Statsdannelser - nationsprocesser

1. Statsdannelser - nationsprocesser Seminarielektor Søren Thorlacius-Ussing

2. Disposition20 min. varighed • Italiens samling 1870 - et eksempel på en nationsproces • Overordnede mål og begrundelse for temaet • Bud på undervisningsstrategi – én blandt flere Seminarielektor Søren Thorlacius-Ussing. N. Zahles Seminarium

3. Kort historik: Restaurationstidens Italien efter Wienerkongressen • Lombardisk-venetisk kongedømme(Habsburgsk dominans 1815-1859) • Mellemitaliens småstater(Parma, Modena, Lucca, Toscana -Habsburgske allierede -1815 -1860) • Kongedømmet Sardinien(Pietmonte 1720-1860) • Pavestaten (-1815-1870) • Kongeriget Begge Sicilier(fransk -bourdonerne 1734-1860) Seminarielektor Søren Thorlacius-Ussing. N. Zahles Seminarium

4. Kort historik: Italiens samling 1870 • Risorgimento-bevægelse (1830’erne – 1860) • Liberale revolutioner (1820, 1830, 1848) • Frigørelseskrig • 1859 Lombardisk-venetisk kongedømme fra Habsbrug • Begge Sicilier fra bourbonerne 1860 • Nationalstaten Italien dannelse 1860-70 Seminarielektor Søren Thorlacius-Ussing. N. Zahles Seminarium

5. l’idea dell’Italia(1830’erne – 1860’erne) Giuseppe Mazzini • Patriotisk-revolutionær • Patriotisk- national • Republikansk enhedsstat • Sproget • Historien • Territorium • Troen på fædrelandet (viljen) • Internationalist – Europæisme • Oplysningsarbejde • Folkelig bevægelse • Eksil • Effektivt undertrykt • National-patriotisk retorik • Dante • Petrarca (Santa Croce-Firenze) • Machiavelli (Santa Croce-Firenze) Seminarielektor Søren Thorlacius-Ussing. N. Zahles Seminarium

6. Nationsprocessen • Kong Vittorio Emanuele II af Sardinien/pietmonte • Pietmontesisk diplomatisk ekspansion • Camillo Cavour –premierminister i kongedømmet Pietmonte • Indlemmelser af Lombardiet, Parma, Modena, Toscana og Romagne -1860 Seminarielektor Søren Thorlacius-Ussing. N. Zahles Seminarium

7. Giueseppe Garibaldi 1089 frivilliges erobring af Sicilien 1860 Vittorio Emanuele udråbes som konge af italien 17-3-1861 Rom hovedstad i Italien 1870 Pavestaten indlemmelse 1870 Den nye italienske stat tilstræbte allerede i 1871 en formalisering af kirkens nye, reducerede status med den såkaldte Legge delle Guarentigie 'Garantiloven', der anerkendte pavens ukrænkelighed og råderet over Peterskirken med tilstødende paladser, Lateranet og sommerresidensen i Castel Gandolfo. Pius 9. afviste at skrive under, hvilket dog ikke forhindrede den italienske stat i at føre en ensidig anerkendelse ud i livet, indtil forholdet blev normaliseret med indgåelsen af Lateranforliget i 1929 og Vatikanstatens formelle oprettelse. Nationalstaten dannelse Seminarielektor Søren Thorlacius-Ussing. N. Zahles Seminarium

8. Nationsprocessen -nationalstatsdannelse og nutidens Italien • Hvorledes bevares erindringen (den kollektive erindring) om denne nationsproces også i dag? • Hvilke betydning har denne proces haft for det meget regionaliserede Italien i dag? • Hvilken betydning har national-patriotisme i dagens Italien? • Er Italien anno 2004 en homogen nationalstat – lykkedes nationsprocessen? Seminarielektor Søren Thorlacius-Ussing. N. Zahles Seminarium

9. Overordnede mål og begrundelse • Viden om udviklingslinjer (opbygning af stater fra 1800-tallet til vor tid) • Viden om samfundsstrukturer i Europa • Analysere samspil: materielle forhold og mentalitet (ideologier, filosofiske retninger) • Forklare samfundsmæssige forandringer (national-patriotiske retninger) • Indsigt i styring af samfund (ændring af styreformer, fordeling af magt) • Arbejde med forskelligartede materialer (taler, billeder, symboler, fremstillinger) Seminarielektor Søren Thorlacius-Ussing. N. Zahles Seminarium

10. Bud på undervisningsstrategi Vinkel • vise at nationsprocesser er et produkt af menneskelig handling – ikke naturgivne • Italien • Danmark • Nutidige nationsprocesser/statsdannelser Tidsramme: • 10-15 lektioner Seminarielektor Søren Thorlacius-Ussing. N. Zahles Seminarium

11. Forløbets struktur Brainstorming Italiens samling 1870 Danmark nationsproces medio 1800-tallet Nutidige nationsprocesser og statsdannelser Opsamling/perspektivering Seminarielektor Søren Thorlacius-Ussing. N. Zahles Seminarium

12. Stat Nation Territorium Legitimitet Suverænitet Identitet Kultur Nationale fællesskaber Nationalitet Patriotisme Patria Paese BrainstormingCentrale faglige begreber Seminarielektor Søren Thorlacius-Ussing. N. Zahles Seminarium

13. Patria (”fædreland”) (jf. Thomas Harder) • Følelser, idealer og patos (højtidelighed) • Abstraktioner • Bevidste værdiladede del • Nationale værdier • Ideologier • Patriotisme/nationalisme/fascismen/antifascisme • Delvist: juridisk - politiske fællesskab • Territorium • Myter • Historien Seminarielektor Søren Thorlacius-Ussing. N. Zahles Seminarium

14. Paese (”land”) (jf. Thomas Harder) Bredere, spændende fra det neutrale til det følelsesladede • den konkrete hverdag • mere ubevidste • værdineutrale Summen af fælles vilkår, erfaringer, vaner og kulturtræk, der binder nationen sammen • Sproget • Religion/overtro • Familiemønstre • Massemedier • Populærkultur • Traditioner (hverdagens) Seminarielektor Søren Thorlacius-Ussing. N. Zahles Seminarium

15. Italiens samling • Hvad var den historiske kontekst – udgangspunkter efter Wienerkongressen? • Hvem ønskede Italien samlet – folket eller eliten? • Hvilke mål havde de grupper, der pressede på for en samling – hvad var ideen? • Hvorledes forstod de nationsbegrebet? • Hvilke midler anvendtes disse grupper? • Hvad blev nationsprocessen på kort og lang sigt? Seminarielektor Søren Thorlacius-Ussing. N. Zahles Seminarium

16. Karikatur (punch, 17, XI, 1860) Seminarielektor Søren Thorlacius-Ussing. N. Zahles Seminarium

17. Paralleller Sproget Enhedsstat Historien Elitære - folkelige bevægelser Krige - diplomati Skolen som instrument Forskelle Eksisterende/nyoprettet stat samlende/ekskluderende proces Uhomogen/homogen nation Territoriel afgivelse/indlemmelse Kobling! Hvilke paralleller og forskelle er der mellem Italiens og Danmarks nationsproces? Seminarielektor Søren Thorlacius-Ussing. N. Zahles Seminarium

18. Danmarks nationsproces • Hvad var den historiske kontekst – hertugdømmerne og kongeriget? • Hvilke grupper tog det nationale spørgsmål op? • Hvilke mål havde de grupper, som havde den nationale sag på dagsorden? • Hvilke midler blev taget i anvendelse? • Hvad blev nationsprocessen betydning på kort og lang sigt? Seminarielektor Søren Thorlacius-Ussing. N. Zahles Seminarium

19. Det tidligere Østeuropa efter 1990 Tjekkiet / Slovakiet De baltiske stater Tysklands samling De tidligere Sovjetiske republikker Balkan De tidligere Jugoslaviske republikker Mellemøsten Irak Afghanistan Vinkler Kontekst Involverede grupper Mål Midler Betydning nu og her Forventet betydning Nutidige nationsprocesser og statsdannelser Seminarielektor Søren Thorlacius-Ussing. N. Zahles Seminarium

20. Opsamling/perspektivering • Oplever eleven, at en historisk tilgang kvalificerer den måde, som de forholder sig til aktuelle problemstillinger på? • Får eleven en mere nuanceret forståelse af nationale problemstillinger? Seminarielektor Søren Thorlacius-Ussing. N. Zahles Seminarium

21. Tak for lån af jeres opmærksomhed Søren