1. Fra David Favrholdts – ”Erkendelse – Grundlag og gyldighed”Allerede ca. 200 år f.v.t. målte grækeren Eratosthenes Jordens størrelse. Han havde observeret, at der i en brønd i Syene (ved det nuværende Assuan) om middagen ved sommersolhverv ikke kastedes skygge i brønden. Det følgende år, på samme dato og tid, satte Eratosthenes en pind i jorden i Alexandria og målte skyggelængden og dermed skyggevinklen. Han antog, at afstanden fra Jorden til Solen var så stor, at solens stråler kunne anses for at være parallelle. Det betyder, at den grå skyggelinje i Alexandria må være parallel med det sollys, som gå lodret ned i brønde i Syene. Da han nu tillige vidste, at Jorden er rund, og at Alexandria og Syene ligger på nogenlunde samme længdegrad, kunne han slutte, at vinklerne a og b (se figuren) er lige store. Han målte vinkel a til at være 7 1/5 grad, dvs. 1/50 af en cirkel, Dvs. at vinkel b. spænder over 1/50 af jordens omkreds. Da afstanden imellem Alexandria og Syene var målt op til ca. 5000 stadier ( =787,5 km), behøvede han blot at gange den med 50 for at få tallet for Jordens omkreds ( =39,370), hvilket næsten er det tal, vi kender i dag.