1. Verdenskrig Fokus på: Krigens start, alliancer og konsekvenser - PowerPoint PPT Presentation

glynn
1 verdenskrig fokus p krigens start alliancer og konsekvenser n.
Skip this Video
Loading SlideShow in 5 Seconds..
1. Verdenskrig Fokus på: Krigens start, alliancer og konsekvenser PowerPoint Presentation
Download Presentation
1. Verdenskrig Fokus på: Krigens start, alliancer og konsekvenser

play fullscreen
1 / 50
Download Presentation
1. Verdenskrig Fokus på: Krigens start, alliancer og konsekvenser
234 Views
Download Presentation

1. Verdenskrig Fokus på: Krigens start, alliancer og konsekvenser

- - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - E N D - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - -
Presentation Transcript

  1. 1. VerdenskrigFokus på: Krigens start, alliancer og konsekvenser Af Mette Stauersbøl Larsen

  2. Starten på 1. Verdens Krig • 28. juni 1914: Det østrig- ungarnske tronfølgerpar Frans Ferdinand og Sophie myrdes i Sarajevo af en serbisk nationalist • Julikrisen: Ultimative krav fra Østrig-Ungarn til Serbien, bl.a. • Østrig-Ungarn skulle deltage i opklaringsarbejdet på Serbisk jord • Serbien skulle stoppe al anti-Østrig-Ungarnsk virksomhed • Den bagvedliggende årsag til ultimatummet: Serbien var blevet en trussel for Østrig-Ungarn efter 2. Balkan krig • Serbien havde vundet store landområder op til ØU

  3. 1. Verdens krig: Fra ultimatum til krig • Forud for ultimatummet: • Rusland lover Serbien sikkerhed • Tyskland lover Østrig-Ungarn støtte • 26. juli 1914: Serbien giver efter på næsten alle af ultimatummets krav • 28. juli 1914: Østrig-Ungarn erklærer Serbien krig  29. juli: Rusland begynder mobiliseringen af sin hær  1. august: Tyskland erklærer Rusland krig  Frankrig begynder mobilisering af sin hær (pga. Alliance med Rusland)  3. august: Tyskland erklærer Frankrig krig og begynder invasion af Belgien for at kunne angribe Frankrig  Storbritannien erklærer Tyskland krig

  4. Optakt til krigen • Rivalisering om det tidligere Osmanneriges territorier • Tyskland: Storkrig nødvendig for at sikre landets indre stabilitet og ydre interesser • Stærk nationalisme i Europa  militær oprustning og manglende vilje til samarbejde • Alliancedannelser  flere lande trækkes med i krigen  Mordet i Sarajevo blot den udløsende faktor for en ventet krig.

  5. Alliancerne Ententemagterne Centralmagterne Tyskland Østrig-Ungarn Det Osmanniske Rige Bulgarien (fra 1915) (Italien indtil krigsudbruddet) • Serbien • Storbritannien • Frankrig • Italien (fra 1915) • Belgien (indtil 1916) • Rumænien (fra 1916) • Rusland (indtil 1917) • Grækenland (fra 1917) • (USA fra 1917)

  6. Alliancer i 1. Verdenskrig

  7. Krigens forløb Aug. 1914: Kampene begynder 15. sep. 1914: De første skyttegrave graves af tyskerne Okt. 1914: Første luftslag 15. Jan 1915: Tyskerne anvender for første gang gas i krigen (mod russiske tropper) 4. feb. 1915: Havet omkring England erklæres som krigsområde 22. April 1915: Tyskerne anvender for første gang giftgas Maj 1915: Italien går ind i krigen 8. okt. 1915: Englænderne benytter giftgas 15. sep. 1916: Tanks anvendes for første gang i krigen Nov. 1916: Grækenland går ind i krigen

  8. Krigens forløb II Jan 1917: De allierede afslår fredsforhandlinger med Tyskland 6. April 1917: USA går ind i krigen 3. dec. 1917: Rusland og Tyskland indgår våbenhvile Jan 1918: USA’s præsident W. Wilson laver fredsforslag – Tyskland Og Østrig-Ungarn afviser 6. Sep 1918: Tyskland begynder generel tilbagetrækning til floden Aisne 29. sep. 1918: Bulgarien indgår våbenstilstand med de allierede 30. okt. 1918: Østrig-Ungarn indgår våbenstilstand med de allierede 11. nov. 1918: Tyskland underskriver våbenhvile med de allierede

  9. Versailles traktaten • Gav Tyskland ansvaret for krigen • Tyskland skulle betale krigsskadeerstatning til sejrherrerne (USA, England, Frankrig og Italien) – fastsat til 132 mia. guldmark • Tyskland skulle afstå landområder til Frankrig, Belgien og Polen + Danmark efter folkeafstemning i 1920 • Tysklands hær skulle begrænses til 100.000 mand • Tyskland måtte ikke have større flådefartøjer, ubåde, værnepligt og angrebsvåben

  10. Konsekvenser af 1. Verdenskrig • 2. Verdenskrig • Demokratisering • Staters fald: Østrig-Ungarn, Osmanneriget, (Rusland) • Kvindevalgret • Flere højreorienterede politiske bevægelser (Nazisme, Fascisme)

  11. Danmark under 1. Verdenskrig • Danmark neutral under krigen • Søminer i danske farvande pga. tysk pres • 30.000 dansksindede tyskere i krig på tyskernes side, ca. 5000 døde • 275 danske handelsskibe sænket, ca. 700 døde • Konserves til de tyske tropper  gullaschbaroner • Rationering på nogle varer

  12. Hjælp • Hjemmesider: • BBC History: World War One, http://www.bbc.co.uk/history/worldwars/wwone/ • First World War.com: http://www.firstworldwar.com/ • Tv-programmer/Radio: • Danskernes akademi: bl.a. ”Den Russiske Revolution” og ”Kvinde valgret”, http://www.dr.dk/DR2/Danskernes+akademi/ • P1: ”Den store krig”, http://www.dr.dk/P1/Europaklip/Udsendelser/2008/denstorekrig.htm • DR Bonanza: ”Små og store begivenheder 1910-1920 (+ de andre årtier), http://www.dr.dk/bonanza/serie/danmarkshistorier/1910.htm

  13. Hop 1933: Hitler udnævnes som kansler (Kanslergadeforliget i Danmark) 1938: Tyskland går ind i Polen 3. sep. 1939: England og Frankrig erklærer Tyskland krig 9. april 1940: Danmark besættes 8. maj 1945: Tyskland kapitulerer 1947: Den Kolde Krig

  14. Den Kolde Krig Fokus på: Begyndelsen af den Kolde Krig, Cubakrisen og afslutning Af Mette Stauersbøl Larsen

  15. Starten på den Kolde Krig • ”Krigserklæringen”: Truman doktrinen 1947 • “Jeg mener, at det må være USA’s politik at støtte frie folk, som gør modstand mod bevæbnede mindretals forsøg på at undertrykkelse eller pres udefra”. • Truman doktrinens betydning: • Frie lande må ikke overtages (stopper Sovjets ekspansion) • USA vil gribe ind i konflikter over hele verdenen, hvis de anså demokratiet for truet • Doktrinen blev lavet for primært at beskytte Grækenland og Tyrkiet • Dette ses, da USA ikke griber ind da andre lande bliver overtaget af Sovjet

  16. Truman • 8. maj 1884- 26. december 1972 • USA’s præsident 15. april 1945-1953 • Overtager posten efter Roosevelt der dør • Roosevelt havde forhandlet med Sovjet under hele anden verdenskrig og har aftaler om krigens afslutning med Stalin • Truman kendte ikke til Stalin og Roosevelts aftaler • Vigtige begivenheder Truman deltog i: • A-bombningen af Japan (1945) • Etableringen af FN (1945) • Truman doktrinen (1947) • Marshall planen (1947 – startes 1948) • Grundlæggelsen af NATO (1949) • Korea krigen (1950-1953)

  17. Forud for Truman doktrinen • 1945: Freden skulle udformes af sejrherrerne (England, USA og Sovjet) • England mister sin supermagt status pga. krigens omkostninger • England kan ikke længere løse de opgaver, de hidtil har varetaget i Europa (eks. Grækenland) • Englands indflydelse i Europa daler, samtidigt stiger Sovjets indflydelse • Hver gang England rykker ud af et land, rykker Sovjet ind i et land •  USA føler sig truet af Sovjets ekspansion i Europa (og resten af verdenen) • USA bliver i Europa efter Anden Verdenskrigs afslutning

  18. Forud for Truman doktrinen • Sovjets ekspansion • Tyrkiet: Sovjet ind  USA sender sin flåde  Sovjet ud • Iran: Sovjet og andre lande skulle rykke ud af landet efter krigens afslutning, Sovjet bliver inde  diplomatisk pres på Sovjet  Sovjet rykker ud. (Iran allieret med USA 1946-1971) • Grækenland: • Gammelt Engelsk interesse område • Tyskland rykker ind i 1944 • 1946: Borgerkrig: Royalister vs. Kommunister – var Sovjet med? •  USA laver Truman doktrinen

  19. Årsager til krigens startForskellige holdninger • Den fælles fjende var væk • Forskellige ideologier • Stalin erklærer 1946 kommunismen uforeneligt med kapitalismen • Personforklaring: • Roosevelt: pro-Sovjet, dør før alle aftalerne med Sovjet er fastlagt og overlader det hele til Truman. Truman: stejl over for Sovjet  krigen starter da Truman bliver præsident i 1945 • Krigen begynder da USA begynder at se Sovjet som en fjende • Sovjet bliver en fjende da det begynder at overtage store dele af Europa og erstatte Englands rolle

  20. Efterfølgende optrapning: Marshallplanen • Marshallplanen: Et amerikansk hjælpe program, der skulle give økonomiske midler til genopbygningen af Europa efter krigen • Lanceret af George C. Marshall (amr. udenrigsminister) • Hjælpens formål • Forhindre økonomisk krise • USA mente at økonomisk krise  kommunisme • Skabe et stærkt Vesteuropa som militær modvægt til Sovjet. • Styrke USA’s handel med Europa, og dermed kunne USA selv undgå økonomisk krise

  21. Efterfølgende optrapning: Marshallplanen • Hele Europa inkl. Østeuropa og Sovjet fik tilbud om hjælp • Polen og Tjekkoslovakiet siger ja  de belæres af Stalin  Tjekkoslovakiet og Polen siger nej • Vilkårene for planen betød der skulle være rådgivere i landet for at tjekke, hvordan pengene blev brugt •  Sovjet sagde nej – ville hemmeligholde hvad der skete i Sovjet • Sovjet ønskede ikke at USA fik indflydelse på hvad der skete i landet.

  22. Modtagere af Marshall-hjælpen

  23. Efterfølgende optrapning: Marshallplanen • Marshallhjælpen betød en klar opdeling af øst og vest. • Øst lande: støttede Sovjet, takkede nej til hjælpen • Vest lande: støttede USA, takkede ja til hjælpen Modtagere af hjælpen (grønne lande) Opdelingen af staterne i Europa i Øst/Vest

  24. Opdelingen af Europa

  25. Hop 1947: Truman doktrinen/ Marshallplanen 1950-1953: Koreakrigen 1955: Warszawa pagten etableres 1956: Opstanden i Ungarn 1957: Vietnam krigen starter 1961: Berlinmuren opføres Oktober 1962: Cubakrisen.

  26. Cubakrisen: Forud for krisen • 1959: Fidel Castro tager magten i Cuba ved et militærkup • Fidel Castro indleder herefter samarbejde med Sovjet • 15. april 1961: 1500 eksil-cubanere med støtte fra USA forsøger at invadere Cuba og vælte Castro – invasionen slår fejl, og bliver i stedet en stor propaganda sejr for Cuba/Castro • Cuba frygter nyt angreb fra USA og får derfor Sovjet til at opstille missiler på Cuba (okt. 1962)

  27. Cubakrisen: 1962 • Maj: Khrusjtjov godkender planer om opstillingen af missiler på Cuba • Juli: De første Sovjetiske skibe med militær materiel sendes til Cuba • August: Amerikanske spionfly fotograferer missil-installationer under opførelse på Cuba • 8. september: Første sending missiler ankommer til Cuba • 16. september: Anden sending missiler ankommer til Cuba • 14. oktober: De endelige missilinstallationer opdages af amerikanske spionfly • 16. oktober: Billederne af missilinstallationer vises til Kennedy

  28. Muligrækkevidde for de sovjetiskemissilerpå Cuba. • Første sending: SS-4 Sandal missiler. • Et SS-4 Sandal-missil (på russisk R-12 Dvina) var i stand til at fremføre atomvåben i megaton-klassen. • Missilerne var i stand til at nå amerikanske mål 2000 km væk på 20 min • Anden sending: • 6 til SS-4 missiler • 3 til SS-5 missiler, der var i stand til at nå mål 4.000 km væk. • Missilerne udgjorde en trussel for Washington D.C. og omkring halvdelen af USA’s atombaser

  29. Kennedys muligheder • Bombe missilinstallationerne (ville medføre modangreb fra Sovjet) • Gå til FN og få lavet resolution (ville tage lang tid+ der var ikke sikkerhed om FN’s sikkerhedsråd ville nå til enighed om en resolution) • Kontakte Castro omkring fjernelsen af missilinstallationer (Castro negativt stemt overfor USA pga. forhistorie, missilerne en del af USA-Sovjet konflikt, derfor skulle Cuba ikke involveres) • Invasion af Cuba og overtagelsen af missilinstralationer (Kennedy ville ikke skade civilbefolkningen på Cuba + mulighed for modangreb fra Sovjet) • Flådeblokade af Sovjetiske skibe til Cuba (valgt!)

  30. USA’s plan for invasion af Cuba • På trods af man valgte blokaden, lavede USA alligevel en plan for hvordan de ville angribe Cuba. • De amerikanske efterretninger var dog fulde af fejl, så det var et held planen ikke skulle benyttes: • Eks. Amerikanerne regnede med, at der befandt sig ca. 10.000 sovjetiske tropper på Cuba, sammen med omtrent 100.000 cubanske. • Der var 43.000 sovjetiske og 270.000 cubanske tropper på øen + 12 taktiske atomvåben, der kunne sættes ind ved et angreb

  31. Cubakrisen: forløb • Mellem d. 16 og 19. oktober finder USA’s spionfly i alt 4 missilinstallationer på Cuba • Først d. 22. afslører Kennedy i en tv-tale at de har fundet missilinstallationer på Cuba • Herefter erklærer Kennedy Cuba i karantæne for at undgå yderligere Sovjetisk oprustning • Karantænen betød at USA lavede en flådeblokade af alt flådetrafik til Cuba • Blokaden blev kaldt en karantæne, da en blokade ville betyde en krigserklæring iflg. International lov • Den amerikanske blokade: • USA sender 450 krigsskibe, 100 fly eskadriller og 200.000 soldater mod Cuba • Problemet ved blokaden var, at USA havde lignende missilinstallationer stående omkring i Europa rettet mod Sovjet

  32. Cubakrisen: Klimaks • 23. og 24. okt.: Khrusjtjov sender breve til Kennedy, hvori han hævder at missilerne på Cuba udelukkende tjener et fredeligt formål • 25. okt.: Ekstraordinært møde i FN’s sikkerhedsråd om situationen på Cuba, Sovjet nægter beskyldninger om missiler, USA fremlægger luftfotos. • 26. okt.: Sovjet tilbyder at fjerne missilerne på Cuba, hvis USA til gengæld lover aldrig at invadere Cuba eller støtte invasioner af Cuba • 27. okt.: Sovjet kræver at USA fjerner missiler i Tyrkiet udover de tidligere krav • USA accepterer aldrig invadere Cuba eller støtte invasioner, undlader at fjerne missiler i Tyrkiet. Sovjet accepterer alligevel, og fjerner missilerne

  33. Cubakrisen: Efter krisen • Opblødning af forholdet mellem USA og Sovjet • 1963: Telefon linje mellem Moskva og Washington • Skulle sikre hurtig kontakt mellem lederne i lignende tilfælde (før telefonlinjen tog det ca. 4 timer hver vej) • Kennedy og Khrusjtjov ønskede afspænding, dette blev dog ikke til noget • Kennedy skudt 1963 • Khrusjtjov afsat i 1964 pga. for blød linje overfor USA – herefter sovjetisk oprustning igen

  34. Hop 1970:Nedrustningsaftale (SALT) forhandles 1975. Vietnam-krigen afsluttes 1979: Nedrustningsaftale (SALTII) underskrives 1979: Krig i Afghanistan (1979-1985 Den anden Kolde Krig) 1989: Berlinmurens fald 1991: Sovjetunionen opløses

  35. Afslutningen af den Kolde Krig • Årsager til afslutningen på den Kolde Krig • Sojvet kunne ikke følge med i våbenkapløbet længere  økonomisk kolaps • 1989: Oprør mod kommunismen i forskellige østeuropæiske lande, uden Sovjet reagerer  nogle østeuropæiske lande gør sig fri fra Sovjet (eks. Polen) • Gorbatjov • Ønskede en bedre kommunisme  det politiske gik langsomt i opløsning • Glasnost: Gennemsigtighed i medierne  kritik af Stalin og af kommunismen  Gorbatjov mister styringen med medierne og befolkningen indser problemerne i Sovjet • Forskellige mislykkedes reformer

  36. Hjælp • Film: • "Dr. Strangelove” (1964) Satire over den Kolde Krig • ’Thirteen Days’ (2000) Spillefilm af Roger Donaldson om Cuba-krisen. • ‘The Fog of War: Eleven Lessons from the Life of Robert S. McNamara (forsvarsministeri USA 1961-1968)(2003). Se: http://www.sonyclassics.com/fogofwar/ • Hjemmesider: • www.koldkrig.dk • www.koldkrigsudredningen.dk • www.danmarkidenkoldekrig.dk • You tube – mange taler og film ligger tilgængeligt, blandt andet Kennedys tale d. 22. okt. 1962, hvor han erklærer blokade af Cuba

  37. Danmark Velfærdsstat og Jordskredsvalget 1973 Af Mette Stauersbøl Larsen

  38. Det danske velfærdssystem(Den skandinaviske model – den universelle model) • Velfærden gives til alle borgere, uanset alder, køn, arbejdsmæssig situation eller andet. • Staten financierer og organiserer velfærden • Velfærdsopgaverne udføres primært af staten eller kommunerne • Gratis uddannelse og sundhed  en stor offentlig sektor • Understøttelse til borgere: Bistandshjælp, folkepension  omfordeling af pengene • Alle partier i Danmark har medvirket til udviklingen af velfærdssystemet

  39. Velfærdsstatens indførelse • 1890-1914: Begyndende arbejderklasse der sætter krav  første sociale love • 1924: Det første socialministerium • 1930’erne: • 1933 Kanslergade forliget: socialreform m. bl.a. sygekasse, invaliderente, arbejdsløshedsunderstøttelse • 1950-1960’erne: Velfærdssystemets guldalder • Velfærdssystemet udvikles pga. højkonjunktur, samtidigt voksende skattetryk • 1956: Folkepensionen indføres (en blandt mange reformer) • Kvinder i arbejde  børnepasning • Slutningen af 1960’erne: Begyndende kritik af velfærdsstatens stigende omfang  jordskredsvalget

  40. Valgresultatet 1971

  41. Valgresultatet 1973

  42. Valgresultatet • Fra 5 til 10 partier i Folketinget • 1901-1973 Firpartisystem: Radikale Venstre, Socialdemokratiet, Venstre og Det Konservative Folkeparti, andre partier mere eller mindre ubetydelige • Vælgerne gik væk fra de gamle ideologiske partier og over til nye enkeltsagspartier (populistiske partier med enkelt budskab) • Nye partier i Folketinget • Fremskridtspartiet fra 0 til 28 mandater • Centrum Demokraterne fra 0 til 14 mandater • Kristeligt Folkeparti fra 0 til 7 mandater • Eksisterende små partier med fremgang • Danmarks Kommunistiske Parti fra 0 til 6 mandater • Danmarks Retsforbund fra 0 til 5 mandater • Dvs. 60 ud af 175 mandater går til ”nye partier” • Regeringspartiet: Venstre (22 mandater) med støtte fra nogle af de Rad. V og Konservative  har ikke et reelt flertal

  43. Mogens Glistrup • 26. maj 1926- 1. juli 2008 • Stifter af Fremskridtspartiet • Folketingsmedlem for Z fra 1973 til 1990 • (dog afbrudt 1983-1986, på grund af sit fængselsophold i Horserød) • Fængselsdommen for skattesnyd • Kendt for sin populisme og ekstreme udsagn • Foreslog, at man erstattede det danske militær med en telefonsvarer, der sagde "Vi overgiver os" på russisk. • Blev offentligt kendt ved på tv 30. januar 1971 at sammenligne skattesnydere med jernbanesabotører under den tyske besættelse og kort efter at vise sit skattekort med 0 i trækprocent. • Da han konfronteres med, at afskaffelse af socialhjælp vil medføre, at nogle mennesker vil sulte, svarer han, at så må man opsætte havregrødsautomater. • Glistrup blev på valgaftenen 1973 spurgt om han skulle være statsminister, hvortil Glistrup svarede: "Nej, jeg skal være minister til afvikling af offentlig virksomhed". • Til Berlingske Tidende udtalte han i 1999: "Selvfølgelig er jeg racist – det er alle gode danskere. Enten er man racist, eller også er man landsforræder". • Han har også sagt, at der er mange, som ikke betaler skat - men at han bare er den, der skriger mest op om det.

  44. Fremskridtspartiet • Stiftet 22. august 1972 af Mogens Glistrup • Vigtigste programpunkter: • afskaffelse af indkomstskat • en meget kraftig reduktion af den offentlige sektor • afskaffelse af "papirnusseriet" • frihed til erhvervslivet • Danmarks udmeldelse af FN, NATO, Nordisk Råd mv., •  altså et oprør mod systemet. • Partiet opfattedes som et protestparti; siden blev modstand mod flere indvandrere og flygtninge og mod EU vigtige programpunkter, og holdningen til NATO blev mere positiv. • Partiet var repræsentetet i Folketinget 1973-1999

  45. Årsagerne til jordskredsvalget • 1960’erne: Stigende utilfredshed i befolkningen med den voksende velfærdsstat • Vælgerne ønsker lavere skatter • Vælgerne har svært ved at gennemskue, hvad der foregår på Christiansborg • 1960-70’erne: Ungdomsoprøret • Reaktion på de økonomiske og politiske forandringer. Forsøgte at nedbryde forskrifter og fordomme for livet og samfundet, som fandtes i samfundet og i dem selv. • Utilfredshed med det eksisterende system • 1968-71: VKR-regering • Mange reformer (herunder kommunalrefom) • Kunne ikke lave ønskede besparelser på det offentlige budget • Utilfredshed blandt VKR’s vælgere pga. mange kompromisser • 1972 EF afstemningen • 63,3 % for, 36,7 % imod  modstanderne samler sig i modstandspartierne

  46. De nye parties vigtigste mærkesager 1973 • CD: (1973-2008) udbrydere fra Socialdemokratiet, kæmpede for boligejernes og bilisternes rettigheder • Kristeligt Folkeparti: (1970- i dag Kristendemokraterne) imod fri abort og frigivelsen af pornografi • Fremskridtspartiet: (1972-)Imod skattetrykket og den offentlige sektor • Retsforbundet (1919-2005) & Danmarks kommunist parti (1919-1989 herefter med i Enhedslisten): modstandere af EF

  47. Konsekvenserne af jordskredsvalget • Fra 5 til 10 partier  de gamle partier ikke længere dominerende • Fra 4-partisystem til flerpartisystem • Anker Jørgensen uerfaren statsminister  gæld • Værdipolitik kom ind i dansk politik • Ikke kun højre-venstre skala • Partierne kunne ikke længere stole på kernevælgere (ca. 40 % stemte anderledes) • Efter 1973: Hyppige valg og regeringer med spinkle flertal • Ny type valgkamp hvor medierne bruges og populære sager er mere i fokus

  48. Hjælp til (Danmarks) historien • Hjemmesider: • www.danmarkshistorien.dk • www.dr.dk/Bonanza • Under Danmarkshistorier og begivenheder • www.dr.dk/K • DR K: diverse historieprogrammer, især mange om Rusland/Sovjets historie • Programmer (kan findes på nettet): • DR2: 117 ting du absolut må vide (politik) • DR2: 24 timer vi aldrig glemmer (jordskredsvalget)

  49. Men… generelt var Danmark heldig i det 20. årh. • Danmark fik Slesvig • Tabte meget lidt under besættelsen – Danmark bliver en af vinderne • Den Kolde Krig afsluttes  Truslen fra Sovjet forsvinder • Tyskland bliver forenet og kommer med i EU  endnu en trussel væk • 90: Frit Østeuropa  nye markedsområder • Mulighed for global udenrigspolitik (Kosovo, FN: Albanien, Afghanistan og Irak)

  50. …og Østblokken:  sammenfattende betegnelse for lande med kommunistisk styre, specielt i Østeuropa. Oftest sammenfaldende med Warszawapagten. Betegnelsen opstod og brugtes mest under den kolde krig.