fra gr zoneb rn til bogstavb rn n.
Download
Skip this Video
Loading SlideShow in 5 Seconds..
Fra gråzonebørn til bogstavbørn PowerPoint Presentation
Download Presentation
Fra gråzonebørn til bogstavbørn

Loading in 2 Seconds...

play fullscreen
1 / 33

Fra gråzonebørn til bogstavbørn - PowerPoint PPT Presentation


  • 83 Views
  • Uploaded on

Fra gråzonebørn til bogstavbørn. FRA GRÅZONEBØRN TIL BOGSTAVBØRN - socialt udsatte børn, diagnosernes himmelflugt og inklusionens paradokser Prolog: Benævnelser af udsatte børn – lille tilbageblik Udsathedens facetter – tendenser i tiden Diagnosernes himmelflugt – det nye neuroparadigme

loader
I am the owner, or an agent authorized to act on behalf of the owner, of the copyrighted work described.
capcha
Download Presentation

PowerPoint Slideshow about 'Fra gråzonebørn til bogstavbørn' - garvey


An Image/Link below is provided (as is) to download presentation

Download Policy: Content on the Website is provided to you AS IS for your information and personal use and may not be sold / licensed / shared on other websites without getting consent from its author.While downloading, if for some reason you are not able to download a presentation, the publisher may have deleted the file from their server.


- - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - E N D - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - -
Presentation Transcript
slide2

FRA GRÅZONEBØRN TIL BOGSTAVBØRN

  • - socialt udsatte børn, diagnosernes himmelflugt og inklusionens paradokser
  • Prolog: Benævnelser af udsatte børn – lille tilbageblik
  • Udsathedens facetter – tendenser i tiden
  • Diagnosernes himmelflugt – det nye neuroparadigme
  • På inklusionens skyggeside? – Alle skal med, også i skolen
  • Epilog: Konkurrencestatens udsatte børn?
slide3

Benævnelser af udsatte børn – lille strejftog i tiden

1980erne: - Krudtugler, fighter-børn, hyperaktive børn, vilde børn,

impulsive børn, actionprægede børn, tornadobørn, tigerdyrsbørn

- DAMP, MBD (”Børn i kemiske håndjern”)

1990erne: - Socio-emotionelle børn, kontaktsøgende børn, urolige børn, risikobørn

- Bimmerbørn, zapperbørn, flimmerbørn, radarbørn, missilbørn

- Antisociale, uopdragne, forstyrrende, adfærdsvanskelige børn

2000erne: - Negativ social arv børn, udsatte og sårbare børn, gråzone-børn, børn med sammensatte vanskeligheder

- AKT-børn, ADHD-børn, ASD-børn (’bogstavbørnene’ som begreb)

2010erne - ADD-børn, GUU-børn, GA-børn, FSS-børn - DMDD-børn?

slide4

UDSATHEDENS FACETTER – TENDENSER I TIDEN

  • (udkast)
  • Udsatte børn (0-17 år) under Servicelovsindsats: 30.000
  • (halvdelen under forebyggende foranstaltninger)
  • Elever med særlige behov i specialundervisning: 30.000
  • (indtil 2012 loven ca. 70.000)
  • Estimeret antal børn (0-15 år) med ADHD 30.000
  • (knapt 20.000 i medicinsk behandling (0-19 år))
  • Børn (0-15 år) i risiko for fattigdom (ROP50): 60.000
  • (ROP60: 120.000)
slide5

Udsathedens facetter – tendenser i tiden

  • (udkast)
  • Negativ social arv/social ulighed (familie/netværk)
  • * Fokus?
  • Resiliens/modstandskraft/robusthed (individ/barn)
  • * Forebyggelse: Forældretræningsprogrammer (PMTO, mv.)
          • ‘Diagnosespotning’ (daginstitutioner/indskoling)
slide6

Tidlig opsporing – i forebyggelsens navn

  • ADHD skal kunne henføres tilbage til de første syv leveår
  • ASDsymptomer opstår typisk i 6-18 måneders alderen
  • ------------------------
  • National handlingsplan ADHD (Socialstyrelsen 2013)
  • Her foreslås så tidlige forebyggelsesinitiativer, at ”kommunernes indsats ikke blot skal gives til personer med en ADHD-diagnose, men også til mennesker, der har lignende vanskeligheder, men som endnu ikke har fået en diagnose.”
  • (Rasmussen 2013)
slide7

DIAGNOSERNES HIMMELFLUGT – DET NYE NEUROPARADIGME

”I dag er to tredjedele af de anbragte børn og unge diagnosticerede og medicinerede. For 7 år siden var ingen af de anbragte diagnosticerede.” Det er den udvikling, som Skole- og behandlingshjemmet Orøstrand har været en del af. .. En betydelig udvikling af socialpædagogikkens anvendelse af diagnoser, og dermed medicin, er blevet hverdag.”

(Tore Kargo (2011). Den medicinerede døgninstitution – en ny virkelighed)

slide8

Diagnosernes himmelflugt – ADHD som eksempel

  • Inden for ADHD området er registreret mere end en tidobling af antal personer i behandling med medicin (Ritalin o.l.) mod ADHD på ti år og omfatter nu mere end 35.000 personer
  • (Lægemiddelstyrelsen 2012)
  • Blandt 0-5 årige er antallet af børn i behandling mod ADHD steget med mere end 600 % gennem de seneste ti år
  • (Lægemiddelstyrelsen 2011)
  • Blandt 10-14 årige piger er antal elever i behandling mod ADHD steget med 2000 % gennem de seneste ti år - blandt 15-19 årige piger er stigningen knap 7000 %
  • (Statens Serum Institut 2012)
slide9

Diagnosernes himmelflugt (fortsat)

  • Inden for autismespektrumforstyrrelser (ASD) er antallet af personer med denne problematik steget fra omkring 30.000 i 1997 til 50.000 i dag – en stigning på knap 70 % på 15 år
  • (Socialstyrelsen 2012).
  • På voksenområdet er der på 8 år sket en stigning i antallet af nye borgere i kontakt med den regionale psykiatri på mere end 40 % i perioden 2000-2008
  • (DSI 2011:7).
slide10

ADHD som henvisningsdiagnose –børn og unge

- Hele landet: 24 % af alle nyhenvisninger

- Region Sjælland: 35 % af alle nyhenvisninger

- Region Nordjylland: 19 % af alle nyhenvisninger

(BupBase2010)

* Forbruget af ADHD-medicin er dobbelt så stort i Region Midtjylland

sammenlignet med Region Syddanmark (målt pr. 1000 indbyggere)

(Lægemiddelstyrelsen 2012)

slide11

’Gråzonebørn’ eller ’Bogstavbørn’?

ADHD som det grundlæggende problem, som ’skaber’ andre lidelser, dvs. giver ’tillægsdiagnoser’…

eller

ADHD optræder side om side med andre lidelser, hvor det er selvstændige lidelser, som ofte optræder samtidigt..”

(Sindø 2009)

slide13

Medikaliseringens dilemma

”Børn og unge med ADHD har i omkring 80 % af tilfældene associerede vanskeligheder i form af adfærdsforstyrrelse, angst, lavt selvværd, ringe social kompetence m.m. Disse associerede vanskeligheder bedres ikke eller kun i ringere grad af centralstimulantia.”

(Trillingsgaard m.fl. 2009:5).

slide15

Det ændrede diagnostiske fokus

- fra ’enten-eller’ til ’mere eller mindre’ (spektrumkarakteristikken)

- opløsning af skellet normalitet og sygdom (normal/anormal)

- fra helbredelse til velvære/wellness

(ikke fra dårligt til godt, men fra én tilstand til en bedre)

slide16

Det ændrede diagnostiske blik

”Så dette er uden tvivl en ny form for årsagsforklaringer, der allerede har indflydelse i klasseværelset, i militæret, på klinikken og andre steder. Disse måder at tænke på spreder sig på næsten samme måde som de processer, hvormed psykologien blev spredt i det 20. århundrede og blev kulturelle fænomener.

Så de her måder at tænke på udtrykt i neuroner og hjerner og måderne, hvorpå mennesker transformeres ved at handle i forhold til deres hjerner, synes at blive meget almindelige i vestlige samfund.”

(N. Rose 2007:2)

slide17

DSM V: DisruptiveMoodDysregulationDisorder (DMDD)

“Ny diagnose til børn, som tre eller flere gange om ugen har temperamentsudbrud, der er groft ude af proportioner i intensitet eller varighed i forhold til situationen. Forslaget startede faktisk ud som ”Temperament Dysregulerings forstyrrelse med Dysfori", men blev ændret, så diagnosen ikke direkte omfatter ondsindede raserianfald (dysfori).”

(David Dobbs: The New TempertantrumDisorder. Slate.com, råoversættelse)

slide18

Børn med ADHD – sociale vanskeligheder

- Børn med ADHD har 6,6 gange større sandsynlighed for

konflikter med deres skolekammerater

- Børn med ADHD har 6 gange større sandsynlighed for konflikter med deres lærere

- Børn med ADHD har 50 gange mindre chance for at have en ven

(Bengtsson, Hansen og Bøgeskov 2011)

slide19

Det pædagogiske dilemma: Anerkendt eller erkendt tilstedeværende?

- ’At være social’:

- Socialt kodekendskab (socio-kulturelle normer og konventioner)

- Social indstilling (opmærksomhed på andre, indordning

under fællesskabet)

- ’At blive social’:

- Social attraktivitet (tilvalgt af andre, ’god anderledeshed’)

- Kunne noget særligt at bidrage med (kreativitet & samarbejde)

slide20

PÅ INKLUSIONENS SKYGGESIDE? – ALLE SKAL MED

  • Skolereformen 2014: Tre overordnede mål:
  • Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan.
  • Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater.
  • Tilliden til og trivslen i folkeskolen skal styrkes blandt andet gennem respekt for professionel viden og praksis.
  • Målene tager afsæt i få kvantificerbare måltal:
  • Mindst 80 procent af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale test.
  • Andelen af de allerdygtigste elever i dansk og matematik skal stige år for år.
  • Andelen af elever med dårlige resultater i de nationale test for læsning og matematik skal reduceres år for år.
  • Elevernes trivsel skal øges.
slide21

‘Alle skal med – målsætninger for de mest udsatte frem mod 2020’

  • I 2020 har mindst 50 % af udsatte børn og unge som 25-årige gennemført en ungdomsuddannelse
  • I 2020 er udsatte børns faglige niveau i læsning og matematik i folkeskolen forbedret (indikatoren er endnu ikke operationaliseret)
  • (Regeringen 2013, side 12)
slide22

”Jeg gør lidt en dyd ud af, at eleverne godt er klar over, at vi ikke alle sammen er lige dygtige til det hele.”

”De elever, der kan, de skal nok klare sig, og dem der ikke kan, de kan ikke ligegyldigt hvad…”

”Jeg synes det er vigtigt at være klar over, at det ikke kan nytte noget, at vi tror, at vi kan få alle sammen op på et bestemt niveau… og derfor synes jeg, det er okay at gøre forskel.”

”Middelgruppen … har problemer nok med at være med, men de fagligt svageste, de har ikke en chance. Det er dem, jeg kan se sidder og stener,…”

(lærerudsagn fra UVD-projektet 2013 (Tetler m.fl.))

slide23

Inklusionens dobbelttydighed

EntenDen horisontale inklusionslogik

* ’ude-inde’ perspektiv

* det nivellerede fællesskab (reformpædagogisk ideal)

EllerDen vertikale inklusionslogik

* ’oppe-nede’ perspektiv

* det hierarkiserede fællesskab

(aktuel politisk tendens)

slide24

Den ’glemte’ forskelssætning

* Øget inklusion: Uddannelse/arbejde

- ændret læringskultur

- langsigtet plan

* Mindsket eksklusion: Udredning/diagnose

- individuel hjælp og støtte

- her-og-nu løsning

slide25

”Hovedparten af elever i specialklasser og specialskoler skal tilbage i

folkeskolen.”

(Rejseholdet 2010, anbefaling 6)

”Regeringen vil justere vejledningsmaterialet, så det klart fremgår, at

specialundervisning ikke kan tildeles alene på baggrund af en diagnose.”

(Kommunernes Landsforening 2010)

”I forbindelse med ønsket om omstilling til øget inklusion …, er der opstået behov for også at ændre de eksisterende kategorier for henvisning til specialundervisning. Ønsket er at bevæge sig væk fra den klassiske diagnosticering og mod et mere bredt fokus på de særlige undervisningsmæssige behov.”

(UVM 2013)

slide26

Pædagog:

”For at få hjælp til at arbejde med de vanskeligheder, den dreng er i, er vi jo nødt til at beskrive et monster”

Forvaltningschef ifm. visitationsmøde:

”Jeg forsøger at sidde og lytte mig til, og læse mig til: Tror jeg på, at der kommer en diagnose ud af det her? Og hvis jeg tror på, at der kommer en diagnose ud af det her, hvor diagnosen bliver det primære problem, så kan jeg nemmere forestille mig, hvor kan det her barn kan falde godt til, …”

(Røn Larsen 2012).

slide27

Overskuelige og strukturerede rammer (ASD)

  • Tydelige regler (ASD)
  • Forberedelse af forandringer (ASD)
  • Støtte omkring gruppearbejde (ASD)
  • Særlig opmærksomhed ved ustrukturerede situationer (ASD)
  • 1:1 undervisning optimal (ASD)
  • Forudsigelighed og kontrol nødvendig (ADHD)
  • Manglede evne til at lære af sine fejl (ADHD)
  • Meget svært ved at se egen andel i en konflikt (ADHD)
  • Følger ikke instrukser (ADHD)
  • Svært ved at gøre opgaver færdige (ADHD)
  • Bryder sig ikke om mentalt anstrengende opgaver (ADHD)
  • Manglende evne til selvregulering
slide28

Hypotese: Børn med ADHD har en anden tidsopfattelse, hvorfor de oplever at ’tiden rundt om dem’ går så langsom, at de bliver utålmodige og derfor fremstår rastløse og hyperaktive.

(Kingo i Hollesen 2013).

hvad man ikke forst r m man l re u dkast
”Hvad man ikke forstår, må man lære” (Udkast)

Fornuft (‘den sunde’)

Refleksion (metalæring)

* Forståelsens selvfølgelighed

Rationalitet (ræsonneren)

Motivation (egeninteresse)

slide30

Faglige læringsmål formuleres typisk på tre niveauer:

3. niveau: Refleksionsmål

2. niveau: Kompetencemål

1. niveau: Færdigheds- og vidensmål

slide31

”Det, der karakteriserer faglig undervisning er, at den er reflekteret. Barnet kommer til at kunne reflektere over de færdigheder, som det kender umiddelbart. Det kommer til at kunne reflektere over de færdigheder, som det nogle gange kan udføre spontant.”

(Hedegaard 1994).

”Hvis man vil arbejde rationelt med sådanne transformationer [af udviklende læreprocesser, sl], dvs. med at få en bedre, mere holdbar og hensigtsmæssig forståelse af sine holdninger, sine handlinger og sin omverden, sker det typisk gennem refleksion,… ”

(Mezirow i Illeris 2013).

slide33

”Neurologiske handicap, herunder autisme, ADHD, ordblindhed og andre kognitive funktionsnedsættelser påvirker millioner af børn verden over, og nogle diagnoser synes at være stigende i hyppighed. Industrikemikalier, der skader hjernens udvikling, er blandt de kendte årsager til denne stigning i udbredelsen.

Selvom genetiske faktorer spiller en rolle, kan de ikke forklare de seneste stigninger i rapporteret prævalens og ingen af de gener, der er opdaget indtil nu, synes at være ansvarlig for mere end en lille del af tilfældene

Der er stærke beviser for, at industrikemikalier spredes bredt i miljøet og er vigtige bidragydere til det, vi har kaldt den globale, tavse pandemi af neurologisk toksicitet.”

Philippe Grandjean, Philip J Landrigan, Lancet Neurol 2014; 13: 330–38, side 330 (råoversættelse)