140 likes | 223 Views
Explore the government's strategies connecting education levels to job prospects amid globalization, with emphasis on guidance and transitions, using benchmarking and tailored support. Learn about the workforce shifts and need for lifelong learning to match evolving demands.
E N D
Regeringens globaliseringsudspil ”Fremgang, Fornyelse og Tryghed” april 2006
Globaliseringen og beskæftigelsen • Skøn over udflytningen af arbejdspladser: ca. 5.000 jobs pr. år (usikkert) • Udflytningen udgør kun ca. 2 pct. af de årlige jobnedlæggelser på ca. 260.000 jobs pr. år • Der oprettes hvert år et nogenlunde tilsvarende antal arbejdspladser (ca. 270.000) – flere (færre) under gode (dårlige) konjunkturer • Samlet skaber eksporten flere arbejdspladser end importen fortrænger • Beskæftigelsen trukket af eksporten er forøget og udgør nu 25 pct. (35 pct. af den private beskæftigelse) • Høj genbeskæftigelse (80 pct. får job til minimum samme løn) • Efterspørgslen efter kortuddannet arbejdskraft falder
Globalisering – omstilling og uddannelse - Globalisering og ny teknologi medfører stadige behov for omstilling: nogle arbejdssteder nedlægges, andre opstår - Globalisering og ny teknologi mindsker efterspørgslen efter lavt kvalificeret arbejdskraft og øger efterspørgslen efter højtkvalificeret arbejdskraft (”skill-bias”). • Indtil videre er udbuddet af ufaglært arbejdskraft faldet i takt med efterspørgslen. Uligheden i løn og ledighed er indsnævret. • Flere med lange uddannelser efterspørges.
Øget uddannelsesniveau og livslang læring er vejen frem • Flere skal have en ungdomsuddannelse – mindst 85% i 2010 og 95% i 2015 • Flere skal have en videregående uddannelse – mindst 45% i 2010 og 50% i 2015 • Mere målrettet satsning på VEU - markant løft i voksen- og efteruddannelse
Globaliseringsstrategien • 14 kapitler, hvert med • Mål • Strategier • Konkrete initiativer • I alt 350 initiativer, • hvoraf 182 på Undervisningsministeriets område og • 24 på vejledningsområdet
Kapitler 1 - 7 • Verdens bedste folkeskole • Alle unge skal have en ungdomsuddannelse • Sammenhæng i uddannelsessystemet og god vejledning • Mindst halvdelen af alle unge skal have en videregående uddannelse • Uddannelser med globalt perspektiv • Korte og mellemlange videregående uddannelser i verdensklasse • Universiteter i verdensklasse
Sammenhæng i uddannelsessystemet og god vejledning Regeringens mål • Vejledningen skal give de unge et kvalificeret grundlag for at vælge en uddannelse, der stemmer overens med egne ønsker og evner og med samfundets behov for kvalificeret arbejdskraft. • Der skal være god sammenhæng i uddannelserne fra folkeskole til ungdomsuddannelser og fra ungdomsuddannelser til videregående uddannelser. Vejledningen skal bidrage til smidige overgange. • Baggrund: 95 % og 50 % målsætningerne • Målene skal kunne måles.
Sammenhæng i uddannelsessystemet og god vejledning Regeringens strategier • Vejledningen skal være professionel. • De unge skal kunne se uddannelsernes jobmuligheder. • God overgang fra folkeskole til ungdomsuddannelser. • God overgang fra ungdomsuddannelse til videregående uddannelser.
Vejledningen skal være professionel • Mere præcist regelgrundlag • Sammenhæng mellem overgangs- og gennemførelsesvejledning • Sammenhængende indsats – set fra eleven • Vejlederuddannelse • Grunduddannelse: professionsbacheloruddannelse • Videreuddannelse: Fuld diplomuddannelse • Efteruddannelsesmuligheder
Vejledningen skal være professionel • Krav til vejledere • Gennemført professionsbachelor- eller diplomuddannelsen eller • Realkompetencevurderes • Mål for resultater • Kvantitative krav for gennemførelse og overgang • Systematisk benchmarking
De unge skal kunne se uddannelsernes jobmuligheder • Kvalificeret valg af uddannelse • www.ug.dk skal indeholde oplysninger om gennemførelse, beskæftigelse, lønniveau, karriereveje m.v. for uddannelser og institutioner • Karrierevejledning på universiteter
God overgang fra folkeskole til ungdomsuddannelser • Tidlig og differentieret indsats i folkeskolen • Særlig indsats fra 6. klasse for elever i risiko for ikke at gennemføre en ungdomsuddannelse • Tidlig introduktion af ungdomsuddannelserne • (Individuelle og praksisnære undervisningsforløb for skoletrætte) • Brug af uddannelsesplaner • Præcise krav til indholdet • Skal bruges i indledende fase af ungdomsuddannelserne
God overgang fra folkeskole til ungdomsuddannelser • Mentorordning for særligt udsatte • Fra 9. klasse og ind i erhvervsuddannelserne • Kommunalt ansvar for, at alle unge får en ungdomsuddannelse • Præcisere lovgrundlaget • Kommunal handlingsplan • Økonomisk incitament • Systematisk opsøgende indsats efter folkeskolen • Overfor unge, der ikke har påbegyndt eller har afbrudt en ungdomsuddannelse
God overgang fra folkeskole til ungdomsuddannelser • Bedre vejledning om kravene i ungdomsuddannelserne • Større viden om uddannelserne, faglige krav og jobmuligheder • Tilbagemelding fra ungdomsuddannelserne • Til folkeskolerne og UU om elevernes standpunkt i det første år • Ny ungdomsklasse • Uddannelsesplanen skal indeholde en begrundelse for elevens behov for faglig opkvalificering og modenhed