1 / 13

Moderne genteknologi

Moderne genteknologi. Celler som fabrikker. DNA og gener: Cellernes sprogkode. Alle organismer på Jorden styres biologisk af deres gener - en særlig kode i DNA-molekylet . DNA kan beskrives som et simpelt fire-bogstavsalfabet, der kan bruges til at skrive ord (gener – opskrifter )

ganesa
Download Presentation

Moderne genteknologi

An Image/Link below is provided (as is) to download presentation Download Policy: Content on the Website is provided to you AS IS for your information and personal use and may not be sold / licensed / shared on other websites without getting consent from its author. Content is provided to you AS IS for your information and personal use only. Download presentation by click this link. While downloading, if for some reason you are not able to download a presentation, the publisher may have deleted the file from their server. During download, if you can't get a presentation, the file might be deleted by the publisher.

E N D

Presentation Transcript


  1. Moderne genteknologi Celler som fabrikker

  2. DNA og gener: Cellernes sprogkode • Alle organismer på Jorden styres biologisk af deres gener - en særlig kode i DNA-molekylet. • DNA kan beskrives som et simpelt fire-bogstavsalfabet, der kan bruges til at skrive ord (gener – opskrifter) • DNA kan forstås ens på tværs af de forskellige livsformer, fx bakterier, fugle, mennesker og svampe!

  3. Hvorfor gener? • Hele meningen med generne er, at de skal bruges som instruktion til dannelsen af forskellige proteiner. • Hvert gen koder for et protein • Det er proteinerne, der udfører de vigtige opgaver i cellerne. De omdanner stoffer, giver signaler og struktur i cellerne blandt meget andet. • Det er på den måde, generne er afgørende for vores biologiske udvikling og arv. DNA er det sprog, cellerne er styret af.

  4. Nukleotiderne gør forskellen ml. os • DNA-strengene er bygget op af blot fire forskellige nukleotider, der hedder adenin (A), thymin (T), cytosin (C) og guanin (G). Forskellen på nukleotiderne er de kemiske grupper kaldt baserne • Det er deres forskellige indbyrdes rækkefølger i DNA-kæden, der afgør hvilket protein, de vil kode for. • Tre nukleotider indeholder opskriften på 1 aminosyre • Aminosyre + aminosyre + …….. = protein • I princippet kunne man tage en elefants DNA, bytte rundt på nukleotiderne og få det samme DNA som i en mus! • Menneskets DNA består af tre mia. nukleotider fordelt i 23 par af kromosomer (DNA-stykker).

  5. Genregulering • Ud over disse proteinkodende gener (exons) deltager de øvrige DNA-områder bl.a. i den vigtige regulering af generne. • Alle celler indeholder jo organismes samlede mængde DNA med alle gener (genom), der rummer funktioner, som bestemt ikke skal udtrykkes hele tiden. • Generne skal derfor reguleres (tændes og slukkes). • Det er bl.a. derfor vi ikke danner øjenpigment i tungen, selvom tungens celler bærer de samme gener som øjet. Kræft er en sygdom som opstår, når nogle bestemte geners regulering forstyrres.

  6. Det centrale dogme • Cellen bruger DNAi to processer: • Replikation(mitose, meiose) • Transkription(proteinsyntese). • DNA  omskrives til mRNA oversættes til protein

  7. Proteinsyntesen • DNA  omskrives til mRNA oversættes til protein transkription translation DNARNA Dobbeltstrenget Enkeltstrenget Deoxyribose-nukleotiderRibose-nukleotider Bruger thymin (T) Bruger uracil (U)

  8. Denne første del af vejen for udtrykket af et gen begynder i transkriptionen med, at forskellige aktiverende proteiner (transkriptionsfaktorer) binder til området lige inden selve den proteinkodende del af DNA'et. Dette bindingsområde kaldes en promoter.

  9. Translationen begynder på mRNA-stengen ved startcodonet AUG, som har den tilhørende aminosyre methionin (Met). Translationen hjælpes af et stort molekyle, der kaldes et ribosom.

  10. RNAs roller

  11. Hvad sker der med proteinerne?

  12. Animation • PP interaktivt • Arbejdsark

  13. Genteknologi gør det muligt at ændre i generne • Da DNA er opbygget ens i alle organismer, gør genteknologi det muligt at undersøge, aflæse og flytte gener rundt mellem vidt forskellige organismer. Genteknologien rummer et væld af værktøjer • Gensplejsning: Indsættelse af et fremmed gen i en mikroorganisme kan bruges til at skabe cellefabrikker af fx gærceller, der producerer store mængder medicinske proteiner såsom humant insulin til sukkersygepatienter. Derfor kan vi få cellefabrikker til at producere proteiner, som vi selv har udvalgt. • Antisense/knockout: Ud over at indsætte nye gener kan man slukke eller slette udvalgte gener, som måske har uønskede eller ukendte virkninger. Ved at slette et ukendt gen i en celle, kan man studere, hvordan cellen reagerer, hvis den kan overleve uden. Dermed kan man prøve at forstå genets normale funktion i cellen. • Sekvensering: Blandt andre kraftfulde værktøjer i genteknologien er metoden til at aflæse DNA og analysere det på en computer. Mikrochips kan fx bruges til hurtig og effektiv sammenligning af gener, som mistænkes for at spille en rolle i sygdomme.

More Related