00:00

1. Standardization of Greenlandic Language and Dialects: Issues and Implications 2. This text discusses the standardizat

furlan
Download Presentation

1. Standardization of Greenlandic Language and Dialects: Issues and Implications 2. This text discusses the standardizat

An Image/Link below is provided (as is) to download presentation Download Policy: Content on the Website is provided to you AS IS for your information and personal use and may not be sold / licensed / shared on other websites without getting consent from its author. Content is provided to you AS IS for your information and personal use only. Download presentation by click this link. While downloading, if for some reason you are not able to download a presentation, the publisher may have deleted the file from their server. During download, if you can't get a presentation, the file might be deleted by the publisher.

E N D

Presentation Transcript

  1. Meeqqat sineriammi 'rigsgrønlandsk'imik atuineri ajornartorsiutillu 'rigsgrønlandsk'ip nassatai Fokus på børns brug af 'rigsgrønlandsk' på 'kysten' og problematikkerne det involverer

  2. • Standardisering – udvikling • Dialektforskelle • Retskrivningen (kort) • Data (staveundersøgelse) – data fra skoler, GU

  3. Standardisering sker ved: Einar Haugen: ”Dialect, Language, Nation” American Anthropologist vol. 68, 1966:922-35 • Valg af sprog • Et af sprogene/dialekterne i nationen • Eller et andet sprog • Kodifikation • Skriftliggørelse, grammatik, ordforråd • Modernisering • Nye begreber, låneord – eller nydannelser i eget sprog • Gennemførelse • Offecielle documenter, medier, uddannelse

  4. Standardisering medfører • Standardsproget betragtes som det ”korrekte” og ”bedste” sprog • fordi det forbindes med høj uddannelse og social fremdrift • Standardsproget bliver normen for litteraturen (skrift-kulturen) og standardiseringen forstærkes derved

  5. Standardisering af grønlandsk Samuel Kleinschmidt den grønlandske grammatik i 1851 gammel retskrivning 1951-1973 Ny retskrivning 1973 – idag Før standardisering (1721-1851): ikke ensartet retskrivning - ikke grønlandske missionærer, der skriver hvad de hører

  6. ĸiteráissârpoĸ, -típâ. qiteraassaarpoq, -tippaa. ĸiteraĸ, t rĸ -ralugpoĸ. qiteraq, t qq -raluppoq. ĸiterarpoĸ: uvdlo’ĸ, únua’ĸ. qiterarpoq: ullo’q, unnua’q. ĸiterârsivoĸ: ĸiterĸutdluarpoĸ, uvdlorordluarpoĸ. qiteraarsivoq: qiteqqulluarpoq, ullororluarpoq. ĸiterĸerivoĸ = ĸiteralugpoĸ. qiteqqerivoq = qiteraluppoq. ĸiterdleĸ, t tak: ĸiteĸ. qiterleq, t tak: qiteq.

  7. Rigsgrønlandsk – standardsprog Kleinschmidt valgte den mest arkaiske dialekt i sin retskrivning • Centralvestgrønlandsk (Nuuk, Maniitsoq, Sisimiut) • har alle arkaiske lyde • Rigsgrønlandsk er et ‘abstrakt’ sprog • Korrekt • Bedst Rigsgrønlandsk/standardgrønlandsk er undervisningssprog i alle dialekter

  8. Standardsproget spredes • 1845 Grønlandsksproget seminarium • Kateketer bliver sendt til alle mulige steder i Grønland • Underviser i ‘det nye retskrivning’ i grønlandsk • 1861 Atuagdliutit • Blev sendt til alle byer og bygder – læst fra hus til hus – folk skrev læserbreve • 1926 Grønlands radio • Slutningen af 1850’erne - Forstanderskabet

  9. Konsonanter i retskrivningen g, j, k, l, m, n, ng, p, q, r, s, t, v gg, kk, ll, mm, nn, nng, pp, qq, rr, ss, tt/ts, ff rC erneq ‘søn’ – inneq ‘ild’ tt før a og u ts før i og e ti (assibeleret før i) Når ng /ŋ/ forlænges skrives det nng /ŋ:/

  10. Vokaler i retskrivningen /a, i, u/ /aa, ii, uu/ /ai / Vokalerne i alfabetet er a, i, e, u, o e og o før r og q Erneq /irniq/ ‘søn’ orsoq /ursuq/ ‘spæk’ (ofte fejl hos børn og voksne)

  11. Leksikale forskelle Prækoloniale leksikale forskelle sydlige Qaqulluk Ussuk Qassimasoq nordlige timmiakuluk taqammuaq uuttoq ‘mallemuk’ ‘remmesæl’ ‘sæl på is’ Syd - Midt- og nordlige Vestgrønland Aagooq Kigutilik Paaq Miteq Qeeraq Nujalik ‘edderfulg’ ‘havkat’ ‘skallesluger’ Verbale forskelle Ikapput ‘de leger’ ikapput ‘de er mange’

  12. Leksikale forskelle efter kolonisation nydannelser Nordlige Timiusiaq Panikaassiat Qaqorluliaq Amiut Ataarutit Ikitsisit Siparni Suaasat sydlige iffiaq qajuusat iffiaq qaqortoq qalipaat sisoraatit innerit qattaq qaqorteqqasut dansk rugbrød mel hvidt brød maling/farve ski tændstikker spand ris Naja Blytmann Trondhjem

  13. Suffikser - dialektforskelle Centralvestgrønlandsk -(r)suaq ‘stor’ ujarassuaq Nord Sydgrønlandsk ujararujuk ujarassuasik ujarassuaq ujarassivasik ujarakulooq Diminutiver: -araq, –nnguaq, -kasik, -ralak ‘lille, sød, dum, sølle’ Naja Blytmann Trondhjem

  14. Østgrønlandske leksemer Vestgrønlandsk Ataata Anaana Qamutit Qajaq Umiaq Qeqertaq Kumak Taseq Ameq Østgrønlandsk nakkivik annivik kaattutit saqqit aattarit immikkoortoq ujangaq imeq uliivik dansk far mor slæde kajak konebåd ø lus sø skind Naja Blytmann Trondhjem

  15. i-dialekt Østgrønlandsk, sydgrønlandsk og Upernavik u  i visse omgivelser Ajunngilaq ‘det er godt/ok’, ajinngilaq Nogle lange frikativer bliver til lukkelyde ff  pp gg  kk rr  qq ss ts kaffi  kappi ‘kaffe’ aggerpoq  akkerpoq ‘han er på vej’ errortat  eqqertat ‘vasketøj’ assut  atsit Østgrønlandsk slettes konsonanter f.eks nasaler mellem vokaler som iik for inuk

  16. Nordvestgrønlandsk (Aasiaat – Uummannaq) Neutraliserer g og ng  ng iga  inga ‘gryde’ angut  angut ‘mand’ ts  tt Atsa – atta ‘moster’ aamma  aama Sydgrønlandsk forkorter

  17. Data indtil videre Folkeskolen – Birgitte Jacobsen: Ortografiske faktorers betydning for stavning og læsning i grønlandsk. I: Grønlandsk Kultur- og Samfundsforskning, Nuuk, Ilisimatusarfik, s. 189-208, 1997b. Er i gang med at: Indhente – afgangprøver fra forskellige skoler i Grønland (til sommer) Beretninger fra folkeskolelærere Gymnasiet 3 skriftlige opgaver fra Qaqortoq GU (sydgrønlandsk i-dialekt) Uddrag af skriftlige opgaver - document på 5 sider fra Aasiaat (nordvestgrønlandsk dialekt)

  18. Jacobsen’s data 4-10 klasse Nuuk (14000 ord 5600 stavefejl) Stavefejl med i/e og u/o Flest fejl af - iqqaa – eqqaa ‘ved siden af’ Ukialeriirpurmi (ukialereerpormi) ‘det er ved at være efterår’ Færre af: Apotip for aputip ‘sneens’ Mekesunngillat for mikisunngillat

  19. r+konsonant Altid en uvulær vokal foran – arC, orC, erC, (uvularisering og konsonantforlængelse) Kan tolkes som VrCC (fremmedsprogslæring iserppoq) Mersorppoq – mersorpoq En r for meget (ingen r før q – da begge er uvulære) Mannerqarfigaat – manneqarfigaat Orqartarput – oqartarput Udelader r før C (iserpoq ‘komme ind’) ise.poq ise.ppoq isi.poq isi.ppoq

  20. • tta, ttu men tsi Flest af oqaatit (oqaatsit) masatinnagit (masatsinnagit) Færre af Atsisat (atisat)

  21. Idag – fejl af e og o før r og q (tre lærere) fejl i dobbeltkonsonanter kk, ll, ss, mm, nn Nasaarpoq (tager hue af) – nassaarpoq (finder noget) Ilit (din holdkammerat) – illit (du) Fejl lange vokaler aa, ii, ee, uu, oo Seqqoq (sætluffe) – seeqqoq (knæ) Uaga – for uanga som følge af talesprog ua

  22. Ingen data fra øst men Dialektale forskelle i indlæringen af alfabetet vanskeliggøres ved forskellige termer som starter med et andet bogstav Vestgrønlandsk Umiaq Qeqertaq Kumak Taseq Ameq østgrønlandsk aattarit immikkoortoq ujangaq imeq uliivik konebåd ø lus sø skind

  23. Nordgrønlandsk gymnasium (Aasiaat) Neutralisation af g og ng  ng Mange fejl inga – iga ‘gryde’ tt for ts Ilinniarsimanngittut – ilinniarsimanngitsut Futurumsmorfemet -ssa bliver til –ssu Isiginiassuara – isiginiassavara –’jeg vil prøve at kigge på’ (generelt grammatisk ændring hos unge i hele landet) manglende relativ kasus – piffissaq sivikitsup ingerlanerani Ajaaramma –ajaaqqama (min lille moster)

  24. Forskellige leksemer og andre Ikannerit – amerlanerit ‘de fleste’ atuarnerput tungaatigut killifferput - atuarnitta tungaatigut killiffipput ‘det sted vi er kommet i skolegangen’ Forkortelser – skal de være tilladt? Ataasiaq – ataasiarluta ‘en gang’ Kasusforskel: Ilulissaniik Aasiannut ‘fra Ilulissat til Aasiaat’ Ilulissaniit

  25. en tekst uden tegnsætning og blanding af talesprog og skriftsprog • Atuakkiortup una atuangaq siunertaraa/oqariartuutsingaa ullutsinni toqu eqqartorneqarpallaannginnami soqutsinginarsarniarlungu toqungaluarnermillu misigisat, toqungaluarnikut oqarneratuut nuannaarlu inuuneq ajunnginnerusoq soorlu imminut nallingivallaartarluni immaqa soorlu napparsimangaanni imminut eqqarsartilluni assaa napparsimarsuaartunga.

  26. Sydgrønlands gymnasium u  i tunniikiartorpaat - tunniukkiartorpaat (de gik hen for at give det) Kiatsikiarternera – kiatsikkiartornera ‘at det bliver varmere’ ts  tt Ajunngittumik – ajunngitsumik (ordentligt) Forkortede dobbelt konsonanter Qaamarmat – qaammarmat ‘da det blev lyst’ Oqaasit – oqaatsit ‘ord (flertal) Leksikalt – silaq – sila ‘vejret’

  27. sammenfatning For centralvestgrønlandske Vanskeligheder med i og e, u og o – hvilket skal det være? Dobbeltkonsonanter ttu, tta, men tsi Fejl i dialekttræk, nord – g –ng Syd - u – i Plus leksikale forskelle som kun bruges i de forskellige dialekter

  28. Ved standardisering sker en ensretning af sprog, dialekterne bliver udjævnet – dialekterne bevæger sig i retning af standardsproget En af grundene til at afgangseksaminer er lave i sprog kan være at man skriver for meget dialektsprog, - bliver bedømt lavere? Man er nødt til at have et skriftsprog som alle dialekter kan benytte og burde man lægge flere kræfter i læringen af skriftsproget – flere øvelser? Kan man tillade at man bruger dialekt i sine eksamensopgave, som det man gør i andre lande f.eks. Norge har to retskrivninger? Medierne (tv og trykte medier) – online Nogle udsendelser tillader dialekter f.eks. Illeq – underholdning, men nyheder og lign. bruges rigsgrønlandsk

More Related