Workshop d. 6. august

1. Neuropædagogik. Hvordan kan vi anvende viden om hjernen i vores konkrete undervisningspraksis? Workshop d. 6. august v. Adjunkt og supervisor, Inge Grønbech, UCN, 2019

2. I workshoppen vil vi bla arbejde med bevidstheden om og betydningen af citatet: • ”det er ikke hjernen, der lærer, det er mennesket, og som mennesker er vi ikke isolerede enheder set i forhold til interaktionen med andre mennesker og det omgivende miljø. ” (ANNI MORTENSEN PH.D. AFHANDLING 2016) • Du vil få viden om neuropsykologisk og neuropædagogisk teori og med udgangspunkt i nyeste forskning udfoldes følgende temaer til drøftelse i workshoppen. • Neuropædagogik • Eksekutive funktioner • Hukommelse • Arbejdshukommelse og stress • Læring med kroppen forrest

3. Velkommen Kort præsentation • Hvem er jeg ? • Hvorfor er jeg interesseret i neuropædagogik?

4. Hvad er ? Neuropædagogiker et samspil mellem pædagogik og neuropsykologi Neuropsykologi erlæren om forholdet mellem hjerne og adfærd, herunder kognition og følelser.  I neuropædagogisk arbejde omsættes neuropsykologisk viden til pædagogisk praksis Det handler om arbejdsmetoder og principper, der fremmer læring hos mennesker ex med særlige behov, men også i det almene felt Neuropædagogik giver mulighed for proaktive interventioner

5. Neuropædagogik • Neuropædagogik er inspireret af neurovidenskabelig forskning. Gennem iagttagelser og analyse kortlægges ex barnets/den unges stærke og svage sider på områder som opmærksomhed, kommunikation, hukommelse, orienteringsevne og social funktion. • Med udgangspunkt i neuropædagogikken kan man lære barnet/den unge at trække på sine stærke sider, mens den voksne skal kompensere for de svage områder ved hjælp af blandt andet ændrede rutiner og strukturer. • Det handler om den måde, vi er sammen på. Målet er mestring, udvikling og ikke mindst øget livskvalitet.

6. Neuropædagogik Smtte model Vi opstiller hypoteser og dokumenterer virkning i praksis • Der findes ingen manual/metodebog i neuropædagogikken Menneskesyn: • Mennesker er unikke • Mennesket udvikler sig livet igennem afhængig af relationer og kontekst. Holdningsændring : ”Han vil ikke” ”Han kan ikke !”

7. Den triune hjerne (MacLean) ”den herskende opfattelse blandt hjerneforskere i dag er, at hjernen bør anskues som en stærk integreret entitet.” Hjernen er ikke opdelt i såkaldte lag, men består af kredsløb som er i tæt forbindelse med hinanden

8. Neocortex tænke • Bottom-up bearbejdning er en informationsbearbejdning af indkomne sansninger fra omgivelserne mhp at skabe en perception, som vi så kan handle på Limbisk føle Hjernestamme sanse Bottom up

9. …fortsat… TOP DOWN Konvergent tænkning Divergent tænkning Neocortex • Når der er sket en perception af vores bottom up processer sker der en bearbejdning som skaber en forståelse i et samarbejde mellem forskellige hjernelapper. • Denne forståelse/mening er emotionelt påvirket og inddrager også vores tidligere erfaringer. • Pandelapperne involveres slutteligt og herfra sker der en reaktion i form af en tænkning eller en handling. • Uden tidligere erfaring at trække på inddrages den divergente tænkning som også en af de eksekutive evner Limbisk Hjernestamme

10. Top down Vores måder • at opleve, at tænke, at reagere, at handle og udtrykke følelser på. Bottom up Bliver til : Tænkning Handling Motorik Adfærd Indre aktivitet Ex. Skanningsforsøg, der har undersøgt etisk beslutningstagning, viser således, at limbiske strukturer interagerer med neokortikale strukturer, når vi beslutter os for, om en handling er rigtig eller forkert (Greene et al. 2004).

11. pandelapperne • Neuropsykologiske funktioner, som er knyttet til pandelapperne: • Eksekutive evner og funktioner ex planlægning af og styring af handlinger og udvælgelse af handlinger • Opmærksomhed (gøre to ting på en gang) • Arbejdshukommelse (fastholde informationer i bevidstheden længe nok) • Sprog • Emotioner/kropsfornemmelser • Selvoplevelse, socialt, følelsesmæssigt,selv • Empati og mentaliseringsevne • 8. Evne til at hæmme uønsket adfærd (selvregulering) • 9. Evne til at skelne mellem fortid, nutid og fremtid

12. Eksekutive funktioner er et neuropsykologisk begreb Gøre som vi plejer (konvergent tænkning) Tænke ud ad boksen (divergent tænkning) • De er hjernens overordnede og styrende funktioner. • Funktionerne er involverede i at skabe sammenhæng i de samlede aktiviteter, og de bringes især i spil i forbindelse med (divergent tænkning) 1. aktiv og ny problemløsning 2. aktiviteter, der kræver dømmekraft, 3. fleksibilitet i tankegang (mærke efter hvad der føles rigtigt) 4. løbende krav om ændring af strategi. Træning gennem inddragelse ift mål, delmål, tiltag, evaluering , ændring af mål og hvad der føles rigtigt og giver mening for en Selvregulering eller hæmning på baggrund af emotioner

13. Eksekutive funktioner er også... • At kunne kontrollere og koordinere vores tanker og handlinger • At kunne målrette vores opmærksomhed. • At kunne planlægge fremtidige opgaver • At kunne hæmme uhensigtsmæssig eller upassende adfærd • At være bevidst om mere end en ting af gangen ex selektiv hukommelse • At kunne tage beslutninger • At kunne hæmme impulshæmning • At kunne mærke hvad jeg vil eller føler • Evne til at udsætte egne behov Det ved vi fra scanningsundersøgelser, som viser at Pandelapperne er aktive under denne type opgaver

14. Eksekutive forhold Dette kredsløb kombinerer sensoriske, motoriske og emotionelle informationer Og det bliver muligt at skabe tanker, planer, handlinger og fantasier ( divergent tænkning) Pandelapperne har forbindelser til de dopaminproducerende områder i hjernestammen og med motivations- og belønningssystemet Opmærksomhed gør, at vi kan have flere ”bolde i luften på en gang” nemlig delt opmærksomhed Ved nedsat kognition/umodenhed i hjernen mestrer man ikke delt opmærksomhed ex kan man ikke læse avisen/bogen hvis TV et larmer. Det umodne barn afledes let fra at holde fokus/opmærksomheden

15. Det neuropædagogiske udgangspunkt Adfærd er en form for kommunikation i det sociale samspil Et barns/voksens muligheder for at mestre en konkret relation/ situation kan handle om samspil mellem ydre og indre vilkår. Indre vilkår - der påvirker: • Arousal • Perception • Kognition • Motorik • Følelsesliv • Adfærd Sammenspillet mellem 1 – 6 er afgørende for hvordan et barn kommer til at fungere

16. Det udvidede kognitionsbegreb Hjerne Omgivelser Krop • Embodiment-teori: Viser, hvorledes kroppens samspil med omverden sætter dagsordenen for den kognitive udvikling. • Embodiment – legemliggørelse, når kroppen er med i læreprocessen (Fredens 2014) • Embodiment betyder at vi genkender betydninger med kroppen fordi vi allerede har gjort os nogle kropslige erfaringer før vi møder betydningen i sproget. • Læring bygger på en konstruktion. Denne konstruktion er grundlæggende kropslig. • Forståelse bygger på tolkninger og slutninger. Derfor får perception og opmærksomhed en central placering i læring. (Fredens 2018)

17. en holistisk tilgang til læring og udvikling  • Tilgangen handler om, at vi ikke bare forstår verden gennem nogle processer, der sker i vores pandelapper, men også ved at sanse vores omgivelser – lytte, dufte, smage, mærke, se – ved at bevæge os og bruge vores kroppe og ved at få reaktioner fra andre mennesker omkring os. • Denne holistiske tilgang til kognition og læring kalder på, at man er opmærksom på at bringe kroppen i spil – børnenes og ens egen.

18. Jf. Kjeld Fredens • ”Indtryk giver kun mening, når de bliver til et udtryk. Børn skal have begreberne ud i fingrene. • Det er her, de erkender verden,” siger forskeren” • Ens eget kropssprog er afgørende for, hvordan man inspirerer børnene til at sanse og erkende verden. “Børn spejler sig i de voksne”

19. Den kropsmindede hjerne • Forskerne hævder at vores emotioner i høj grad, såvel negativt som positivt, oftestubevidst, spiller ind i beslutningsprocesser, som vi ellers betragter som rationelle. • Forskningens synspunkt er, at alle områder af kroppen konstant signalerer til hjernen, og at disse områder af kroppen så at sige portrætteres i bestemte områder i hjernen i form af neurale kort, der hele tiden ændrer sig.(plasticitet – samspil - RIGer) • opfatter emotioner som kropstilstande og følelser som bevidsthedstilstande.

20. Snakke runde ex Hvad har emnet fået dig til at tænke på ? Hvilken ny viden har du fået ? Hvad kan du bruge din nye viden til Opsamling i plenum !

21. Læring med kroppen forrest ”Læring er en helhed af hjerne, krop og omverden hvor delene i et system eksisterer i kraft af deres relationer. Samspillet mellem omverden hjerne og krop beskrives som en gensidig udvikling, hvor en lineær, mekanisk tænkning må vige for en dynamisk og kompleks tænkning.” ( Fredens 2018)

22. Hjerneteori Når vores hjerneceller ændrer sig, sker det ved at synapserne bliver mere effektive, der suser flere nerveimpulser gennem dem, og det er netop det, der kan ændre vores væremåde. Celleændringerne, som opstår på grund af indlæring og hukommelse, kaldes plasticitet

23. Hukommelse ”Når som helst hjernen har været aktiv og har sat sig en eller anden form for varigt spor, der senere hen kan påvirke neurale processer – har vi et tilfælde af indlæring og hukommelse”. ”Og hver gang vi tænker, sanser eller udfører noget, mobiliseres lagret viden, altså hukommelse”. (H. Eriksson )

24. Opmærksomhed • Hjernen kan udvælge de impulser, den vil forstyrres af • Denne udvælgelse deltager opmærksomheden i • Opmærksomheden kan både se indad og udad • Opmærksomhed kan tære på den mentale energi • Opmærksomhed betyder at blive orienteret mod noget nyt – nærvær, energisk, betænksom, koncentreret, og fokuseret bevidst • Opmærksomhedens intensitet afhænger af arousal og følelser

25. Arbejdshukommelse • Arbejdshukommelsen er selve fundamentet for læring. • Evnen til at kunne holde på og bearbejde informationer er centrale for mentale aktiviteter Arbejdshukommelsen fastholder de informationer, man er i gang med at forarbejde lige nu. Arbejdshukommelsen er nødvendig for at få mening med det, der sker lige nu Vil ikke – kan ikke !

26. Langtidshukommelsens opdeling Langtidshukommelsen er lagring og genkaldelse af hukommelsesmateriale over tid, hvor konsolideringen er betinget af bla indlæringskapaciteten Eksplicit hukommelse er når en opgave kræver bevidst genkaldelse af tidligere erfaringer Amygdala Hippocampus Vores personlige erindring om hændelser ex Hvornår og hvor noget er hændt i relation til en selv ( ex en vens fødselsdag) Vores erindring om faktuel almen viden og ordforråd ex statsministeren navn Vores erindring om ubevidste, automatiserede færdigheder, hvordan det udføres ex cykling, lægge tal sammen, reklamer etc

27. Stress • Ved ekstrem stress lagres erindringer kun i amygdala, ikke i hippocampus og medfører hukommelsesproblemer.

28. De neuroaffektive kompasser jf Susan Hart

29. SANSER Aktivitet Sympatisk Overeksaltering, Mani Ex Ekstrem sport Kamp, Flugt Hyper årvågenhed, Tend-and-befriend Stress Traume komfortzonen Forbigående alarmrefleks og hyperaktivitet Afværgeimpuls Tilbagetrækning Afvæbnende smil Nysgerrighed Vitalitet (livlighed) Engagement Henrykkelse Spejling Ubehag Behag Energiløshed Passivitet Kortvarig stiv- nen eller følel- sesløshed Afslapning Hvile Lyst til at putte sig Afmagt, Underkastelse Kollaps, Længere-varendefreeze, depression Behagelige rolige trancetilstande, Ekstrem dagdrømmeri, Narkolepsi Fjernsynsnarkomani Passivitet Parasympatisk

30. EMOTIONER / FØLELSER Positiv valens Begær Forventning om opfyldelse af egne ønsker og behov Selvglæde Glæden ved at få det man gerne vil. Forventning og behov for at den anden udtrykker glæde og positivitet Glæden ved at give den anden hvad hun gerne vil. Forventning om at alt handler om mig og min behovstilfreds-stillelse. Opslugt af egne fortræffeligheder og rettigheder Narcissistisk Forventer at alt handler om den andens positivitet og glæde. Støtter og tjener kritikløst den anden Selvudslettende adfærd – altid til rådighed for andre Egocentrisk deltagelse Altercentrisk deltagelse Søgen efter hjælp til psykisk eller psykosomatiske klager Appel om andres opmærksomhed gennem ubehags symptomer Forventning og opmærksomhed på den andens Negativitet i Kontakten. Offer for andres vrede eller misundelse Opslugt af egen lidelse og oplevelse af dårlig behandling. Forventer ikke at nogen kan hjælpe eller lindre Depressiv Appellerende Psykosomatiske klager. Forventer overføring af den andens negative tilstande. Opslugt af den andens negative væremåde Uskyldigt offer – hævn. Negativ valens

31. TÆNKNING Høj refleksiv funktion Altid hjælpe og give en hjælpende hånd og fornemme glædesfølelsen herved. Aldrig hvile og ro Udtrættes af altid at sætter sig i andres sted og forstå andre – hæmmer egne behov og lyster Reflekteret behovsudsættelse Reflekteret viljeshandlinger Impulsaktivering Simplistiske indre forbud, ”Det må du ikke” Skamfuldt Impulshæmning Simplistiske indre påbud, ”Nu er det tid til at komme i gang!” Fastlåst i skam og skyld. Fordømmende, straffende indre ”dommer”. Som er tillært igennem opdragelse Slavepisker, der altid forlanger mere af sig selv. Tvangstanker og tvangs-handlinger Jeg skal gøre det her for at være et godt menneske Lav refleksiv funktion

32. Snak sammen i 15 min Spørgsmål i plenum ?

33. Interventions muligheder • Et skifte fra reaktive strategier til proaktive strategier • Ex ved at spørge os selv: • hvorfor er det så svært for barnet? • hvad afholder barnet? • hvordan kan jeg hjælpe? • Dermed kan vi sætte fokus på at løse og forebygge problemer, før de opstår. • At være proaktiv er således et udtryk for, at en person eller organisation selv tager et initiativ, i modsætning til at være reaktiv, der er udtryk for, at en person eller organisation alene reagerer, hvis udefrakommende omstændigheder nødvendiggør dette.

34. Flere interventionsmuligheder • Øvelse gør mester !! • Det er ikke det at øve sig i et antal timer. Det er ikke nok at følge en andens råd og vejledning. • Det er derimod måden man øver sig på nemlig med fuld opmærksomhed og bevidsthed om ”hvad er det jeg øver mig på ”? ( Fredens 2018) • Skal/kan følges op af feed-back og barnets egen refleksion. • Målet er selvudvikling Prøve at følge barnets perspektiv

35. Vær den andens frontallapskorset • Forudsigelighed • Struktur ( mikro, makro) • Rytme (gentagelse, pause) • Genkendelighed • Følelsesmæssig neutralitet Være opmærksomme på: Vi har en biologisk rytme, der hedder 90 minutter. Når man kan mærke på børn at de mister opmærksomheden, skal man lade dem være. For det er i pausen, stilheden, at de mærker sig selv og bearbejder, hvad de har arbejdet med.” ( Fredens, 2018)

36. MAKROSTRUKTUR Her tales der om husets/klasseværelsets makrostruktur Alle hjerner har brug for et PANDELAPSKORSET, Husets eller rummets rammer • Rytme • Regelmæssighed eller gentagelse • Genkendelighed • Tydelighed • Følelsesneutralitet

37. MIKROSTRUKTUR Kommunikation og samspil Her handler det om at være opmærksom på hvilken ”del af hjernen” der kommunikeres fra og til • Sanse – learning by doing it – billeder – pictogrammer – livshistorie i billeder • Føle – markeret spejling – kærlig affektregulering – Katkas træning • Tænke – at spørge ind til – at være eksekutive sammen • Lave ex livshistorie i billeder og lade børnene sætte tekst til sammen med jer ( styrker ved problemer med konfabulering)

38. Mentaliseringsniveauer som bevidst intervention At tænke - at udtrykke At tale sammen At reflektere Divergent/konvergent tænkning Sætte ord på følelser Mentalisering/ÅBENT At tænke før handling EKSPLICIT- bevidst om At føle: Markeret spejling af den anden Vise følelser Være anerkendende Synkronicere sig Afstemme sig Empati Kærlige spejlinger At reagere emotionelt IMPLICIT – ikke bevidst om At sanse: Ansigtsudtryk/Kropssprog Intonation i stemmen Sanse stemning Sanse kropsfornemmelser Sanse omgivelser At handle Intuitivt • Målet er: • at skabe positive følelser og positive erfaringer, der udløserbelønnende kemiske stoffer i hjernen. • Når følelserne aktiveres på en hensigtsmæssig måde optimeres læringspotentialet.

39. Low arousal intervention • Vær affektneutral – hids dig ikke op • ”børn opfører sig ordentligt, hvis de kan.” (Ross W. Greene) • udfordrende adfærd kan være et resultat af indlæringsvanskeligheder, mangel på fleksibilitet, tilpasningsevne og lav frustrationstolerance. Spørg dig selv, • hvorfor er det så svært for barnet? • hvad afholder barnet? • hvordan kan jeg hjælpe? Dermed kan du/i sætte fokus på at løse og forebygge problemer, før de opstår.

40. Mentalisering ”at have sind på sinde” Det, at man hurtigt forstår, hvad der rører sig i et andet menneske, bliver betegnet som evnen til at danne sig ”theory of mind”. Kaldes også for følelsesmæssig intelligens

41. En mentaliserende tilgang Din indstilling • Åbenhed • Balance • Empati • Nysgerrighed • Tålmodighed • At se bag om adfærd, at se tegn De mentale tilstande, der påvirker adfærden, kan bla være: Følelser, behov, mål, grunde og tanker

42. Ressourcesyn - Fokus på ”Det hjernen kan!” Vi glemmer, at børn kommer til verden udstyret med ekstraordinære talenter. Vi overser muligheden for deres divergerende tænkning, den ekstraordinære gave, vi kvæler ved at “uddanne” dem i konvergerende tænkning. “Det er ikke det, du ser på, der betyder noget, det er, hvad du ser.” Benyt de kendte stier ! -Henry David Thoreau- filosof

43. En god karavanefører Se på barnet – aflæs tegnene – aflæs barnets arousalniveau Din egen indre autoritet, motivation, energi samt de ydre signaler Ex udstråling, kraft, nærvær, som du giver via dit kropssprog vil den anden spejle sig i på et implicit niveau

44. Oplægget er inspireret af • Allen et al , 2010 • Roos Greene • Damasio, 1999 • Bechara & Damasio, 2005; Damasio, 1994 • Møller, 2014 • Susan Hart, 2006 • Schwartz og Hart, 2013 • Kjeld Fredens, 2018