1 / 22

Læring og læringsresourcer

Læring og læringsresourcer. Analyse og vurdering af læremidler inden for forskellige læremiddeltyper og genrer. Program. Siden sidst Læringsmål , eksamen, vejledning, m.m. Faglige problemstillinger Oplæg: Analyse og vurdering af læremidler inden for forskellige læremiddeltyper og genrer

Download Presentation

Læring og læringsresourcer

An Image/Link below is provided (as is) to download presentation Download Policy: Content on the Website is provided to you AS IS for your information and personal use and may not be sold / licensed / shared on other websites without getting consent from its author. Content is provided to you AS IS for your information and personal use only. Download presentation by click this link. While downloading, if for some reason you are not able to download a presentation, the publisher may have deleted the file from their server. During download, if you can't get a presentation, the file might be deleted by the publisher.

E N D

Presentation Transcript


  1. Læring og læringsresourcer Analyse og vurdering af læremidler inden for forskellige læremiddeltyper og genrer

  2. Program • Siden sidst • Læringsmål, eksamen, vejledning, m.m. • Faglige problemstillinger • Oplæg: Analyse og vurdering af læremidler inden for forskellige læremiddeltyper og genrer • Studiegrupper: læringsressourcer i kontekst

  3. Læring og læringsressourcer Læringsmål Indhold Egne erfaringer med vurdering og anvendelse af læremidler. Videns- og læringsteori som udgangspunkt for egne overvejelser om sammenhængen mellem læring, læringsressourcer og forskellige læringskontekster. Analyse og vurdering af læremidler inden for forskellige læremiddeltyper og genrer. Metoder og redskaber til indsamling af data om læremiddelanvendelse. Didaktiske overvejelser med relation til læremiddelproduktion, læremiddelvurdering og anvendelse af læremidler. Undersøgelse og vurdering af læremiddelkulturer. Analyse og vurdering af læremidler. Planlægning og gennemførelse af en undersøgelse om læremidlers anvendelse i praksis med henblik på enten vejlednings-, formidlings- eller udviklingsopgaver. • har kendskab til evalueringsteori, metoder og modeller med henblik på analyse af læremidler • har viden om forskellige læremiddeltyper og læremiddelgenrer – herunder digitale læremidler • kan analysere og vurdere læremidler med henblik på undervisnings-, vejlednings- og formidlingsopgaver generelt og på egen institution • kan anvende metoder og redskaber til dataindsamling med henblik på analyse og vurdering af hvordan, hvorfor og med hvilken effekt specifikke læremiddelgenrer anvendes i institutionelle læringssammenhænge • kan analysere og vurdere institutionelle læremiddelkulturer med henblik på udvikling af egen undervisnings- og vejledningspraksis og håndtering af udviklingsopgaver i samarbejde med andre faggrupper • kan håndtere vejledning i relation til læringsresurser.

  4. Eksamen • Skriftlig prøve • En skriftlig opgave kan udarbejdes af enkeltstuderende eller i gruppe på op til 3 studerende. • Ved aflevering i gruppe er indledning, problemformulering og konklusion fælles for gruppen. Ved den øvrige tekst angives det, hvem der har udarbejdet hvilke dele. • Opgavens omfang 10 ECTS: Opgaven kan max. være på hhv. 12, 16 eller 20 sider ved hhv. 1, 2 eller 3 studerende. Bedømmelsen er individuel. • Ved en side forstås formatet A4 med 2400 typeenheder i gennemsnit pr. side, inklusiv mellemrum. Forside, indholdsfortegnelse, bilagsliste og litte-raturlister ved skriftlige produkter indgår ikke i det maksimale sidetal. Bilag kan ikke forventes læst af bedømmerne

  5. Skriftlig opgave • 2. Skriftlig prøve: Skriftlig opgave • En skriftlig opgave er en sammenhængende tekst, der udarbejdes på grundlag af en selvvalgt og af vejlederen accepteret problemformulering • Opgaven skal vise den studerendes evner til anvendelse af begreber og teorier med henblik på ny viden, færdigheder og kompetencer. Analyse af centrale og eksemplariske praksisrelaterede situationer, som kan belyse relevante teoretiske og metodiske overvejelser.

  6. Skabelon I • En praksisrefleksion med en empirisk undersøgelse i eget felt kan opbygges således: • 1. Udgangspunkt (baggrund og kontekst) og opbygning • 2. Antagelse/hypoteser (der kan belyses). • 3. Undersøgelsens fokus evt. problemformulering (hvis der er tale om et problem). • 4. Teoretiske overvejelser, hvilken viden man har kendskab til - i forhold til undersøgelsens fokus (med henvisninger) samt opstilling af nøglebegreber. • 5. Undersøgelsesdesign, herunder overvejelser om valg af metoder (metodologi) samt konkrete metodeovervejelser. • 6. Undersøgelsen - hvad der rent faktisk har fundet sted. • 7. Analyse og fortolkning - af undersøgelsen i relation til opstillede nøglebegreber. • 8. Konklusion - på hele opgaven. Gerne i form af opstilling af nye spørgsmål. • 9. Perspektivering.

  7. Skabelon II • En opgave/oplæg, der består af en praksisrefleksion uden en empirisk undersøgelse i eget felt kan opbygges således: • 1. Udgangspunkt (baggrund og kontekst) og opbygning. • 2. Fokus i praksisrefleksionen, herunder antagelser/hypoteser og evt. problemformulering. • 3. Metodeovervejelser, herunder hvilke metodiske tilgange der er centrale i refleksionsstudiet – i forbindelse med analyse og fortolkning. • 4. Teoretiske overvejelser, hvilken viden man har kendskab til - i forhold til praksisrefleksionen (med henvisninger) samt opstilling af nøglebegreber. Evt. inddragelse af andre undersøgelser. • 5. Diskussion af nøglebegreber i relation til opgavens overordnede fokus. Analyse og fortolkning. • 6. Konklusion - på hele opgaven. Gerne i form af opstilling af nye spørgsmål. • 7. Perspektivering.

  8. Vejledning • Vær præcisei jeres vejledningsønsker • Vejledningen kan f.eks. vedrøre: • problemformulering, antagelse og/eller hypotese • teoretiske problemstillinger • valg af litteratur • metodologiske emner og spørgsmål • metodiske emner og spørgsmål • analyse og fortolkning af datamateriale • konklusion • Der er ca. to vejledningsgange • Foregår primært pr mail • Fysisk vejledning kan aftales

  9. Faglige problemstillinger • Inklusion – hvordan kan medieredskaber være inkluderende for den enkelte elev? Hvilke krav stiller det til læreren? Hvilke faldgrupper er der? (Mediepædagogisk iscenesættelse) • Hvilke overvejelser bør vi gøre os i overgangen fra et læremiddel fx fagbogen til et mere multimodaltfx samfundsfaget.dk.? (multimodalitet i læringsressourcer)Hvordan bevarer vi overblikket i forhold til faglige mål, i de mere komplekse materialer, som hele tiden "forandre sig"?Er det muligt at opstille en "model" så vi får et fælles sprog som fagudvalg og PUC, således at vi gør bedst mulig brug af hinanden og dermed kvalificere den faglige diskussion og det konkrete indkøb/brug af tjeneste (analyser af læremidler af alle slags) • Hvordan kan vi optimere undervisningsdifferentieringen, når vi bruger de digitale platforme? Hvordan ændrer vi holdningen til, at teknologiforståelsen har større mulighed for at lykkes, hvis fokus flyttes fra primært den håndværksmæssige indfaldsvinkel til primært relationspræget - her tænker jeg bla inddragelse af mediepatruljer. Kunne CL have en gavnlig effekt? (videndeling og læringsstrategier) • Med udgangspunkt i boggnaskeren.dk vil jeg diskutere om et uformelt socialt medieumsom dette site, kan skabe plads til differentiering, individualisering og socialt fællesskab om det at læse og skrive. (formel og uformel læring, mediekultur) • Hvilke ressourcer kan bringes i spil for at motivere børn/unge til at læse skønlitteratur? (iscenesættelse) • Hvordan kan Skolebiblioteket/læringscenteret bidrage til udvikling af innovative læringsdesigns, som giver både kolleger og elever mulighed for at rykke almenfagligt, fagfagligt og mediefagligt (innovative didaktiske designs og medialisering)

  10. Hvor rykker det for vildt? • The horizonreport • Medieguide

  11. Undervisningsmidler fremmer den meget hensigtsbetonede undervisning, de er fantasiforladte, entydige, røvtriste, overpædagogiske i deres hjælpeløshed. Undervisningen bliver sådan set nok bedre, i forhold til faget eller emnet, men hvis det er for livet, skolen skal undervise, –så er fattigdommen lige om hjørnet! Per Højholt 1985 Analyse og vurdering

  12. Elever er forskellige

  13. Behov for at udvikle værktøjer der kan • give hurtigt overblik og faglig dybde • lægge op til den professionelle, kollegiale samtale • sammenligne læremidler • hjælpe til at foretage begrundede valg • pege på potentialer og didaktiske muligheder • medvirke til skoleudvikling i en medialiseret kultur

  14. Taksonomier i læring

  15. Påstand • Alle læremidler besidder et potentiale • Praksis (kulturen) er afgørende for om og på hvilken måde potentialerne realiseres

  16. Fra industri- til videns- til konkurrencesamfund Undervisningsministeriet

  17. At realisere ressourcernes potentiale Elever?

  18. Læringsressourcers rolle i skolens læringsmiljø og skolekultur Drivkraft eller barriere? Læremiddelkulturen: Normer, rutiner, ressourcer og kompetencer Strategiske perspektiver for rum og ressourcer ”den tredje lærer i undervisningen”

  19. Læringsmiljøets dimensioner • Fysisk dimension • Virtuel dimension • Strukturel dimension • Kulturel dimension

  20. Læremiddelkulturen

  21. Analyse og vurdering af læremidler inden for forskellige læremiddeltyper og genrer • ”forskellige” • Vurdering af læremidler • Vurdering af digitale læremidler • Evaluering af digitale læremidler

  22. Studiegrupper • Inddeling i studiegrupper • Der arbejdes med udvalgte resssourcer til analyse af læremidler • Vurdering af læremidler (Læremiddeltjek) • Vurdering af digitale læremidler + artikel • HorizonReport 2012 • Medieguiden fra Solrød • Analyse af udvalgte læringsressourcer

More Related