teorimodel 1 2 unders gelsens genstandsomr de objekter pr dikater n.
Download
Skip this Video
Loading SlideShow in 5 Seconds..
Teorimodel 1, 2 Undersøgelsens genstandsområde, objekter, prædikater PowerPoint Presentation
Download Presentation
Teorimodel 1, 2 Undersøgelsens genstandsområde, objekter, prædikater

Loading in 2 Seconds...

play fullscreen
1 / 20
ernst

Teorimodel 1, 2 Undersøgelsens genstandsområde, objekter, prædikater - PowerPoint PPT Presentation

3 Views
Download Presentation
Teorimodel 1, 2 Undersøgelsens genstandsområde, objekter, prædikater
An Image/Link below is provided (as is) to download presentation

Download Policy: Content on the Website is provided to you AS IS for your information and personal use and may not be sold / licensed / shared on other websites without getting consent from its author. While downloading, if for some reason you are not able to download a presentation, the publisher may have deleted the file from their server.

- - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - E N D - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - -
Presentation Transcript

  1. Teorimodel 1, 2Undersøgelsens genstandsområde, objekter, prædikater 0) Problemstilling: hvad er det jeg undersøger? 1) Identificering af genstandsområdet: hvilke objekter undersøger jeg?  Skriv en objektliste 2) Hvilke prædikater (egenskaber, relationer) karakteriserer objekterne?  Skriv en prædikatsliste  Strukturer prædikaterne = ontologi = hvordan hænger prædikaterne (undersøgelsens begreber) indbyrdes sammen?

  2. Teorimodel 3 fakta, situation 3) Hvilke fakta (= elementære kendsgerninger) karakteriserer den undersøgte situation? Situation = objekternes tilstand eller forandring inden for det undersøgte tidsrum. Forandring = overgang fra én tilstand til en anden tilstand = hændelse/begivenhed. Situation kan være en tilstand (som kan være sammensat af flere tilstande), en begivenhed (som kan være sammensat af flere begivenheder) eller et begivenhedsforløb (som kan være sammensat af flere situationer).  skriv faktaliste

  3. Teorimodel 4begrundelse 4) Hvilke årsager/grunde (fysiske eller praktiske kræfter) bevirker den undersøgte situations begivenhedsforløb?  skriv årsags-/grundliste

  4. Modelforklaring genstandsområde 0) Problemstilling: afstikker genstandsområdet og de spørgsmål mhp. genstandsområdet der søges besvaret. Genstandsområdet (også kaldt undersøgelsens univers) omfatter alle de genstande eller objekter der skal undersøges for at kunne besvare problemstillingen.

  5. Modelforklaring 1objekt, egennavn, definit beskrivelse 1) Alle genstande (enkelte ting eller levende væsener) inden for genstandsområdet der skal undersøges, skal identificeres. Det er undersøgelsens objekter. En liste over undersøgelsens objekter gør det mere overskueligt hvad (hvilke genstande) man skal undersøge. Bemærkning: Man bruger egennavne eller definitte/bestemte beskrivelser til objekternes sproglige repræsentation. Egennavnenes/beskrivelsernes betydning er altså objekter.

  6. Modelforklaring 1.1eksempel: egennavne, definitte beskrivelser Eksempel: ’Aalborg Universitet’, ’Orla’ er eksempler på egennavne af henholdsvis en bestemt dansk uddannelsesinstitution og af en bestemt – familie Munk-Zellers – hund. ’Danmarks nuværende statsminister’ er en definit beskrivelse for en bestemt person som er Danmarks statsminister på det tidspunkt hvor den definitte beskrivelse bliver anvendt i en bestemt sproglig ytring.

  7. Modelforklaring 2prædikater, egenskaber, relationer, mængder 2) For at kunne identificere undersøgelsens objekter skal man finde ud af hvilke egenskaber og relationer det er der karakteriserer hvert enkelte objekt. Det er kombinationen af egenskaber og relationer (her under ét kaldt prædikater) der karakteriserer det enkelte objekt. Objektet har sine prædikater tilfælles med (typisk mange) andre objekter. Dvs. et enkelt prædikat karakteriserer normalt en mængde af objekter.

  8. Modelforklaring 2.1prædikat, begreb, kvantifikation Prædikater udtrykkes sprogligt vha. af forskellige ordklasser: udsagnsord, navneord, tillægsord (adjektiv), biord (adverbium), forholdsord (præpositioner). Et prædikatsudtryks betydning kalder man også begreb. Begreber er derfor egenskaber eller relationer der tilkommer/karakteriserer en mængde af objekter. Mængden kan være tom – dvs. der findes ingen objekter der har vedkommende egenskab/relation. Mængden kan bestå af ét objekt/element eller tællelige mange (endelige eller uendelige) objekter/elementer. Et prædikat kan mhp. et bestemt genstandsområde tilkomme (prædikeres af) intet, nogle eller alle objekt(er). Det er grundlaget for prædikationernes (udsagnenes) kvantificerbarhed.

  9. Modelforklaring 2.2begrebsstruktur, ontologi Prædikater/begreber kan ordnes i forhold til hinanden. Der findes forskellige ordnings- eller strukturmodeller for begreber. Den mest kendte struktur er en hierarkisk eller subordinationsstruktur. Begrebet ’fisk’ er fx underordnet begrebet ’havdyr’ og begrebet ’havdyr’ er underordnet begrebet ’dyr’; begrebet ’dyr’ er underordnet begrebet ’levende væsen’ osv. Begrebsstrukturer – også kaldt ”typologier” eller kategorisystemer – er grundlaget for et genstandsområdes logik. De er nemlig grundlaget for hvad der evt. kan sluttes fra et bestemt udsagn. Begrebsstrukturer/typologier/kategorisystemer kaldes også ontologier. Ved jeg fx at Orla er en hund, så ved jeg også (kan jeg slutte deraf) at Orla er et levende væsen. Bemærkning: Udarbejdelsen af det undersøgte genstandsområdes ontologi skaber overblik over de logiske sammenhænge der består mellem undersøgelsens objekter.

  10. Modelforklaring 2.3eksempel Der undersøges en kommunikationssituation med flere kommunikatorer – fx en undervisningssituation på et universitet i et bestemt undervisningslokale på et bestemt tidspunkt (om dagen, året og i historien). Nogle kommunikatorer er af hunkøn, andre af hankøn. Prædikatet ’hunkøn’ kan derfor bruges til at karakterisere de enkelte kommunikatorer med henblik på deres biologiske køn. Prædikatet er dog ikke tilstrækkeligt til at identificere de enkelte kommunikatorer. Andre prædikater kan være: alder, hårfarve, uddannelse, profession, modersmål … En liste over alle prædikater som er relevante mhp. problemstillingen gør det nemmere at få overblik over de egenskaber og relationer der skal undersøges for at kunne besvare problemstillingen.

  11. Modelforklaring 3situation, kendsgerning, tidsrum 3) Med udgangspunkt i objektlisten og prædikatslisten skal der skrives en liste af alle de elementære kendsgerninger/fakta (formuleret i udsagnsætninger) der karakteriserer den undersøgte situation. ’Situation’ skal her forstås som den sammenhæng af kendsgerninger der karakteriserer de undersøgte objekter mhp. deres undersøgelsesrelevante egenskaber og indbyrdes relation indenfor det tidsrum man har valgt at undersøge. Bemærkning: For at kunne undersøge hvordan de enkelte kendsgerninger hænger sammen (= målet for undersøgelsen), skal man først skaffe sig et overblik over de enkelte kendsgerninger/fakta hvoraf den undersøgte situation består.

  12. Modelforklaring 3.1fakta, udsagn, genstandsled, udsagnsled De udsagnsætninger der beskriver de undersøgelsesrelevante fakta kombinerer objekterne fra objektlisten med prædikaterne fra prædikatslisten. En liste over samtlige undersøgelsesrelevante fakta giver et overblik over hvilke objekter der har/ikke har hvilke egenskaber og relationer. Fakta udtrykkes sprogligt vha. udsagnsætninger der syntaktisk kombinerer en genstandsbetegnelse (betegnelse for det man snakker om, genstandsled) med et prædikat (udsagnsled).

  13. Modelforklaring 3.2eksempel Listen over undersøgelsens fakta svarer til en liste over samtlige elementære (= ikke sammensatte) sætninger i en tekst/diskurs. Forstil dig du skulle liste samtlige elementære sætninger i en roman op – fx af James Joyces roman ’Ulysses’. Listen indeholder så alle kendsgerninger (tilstande, begivenheder, handlinger) der udgør den verden romanen Ulysses beskriver. Alt det der findes, finder sted eller gøres i denne verden. Det gælder også for metakommunikative sætninger såsom fortæller-kommentarer.

  14. Modelforklaring 4situation som sammenhæng af faktaforandring, begivenhed/hændelse 4) Med udgangspunkt i faktalisten skal faktaene til sidst sættes sammen til en situation. En situation er undersøgelsens objekter med deres relevante egenskaber og indbyrdes relationer (= tilstande) samt med hvordan objekternes tilstande forandrer sig indenfor det undersøgte tidsrum (begivenheder/hændelser).

  15. Modelforklaring 4.1tilstand, begivenhed, proces Bemærkning: ’situation’ bruges her som et elastisk begreb. En situation kan bestå af en enkelt tilstand/begivenhed eller mange samtidige tilstande/begivenheder. ’Begivenhed’ skal forstås som en overgang fra én tilstand til en anden tilstand. En fortløbende overgang fra én begivenhed til den næste, dog med en identificerbar start- og slutbegivenhed kan kaldes en proces. En situation kan også bestå af et forløb af begivenheder eller processer. Dog sådan at forløbet kan tidsligt afgrænses og rumligt stedfastes.

  16. Modelforklaring 4.2syntaktiske og tekstuelle midler til at skabe en sproglig sammenhæng (syntese) Situationer beskrives vha. udsagnssætninger eller en syntaktisk eller tekstuel (semantisk) kombination af udsagnssætninger. Syntaktiske udtryk for sætningskombinationer er de såkaldte bindeord (konjunktioner: da (årsag), for, thi; og, eller, men; at, fordi, hvis, når, som, dat (tid), … ). Tekstuelle udtryk for sætningskombinationer er bl.a. stedord (pronomina) og andre anaforiske udtryk (udtryk der viser tilbage til objektudtryk tidligere i teksten). En tekstuel sammenhæng skabes også gennem tekstens topologiske (skriftlig tekst) eller sekventielle (tale-) struktur.

  17. Modelforklaring 4.3ontologi, metafysik, årsag, grund, begrundelse, forklaring En situation kan bestå af alle mulige slags objekter. Objekterne kan være fysiske ting og/eller levende væsener, det kan være tegn/symboler (tekster, billeder m.fl.), det kan være meninger/værdier (af tegn/symboler). En situation er dog altid en sammenhæng af fakta og dermed et udtryk for en ontologi (sammenhæng mellem objekter og prædikater samt en struktur af prædikater) og metafysik (sammenhæng mellem fakta = virkelighedsmodel). Sammenhænge har en årsag eller grund. Kender man årsagen/grunden for et faktum, så har man en forklaring/begrundelse for faktumets beståen.

  18. Modelforklaring 4.3.1 årsag, grund, kraft, forandring • En årsag er et faktum (eller en situation) der fysisk bevirker et andet faktum (en anden situation). • En grund er en aktørs situation (hensigt) der psykisk motiverer ham/hende til at gøre noget der fysisk bevirker et faktum/en situation. • Årsager/grunde er udtryk for fysiske/mentale kræfter der kan bevirke/motivere til en forandring.

  19. Modelforklaring 4.4situationsbeskrivelser, historie En situation svarer til det der modelleres/beskrives vha. statiske eller levende billeder, sproglige tekster eller diskurser. Skønlitterære former for situationsbeskrivelser er fx fortællinger eller dramaer. Der beskrives en (forståelig) sammenhæng af begivenheder eller en historie. En historie bliver forståelig hvis der kan angives årsager eller grunde, der forklarer historiens begivenhedsforløb. Noget lignende gælder for de (fysiske, mentale eller sociale) situationer der undersøges videnskabeligt.

  20. Modelforklaring 4.5 Slutbemærkning: En specialeafhandling kan forstås som beskrivelse (model) af en situation, dvs. en udvalgt mængde af objekter der har bestemte egenskaber og relationer, er placeret et bestemt sted i verden inden for et bestemt tidsrum og evt. gennemløber bestemte forandringer. Man kan også sige afhandlingen rekonstruerer undersøgelsesproces-sen af jeres problemstilling – dets genstandsområder, begreber, kendsgerninger og årsager/grunde samt jeres forståelse af samme.