hvad p virker harens og agerh nens vilk r i agerlandet n.
Download
Skip this Video
Loading SlideShow in 5 Seconds..
Hvad påvirker harens og agerhønens vilkår i agerlandet? PowerPoint Presentation
Download Presentation
Hvad påvirker harens og agerhønens vilkår i agerlandet?

Loading in 2 Seconds...

play fullscreen
1 / 15

Hvad påvirker harens og agerhønens vilkår i agerlandet? - PowerPoint PPT Presentation


  • 65 Views
  • Uploaded on

Knud Tybirk, Tommy Asferg, Peter Odderskær, Carsten Riis Olesen, Jørn Pagh Berthelsen, Chris J. Topping og Henning Noer Danmarks Miljøundersøgelser Afd. for Vildtbiologi og Biodiversitet, Kalø Kty@dmu.dk Se også www.vildtoglandskab.dk.

loader
I am the owner, or an agent authorized to act on behalf of the owner, of the copyrighted work described.
capcha
Download Presentation

Hvad påvirker harens og agerhønens vilkår i agerlandet?


An Image/Link below is provided (as is) to download presentation

Download Policy: Content on the Website is provided to you AS IS for your information and personal use and may not be sold / licensed / shared on other websites without getting consent from its author.While downloading, if for some reason you are not able to download a presentation, the publisher may have deleted the file from their server.


- - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - E N D - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - -
Presentation Transcript
hvad p virker harens og agerh nens vilk r i agerlandet
Knud Tybirk, Tommy Asferg, Peter Odderskær, Carsten Riis Olesen,

Jørn Pagh Berthelsen, Chris J. Topping og Henning Noer

Danmarks Miljøundersøgelser

Afd. for Vildtbiologi og Biodiversitet, Kalø

Kty@dmu.dk

Se også www.vildtoglandskab.dk

Hvad påvirker harens og agerhønens vilkår i agerlandet?
indhold
Vildtudbyttet er faldet drastisk

Landskabsændringer

Haren

føde, prædation

Agerhønen

kyllingers overlevelse, optællinger

Undersøgelser og Konklusioner

Indhold
landskabet ndres
Landskabet ændres
  • Antal marker halveret, færre skel og småbiotoper
  • Kilde: Skov og Landskab, KVL
ndringer
Ændringer
  • Skifte fra vår- til vinterafgrøder i 1980’erne
  • Mere effektiv anvendelse af pesticider
harens f de
1950’erne: rigelig føde forår og sommer

mange killinger

begrænsende faktor: vinterføde

I dag: rigelig føde om vinteren

vinterafgrøder er lukket land medio maj-august

begrænsende faktor: sommerføde

ca 60% af arealet med vinterkorn

intensive græsslet og majsmarker er ikke attraktive

færre killinger, færre overlevende

Harens føde
pr dation
Ræv, krage og rovfugle

tager en del

Landbrugsmaskiner

stor hast, uoverskuelige

Trafik

øget kraftigt

Jagt

før tog jagten et overskud,

i dag tager jagten af en

sparsom bestand

Prædation
unders gelser p kal
Undersøgelser på Kalø
  • 13 harer radiomærket
  • Stor ræveprædation
  • Databehandling
    • modeludvikling
  • Sundhedstilstand
    • formering
  • Optællinger af bestande
    • vildtudbytte ikke nok
agerh nen
Kyllingeoverlevelse er nøglen i UK

Prioriteret art siden 1995 (BAP)

stabilisere bestand inden 2005

150.000 par inden 2010

De 5 vigtigste forudsætninger for agerhønen:

Egnede redesteder, fx

hegn domineret af buske og

en ’græsrabat’ inden afgrøden (fodpose),

lysåbne markskel eller evt. beetle banks

Gode muligheder for skjul og rededækning

Insektføde til kyllinger i sommerperioden

Adgang til føde, dvs. åbne afgrødekanter

Spildfrø og ukrudtsfrø senere på sommeren/efteråret

Agerhønen
agerh nekyllinger kr ver insekter
for at 70% af kyllingerne skal overleve,

kræves rundt regnet (Kilde: Hald, upubl.)

100 ukrudtsplanter pr. m2

10 ukrudtsarter pr. m2

25 g tørvægt af ukrudt pr. m2

30 større fødeemner til kyllingerne pr. m2

Sprøjtefri – og gødningsfri – randzone

kornet står lidt tyndt,

solens varme når jorden.

Agerhønekyllinger kræver insekter
hvad kan landmanden g re
Hvad kan landmanden gøre?

Naturforager: sprøjte- og gødningsfri

Markkanter

Bille-dige - eller markskel

Dyrk din brak!

fremgang p kal
Agerhøne bestanden før vinteren opgjort til 54

hvilket svarer til 13,5 agerhøne pr. 100 hektar;

Skyd ikke....hvis der er under 20 fugle/100 ha

Klar fremgang

økologisk drift siden 1998

Naturplan og vildtpleje-

tiltag

Fremgang på Kalø
forskning og forvaltning
DMU skal dokumentere årsager

Øgede markstørrelser, færre småbiotoper

mindre variation, skift i afgrødevalg,

mere effektiv pesticidanvendelse,

øget mekanisering, jagtens betydning

Vildt og landskab

Praktiske projekter kan finde løsninger

Projekt Agerhøne, Køng, Vesthimmerland, Vennerslund

Samarbejde mellem landmænd, forskere

og myndigheder

fx kollektive naturplaner

Forskning og forvaltning