1 / 32

Energifordeling

Energifordeling . <4 gange træning/uge > 4 gange træning/uge. Energibehov. Køn og alder. Basalstofskifte BMR (MJ). Træning < 4 x/uge. Træning > 4x/uge. Meget høj grad af fysisk aktivitet (2xdaglig træning). Dreng/Mand 11-18 år 19-30 år 31-60 år 61-75 år  75 år.

diata
Download Presentation

Energifordeling

An Image/Link below is provided (as is) to download presentation Download Policy: Content on the Website is provided to you AS IS for your information and personal use and may not be sold / licensed / shared on other websites without getting consent from its author. Content is provided to you AS IS for your information and personal use only. Download presentation by click this link. While downloading, if for some reason you are not able to download a presentation, the publisher may have deleted the file from their server. During download, if you can't get a presentation, the file might be deleted by the publisher.

E N D

Presentation Transcript


  1. Energifordeling <4 gange træning/uge > 4 gange træning/uge

  2. Energibehov Kønogalder Basalstofskifte BMR (MJ) Træning < 4 x/uge Træning > 4x/uge Meget høj grad af fysisk aktivitet (2xdaglig træning) Dreng/Mand 11-18 år 19-30 år 31-60 år 61-75 år  75 år 0,074 x vægt + 2.75 0,064 x vægt + 2,84 0,049 x vægt + 3,67 0,050 x vægt + 2,93 0,035 x vægt + 3,43 1,6 -1,8 x BMR 1,8 - 2,0 x BMR 2,0 - 2,2 x BMR Pige/Kvinde 11-18 år 19-30 år 31-60 år 61-75 år  75 år 0,056 x vægt + 2,90 0,062 x vægt + 2,08 0,036 x vægt + 3,47 0,039 x vægt + 2,88 0,041 x vægt + 2,61 1,6-1,8 x BMR 1,8 - 2,0 x BMR 2,0 - 2,2 x BMR Eksempel: 14-årig dreng på 60 kg som træner 6x/uge 0,074 x 60 kg + 2,75 = 7,2 MJ =7200 kJ 7,2 MJ X 2.0 = 14,4 MJ/DAG = 14.400 kJ

  3. Konsekvenser af at spise for lidt mad Nedsat træningsevne/præstationsevne på grund af • Muskelnedbrydning (nedsat muskelstyrke/hurtighed). • Mindre glykogenlagre (nedsat udholdenhed). • Dårlig restitution. • Nedsat optagelse af vitaminer og mineraler. • Risiko for jernmangel(nedsat evne til at transporterer ilt rundt). • Mindre energi, lyst og overskud til træning/konkurrence. • Forringet koordination, dømmekraft og koncentrationsevne. Typiske årsager • For få hovedmåltider • Mangel på mellemmåltider • Kun frugt til mellemmåltider • For lidt fedt i kosten Kilde: Spiseforstyrrelser i idrætten, Danmarks idrætsforbund og TEAM DANMARK

  4. Kulhydrater Blodsukker Blodsukker Druesukker Hvidt brød Sukker Kartofler Honning Cornflakes Sodavand/Saftevand/Juice Mælk 5,6 5,6 Frugt 10 20 30 40 50 60 Min. 10 20 30 40 50 60 Min. Blodsukker Blodsukker Rugbrød Grøntsager Pasta/Ris/Bælgfrugter Havregryn 5,6 5,6 10 20 3 0 40 50 60 Min. 10 20 30 40 50 60 Min.

  5. Problemer med for meget sukker i kosten • Tomme kalorier tager pladsen for ernæringsrigtig mad. • Indholdet af vitaminer og mineraler reduceres. • Indholdet af kostfibre reduceres. • Mætter kun i kort tid. • Indeholder meget energi. • Øget risiko for karies.

  6. Forslag til morgenmad

  7. Energilagre = glykogen Kilde: Danmarks idræts-forbund

  8. Energilagre = glykogen fortsat • Ved træning øges glykogenlagernes størrelse i henholdsvis muskler (400-600g) og lever(50-100g) til ca. det dobbelte. Fyldte depoter rækker til 1½ - 2 timers træning. • Tidspunktet for indtagelsen af kulhydrat har stor betydning. Ved indtagelse umiddelbart efter træning(15-30 min.) opnås en øget lagring svarende til 30-40%. • På en kulhydratrig kost tager det 22-24 timer at genopbygge glykogenlagerne. • Spises en normal blandet kost tager det 2-3 døgn at genopbygge glykogenlagerne. • Ved indtagelse af en fedt- og proteinholdig kost tager langt flere dage.

  9. Tidspunktet for indtagelse af kulhydrat Kilde: Danmarks idræts-forbund

  10. Kulhydrat før træning/konkurrence 2-4 timer før træning indtages et større måltid med mange kulhydrater(100-200g kulhydrat). • Det vil typisk være et hovedmåltid(morgen, frokost eller aften). 5½ dl kogt pasta, 1 flutes og 1 glas mælk giver til sammenligning 115g kulhydrat. • 1-2 timer før træning indtages et mellemmåltid afhængig af behov. F.eks. 2 skiver brød med pålæg, saftevand eller lign. • Indtagelse af kulhydrat 45-15 min. før træning/ konkurrence kan give anledning til et fald i blodsukkeret og dermed forringet præstationsevne.

  11. Kulhydrat under træning/Konkurrence • Ikke nødvendig ved træning/konkurrence < 1 time. • Nødvendig ved • > 1 time træning med hård intensitet. - 2 gange daglig træning. • tomme energidepoter ved start. • Sportsdrik med 4-8 % kulhydrat. (½ -1 L/time)

  12. Kulhydratbehov efter træning/konkurrence Du anbefales at indtage mindst 1 gram kulhydrat pr. kg kropsvægt umiddelbart efter træning. Eksempel: 1 gram kulhydrat x 60kg = 60g kulhydrat Indenfor 1-2 timer efter træningens ophør anbefales det at indtage et større måltid indeholdende både simple og komplekse kulhydrater som f.eks. din aftensmad.

  13. Eksempler på 50g kulhydrat 2 skiver brød(80g) med 1 skive figenpålæg(15g) 3 skiver kanelknækbrød + 1 banan ½ L drikkecultura 2½ dl kakaomælk + 6 mariekiks

  14. Eksempler på 60g kulhydrat 1 brik juice + 1bolle(60g) 1½ dl rosiner(90g) ¼ L kakaomælk + 8 tørret abrikoser ½ L Kakaomælk + 1 æble

  15. Forslag til mellemmåltider

  16. Forslag til frokost

  17. Forslag til aftensmad Aftensmaden skal bestå af - masser af pasta, ris, kartofler eller brød. magret kød, fisk eller fjerkræ grøntsager, kogte, stegte, bagte, rå, i gryderetter m.m. mager sovs eller dressing evt. rørt af mager surmælksprodukt tilsat krydderurter og krydderier. flydende oliemargarine, raps- eller olivenolie til tilberedning. Hvis du har svært ved at holde vægten eller ønsker vægtøgning og spiser til alle måltider, kan du med fordel bruge lidt ekstra olie på din grøntsager som dressing eller komme lidt ekstra i sovsen.

  18. Aftenmåltidet Kulhydrat: Kartofler, ris, pasta, couscous, bulgur, speltkerner bælgfrugter eller brød Protein: Kød, fisk eller fjerkræ. Frugt eller grøntsager

  19. Tallerkenmodellen

  20. Jern – et vigtigt mineral • Vigtig for dannelsen af hæmoglobin. Hæmoglobin udgør en del af de røde blodlegemer som transporterer ilten rundt i kroppen. • Ved jernmangel nedsættes blodets kapacitet til at transporterer ilt rundt i kroppen. Dermed nedsættes præstationsevnen. • Typiske tegn på jernmangel er træthed, hovedpine, søvnløshed og bleghed som følge af nedsat ilttilførsel. • Gode jernkilder er kød, indmad, fisk, skaldyr, fuldkornprodukter, grønne grøntsager, tørret frugt, og bælgfrugter. • Undersøges via en blodprøve hos lægen. • Jerntilskud anbefales kun når jernmangel er konstateret. • Husk at suppler med optimering af din kost. • Husk ophør med jerntilskud når din jernstatus er normaliseret.

  21. Væskebehovunder normale omstændigheder Væsketab Via lungerne med udåndingsluften ca. 350 ml Via huden med sveden ca. 500 ml Via tarmen med afføringen ca. 150 ml Via nyrerne med urinen 1000 -1500 ml I alt 2000 -2500 ml Væsketilførsel forbrændingsvæske fra maden ca. 300 ml Væske i maden 700 -1000 ml Drikkevarer 1000 -1500 ml I alt 2000-2500 ml

  22. Træning og væskebalance • Dit væskebehov afhænger af intensitet, lufttemperatur, luftfugtighed, varighed, evne til at svede, væskeoptagelse m.m. • Du kan beregne dit væskebehov ved at veje dig før og efter træning. • Som tommelfingerregel anbefales du yderligere ½-1 l væske pr. træningstime. Det betyder i praksis, at en svømmer der har 2 timers hård træning har et væskebehov på 2,5 – 3,5 l om dagen. • Mavetømningshastigheden er ca. 1½ - 2 dl pr. 15 minutter. • Vigtigt at efterfylde sine væskedepoter/forebygge dehydrering. • Symptomer på væskeunderskud er træthed, hovedpine, koncentrationsbesvær, balanceproblemer og dermed forringet præstationsevne.

  23. Retningslinier for væskeindtag i forbindelse med træning/konkurrence • Ved træning/konkurrence under ½ time, er der ingen fysiologisk begrundelse for at indtage væske under udøvelse uanset intensitet. • Ved træning/konkurrence med en varighed på over 45 min., bør man overveje væskeindtagelse afhængig af individuel svedsekretion, klimatiske forhold og intensitet. • Ved træning/konkurrence over 60 min., uanset intensitet, skal væsketabet erstattes for at undgå præstationsnedgang uanset intensitet.

  24. Gode råd …… • Vær i væskebalance før start.  • Vær opmærksom på at tørsten ofte først melder sig ved en grad af dehydrering. • Drik regelmæssigt undervejs også selvom du ikke umiddelbart føler behov herfor. • Har din urin en mørk farve er det tegn på, at du er i væskeunderskud. • For at komme i væskebalance skal du drikke 50% mere end dit aktuelle tab.  • Forsøge dig frem under træning eller lavt prioriterede stævner/konkurrencer, således at du finder ud af, hvad og hvor meget du skal drikke for at sikre optimal præstation. • Lav eventuelt din egen væskedagbog, hvor du noterer, hvad du har drukket og hvilken effekt det havde i forhold til din træning/ konkurrence.

  25. Hvad kan du gøre som forældre for at hjælpe ? • Sørge for at der er mad til at varme enten om eftermiddagen eller efter sent træningspas. • Sørge for at der altid er mange kulhydrater i køkkenet, så der er mulighed for at få et kulhydratrigt måltid/mellemmåltid og en fornuftig madpakke med i skole/træning. • Respektere og støtte svømmeren i at spise på de rigtige tidspunkter i forhold til træning. • Selv at være et godt eksempel på gode spisevaner.

  26. Hvad kan du gøre som forældre for at hjælpe ? fortsat • Være med til at arrangere maddage, fællesspisning og hyggelig samvær i klubben. • Arrangere madtilbud i forbindelse med træningslejre, stævner m.m. • Dialog om, hvad du ønsker og hvad der er godt at spise. • Købe ind til restitutionsmåltidet. • Planlæg maden sammen og lav evt. en madplan for en uge ad gangen.

  27. Madplan for en uge * Opskrifter kan findes på www.mad-i-bevaegelse.dk

  28. Gode råd i praksis til dig og dine forældre …. • Lav mad til to dage af gangen • Lav en dobbelt portion mad og tænk i to retter. Når du rører en fars kan du f.eks. stege frikadeller og lave et farsbrød, ved at tilsætte krydderier, ris, grønt m.m. • Kødsovs kan varieres til chili con carne med lidt ekstra krydderier og hvide/røde bønner, som også kan bruges til tacoskaller eller wrap tortilla. • Lav dobbelt portion af fryseegnede rette såsom gryderetter, kødsovs, supper m.m. og frys ned til senere brug. Dette giver dig desuden mulighed for at lave et ordentligt måltid mad, hvis du er alene hjemme til aften.

  29. Gode råd i praksis til dig og dine forældre fortsat … • En kød rest kan skæres i skiver eller tern og bruges som pålæg eller i en salat. • Kog ekstra kartofler, ris, pasta eller bulgur som kan bruges næste til dag til frokost f.eks. i en salat. • Kog ekstra grøntsager som ligeledes kan bruges næste dag, marineret eller med dressing. • Lav en stor portion dressing/marinade så du kan variere smagen på dine grøntsager, pasta, ris, kartofler eller kød.

  30. Gode råd i praksis til dig og dine forældre fortsat … • Klargør flere friske grøntsager end du skal bruge til retten. Resten af de ordnede grøntsager kan bruges de efterfølgende dage, bare de opbevares i køleskabet i en plastik boks eller pose. • Tilbered madpakken om aften, så den/de er klar til næste dag. • Husk at tage mad nok med til alle de måltider, du skal spise inden du kommer hjem igen. • Det er vigtigt at drikke rigeligt, medbring altid en flaske, med vand.

  31. 10 ting at huske på • Spis brød, gryn, pasta, ris og kartofler hver dag. • Spis frugt og grønt hver dag. • Spis ofte fisk og fiskepålæg • Spis 3 hovedmåltider og 2-4 mellemmåltider hver dag. • Husk restitutionsmåltidet efter træning. • Planlæg din mad og indkøb. • Smør din madpakke om aftenen. • Drik rigeligt væske • Spis tørret frugt, brød med pålægschokolade, nutella, frugtpålæg honning eller marmelade hvis du har trang til noget sødt. • Vælg saltstænger, popcorn tilberedt i rapsolie, peanuts eller pistacienødder frem for chips.

  32. Gode hjemmesider • www.mad-i-bevaegelse.dk ►Har opskrifter til aftensmåltidet til fællesspisning, stævner, træningslejre eller lign. • www.maddag.dk ► Ugentlig mail med opskrift til børn der gerne selv vil lave mad. Børnevenlig mad. • www.madpakkeservice.dk ► Ugentlig mail med opskrifter, ideer og nyttige tips til madpakker og mellemmåltider. • www.altomkost.dk ► Opskrifter som kan give inspiration til frokost og aftensmåltidet.

More Related