slide1 n.
Download
Skip this Video
Loading SlideShow in 5 Seconds..
Sundhedsfremme og forebyggelse – hvordan gør vi det bedst? Kirsten Vinther-Jensen PowerPoint Presentation
Download Presentation
Sundhedsfremme og forebyggelse – hvordan gør vi det bedst? Kirsten Vinther-Jensen

Loading in 2 Seconds...

play fullscreen
1 / 50

Sundhedsfremme og forebyggelse – hvordan gør vi det bedst? Kirsten Vinther-Jensen - PowerPoint PPT Presentation


  • 163 Views
  • Uploaded on

Sundhedsfremme og forebyggelse – hvordan gør vi det bedst? Kirsten Vinther-Jensen. Det nære sundhedsvæsen. Der er brug for at satse på en forebyggelsesfilosofi frem for en indlæggelsesfilosofi (behandlingsfilosofi)

loader
I am the owner, or an agent authorized to act on behalf of the owner, of the copyrighted work described.
capcha
Download Presentation

PowerPoint Slideshow about 'Sundhedsfremme og forebyggelse – hvordan gør vi det bedst? Kirsten Vinther-Jensen' - dian


An Image/Link below is provided (as is) to download presentation

Download Policy: Content on the Website is provided to you AS IS for your information and personal use and may not be sold / licensed / shared on other websites without getting consent from its author.While downloading, if for some reason you are not able to download a presentation, the publisher may have deleted the file from their server.


- - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - E N D - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - -
Presentation Transcript
slide1

Sundhedsfremme og forebyggelse –

hvordan gør vi det bedst?

Kirsten Vinther-Jensen

det n re sundhedsv sen
Det nære sundhedsvæsen

Der er brug for

  • at satse på en forebyggelsesfilosofi frem for en indlæggelsesfilosofi (behandlingsfilosofi)
  • at integrere sundhed i ældrepleje, beskæftigelsesindsats, dagsinstitutioner og skoler

Forord side 3

slide3

§

§

§

§

§

Sundhedsloven

Lov nr. 546 af 24. juni 2005

slide4

Afsnit IXKommunale sundhedsydelser

  • Kapitel 35
  • Forebyggelse og sundhedsfremme
  • § 119 Kommunalbestyrelsen har ansvaret for ved varetagelse af kommunens opgaver i forhold til borgerne at skabe rammer for en sund levevis.
  • Stk. 2 Kommunalbestyrelserne etablerer forebyggende og sundhedsfremmende tilbud til borgerne.
  • Stk. 3 Regionsrådet tilbyder patientrettet forebyggelse i sygehusvæsenet og i praksissektoren m.v. samt rådgivning m.v. i forhold til kommunernes indsats efter stk. 1 og 2.
slide5

§ 120.stk. 2. Kommunale tilbud skal tilrettelægges, så der dels ydes en generel forebyggende og sundhedsfremmende indsats, dels en individorienteret indsats, der retter sig mod alle børn, samt en særlig indsats, der specielt tager sigte på børn med særlige behov.

§ 127. Kommunalbestyrelsen tilbyder alle børn og unge under 18 år med bopæl i kommunen vederlagsfri forebyggende og behandlende tandpleje.§ 131. Kommunalbestyrelsen tilbyder forebyggende og behandlende tandpleje til personer, der på grund af nedsat førlighed eller vidtgående fysisk eller psykisk handicap kun vanskeligt kan udnytte de almindelige tandplejetilbud.§ 133. Kommunalbestyrelsen tilbyder et specialiseret tandplejetilbud til sindslidende, psykisk udviklingshæmmede m.fl. der ikke kan udnytte de almindelige tandplejetilbud i børne- og ungdomstandplejen, praksistandplejen eller omsorgstandplejen.

slide6

Afsnit XIVKvalitetsudvikling, forskning, indberetning og patientsikkerhed

Kapitel 59

Forskning

§ 194 Regionsrådet skal sikre udviklings- og forskningsarbejde således at ydelser efter denne lov samt uddannelse af sundhedspersoner kan varetages på et højt fagligt niveau.

Stk. 2. Kommunalbestyrelsen skal medvirke til udviklings- og forskningsarbejde.

det n re sundhedsv sen1
Det nære sundhedsvæsen
  • Kommunerne vil arbejde mere systematisk med at dokumentere og evaluere effekten af de kommunale indsatser på sundhedsområdet
  • Kommunerne ønsker, at staten og universiteterne prioriterer forskningen i de nære sundhedstilbud
slide8
Forebyggelse

Sundhedsrelaterede aktiviteter der søger mod at forhindre opståen og udvikling af sygdomme, psykosociale problemer eller ulykker og dermed fremmer folkesundhed

Primær forebyggelse

Har til formål at hindre sygdom, psykosociale problemer eller ulykker i at opstå

Sekundær forebyggelse

Har til formål at opspore og beggrænse sygdom og risikofaktorer hurtigst muligt

Tertiær forebyggelse

har til formål at bremse tilbagefald af sygdom og forhindre udvikling og forværring af kroniske tilstande, herunder fysisk og psykosocial funktionsnedsættelse

slide9

Borgerrettet forebyggelse

    • handler ikke kun om at holde raske personer raske, men om at øge sundheden i alle befolkningsgrupper.
  • Patientrettet forebyggelse
    • patient er en borger med lægediagnosticeret diagnose
    • indgår i et samlet behandlingsforløb
slide10
Strukturel forebyggelse

Forebyggelse der gennem lovgivning, styring og regulering har til formål at skabe sundhedsfremmende rammer

slide11

Forebyggelsesperspektiv:

  • Sundhed bevares ved at fjerne eller undgå de risikofaktorer, der forårsager sygdom og ulykker. Sygdoms- og ulykkesforebyggelse er en målrettet indsats mod veldefinerede risikofaktorer hos mennesker og i det omgivende miljø.
  • Sundhed bliver i det perspektiv lig med at undgå sygdom og ulykker.
  • En forebyggende indsats sigter mod:
  • at holde raske mennesker raske (primær forebyggelse)
  • at forebygge, at mennesker med begyndende tegn på helbredsproblemer udvikler sygdom (sekundær forebyggelse)
  • at forebygge forværring eller tilbagefald hos mennesker der er ramt af sygdom (tertiær forebyggelse)
sundhedsfremme sundhedsstyrelsens terminologi 2005
Sundhedsfremme– Sundhedsstyrelsens terminologi, 2005

Sundhedsrelateret aktivitet, der søger at fremme den enkeltes sundhed og folkesundheden ved at skabe rammer og muligheder for at mobilisere patientens og andre borgeres ressourcer og handlekompetence

slide14

Sundhedsfremme = sundhedspædagogik x sunde offentlige politikker

Health promotion = health education x healthy public policy

sense of coherence f lelse af sammenh ng
Sense of CoherenceFølelse af sammenhæng
  • Comprehensibility

Forståelighed

  • Manageability

Håndterbarhed

  • Meaningfullnes

Meningsfuldhed

slide16

Sundhedsfremmeperspektiv:

  • Sundhed er ikke blot fravær af sygdom, men en positiv egenskab ved individet. Sundhed er den kraft og styrke, der sætter mennesker i stand til at håndtere dagligdagens belastninger og udfordringer.
  • Sundhed bliver i det perspektiv en ressource, som kan fremmes hos raske og syge mennesker og i det omgivende miljø.
  • En sundhedsfremmende indsats sigter mod:
  • at skabe rammer for menneskers hverdag, som fremmer trivsel, velvære og sammenhæng
  • at fremme menneskers evne til i samarbejde med andre at håndtere hverdagens udfordringer
  • at fremme socialt udsatte og sårbare menneskers mulighed for at leve et værdigt og indholdsrigt liv
determinanter for sundhed
Determinanter for sundhed

Dahlgren og Whitehead, 1991.

gruppearbejde
Gruppearbejde
  • Fordel jer i passende arbejdsgrupper: nummer og bogstav
  • Introduktion: navn, stilling, arbejdssted
  • Vælg ordstyrer og pennefører
  • Brainstorm:sundhedsfremmende og forebyggende aktiviteter på eget arbejdssted. Grupper i niveauer og noter
  • Eksemplarisk eksempel: vælg et eller flere eksempler og gerne på forskellige niveauer (strukturelle, gruppe og individ). Tegn skema efter skabelon, diskuter og udfyld.
  • Poster hænges op i plenum
slide24

Social lighed i sundhedsvæsnet

  • Hvordan sikrer vi at mennesker med lav socioøkonomisk position og mennesker med færre ressourcer får lige så godt udbytte af sundhedsvæsenets tilbud som mennesker med høj socioøkonomisk position og mange ressourcer?
  • To perspektiver:
  • Gradient
  • Socialt udsatte og sårbare grupper
slide25

Forældres sociale position

Helbred

Uddannelse

Erhverv

Indkomst

Kausal relation

Omvendt kausalitet

Figur 2.1. Social position og helbred - relevante årsagsrelationer

Sundhedsstyrelsen 2011: 24, s. 24

Kilde: Yngwe Åberg. Health Equity Studies no.5, 2005. Karolinska Institut.

Side 24 Ulighed i sundhed

slide28

Social lighed i sundhedsvæsnet

  • Lige adgang (chancelighed)
  • Samme effekt (resultatlighed)

Hvis man som borger skal have optimalt udbytte af sundhedsvæsenets tilbud, skal man selv have ressourcer

slide29

Social stratificering

Differentiel eksponering

Differentiel sårbarhed

Differentiel sygdomskonsekvens

Side26 Ulighed i sundhed

slide31

Sundhedsfremme = sundhedspædagogik x sunde offentlige politikker

Health promotion = health education x healthy public policy

sundhedsp dagogiske kernebegreber
Sundhedspædagogiske kernebegreber
  • Deltagelse og dialog:

indflydelse på forløbet

ejerskab til processen

  • Handlekompetence

kompetencer til at styre eget liv og forandre

  • Handling

barrierer

potentialer

’handlerum’

  • Et bredt og positivt sundhedsbegreb
  • Sundhed i et settingsperspektiv

hjem, skole/daginstitution, fritid

slide34

Jeg synes, jeg fik flyttet ansvaret. Fordi når mit ansvar – ikke var – at borgerne holdt op med at ryge, men at borgeren selv besluttede det. Det var sådan en god oplevelse.

centrale begreber
Centrale begreber
  • Self management (egenomsorg)

udvikling af handlekompetence

delt beslutningstagen og målsætning

  • Self efficacy

tro på egen kunnen

  • Empowerment
ladder of participation
”Ladder of participation”

Reel håndterlig magt

Grader afborgermagt

8

Borgerkontrol

(Partnerskab: Borgerne kan forhandle)

Delegeret magt

7

6

Partnerskab

Grader afsymbolskdeltagelse(Tokenism)

5

Formidling

Borgere/have-nots lytter og kan have en stemme. Bliver ikke altid hørt

4

Konsultation

3

Information

2

Magthavere kan kurere og undervise

Terapi

Ikke-deltagelse

Manipulation

1

(Robertson and Minkler: New Health Promotion Movement, 1994)

empowerment
Empowerment

”Empowerment er en aktiv social proces hvor mennesker,

organisationer og grupper deltager

for at øge den individuelle og kollektive kontrol

styrke den politiske kraft

forbedre livskvaliteten i lokalsamfundet

og opnå social retfærdighed”

”Empowerment is a social-action process that promotes participation of people, organisations, and communities towards the goal of increased individual and community control, political efficacy, improved quality of community life, and social justice)

(Nina Wallerstein 1992)

the power to name the power to act
The power to name –the power to act

Social aktion

Politisk årvågenhed

Retten til at definere egen virkelighed og deltage i de beslutninger, som påvirker eget liv eller lokalsamfund

Opleve sig selv som kompetent og

blive opfattet som kompetent

Brug af magt – adgang til ressourcer,

deling af viden

(Margot Breton: On the meaning of Empowerment and Empowerment Oriented Social Work Practice)

grundprincipper i empowerment
Grundprincipper i empowerment

Ressourcer i fokus

Ret til at: - Blive hørt

- Kontrollere eget liv

- Selv vælge indsats

Problemer er ikke kun

Personlige og private: Problemer ses i sammenhæng med:

- Social politik

- Økonomi

- Miljø

- Magtstruktur

- Undertrykkelse

Opnå styrke og indflydelse ved at:

- Arbejde kollektivt

- Etablere handlingsrettede fællesskaber

slide43

Den traditionelle rolle:

Den nye rolle:

  • Ekspert
  • ”Gøre ved og gøre for” brugerne
  • Den professionelle som soloaktør
  • Envejs relationer
  • Give svarene
  • Finde løsninger
  • Formel adfærd
  • Professionel distance
  • Beskytte brugerne
  • Som konsulent og katalysator dele viden, facilitere, sætte i stand til
  • ”Gøre sammen med” brugere og lokalsamfund
  • Partnerskab med brugere og lokalsamfund
  • Gensidighed – tovejs relationer
  • Stille spørgsmål
  • Hjælpe med at identificere muligheder og valg og konsekvenser af eventuelle handlinger
  • Uformel adfærd
  • Professionelt og personligt forhold til brugerne – uden at blive privat
  • Udfordre og støtte brugere og lokalsamfund
slide49

An outcome model for health promotion

HEALTH & SOCIAL OUTCOMES

Social outcomesmeasures include:quality of life, functional independence, equity

Health outcomesmeasures include:reduced morbidity, disability, avoidable mortality

INTERMEDIATE HEALTH OUTCOMES (modifiable determinants of health)

Healthy lifestylesmeasures include:tobacco use, food choices,physical activity, alcohol andillicit drug use

Effective health servicesmeasures include:provision of preventiveservices, acces to and appropriateness of health services

Health environmentmeasures include:safe physical environment, supportive economic and social conditions, good food supply, restricted access to tobacco, alcohol

HEALTH PROMOTION OUTCOMES (intervention impact measures)

Health literacymeasures include:health-related knowledge, attitudes, motivation, behaviouralintentions, personal skills, self-efficacy

Social action and influencemeasures include:community participation, community empowerment,social norms, public opinion

Health public policy and organisational practicemeasures include:policy statements, legislation, regulation,ressource allocation, organisational practices

HEALTH PROMOTION ACTIONS

Educationexamples include:patient education, school edu-cation, broadcast media andprint media communication

Social mobilisationexamples include:community development,group facilitation, technicaladvice

Advocayexamples include:lobbying, political organisation and activism, overcoming bureaucratic inertia

(Donald Nutbeam 2000. The Evidence of Health Promotion Effectiveness)