vejlederrollen n.
Download
Skip this Video
Loading SlideShow in 5 Seconds..
Vejlederrollen PowerPoint Presentation
Download Presentation
Vejlederrollen

Loading in 2 Seconds...

play fullscreen
1 / 21

Vejlederrollen - PowerPoint PPT Presentation


  • 169 Views
  • Uploaded on

Vejlederrollen. Annette Kjærgaard IFPR, SDU. september 2010 . Historiske forskydninger i vejledningens landskab. Tidligere: Vejledning knyttes til en kompetent person, en ”mester” som anviser en mindre kompetent person, den vejledte, hvilken vej denne skal gå.

loader
I am the owner, or an agent authorized to act on behalf of the owner, of the copyrighted work described.
capcha
Download Presentation

PowerPoint Slideshow about 'Vejlederrollen' - dextra


An Image/Link below is provided (as is) to download presentation

Download Policy: Content on the Website is provided to you AS IS for your information and personal use and may not be sold / licensed / shared on other websites without getting consent from its author.While downloading, if for some reason you are not able to download a presentation, the publisher may have deleted the file from their server.


- - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - E N D - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - -
Presentation Transcript
vejlederrollen

Vejlederrollen

Annette Kjærgaard IFPR, SDU. september 2010

Annette Kjærgaard IFPR, SDU

historiske forskydninger i vejledningens landskab
Historiske forskydninger i vejledningens landskab

Tidligere: Vejledning knyttes til en kompetent person, en ”mester” som anviser en mindre kompetent person, den vejledte, hvilken vej denne skal gå.

I dag: Vejledning er løsrevet fra den, der selv har gået vejen – Vejledning handler ikke blot om at vise vej og om at instruere, men om at hjælpe den vejledte i dennes lære- og valgprocesser. Vejlederen er ikke ( længere ) vejviser, men stifinder

fra instruktion til refleksion

fra at skulle nå et bestemt mål til at være på vej

Annette Kjærgaard IFPR, SDU

Annette Kjærgaard IFPR, SDU

vejledning som en undervisningsaktivitet
Vejledning som en undervisningsaktivitet

Undervisning

En planlagt og målrettet aktivitet der har til formål at der foregår læreprocesser hos deltagerne

Vejledning

En planlagt aktivitet der sigter mod at fremme læreprocesser

Målet er ofte ukendt

Vejlederen er ”bagved” i processen

Underviseren er “foran”

Annette Kjærgaard IFPR, SDU

slide4
LæringssynetDialogisk læring(Helle Alrø og Marianne Kristiansen: Supervision som dialogisk læreproces)

”Learning by talking”

Eleven lærer ved at producere ny erkendelse og nye handlemuligheder i forhold til sin projekt

Læring er forbundet med refleksion.

Refleksionen foregår

- dels individuelt (den lærende skaber sin egen

læring)

- dels i social sammenhæng (læring skabes i

dialog med vejledere og andre)

Annette Kjærgaard IFPR, SDU

vejledningens organisationsformer
Vejledningens organisationsformer

Traditionel vejledning –

vejleder og elev

to vejledere og én elev

en vejleder og flere elever

Eleverne fremlægger deres opgaver undervejs på klassen for læreren/vejlederen og de øvrige i klassen ( evt. skriftligt på nettet) hvor begge parter kan komme med supplerende forslag til opgavearbejdet.

Eleverne er opponenter/vejledere for hinanden på midtvejsseminarer, med læreren som suppleant

Èn elev vejledes af èn vejleder foran hele klassen ( akvarium )

Forskellige grupper af elever fremlægger deres projekter og fx to lærere/vejledere vejleder ud fra hver deres faglige perspektiv

Annette Kjærgaard IFPR, SDU

vejledningen i at 9
Vejledningen i AT ( 9 )

Vejledningen skal primært:

hjælpe eleven med at finde og afgrænse en sag – ud fra årets eksamensopgave – som eleven kan behandle på et godt fagligt niveau

hjælpe eleven med at udforme en problemformulering ud fra den valgte sag.

Annette Kjærgaard IFPR, SDU

Annette Kjærgaard IFPR, SDU

vejledningen i at 91
Vejledningen i AT ( 9 )

Den første del af vejledningen vil normalt have mere generel karakter. Her drejer det sig om at få eleverne i gang med at gøre sig overvejelser om sag og fagkombination.

Når eleverne har valgt sag og fagkombination udarbejder skolen den endelige vejledningsplan, og hver enkelt elev tildeles vejledere i de valgte fag.Vejledning er ikke undervisning, og det er der heller ikke ressourcer til. Vejledningen har karakter af samtaler, hvor lærerne / vejlederne er spørgende sparringspartnere for eleverne i processen med at afgrænse stoffet, udforme og skærpe problemformuleringen og tilrettelægge undersøgelsen af den konkrete sag.

Annette Kjærgaard IFPR, SDU

Annette Kjærgaard IFPR, SDU

slide8

Hen imod problemformuleringen

  • Hen imod synopsen
  • Synopsvejledning
  • Dvd: et bestillingsarbejde……..
  • Amalie : Opgave: Fremtiden – visioner og forudsigelser
  • Fag: kemi + samfundsfag
  • Bygger på et AT- forløb, eleven og lærerne har været igennem i 2. g

Annette Kjærgaard IFPR, SDU

kommunikationen
Kommunikationen

udvidende og tildækkende spørgsmål

et interesseret blik

opmærksom mimik

små nik

bekræftende udsagn, små ja-lyde

små gentagelser af de hørte

korte opsamlinger der viser, at man har hørt budskabet

åben kropsholdning

uddybende spørgsmål for at sikre at man har forstået

Opmærksomhed

Parafrasering

Spejling

Opsummeringer

Annette Kjærgaard IFPR, SDU

Annette Kjærgaard IFPR, SDU

vejledningsstrategier
Vejledningsstrategier

Formidlingsorienteret vejledning

Procesorienteret vejledning

Kritisk orienteret vejledning

Annette Kjærgaard IFPR, SDU

Annette Kjærgaard IFPR, SDU

formidlingsorienteret vejledning
Formidlingsorienteret vejledning

Vejlederen

”Mesterlæreren” - formidler sine erfaringer

Rådgiver, påpeger faldgruber mv.

Vurderer elevens præstation undervejs

Eleven

Lytter - observerer, noterer og overtager det bedste fra vejlederen.

Annette Kjærgaard IFPR, SDU

Annette Kjærgaard IFPR, SDU

formidlingspr get
Formidlingspræget

I en formidlingspræget rådgivning vil vejlederen primært benytte sig af kognitive spørgsmål, der undersøger det faglige indhold. Disse spørgsmål vil af den bevidste elev kunne besvares rimelig enkelt og kortfattet. Inglar anfører, at formidleren ofte vil undlade at stille uddybende men i stedet respondere med:

“Ja, netop.”

“Ja, udmærket”.

“Ja, det synes jeg også.”

“Ja, korrekt.”

”Ja, det er glimrende, men jeg synes hellere, du burde...”“

Annette Kjærgaard IFPR, SDU

Annette Kjærgaard IFPR, SDU

procesorienteret vejledning
Procesorienteret vejledning

Vejlederen:

Fokuserer på elevens nærmeste udviklingszone

Er aktivt lyttende og spørger til elevens tanker, idéer mv.

Opstiller alternative mål og metoder

Styrer samtalen evt. ud fra fokuspunkter

Eleven:

Reflekterer over sin opgave og det faglige indhold

Overvejer alternative muligheder

Konstruerer sin egen opgave

Annette Kjærgaard IFPR, SDU

Annette Kjærgaard IFPR, SDU

procesorienteret
Procesorienteret

Den procesorienterede vejledning beskæftiger sig med

elevens måde at anskue det faglige indhold på. Vejlederen

vil have eleven til at beskrive sine egne tanker og idéer om

opgaven og det faglige indhold. Derfor vil han typisk spørge

således:

“ kan du beskrive, hvad du har tænkt dig?”

“ hvordan virker det. Hænger det sammen? Giver det

mening? Er der en rød tråd?

“ hvad synes du er særligt godt ved din opgave?”

” er der dele af opgaven du ikke synes fungerer?

” hvad kan grundene være til det?”

“ har du alternativer? Ser du alternative måder at

gøre/skrive det på

“ hvad med din afslutning ...”

Annette Kjærgaard IFPR, SDU

Annette Kjærgaard IFPR, SDU

kritisk orienteret vejledning
Kritisk orienteret vejledning

Vejlederen:

Fremmer en analyserende og problematiserende indstilling i forhold til opgaven

Insisterer på refleksion over refleksion: analyse af alternativer

Hvis du havde valgt en anden metode – kunne svaret så være blevet ganske anderledes? Hvilke svar ville du i så fald nå frem til?

Hvad havde du så opnået med din måde at arbejde på?

Eleven:

Gennemtænker konsekvensen af sine valg omkring problemformulering – metode osv.

Foretager bevidste valg

Annette Kjærgaard IFPR, SDU

Annette Kjærgaard IFPR, SDU

kritisk orienteret
Kritisk orienteret

“Hvad vil (ville) du opnå med ...?”

“Hvad gjorde, at det var væsentligt?”

“Hvadvil dette indebære for det faglige indhold / samfundet el. lign , hvis det du når frem til er rigtigt?”

”Hvad gjorde at det var væsentligt for dig at anvende netop denne metode?

Hvad ville det have betydet for din opgave og for din konklusion, hvis du havde anvendt en anden teori?

Annette Kjærgaard IFPR, SDU

Annette Kjærgaard IFPR, SDU

vejledning
Vejledning

Som vejvisning

V har hovedansvaret

V kender de rigtige valg

V påpeger faldgruber

V tydelig identifikationsmodel for eleven

V er håndværkeren, der kan sit kram

V styrer eleven i bestemte retninger

Eleven får ikke et hovedansvar

Eleven kan have forventninger om at V ved alt

Elevens muligheder er/kan blive reduceret

Som vejsøgning

V er medansvarlig

Fælles referenceramme

V aktiverer og fremmer elevens reflektioner og sætter fokus på elevens ideer med projektet

V skifter mellem tale- og lytteposition

Vejledningen klargørende og

styret af elevens behov

Annette Kjærgaard IFPR, SDU

situationsbestemt vejledning
Situationsbestemt vejledning

Annette Kjærgaard IFPR, SDU

Annette Kjærgaard IFPR, SDU

aktiv lytning samtalens tre faser
Aktiv lytning - Samtalens tre faser

1 At udrede og klargøre

Lytte

Spejle

Opmuntre

Sammenfatte i fokuspersonens perspektiv

2 At udvide perspektivet

Sammenfatte i lytterens perspektiv

Konfrontere

Dele erfaringer/informere

3 At sammenfatte

Anvende brainstorming

Stille op i punkter

Konfrontere

Annette Kjærgaard IFPR, SDU

Annette Kjærgaard IFPR, SDU

slide20

Fremdrift i vejledningssamtalen

1. Vejlederen klargør situationen, hvad vil eleven tale om?

2. Sammen afdækkes hvad eleven selv vil gøre ud fra forskellige muligheder

3. Herefter bidrager vejleder med sine erfaringer,viden og råd om nødvendigt

Annette Kjærgaard IFPR, SDU

referencer
Referencer

Andersen, H.L. & T.W. Jensen 2007. Specialevejledning: rammer og roller, Samfundslitteratur

Borgen, William A. et al. 1998: Gruppevejledning, Teori og metode, RUE Skriftserie

Dialog: http://www.dialog-mj.dk/

Illeris, K. 1981. Modkvalificeringens pædagogik : problemorientering, deltagerstyring og eksemplarisk indlæring, Unge Pædagoger

Kjeldorff, Søren, 2002: Synergi og social intelligens i projektgrupper - om kreative metaforer, humor, halve hjerner, læringsstile, skæve typer - og hvad man kan lære af god jazzmusik, Anette Kolmos & Lone Krogh: Projektpædagogik i udvikling, Aalborg Universitetsforlag, 163-200.

Problemformuleringsguide www.scribo.dk

Rienecker, L., P.S. Jørgensen & T. Harboe, 2006. Vejledning, Samfundslitteratur

Sennett, R. 1977. The fall of public man, Cambridge University Press (Intimitetstyranniet 1992)

Studiemetro www.studiemetro.au.dk

Annette Kjærgaard IFPR, SDU 23. september 2010

Annette Kjærgaard IFPR, SDU 16. september 2010