1 / 41

Språkspil om Følelser Handledningens forløsende potentiale

Språkspil om Følelser Handledningens forløsende potentiale. Sundhedsprofessionel supervision. Ph.d. – projekt om supervision på Institut for Sprog og kommunikation på Syddansk Universitet i Odense 2003-2007 Interventionsprojekt: Jeg etablerede en

crevan
Download Presentation

Språkspil om Følelser Handledningens forløsende potentiale

An Image/Link below is provided (as is) to download presentation Download Policy: Content on the Website is provided to you AS IS for your information and personal use and may not be sold / licensed / shared on other websites without getting consent from its author. Content is provided to you AS IS for your information and personal use only. Download presentation by click this link. While downloading, if for some reason you are not able to download a presentation, the publisher may have deleted the file from their server. During download, if you can't get a presentation, the file might be deleted by the publisher.

E N D

Presentation Transcript


  1. Språkspil om Følelser Handledningens forløsende potentiale

  2. Sundhedsprofessionel supervision Ph.d. – projekt om supervision på Institut for Sprog og kommunikation på Syddansk Universitet i Odense 2003-2007 Interventionsprojekt: Jeg etablerede en supervisionsgruppe og udførte 10 måneders feltarbejde i en palliativ afdeling før, under og efter supervision Gør supervision en forskel? Hvilke/n og hvordan? Mere om det senere…

  3. Primære data Videooptagelser af 10 møder supervisionsgruppen Videooptagelser af den ugentlige tværfaglige konference 22 gange før, under og efter supervision Deltagere både i supervisionsgruppen og i konferencen: 3 læger 5 sygeplejersker 1 psykolog 1 fysioterapeut 1 Social rådgiver 1 diætist 1 sekretær

  4. 3 fokus punkter i oplægget Supervisanternes udtryk for ensomhed Ensomhed set i et samfundsmæssigt og institutionelt perspektiv Hvordan inviterer supervisorerne supervisanterne til at tale om deres følelser i supervision?

  5. Solitude is the biggest problem of man in our time (Eli Wiesel)

  6. På jagt efter ensomheden…. • Sen moderne samfunds kompleksitet – stigende individualisering • Professionalisering, specialisering og akademisering

  7. En sygeplejerske siger…. Ensomheden skabes i en kultur, hvor man er vant til at klare tingene selv

  8. Ensomhedens paradoks “The central paradox of loneliness is that it is at the same time the most non-social and the most social of experiences” (Woods 1986: 187)

  9. Ensomhed: Individuel? ”The essence of loneliness seems to involve private experiences – of separation, of a lack of sharing, of one´s isolated individuality, of the I and not the we”(Woods 1986: 187)

  10. Ensomhed: eller social? “There is a shared understanding of what might be possible in relationships in order to appreciate that something is missing” (ibid: 188)

  11. Det moralske perspektiv Henleder opmærksomheden på forhold/relationer, som man bør have Og med hensyn til hvornår man forventes at være eller ikke være ensom

  12. ”To be lonely is to have failed” (Gordon 1976)

  13. Intersubjektivitet Ensomhed: Manglende intersubjektivitet Jeg føler mig ikke forstået – jeg forstår ikke den anden Manglende grundlag for en fælles forståelse

  14. Fælles forståelse Fælles forståelse kan være grundlagt i rituelle handlinger og normer som deles af en gruppe mennesker

  15. Sprogspil Sprog er kontekstuelt bundet og en praksis med sin egen logik Forskellige praksisser er forskellige sprogspil Sprogspil er ”forms of life” (Wittgenstein)

  16. Supervision: Et sprogspil for følelser Som insisterer på lytning og respons – på en bevægelse fra det individuelle til det sociale Introducerer en ny norm som insisterer på det naturlige i at tale om følelser – inklusive ensomhed

  17. To listen is to deny solitude (Eli Wiesel)

  18. Diskursiv psykologi (DP) Hvordan følelser udtrykkes i interaktion i kulturelle/institutionelle sammenhænge DP ser på det, der er imellem mennesker frem for det, der er inde i det enkelte menneske

  19. ’Social kognition’ Mentale processer – herunder følelser - ses i DP ikke som ’interne processer’ men som værende konstitueret gennem social og diskursiv aktivitet

  20. Emotion Work/emotionelt arbejde Hvordan håndteres følelser i en arbejdsmæssig sammenhæng? Arlie Hochschild 1983

  21. Forskningsspørgsmål • Hvordan kan sundhedsprofessionel supervision ses som ‘et sprogspil’ for ’at gøre’ emotionelt arbejde? • Hvordan fortsætter supervisanterne og ’gør’ emotionelt arbejde i deres daglige praksis efter supervision – her eksemplificeret ved den ugentlige tværfaglige konference?

  22. Metaforer på ensomhed En læge: Jeg tænker, at vi er som isflager på et stort ocean – som isolerede øer… Social rådgiver: Det var som at være på Atlanterhavet – undergrunden forsvandt Jeg vidste ikke, hvordan jeg skulle komme i land

  23. En sygeplejerske: Vi kan palliere andres smerte, hvorfor kan vi ikke palliere vor egen? Vi kan vise empati overfor patienterne, hvorfor kan vi ikke være empatiske overfor hinanden?

  24. Isolation i organisationen En siger: Vi erorganisationens skraldespand som en gøgeunge i organisationen

  25. En anden siger: Udefra er vi et flagskib, men indefra springer bundpropperne hele tiden Og det kan siges at være et paradoks, at vi overlever så de (patienterne) kan dø

  26. Forskellige slags ensomhed Professionel Relationel

  27. Bekymring – hvordan tale om følelser? Vi har jo slet ikke haft en kultur for at udtrykke følelser…..

  28. Hvordan praktiseres det supervisoriske sprogspil for følelser? Og hvilke elementer af sprogspillet gik igen på konferencerne efter supervisionen var slut?

  29. ”Institutions are talked into being” (Erwing Goffman)

  30. Om at skabe tryghed Rammer: Meta-kommunikation Ritualer: Strukturelle gentagelser

  31. Rammer: Meta-kommunikation Meta-kommunikation om form og indhold Kontraktforhandling indledende og processuelt/løbende Om at skabe et fælles ansvar/en fælles norm At vi orienterer os mod, hvad der foregår og hvordan og derfor skaber mulighed for en fælles gensidig forståelse/intersubjektivitet

  32. Ritualer: Strukturelle gentagelser Runden: Alle høres Brug af flip over/white board Refleksive pauser Planlægning af indhold – opsamling fra gang til gang

  33. Grundlæggende elementer i sprogspillet Supervisors reformuleringer Supervisors insisteren på respons

  34. Karen: Øe:h (0.7) altså det er jo vigtigt at kigge på (0.6) altså Grete og jeghar i hvert i fald ikke en intention om at klædenogen af eller hænge nogen til tørre eller udstille nogen Pause: (1.8) Karen: e:hm men som du også siger Julie jeg kan mærke det nede i maven (0.7) ja okay og det var det var (xxxx) fordi du sagde det så tydeligt ikke du sagde det også Vera ja jamenjeg kan mærke det men jeg ved ikke om jeg får det sagt rigtigt og og når manmærker noget i sin maveså er det jo (0.4) nogen gange vældigt sværtat undertrykke det fordi (0.2) det er så (0.7) emotionelt altså det fylderjo i os Pause: (1.5) Karen: og og det der med tilladeligheden af atdet er jo okay (0.2) altså sådan ser min verden i hvert fald ud (0.4) at det er okay (0.2) at (0.4) manher kan få lov at mærke noget (0.4) Pause: (1.5) ( ): Mm

  35. Supervision/reformuleringer • Hvordan supervisoren får understreget at intentionen ikke er at klæde nogen af • Hvordan supervisoren får sat følelser på dagsordnen i hendes reformuleringer. • Hvordan hun søger at normalisere/almengøre tale om ’individuelle’ følelser i en kollektiv/social sammenhæng • Hvordan hun får sat et moralsk spørgsmål ved det modsatte – at det ikke er velset at man taler om, hvordan man har det

  36. Respons Supervisors insisteren på respons fra resten af gruppen, hvis en af supervisanterne Har spurgt gruppen om noget Kommer med følelsesmæssige udtryk så som: Jeg er ensom, Hvis det ikke var for mine gode kolleger var jeg ikke blevet her Hvad siger I til det? Hvad gør det ved jer?

  37. Supervision En sproglig dannelsesrejse…..

  38. Paradoksalt nok blev oplevelsen af ensomhed til en kollektiv oplevelse

  39. Den største ensomhed er måske den vi oplever, når vi er sammen med andre, fordi vi så direkte bliver mindet om det, som er fraværende – nemlig det sociale

  40. Supervisions forløsende potentiale… Nye sprogspil – nye måder at strukturere samtalen på – nye måder at formulere sig på – nye tematikker nye måder at være sammen på Og ikke føle sig ensom?! Fysioterapeuten: Jeg føler jeg har fået et nyt sprog….

  41. TAK Helle Merete Nordentoft – hnj@dpu.dk Adjunkt – Forskningsenheden i Vejledning Århus Universitet - Danmark

More Related