metodologi n.
Download
Skip this Video
Loading SlideShow in 5 Seconds..
metodologi PowerPoint Presentation
Download Presentation
metodologi

Loading in 2 Seconds...

play fullscreen
1 / 27

metodologi - PowerPoint PPT Presentation


  • 162 Views
  • Uploaded on

metodologi. viden videnskab videnskabsteori. erkendelsesteori. vidensmodel bevidsthed. metodologi. fagl. metoder. projektskrivning. Hvad er metodologi?.

loader
I am the owner, or an agent authorized to act on behalf of the owner, of the copyrighted work described.
capcha
Download Presentation

PowerPoint Slideshow about 'metodologi' - cole-mclaughlin


An Image/Link below is provided (as is) to download presentation

Download Policy: Content on the Website is provided to you AS IS for your information and personal use and may not be sold / licensed / shared on other websites without getting consent from its author.While downloading, if for some reason you are not able to download a presentation, the publisher may have deleted the file from their server.


- - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - E N D - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - -
Presentation Transcript
metodologi
metodologi

viden

videnskab

videnskabsteori

erkendelsesteori

vidensmodel

bevidsthed

metodologi

fagl. metoder

projektskrivning

videnskabsteori-04-1.3

hvad er metodologi

Hvad er metodologi?

Metodologi er overordnede empiriske og logiske forskningsmetoder omkring meningsdannelse, dataindsamling, databehandling, analyse, syntese.

  • Vidensmodel
  • Gode/dårlige opgaver
  • Videnstransformation
  • Vurderingstaksonomi

videnskabsteori-04-1.3

slide3

erkendelsesteori

metodologi

Undren, problem, menings-dannelse/opdagelsessammen-hæng (abduktion)

mening

dataindsamling: fakta = det der er sandt om det undersøgte problem; databehandling

viden

sandhed

Analyse af data, begrebsdannelse, hypotesedannelse(induktion); afledning (deduktion) og afprøvning af konsekvenser syntese

begrundelse

Videnskabsteori - projektarbejde

konklusion

videnskabsteori-04-1.3

undren sp rgsm l viden
Undren, spørgsmål, viden

Informationer som vi modtager gennem vores sanser får kun en mening hvis de pirrer vores opmærksomhed – fremkalder vores undren.

Vi undrer os over noget som vi sætter spørgsmålstegn ved. En vidensproces er en overgang fra spørgsmål i forbindelse med bestemte informationer til svar hvad disse informationer betyder.

Problemorienteret studium og forskning har sit videnskabsteoretiske grundlag i noget man kan kalde spørgsmålenes logik. Faktisk findes der en gren inden for moderne logik der netop beskæftiger sig med logikken i at stille spørgsmål.

Hvad er logikken i at stille spørgsmål og hvad er meningen med at stille spørgsmål?

Logik: spørgsmål har en bestemt syntaktisk form og der bruges bestemte spørgeord for at udtrykke et spørgsmål. Formen indeholder information der viser vej til mulige svar.

Mening: man stiller spørgsmål om noget man ikke ved for at få noget at vide der besvarer spørgsmålet.

videnskabsteori-04-1.3

hensigt motiv brainstorming

Derfor: når I i begyndelsen af projektfasen leder efter et passende emne, så husk på at det virkeligt interesserer jer; ja at I brænder for det. En metode for at finde ud af hvad der interesserer en mest – under en given temaramme – er brainstorming.

Det vigtigste ved brainstorming er at man ikke censurerer sine ideer, indfald, tanker, associationer osv..

Hensigt, motivbrainstorming

Man har altså en hensigt med et spørgsmål: man vil vide noget som man ikke ved i forvejen. Målet med at stille spørgsmål er at opnå (d)en viden der besvarer spørgsmålet.

Bortset fra hensigten og målet har man almindeligvis også en grundeller et motivhvorfor man stiller et spørgsmål.

Her er det vigtigt at man allerede på 1. semester gør sig motivets betydning klart. En projektundersøgelse ligesom videnskabelig forskning i det hele taget bliver desto bedre jo bedre ens motiver er til at undersøge den valgte problemstilling og finde et svar. Motiver – på dansk ’bevæggrunde’ – plejer ikke kun at være saglige grunde, men også den emotionelle, dvs. følelsesmæssige, drivkraft der bevirker at vi engagerer os for en sag eller en problemstilling.

Man kan ikke lave en god undersøgelse uden at være (stærkt) motiveret – bevæget, drevet – til netop at undersøge den valgte problemstilling.

videnskabsteori-04-1.3

forviden slutning ny viden logik hermeneutik

Både logik – slutningsvidenskaben – og hermeneutik – forståelsesvidenskaben – går ud fra at vi opnår ny viden på grundlag af forviden.

Forviden, slutning, ny videnlogik, hermeneutik

Spørgsmålslogikken beror på at vi kun kan opnå viden på grundlag af forviden.

Det man i logikken kalder et argument eller en slutningkan opfattes som en vidensstruktur bestående af præmisser eller forud-sætninger – dvs. sætninger som man i forvejen mener er sande – og en konklusion eller slutsætning – dvs. en sætning man mener må være sand på grund af forudsætningerne.

Præmisserne repræsenterer den forviden man har. Konklusionen er den viden man finder frem til – forudsat præmisserne er sande.

En konklusion er altså en viden som på en eller anden måde ligger i eller er indlejret i præmisserne.

Hermeneutikere siger noget lignende om vores forståelsesprocesser. Vi forstår meningen af en eller anden meningsfuld ting ved at tage udgangspunkt i det vi ved i forvejen om noget der på en eller anden måde minder os om den undersøgte ting. En hermeneutisk undersøgelse er en stadig afprøvning af i hvilken udstrækning vores forviden passer på den undersøgte ting. Vi stiller hele tiden spørgsmål til den undersøgte ting om det vi formoder er rigtigt eller ej.

videnskabsteori-04-1.3

sp rgeeksempler
spørgeeksempler

Spørgsmålet, hvad er klokken?, forudsætter at jeg ved hvad tid er og at der findes metoder og instrumenter for at bestemme eller måle tiden.

Spørgsmålet, hvem er p.t. statsminister i Danmark?, forudsætter at der findes noget, der kan have en statsminister og hedder Danmark, og at der findes nogen, dvs. en person, der kan være statsminister, samt at det på nuværende tidspunkt er muligt og sandsynligt at Danmark har en statsminister. I disse forudsætninger ligger en hel masse andre ting man ved, og som hænger sammen eller er indlejret i at Danmark er noget der har en statsminister. Fx må Danmark være noget der udgør en stat og som ledes (politisk) af en regering. Sådan noget plejer at være et geografisk område på jordkloden, beboet af en befolkning med en vis størrelse, der interagerer med hinanden på grundlag af en bestemt samfundsform og som taler nogenlunde samme sprog og deler nogenlunde samme kultur. En statsminister plejer at være en voksen person, kvinde eller mand.

videnskabsteori-04-1.3

sp rgsm l data svar p stand
Spørgsmål, data, svar(påstand)

Man kan derfor sige at et spørgsmål indeholder i skjult form en påstand der besvarer spørgsmålet.

Spørgsmålets form bestemmer hvilken form et korrekt (sandt eller falsk) svar skal have. Den på den måde fastlagte svarform kalder man derfor datum quaestionis, spørgsmålets datum.

Det er karakteristisk for spørgsmålslogikken at man kan besvare et spørgsmål med en påstand eller et udsagn. Spørgsmålet - hvem er p.t. statsminister i Danmark? -kan besvares med X er p.t. statsminister i Danmark.

Spørger man - hvem myrdede J.F. Kennedy? - , så er spørgsmålets datum en udsagnsform:X myrdede J.F. Kennedy. Denne form siger at man skal lede efter data, der kan afgøre, hvad man skal substituere for X: en person der myrdede J.F. Kennedy. Spørger man derimod - hvem myrdede Lee Harvey Oswald? -, så er spørgsmålets datum: L.H. Oswald myrdede X. Dvs. her leder man efter en person som var offer for Oswalds drabshandling.

videnskabsteori-04-1.3

slutning og videnskabeligt arbejde
Slutning og videnskabeligt arbejde

Slutning som videnskabende proces: Abduktion som ræsonneren over mulige problemløsninger; hvordan finder man frem til fornuftige arbejdshypoteser?

videnskabsteori-04-1.3

abduktion som slutning til det bedste g t en god hypotese
Abduktion som slutning til det bedste gæt(en god hypotese)

En slutning er en overgang fra forudsætninger (præmisser, forviden) til en slutsætning (konklusion, ny viden).

  • En deduktiv slutning består af
  • Præmis: regel, lov
  • Præmis: case
  • konklusion
  • En induktiv slutning består af
  • Præmis: case
  • Præmis: konklusion
  • Regel, lov

I en abduktion slutter man af en regel og et enkelttilfælde der opfylder reglens (p  q) konsekvens (dvs. q) til formodningen at enkelttilfældet er en case af reglen.

En deduktiv konklusion består i anvendelsen af en regel på et bestemt (enkelt)tilfælde – en case

  • En abduktiv slutning består af
  • Præmis: regel, lov
  • Præmis: konklusion
  • Case, hypotese

videnskabsteori-04-1.3

slutningseksempler
slutningseksempler
  • Deduktion
  • Præmis: alle mennesker er dødelige
  • 2. Præmis: Orla er et menneske
  • 3. Konklusion: Orla er dødelig
  • Abduktion
  • Præmis: alle mennesker er dødelige
  • Præmis: Orla er dødelig
  • Formodning: Orla er et menneske
  • Folk der påstår at de ikke kritiserer en anden person af personlige grunde, gør det næsten altid af personlige grunde.
  • Tudvad påstår at han ikke kritiserer Garff af personlige grunde.
  • Tudvad kritiserer Garff sandsynligvis af personlige grunde.
  • Folk der påstår at kritisere en anden persons arbejde ikke af personlige grund, gøre det næsten altid af personlige grunde.
  • Tudvad har personlige grunde for sin Garff-kritik.
  • Tudvad vil derfor påstå at han kritiserer Garff ikke af personlige grunde.

videnskabsteori-04-1.3

slide12

= metoder til indhentning af nye erfaringer omkring en problemstilling gennem fx iagttagelse/observation, eksperiment, interview, spørgeskema

Erfaringer er informationer modtaget gennem vores sanser: syn, hørelse, følelse, lugt, smag

data

’datum’ (ental) eller ’data’ (flertal) betyder oprindeligt ’det givne’. I en videnskabelig undersøgelse er det de kendsgerninger eller fakta vi tager for givet,dvs. som vi antager som værende tilfældet.

Det kan være selv vha. empiriske metoderindhentede fakta eller allerede eksisterende tekster, dokumenter eller andre artefakta der nærmere skal undersøges.

videnskabsteori-04-1.3

analyse
*analyse

’Analyse’ betyder egentlig ’opløsning’. Man opløser en sammenhæng af elementer for at finde ud af

  • af hvilke elementersammenhængen består
  • på hvilken måde eller hvilke forskellige måder elementerne er sammensat
  • hvilke konsekvenser det har eller hvad det bevirker at den undersøgte sammenhæng består af disse elementer og er sammensat på den måde eller disse måder.

En tekst er fx en sammenhæng af sproglige elementer som er sammensat på morfologiske, syntaktiske og tekstuelle (semantiske, pragmatiske) måder der bevirker – hvis sammensætningen lykkes - en meningshelhed.

videnskabsteori-04-1.3

analyse af et projekts datamateriale

I argumentativt henseende fungerer de gennem undersøgelsens data repræsenterede kendsgerninger som belægeller evidens.

Genstandenes relevante egenskaber og relationer udgør undersøgelsens relevante begreber

*Analyse af et projekts datamateriale

En god analyse af en undersøgelses data leverer

  • de genstande eller objekter som er relevante for at finde svar på problemstillingen
  • de egenskaber og relationer genstandene har og som er relevante for besvarelsen af problemstillingen
  • de kendsgerninger eller fakta omkring de undersøgte genstande – dvs. hvilke egenskaber og relationer de faktisk har – og som er relevante for besvarelsen af problemstillingen.

videnskabsteori-04-1.3

syntese

Syntetiske udsagn er ifølge Kant og Peirce udsagn der udvidervores viden omkring udsagnets genstand gennem udsagnets prædikat.

Hypoteser, belægget, hjemlen og eventuelt rygdækning udgør tilsammen den teori der skal besvarelse problemstillingen.

*syntese

’Syntese’ betyder egentlig sammensætning.

I projektsammenhæng forstås ’syntese’ mere pragmatisk som en sammensætning af de udsagn der på grundlag af dataanalysens resultater menes at besvare problemstillingen.

Syntesen skulle gerne have en argumentstruktur og bestå af

  • en klar formulering af de påstande (kaldet hypoteser) der menes at besvare problemstillingen
  • en formulering af alle de kendsgerninger (= sandheder) repræsenteret af datamaterialet der menes at udgør et belæg (evidens) for de fremsatte hypoteser.
  • en formulering af alle de generelle påstande, regler, love der menes at begrunde (forklare, fortolke) belægget og dermed hypoteserne; disse påstande skal kunne fungere som hjemmel for belægget. Eventuelt skal hjemlen bakkes op gennem endnu mere overordnede principper som kan fungere som rygdækning for hjemlen.

videnskabsteori-04-1.3

slutningsmetoder syntetisk p stand
*Slutningsmetoder, syntetisk påstand

Menings-/hypotesedannelse, generalisering af kendsgerninger og begrundelse af hypoteser forbindes med forskellige slutningsmetoder, nemlig med abduktion, induktion og deduktion. (disse metoder forklares nærmere på værkstedsmøde 5).

Eksempel: Galilei brugte en selvkonstrueret stjernekikkert da han opdagede nogle Jupiter-måne.

De to prædikater: ’bruge en selvkonstrueret stjernekikkert’ og ’opdage nogle Jupiter-måne’ er ikke noget der ligger i begrebet ’person’ der ellers kan forbindes med et navn for et menneske. Det udvider vores almene viden om personer hvis vi får at vide at den omtalte person ikke kun er en person (dvs. et bevidst, fornuftsudstyret væsen med fri vilje), men fx også selv har konstrueret en kikkert.

Peirce opfatter syntetisk tænkning som en form for slutning der udvider vores viden i overgang fra præmis (data, forviden) til konklusion. Han kalder denne slutningsform abduktion. Han mente man kunne bruge abduktion som metode til at finde frem til lovende hypoteser omkring en problemstilling (jf. Magnani 2001, 42).

videnskabsteori-04-1.3

kriterier for gode unders gelser jf rienecker stray j rgensen 1999

*Kriterier for gode undersøgelserjf. Rienecker/Stray Jørgensen 1999

Gode projektundersøgelser

  • er videnstransformerende, dvs. bruger elementer af fagets viden til et formål skriveren har defineret
  • kan ses som ét argument hvor der er meget konkret stof der giver begreberne substans, dvs. meget belæg
  • diskuterer pro et contra, analyserer, syntetiserer og vurderer; behandler få emner og begreber som sættes i forbindelse med hinanden
  • Begrunder de enkelte (projektrapport-) afsnits relevans, har afsnits- og sætningssammenkædende ord.

videnskabsteori-04-1.3

d rlige opgaver

*Dårlige opgaver

  • er kun vidensrefererende
  • dokumenterer, men argumenterer ikke for en faglig pointe
  • har enten ingen eller mange påstande; har kun argumentets pro, uden dets contra
  • behandler mange emner, begreber og titler uden at forbinde dem
  • savner sammenkædning mellem afsnit og sætninger.

videnskabsteori-04-1.3

hvad er videnstransformation i projektsammenh ng

*Hvad er videnstransformation?(i projektsammenhæng)

Videnstransformation er

omformning af den viden omkring en problemstilling man har

indhentet gennem

  • Empiriske undersøgelser
  • Litteraturlæsning (problemstillingsrelevante teorier og metoder)

til ny viden som besvarer problemstillingen. Her er tale om en

omformning fra erfaringsviden til teoretisk viden – hvor

’erfaring’ står for alt man har lært gennem analyse af

(teoretisk/metodisk) forhåndsviden og empiriske data.

Videnstransformation er en overgang fra analytisk behandling

til syntetisk forarbejdelse af erfaringsviden.

videnskabsteori-04-1.3

hvordan fremmes videnstransformation gode r d 1 til hvert afsnit

*Hvordan fremmes videnstransformation? Gode råd 1 (til hvert afsnit) :

  • Følg den følgende procedure (som arbejdsgrundlag) hver gang du bruger en kilde:
  • Referér eller parafrasér kilden
  • Analysér den, forklar den, fortolk den
  • Konkluder, fortæl hvilket spørgsmål den er svar på og hvordan svaret bidrager til at svare på din problemformulerings spørgsmål og dermed til din konklusion

videnskabsteori-04-1.3

hvordan fremmes videnstransformation gode r d 2

*Hvordan fremmes videnstransformation? Gode råd 2:

  • Sæt underoverskrifter (gerne spørgsmålsformede) ind i din tekst, én til hvert hovedafsnit (som kan bestå af flere underafsnit),

og husk at der i hvert afsnit skal være ét tema (”afsnitsemne”),

én hovedtanke (som skrives i begyndelsen af afsnittet) og

én pointe (en delkonklusion – som skrives til sidst i afsnittet).

Der skal som tommelfingerregel være mindst én, gerne 3 mellemrubrikker på hver A4-side (du kan altid fjerne dem i renskrivningen hvis du synes det bliver for meget af det gode).

videnskabsteori-04-1.3

hvordan fremmes videnstransformation gode r d 3 til opgaven i sin helhed

*Hvordan fremmes videnstransformation? Gode råd 3 (til opgaven i sin helhed) :

  • Skriv på din konklusion her og nu, så du har en ramme bestående af problemformuleringens spørgsmål og konklusionens svar. –

Du har nu mulighed for at placere dine mellemregninger

(afsnittende) i forhold til udgangspunkt og slutresultat.

videnskabsteori-04-1.3

hvordan fremmes videnstransformation gode r d 4 til sproget

*Hvordan fremmes videnstransformation? Gode råd 4 (til sproget):

  • Sørg for sprogligt at bringe dig selv på banen ved at nævne når du gør noget,

dvs. nævn dine sproghandlinger (jeg analyserer, jeg konkluderer,

jeg vælger den kilde, fordi …).

videnskabsteori-04-1.3

indl ringsm l
indlæringsmål

Vurdere bedømme ud fra kriterier, opstille normer

Syntetisere gå fra dele til helhed, fortolke

Analysere

nedbryde i dele

Anvende

afprøve, bruge

Forstå

forklare med egne ord

Vide referere, parafrasere, genkende

videnskabsteori-04-1.3

brainstorming
brainstorming

Classic Brainstorming

1.Arrange the meeting for a group of the right size and makeup (typically 4-8 people)

2.Write the initial topic on a flipboard, whiteboard or other system where everyone can see it. The better defined, and more clearly stated the problem, the better the session tends to be.

3.Make sure that everyone understands the problem or issue

4.Review the ground rules

oAvoid criticising ideas / suspend judgement. All ideas are as valid as each other

oLots, Lots & Lots - a large number of ideas is the aim, if you limit the number of ideas people will start to judge the ideas and only put in their 'best' or more often than not, the least radical and new.

oFree-wheeling. Don't censor any ideas, keep the meeting flow going.

oListen to other ideas, and try to piggy back on them to other ideas.

oAvoid any discussion of ideas or questions, as these stop the flow of ideas.

5.Have someone facilitating to enforce the rules and write down all the ideas as they occur (the scribe can be a second person)

6.Generate ideas - either in an unstructured way (anyone can say an idea at any time) or structure (going round the table, allowing people to pass if they have no new ideas).

7.Clarify and conclude the session. Ideas that are identical can be combined, all others should be kept. It is useful to get a consensus of which ideas should be looked at further or what the next action and timescale is.

videnskabsteori-04-1.3

slide26
Øvelse: temarammefælles brainstorming om de studerendes forforståelse af begreberne ’tekst’, ’tekstform’, ’tekstindhold’

Værksted 1.1

1. Temaramme: tekst form og indhold – generelt: hvilke emner/problemstillinger er tænkelige mhp. temaramme:

a)  Tekstform-problemstillinger: ordvalg (vokabular), evtl. forfatterens morfologiske egenart (typiske orddannelser), syntagmer (fraser): foretrækker forfatteren bestemte fraser?, syntaks: forfatterens sætningsbygning og foretrukne sætningsformer (hvilke sproghandlinger?): simpel, indviklet, klar, direkte eller det modsatte (omsvøbende?); retorik: logisk, patetisk eller etisk? Tekstform: hvad forbinder de enkelte sætninger, afsnit, kapitler (overordnet meningsstruktur); tekstens eksterne (grafiske) opbygning (formatering) – sammenhæng mellem ydre og indre (=menings) form.

b) Indhold-problemstillinger: teksttype? Meningsformer: hvad udtrykker, meddeler, bevirker, forklarer bestemte tekstdele eller hele teksten? Hvad er tekstens genstandsområde (dvs. hvilke ting, objekter, personer omhandler den?). Hvordan bliver de forskellige genstandstyper beskrevet/karakteriseret (fx hvordan beskriver Tudvad Garff som videnskabsmand – og omvendt)?

Øvelserne må gå ud på at der spørges ind til de studerendes forståelse af temarammen. Hvad menes med tekstform og tekstindhold? Bruge teksteksempler i øvelser hvor samme tekstform kommunikerer forskelligt indhold eller forskellige tekstformer samme indhold. (fx Aftenstjernen er den lyseste stjerne på aftenhimlen. Morgenstjernen er den lyseste stjerne på morgenhimlen. Den lyseste stjerne på himlen er ikke en stjerne, men en planet.)

videnskabsteori-04-1.3

brainstormings velse undren meningsdannelse finde et projektemne under temarammen
brainstormingsøvelse: undren, meningsdannelse = finde et projektemne under temarammen
  • Med udgangspunkt i pilotprojekt-grupperne skal der arbejdes med øvelsesteksten. Læs teksten og gennemfør sammen med gruppen en brainstormingsøvelse mhp. følgende spørgsmål
  • er der noget påfaldende, mærkeligt, unormalt, særligt spændende, uforståeligt, frastødende, sympatisk, usympatisk ved teksten (dvs. både tekstens form og dens indhold)?
  • hvad synes du er det mest spændende, hhv. det mindst spændende ved teksten?
  • hvad er det teksten (hhv. teksterne) handler om?
  • kan du angive et (eller flere) spørgsmål eller et problem(er) som du synes er det værd at undersøge nærmere?
  • hvad ved du om det teksten omhandler (= din forviden)?
  • hvad mener du om det teksten omhandler (= dine fordomme)?

videnskabsteori-04-1.3