slide1 n.
Download
Skip this Video
Loading SlideShow in 5 Seconds..
Markedsformer PowerPoint Presentation
Download Presentation
Markedsformer

Loading in 2 Seconds...

play fullscreen
1 / 36

Markedsformer - PowerPoint PPT Presentation


  • 193 Views
  • Uploaded on

Erhvervsøkonomi / Managerial Economics. Markedsformer. Oligopol , Duopol Excl . Monopol, Monopolistisk og Fuldkommen konkurrence . Kjeld Tyllesen. Formålet med denne gennemgang er. At gennemgå de karakteristiske og mest anvendte optimeringsmodeller indenfor de 2 markedsformer

loader
I am the owner, or an agent authorized to act on behalf of the owner, of the copyrighted work described.
capcha
Download Presentation

PowerPoint Slideshow about 'Markedsformer' - clovis


An Image/Link below is provided (as is) to download presentation

Download Policy: Content on the Website is provided to you AS IS for your information and personal use and may not be sold / licensed / shared on other websites without getting consent from its author.While downloading, if for some reason you are not able to download a presentation, the publisher may have deleted the file from their server.


- - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - E N D - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - -
Presentation Transcript
slide1

Erhvervsøkonomi / ManagerialEconomics

Markedsformer

Oligopol, Duopol

Excl. Monopol, Monopolistisk og Fuldkommen konkurrence

Kjeld Tyllesen

Kjeld Tyllesen, PEØ CBS

slide2

Formålet med denne gennemgang er

At gennemgå de karakteristiske og mest anvendte optimeringsmodeller indenfor de 2 markedsformer

Oligopol og Duopol

Det er IKKE formålet, at denne gennemgang her skal være meget detailleret

En sådan detailleret redegørelse af hver af de anførte modeller foretages i andre små film, der ”ta’r sig af” hver sin model.

Kjeld Tyllesen, PEØ CBS

slide3

Nedenstående er jo vores arbejdsmodel:

Svagere

K O N K U R R E N C E

Antal udbydere

Præferencegrad

Ingen Lav Høj

Herfin-dahlindeks

Markeds-andel Top 4

KONKURRENCE

1

2

Få (5 udbydere )

10.000

5.000

”3.000”

”2.000”

0

100%

100%

80-90%

70-80%

> 0%

Monopol

Diff. duopol

Diff. oligopol

(Duopol)

(Oligopol)

Monopolistisk

konkurrence

FK

Stær-kere

For en mere detailleret gennemgang henvises til en separat film

Først ser vi på oligopolet

Kjeld Tyllesen, PEØ CBS

oligopol
Oligopol
  • Defineres ved:
    • at udbyderne tager hensyn til konkurrenternes reaktion på deres egen adfærd
    • Spilteori kan også med fordel anvendes til at udforske dette område nærmere
  • Måles ved:
    • Få (dominerende) udbydere.
    • Herfindahlindex fra ca. 100 (F.K.) => ca. 2.000 (start oligopol) => 10.000 (monopol)
    • Koncentration Ratio CN(4) > 50 %

MEG Group 2012, PEØ CBS

slide5

Oligopol

Som tidligere anført er det højst utænkeligt, at der reelt i virkelighedens verden kan optræde et ikke-differentieret oligopol.

Alle konsumenter vil i et sådant marked de facto have præferencer for eller imod i hvert fald de væsentligste aktører på dette marked

I stedet heterogene (præference) produkter = Differentieret Oligopol

Præferencerne kan være meget banale og uden relation til det konkrete kerneprodukt

Ofte er det kapitalkrævende brancher, hvor adgangsbarriererne er store og derfor få udbydere.

Kjeld Tyllesen, PEØ CBS

malingproducenter

Oligopol, eksempler

Malingproducenter

Mobiltelefonoperatører

MEG Group 2012, PEØ CBS

cournot m ngder
Cournot (mængder)
    • Markedets efterspørgsel er i dette eksempel P = 12 – Q, og MC = AQ + B
    • Virksomhed 1 begynder som monopolist
    • Den første udbyder fastlægger, hvilken mængdeog pris han/hun vil udbyde i næste periode
    • Nu træder virksomhed 2 ind på markedet
    • Vi har altså 2 virksomheder, der konkurrerer mod hinanden
    • Denne indbyrdes konkurrence udvikler sig over tid
    • Begge udbydere regner med, at den anden udbyder fastholder sin udbudte mængde i næste periode
    • Hver virksomhed ser sin P-funktion som markedets efterspørgsel fratrukket den mængde, som den anden virksomhed udbød runden tidligere
    • Dernæst skal den anden udbyder fastsætte sin udbudte mængde
  • Og tilbage til udbyder 1 – og sådan fortsætter det, indtil ligevægt opnås.

Kjeld Tyllesen, PEØ CBS

cournot round 1

=> ∞

Cournot - round 1

P

P

Firm 1

Firm 2

Firm 1 + 2

P

P

P

12

12

7

P1 = 7

MC1

P2

MC2

MC1+2

P1 = 3

12

12

Q

Q

Q

5

7 (= 12 – 5)

2,5

QPC = 9

MR1

MR2

MR1

Ligevægt på langsigt: Q1+ Q2 = QPC * N , idet N = antalfirmaer

N + 1

Her, langsigtet ligevægt: QPC = 9, N = 2, så Q1 + Q2 = 9 * 2 = 6 enheder

2 + 1

P = 6

Eksempler: Markeder med få udbydere, kapitalintensiv kapacitet, stor og ufleksibel kapacitet.

Færgelinier, flyruter, togtransport – alt afhængig af tidshorisont og fleksibilitet

MEG Group 2012, PEØ CBS

bertrand priser
Bertrand (priser)
    • Markedets efterspørgsel er i dette eksempel (også) P = 12 – Q
    • Vi har 2 virksomheder, der konkurrerer mod hinanden
    • Produkterne er nære substitutter
    • Den indbyrdes konkurrence udvikler sig over tid
    • Den første udbyder skal bestemme sin udbuds pris for næste periode
    • Begge udbydere regner med, at den anden udbyder fastholder sin udbudte pris i næste periode
    • Dernæst skal den anden udbyder fastsætte sin udbudspris
  • Tilbage til virksomhed 1 – og sådan fortsætter det, indtil ligevægt opnås.
  • Eksempler: Benzinstationer, lokale priskrige indenfor fødevarer m.v.

Kjeld Tyllesen, PEØ CBS

bertrand priser round 1

=> ∞

Bertrand (priser) - round 1

Firm 1

Firm 2

12

12

P

P

6.99

7

6.98

MC1

MC2

MR1

Q

Q

5

5.02

5.01

12

12

Firma 1 svarer igen

P1= 7

P2 = 6,99

P1= 6,98

Får alt salget og alt profitten

Fårintetsalg – og ingen profit

Får alt salget og alt profitten

Fårintetsalg – og ingen profit

P1= MC1 => Lav profit

P2= MC2 => Lavprofit

Langsigtet ligevægt

Konklusion: Større mængder og lav profit for hver udbyder.

Alternativ: Slå sig sammen. Lav et kartel eller find en anden samarbejdsform. Alle 3 forslag kan kræve godkendelse fra konkurrencemyndighederne.

MEG Group 2012, PEØ CBS

kn kkede eftersp rgsel ordin r version
Knækkedeefterspørgsel, Ordinær version
  • Hvis en oligopolist ændrer prisen, starter der en spilteoretisk situation med ukendt udfald. Enten følger konkurrenterne med i pris – eller ikke
  • Den knækkede afs. funktion (ordinær version) opstår, når konkurrenterne IKKE følger en prisfor-højelse, men følger med ned ved en prissænkning.
  • Implikationen er, at Demandcurve knækker, og at MR derfor får et diskontinuert spring.

MEG Group 2012, PEØ CBS

kn kkede eftersp rgsel ordin r version1
Knækkedeefterspørgsel, Ordinær version

P

10

P = 7 - 0,025Q, for 0 < Q ≤ 40

MR = 7 - 0,05Q, for 0 < Q ≤ 40

7

MC2 = 4 + 0,02Q

6

MC1 = 3 + 0,02Q

5

MC3 = 1 + 0,02Q

4

3

P = 10 - 0,1Q, for 40 < Q

2

MR = 10 - 0,2Q, for 40 < Q

1

Q

40

50

100

Så længe, MC skærer MR her i mellem, fastholdes den gamle pris – udgangspunktet – som PO.

MEG Group 2012, PEØ CBS

konklusion kn kket eftersp rgsel ordin r version
Konklusion, Knækketefterspørgsel. Ordinær version

Medfører en fastlåst taktisk situation  observerer meget få prisændringer på denne type markeder

  • Markedssituationen er ofte fastlåst i længere tid. Ingen har fordel af at hæve priserne, før omkostningerne har ændret sig en del
  • At sænke priserne vil være irrationelt
  • At hæve priserne giver omsætningsnedgang; mister markedsandele
  • Fastholdes, INDTIL alle er godt og grundigt trætte af situationen
  • De mindst omkostningseffektive vil blive tvunget til først at hæve priserne med kalkuleret omsætningstab som følge
  • De mest omkostningseffektive vil nøle længst muligt for at få udkonkurreret så mange som muligt, inden de hæver priserne
  • En omkostningseffektiv udbyder kan opleve, at man kan sænke prisen, uden at de andre udbydere har kræfter til at følge med. Så er der muligheder for at erobre markedsandele.

Kjeld Tyllesen, PEØ CBS

slide14

Knækkedeefterspørgsel, “Modsat” version

  • Hvis en oligopolist ændrer prisen, starter der en spilteoretisk situation med ukendt udfald. Enten følger konkurrenterne med i pris – eller ikke.
  • Den knækkede afs. funktion opstår her, når konkurrenterne følger med en prisforhøjelse, men IKKE følger med ved en prissænkning.
  • Implikationen er, at Demandcurve knækker, og at MR derfor får et diskontinuert spring.

Kjeld Tyllesen, PEØ CBS

slide15

Knækkedeefterspørgsel, “Modsat” version

Hvilken er bedst?

P = 10 - 0,1Q, for 40 < Q

P

MR = 10 - 0,2Q, for 40 < Q

10

MR = 7 - 0,05Q, for 0 < Q ≤ 40

P = 7 - 0,025Q, for 0 < Q ≤ 40

7

MC2 = 4 + 0,02Q

6

MC1 = 3 + 0,02Q

5

MC3 = 1 + 0,02Q

4

3

2

1

Q

40

50

100

Kjeld Tyllesen, PEØ CBS

konklusion kn kket eftersp rgsel modsat
Konklusion, Knækketefterspørgsel, “Modsat”

Medfører en meget volatil taktisk situation  observerer en række prisændringer på denne type markeder

  • Markedssituationen er ofte meget omskiftelig. Udbyder har fordel af at ændre priserne op eller ned
  • At fastholde priserne vil være irrationelt
  • At nedsætte priserne giver omsætningsfremgang
  • De mindst omkostningseffektive vil blive tvunget til først at hæve priserne med kalkuleret tab af omsætning og markedsandel til følge
  • De mest omkostningseffektive vil hurtigst muligt sænke priserne for at få udkonkurreret så mange som muligt
  • En omkostningseffektiv udbyder kan opleve, at man kan sænke priserne, uden at de andre udbydere har kræfter til at følge med. Så er der muligheder for at erobre markedsandele.

Kjeld Tyllesen, PEØ CBS

prislederskab med en dominerende udbyder
Prislederskabmed en dominerende udbyder
  • Implicit samarbejde mellem Prisleder og Followers
  • Delvist monopol for Prisleder
    • Prisleder (L)
    • Største, dominerende og virksomheden med de laveste omkostninger
    • Prislederens efterspørgselskurve er defineret som det samlede markeds efterspørgsel fratrukket udbuddet fra Followers
    • Og MC må ikke være faldende (economies of scale)
  • Followers (F)
    • Opfatter markedsprisen som givet og opfører sig som under Fuldkommen Konkurrence.

MEG Group 2012, PEØ CBS

prislederskab eksempler
Prislederskab, eksempler

MEG Group 2012, PEØ CBS

prislederskab med en dominerende udbyder teori
Prislederskabmed en dominerende udbyder,teori

P

UdbudPrisleder(MCL)

FollowersAkkumuleret udbud (MCF)

P*

EfterspørgselMarked

EfterspørgselPrisleder

MRPrisleder

Q

Q*L

Q*F

Q*TOTAL

MEG Group 2012, PEØ CBS

prislederskab med en dominerende udbyder et eksempel
Prislederskab med en dominerende udbyder,et eksempel

P

MCL = 2 + 0,15Q

MCF = 2 + 0,1Q

12

Fx10 småvirksomheder, hver for sig med MC = 2 + Q

(P,Q) = (7,50)

7

6

PMarked= 12 – 0,1Q

PL = 7 – 0,05Q

MRL = 7 – 0,1Q

(P,Q) = (2,100)

2

Q

Q*L = 20

Q*F = 40

Q*TOTAL = 60

120

MEG Group 2012, PEØ CBS

konklusion prislederskab
Konklusion Prislederskab
  • MCF er de små Followerssamlede udbud
  • (P, Q) = (7, 0) og (2, 100) er derefter prislederens afsætningskurve, som er den resterende del af markedet
  • Herfra udledes prislederens MRL , som skærer prislederens MCL i Q = 20 og dermed bestemmer Prislederens (og dermedFollowers) pris til 6
  • Ved denne pris er der ligevægt mellem samletefterspørgsel og samlet udbud.

I virkelighedens verden ofte med en fast prisforskel mellem Prisleder og Followers

MEG Group 2012, PEØ CBS

barometrisk prislederskab
Barometrisk Prislederskab
  • Barometrisk prislederskab vil sige, når en anden end den største virksomhed sætter prisen
  • Forekommer ofte, når en mindre virksomhed er costleader og derved presser priserne nedad
  • Da Dell kom ind på PC-markedet, var de klart billigst og pressede priserne nedad
  • Aldi er den reelle prissætter på det danske detailhandelsmarked, også selv om Netto og Fakta begge er betydeligt større.

MEG Group 2012, PEØ CBS

slide23

Dette er som bekendt vores arbejdsmodel

Svagere

K O N K U R R E N C E

Antal udbydere

Præferencegrad

Ingen Lav Høj

Herfin-dahlindeks

Markeds-andel Top 4

KONKURRENCE

1

2

Få (5 udbydere )

10.000

5.000

”3.000”

”2.000”

0

100%

100%

80-90%

70-80%

> 0%

Monopol

Diff. duopol

Diff. oligopol

(Duopol)

(Oligopol)

Monopolistisk

konkurrence

FK

Stær-kere

Nu undersøger vi Duopol

Kjeld Tyllesen, PEØ CBS

slide24

Duopol

Hvis flere end 2 udbydere, kan denne markedsform også behandles som del af Oligopol, se foran

Som tidligere nævnt har alle konsumenter i praksis en mening om de 2 udbydere

Så et homogent duopol er det meget svært at finde

Om ikke andet får den ene part ekstra sympati for at være ”den lille”, ”den private”, ”forfulgte” etc.

Det har altså ikke nødvendigvis noget at gøre med produktets kerneydelse – men er en del af de tilhørende ”service”-elementer til produktet i bred forstand

Duopoler fører ofte til dannelse af karteller eller anden form for samarbejde

Markedsdeler-kartel eller Centraliseret kartel

Kjeld Tyllesen, PEØ CBS

markedsdeler kartel
Markedsdeler-kartel
  • De “konkurrerende” virksomheder deler markedet op i geografisk begrænsede områder, så hver enkelt virksomhed kan få lokalt monopol på hvert deres marked
  • Hver virksomhed er eneleverandør til sit eget lokale marked
  • Når der ikke er substituerende produkter indenfor den geografiske afgrænsning, kan den lokale monopolist tjene monopolprofit.

MEG Group 2012, PEØ CBS

slide26

Markedsdeler-kartel

KR.

KR.

PB

PA

MCB

MCA

PB

PA

PMarked

MRA

Q

Q

QA

MRB

QB

B

A

Kjeld Tyllesen, PEØ CBS

centraliseret kartel
Centraliseret kartel
  • De “konkurrerende” virksomheder agerer, som om de var EN stor virksomhed.
  • => Kartellets MC-kurve er den horisontale addition af alle virksomhedernes MC-kurver (hvis der var FK, ville dette være markedets udbudskurve)
  • Kartellet sætter den aggregerede MC = MR og finder dermed markedets efterspørgsel => kartelprisen (virksomhederne agerer, som var de ét samlet monopol).

MEG Group 2012, PEØ CBS

konklusion centraliseret kartel
Konklusion, Centraliseret kartel

1. Kartellet finder den samlede MR kurve (i fig. til højre); MRKartel = MC1+2. Og PO findes her ud fra. Her bliver P = 8 og Q = 50

2. Kartellets deltagere bør optimalt producere, hvor deltagernes MC antager samme værdi (i figurer til venstre), altså MRKartel = MC1+2 = MC1 = MC2. De 50 enheder fordeles her med 20 og 30

3. Begge deltagere producerer og sælger produkter, der er ens –

men ikke nødvendigvis lige meget!!

4. Profitten til hver deltager afhænger af den enkeltes MC- og dermed TVC-funktion samt FC – samt ikke mindst af forhandlinger imellem parterne

5. Resultatdeling er afhængig af gensidig åbenhed og ærlighed i udveksling af information. Sammen med pkt. 3 og 4 ovenfor bliver denne markedsform let ustabil og omskiftelig

MEG Group 2012, PEØ CBS

slide29

Men følgende kan bestemt også ske i stedet…

2 firmaervogter på hinanden. De viloftehver for sigtænke: “Hvisjeghæverprisen, hvadgør den anden part så?”

- ”Den anden vil nok ikke følge med op i pris, men kun med ned i pris”

- Altså: ”Den knækkede afsætningsfunktion” (se foran under Oligopol)

- Så det vil være til begge udbyderes økonomiske fordel at få elimineret denne usikkerhed

- Så de 2 (eller 3 – 4 ?) parter søger kontakt med hinanden

- På telefonen: ”Kommer du også i Rotary (Lions etc.) i aften….”

Fortsættes

Kjeld Tyllesen, PEØ CBS

slide30

- Sker det i virkeligheden?

- Ja, det gør det!!

Bestemt!

- I alle danske (og svenske og tyske og .. og …) købstæder. Ikke mindst hvor der er relativt få udbydere

- Hvilket f.eks. ofte er tilfældet inden for de liberale erhverv!

- Så i Ringsted, Kerteminde, Haderslev, Hjørring, …..

Er det lovligt?

Ikke nødvendigvis….

Men det er også et spørgsmål om nuancer og grader, etik og moral….og gode jurister!

Fortsættes

Kjeld Tyllesen, PEØ CBS

kn kket afs tningsfunktion
Knækketafsætningsfunktion

HvisMonopol => højerepriser (kr. 1.036 istedet for kr. 900) oglaverekvantitet (72.727 istedet for 100.000 (= 2*50.000))

Såved et samarbejdeopnårbeggeparter at kunneelimineredenneusikkerhedom den anden parts adfærd, såfølgendekanske:

Profit1+2 = 29,1 mio. Svarertil + 4,1 mio.

= + 16%

1.400

Firma 1

Firma 2

P1+2

Profit1 = 12,5 mio.

Profit1 = 12,5 mio.

Firma 1+2

1.036

950

950

900

900

MC2

MC1

600

MC1, 2

600

600

MR1

MR2

MR1+2

P1

P2

0

0

0

0

50.000

50.000

140.000

140.000

72.727

140.000

70.000

0

0

70.000

Victor Lund, PEØ CBS

effekter af duopoler
Effekterafduopoler

Negative effekter:

  • Prisen er normalt højere end long-run ATC (LAC) => Overnormal profit => samfundstab
  • Prisen er normalt større end long-run marginal cost (LMC)
  • Når et differentieret produkt produceres, bliver der brugt meget på markedsføring

Positive effekter:

  • R&D kan føre til højere vækstrater

MEG Group 2012, PEØ CBS

slide33

Og til sidst: Omsætnings-maksimering

TR, TC

TC

TR

Q

P, MR, MC

Sales (TR) max.

Profit (TR - TC) max.

MC

Tab p.gr.a. omsætningsmaksimering

P

Q

MEG Group 2012, PEØ CBS

MR

oligopol modeller resum
Oligopol-modeller, Resumé

Cournot og Bertrand:

Oligopol-modeller der viser, hvordan de bedste svar til den anden virksomhed leder til langsigtede ligevægte for både Q og P

Knækkede efterspørgsel:

Oligopol-modeller: Den ”ordinære” version, der viser, hvorfor man tit oplever pris-stivheder på oligopolistiske markeder. Den ”modsatte”, der viser stor volatilitet i fastsættelse af P og Q

Karteller:

Duo-/Oligopolister, der arbejder sammen om at tjene monopolprofit

Prisleder modellen:

Beskriver, hvordan en virksomhed med omkostningsfordele agerer, når den kan diktere prisen, og de andre opfører sig som under FK

Sales max:

Det, der sker i mange virksomheder, når ledelsen ikke fokuserer på det samme som ejerne, eller når ledelsen fejlagtigt tror, at de maksimerer profitten, når omsætningen er højest.

MEG Group 2012, PEØ CBS

slide36

Nu nåede vi så slutningen, så jeg vil sige

”Tak for nu”

Kjeld Tyllesen, PEØ CBS