slide1 n.
Download
Skip this Video
Loading SlideShow in 5 Seconds..
Er der noget galt med ulighed? lighed og ulighed i social- og sundhedsarbejde PowerPoint Presentation
Download Presentation
Er der noget galt med ulighed? lighed og ulighed i social- og sundhedsarbejde

Loading in 2 Seconds...

play fullscreen
1 / 25

Er der noget galt med ulighed? lighed og ulighed i social- og sundhedsarbejde - PowerPoint PPT Presentation


  • 88 Views
  • Uploaded on

Er der noget galt med ulighed? lighed og ulighed i social- og sundhedsarbejde . Lighed socialliberalisme Retfærdighed Retfærdighed beror på den moralske præmis: at mennesker er ”født lige og frie”. Retfærdighed vil egentlig sige at behandle mennesker som lige og frie.

loader
I am the owner, or an agent authorized to act on behalf of the owner, of the copyrighted work described.
capcha
Download Presentation

PowerPoint Slideshow about 'Er der noget galt med ulighed? lighed og ulighed i social- og sundhedsarbejde' - cleo


Download Now An Image/Link below is provided (as is) to download presentation

Download Policy: Content on the Website is provided to you AS IS for your information and personal use and may not be sold / licensed / shared on other websites without getting consent from its author.While downloading, if for some reason you are not able to download a presentation, the publisher may have deleted the file from their server.


- - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - E N D - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - -
Presentation Transcript
slide1

Er der noget galt med ulighed?

lighed og ulighed i social- og sundhedsarbejde

slide2

Lighed socialliberalisme

Retfærdighed

Retfærdighed beror på den moralske præmis: at mennesker er ”født lige og frie”.

Retfærdighed vil egentlig sige at behandle mennesker som lige og frie.

Vi er som mennesker i besiddelse af en række grundholdninger, umiddelbare reaktioner eller intuitioner: Frihed og lighed er nogle af vores dybeste intuitioner.

John Rawls”A Theory of Justice”, 1971 (En teori om retfærdighed)

slide3

Lighed socialliberalisme

Personlig frihed – under ansvar

Den enkeltes ret til uden indblanding fra statens side at indrette og leve sit liv efter egne ønsker, mål og værdier, kun begrænset af ikke at måtte påføre andre skade.

– ved den enkelte bedst, hvad der er bedst for denne?

Staten kan ikke gribe ind i den enkeltes liv, for det forud-sætter en objektiv skabelon for, hvad det gode liv er.

Og en sådan findes ifølge socialliberalismen ikke.

– eller gør der? Er social og sundhedsarbejde ikke udtryk

for en bestemt opfattelse af det gode liv?

slide4

Lighed socialliberalisme

Lighed

Lighed betyder oprindeligt lighed for loven, som vi kender det fra ”Frihed, lighed og broderskab”.

I begrebets moderne betydning om-fatter lighed også broderskab eller solidaritet og udtrykker det ideal; at fællesskabet skal modvirke ulighed mellem mennesker.

slide5

Lighed socialliberalisme

Ulighed

Er alle uligheder uretfærdige? Nogle har høj indkomst, prestige, magt – er det uretfærdige uligheder?

Ulige fordeling kan godt være retfærdig, når blot konkurrencen om goderne er fair. Dvs. så længe de der konkurrerer, står lige i udgangs-punktet.

Når udgangspunktet er ens, får nogle kun mere end andre, fordi de med deres valg og indsats har gjort sig fortjent til det.

slide6

Lighed socialliberalisme

Retfærdig ulighed

Ulige fordeling kan sagtens være retfærdig: A forgyldes til fordel for B og C, ikke på deres bekostning.

Indtægt 1. år kr. 90.000 delt ligeligt = 3x30.000.

Nyt akkordsystem, hvor op til kr. 120.000 deles ligeligt, resten efter indsats.

Indtægt 2. år kr. 200.000, hvor 120.000 deles lige = 3x40.000. A får de resterende 80.000.

slide7

Lighed socialliberalisme

Lagkage og samfundskage

Når en lagkage skal deles mellem kage-sultne børn, er den retfærdige fordeling lig med den strengt ligelige.

Samfundskagen bliver større eller mindre alt efter individernes indsatser, og her er den ligelige fordeling ikke nødvendigvis den retfærdige.

slide8

Lighed socialliberalisme

Frihed og lighed

Frihed og lighed er to demokratiske grundværdier, som vi ser som indbyrdes uafhængige, der løbende må balanceres imod hinanden.

Mere af den ene, bliver let på bekostning af mindre af den anden: Jo større frihed, jo mindre lighed og omvendt.

slide9

Lighed socialliberalisme

Statens rolle

(i) Retfærdighedsprincipperne, dvs. frihed og lighed gennem omfordeling, gælder for alle i samfundet.

(ii) Frihedsprincippet kan aldrig underordnes et andet princip, heller ikke lighed.

Velfærdsydelser f.eks. sociale tilbud og universel sund- hed, hviler på lighedsprincippet (i).

Dilemmaet mellem frihed og lighed, f.eks. skattetryk og graden af adfærdsregulering gennem afgifter og holdningspåvirkning, kommer af frihedsprincippet (ii).

slide10

Lighed liberalisme

Kroppen og selvejerskabet

Rettigheder skal ikke begrundes i noget andet (retfærdighed el. lign.), men i os selv.

Vi har visse grundlæggende rettigheder ene og alene ved at være personer.

Robert Nozick”Anarchy, State and Utopia”, 1974

slide11

Lighed liberalisme

To eksempler på selvejerskab

Kvinder har ret til abort, uden at staten griber ind, fordi kvinden har ret til at bestemme over sin egen krop.

Hvorfor har hun ret til det? Fordi det er hendes krop på samme måde, som det er hendes ur, hus, cykel mv.

Hvorfor bør staten ikke gribe ind over for misbrug og andre former for asocial og usund levevis?

Fordi det er den enkeltes egen krop – kroppen er ens egen, og det skal staten ikke blande sig i.

slide12

Lighed liberalisme

Den enkeltes rettigheder (1)

Vi ejer i bogstavelig forstand os selv og har ret til at råde over vores liv, åndsevner og arbejdskraft på samme måde, som vi ejer og råder over vores ur mv.

Jeg råder over min egen krop, evner og arbejdskraft og kan suverænt bestemme, hvad det skal bruges til og råde over frugterne af indsatsen.

slide13

Lighed liberalisme

Den enkeltes rettigheder (2)

Efter selvejerretten kommer de rettigheder, som er nødvendige for, at den enkelte kan leve sit liv efter egne ideer og værdier:

Liberale friheder som ytrings-, religions- og erhvervsfrihed mv.

Disse rettigheder tilkommer enhver, og vi har derfor pligt til at respektere de samme rettigheder hos enhver anden person.

slide14

Lighed liberalisme

Omfordeling er indgreb

Enhver vedvarende omfordeling (f.eks. skat) kan kun realiseres ved vedvarende indgreb i folks liv.

Enhver statslig omfordeling er direkte uretfærdig og krænkende for individets rettigheder.

Eksemplet Wilt Chamberlain

1 mio. tilskuere vælger hver at betale Chamberlain 25 cent.

”Retfærdig” ekstraindtægt til Chamberlain = 250.000 dollar.

slide15

Lighed liberalisme

Socialliberalisme

Vi har nogle positive pligter til hver især at yde noget for at bistå og hjælpe andre økonomisk, socialt, sundhed, uddannelse mv.

Liberalisme

Vi har ingen positive pligter, for det ville klart stride imod, at den enkelte ejer og derfor suverænt råder over eget liv, ressourcer mv.

De eneste pligter vi har over for andre, er negative pligter til ikke at krænke deres rettigheder.

– social omsorg og sundhed er ikke pligter.

slide16

Lighed liberalisme

Staten er umoralsk

Skulle staten bruge magt til at inddrage skat, ville det nok være legalt, men moralsk illegitimt og at anskue som rene tyvekoster, ligesom vores arbejde således ville være tvangsarbejde.

På samme måde skal staten ikke blande sig i vores livsførelse – f.eks. social adfærd og sundhed – i det omfang denne livsførelse ikke krænker andres rettigheder.

slide17

Anders Fogh Rasmussen

”Fra socialstat til minimalstat”, 1993

Lighed liberalisme

Nozicks ”natvægterstat”

Statens eneste opgave er (negativt) at sikre den enkelte mod at få sine rettigheder krænket (retssystem, politi).

Minimalstaten

Omfordeling kan kun forsvares ud fra frihedsprincippets krav om lige muligheder for alle.

Eneste berettigede omfordeling er økonomisk støtte til handicappede, kronisk syge, forældreløse børn og så et grunduddannelsestilbud til alle.

– Omsorg og sundhed er generelt ikke en statslig opgave.

slide18

Lighed kommunitarisme

Det manglende fællesskab

Kommunitarismen (lat. communitas, fællesskab) lægger vægten på broderskab i ”frihed, lighed og broderskab”.

De liberale ideer om frihed og lighed bliver indholds-løse, hvis de ikke forstås på baggrund af bestemte fællesskaber.

Det individorienterede perspektiv er ikke tilstrække-ligt, og man overser den grundlæggende værdi af særlige fællesskaber, som individer altid hører til.

Alasdaire MacIntyre m.fl

slide19

Lighed kommunitarisme

Mennesket

Mennesker er altid sat i givne, traditionsbestemte fællesskaber – familie, nærsamfund, trossamfund, normfællesskaber, arbejdsfællesskaber, kulturelle fællesskaber mv.

De fællesskaber vi er en del af, gennemsyrer hele den måde, vi tænker og handler på. Fællesskaber giver os identitet, mening og retning i livet. De gør individet til dette bestemte menneske på denne plads blandt disse mennesker.

slide20

Lighed kommunitarisme

Regler

Hvad er forskellen på trafik- og fodboldregler?

Kommunitarismens konstitutive regler over for de liberale og socialliberale rettighedstænkeres regulerende regler.

slide21

Lighed kommunitarisme

Konstitutive regler

Det er først i og med samfundets traditionsbundne fællesskaber med deres værdier, normer, livsformer og regler, at individet har adgang til og forstår, hvad der menes med frihed, værdighed og menneskelig udvikling.

Uden konstitutive regler kan et menneske arbejde, formere sig, udvikle sine evner osv., men det er først i kraft af reglerne, at det kan blive en dygtig medarbejder, en god far, et retfærdigt menneske, finde mening med sit liv mv.

slide22

Lighed kommunitarisme

Det fælles gode

Mennesker er sat i fællesskaber, som er konstituerende for, hvem vi er, som gør os til fæller, og som udgør de rammer, vi skal leve i og give vores liv indhold i.

Vi har derfor en fælles interesse i at bevare og udvikle vores fællesskaber: Det almene vel eller fælles gode.

Det fælles gode forpligter os over for fællesskabet.

slide23

Lighed kommunitarisme

Fællesskabets pligter

Vi ønsker at bevare og udvikle vores fællesskaber hen mod det fælles gode, og det forpligter.

Soldaten sætter livet på spil for fællesskabet

Forældre opdrager deres børn til fælles værdier

Ægtepar søger kun skilsmisse i yderste nød

Borgere ikke hengiver sig til pornografi og homoseksualitet

– Borgerpligt til at afstå fra asocial og usund levevis?

slide24

Lighed kommunitarisme

Grader af kommunitarisme

Individrettigheder har ikke forrang frem for fællesskabet, men skal af-balanceres i forhold til det fælles og begrænses af individuelle pligter over for fællesskabet.

Moderat

Individrettigheder er på linje med hensynet til fællesskabet.

Stærk

Individets rettigheder kommer altid efter hensynet til fællesskabet.

slide25

Lighed kommunitarisme

Stærk og ekstrem kommunitarisme

– i social omsorg og sundhed

Statsmagten kan ikke være neutral i forhold til forskellige livsanskuelser.

For at værne om kernefællesskaberne må lov-givningen klart favorisere dem og deres syn på det gode liv.

Ekstrem

Fællesskabet giver ikke mening uden en kraftig håndhævelse af de dominerende fællesskabers moral og livssyn f.eks. gennem lovgivning og oplysning.

Er moderne social- og sundhedsarbejde udtryk for kommunitarisme – og er den moderat, stærk eller ekstrem?