Bygningers energim ssige ydeevne
Download
1 / 39

- PowerPoint PPT Presentation


  • 97 Views
  • Uploaded on

Bygningers Energimæssige Ydeevne. Implementering af EU direktiv om bygningers energimæssige ydeevne i Danmark - Solenergi – DTU 31. marts 2004. Implementere hele direktivet 1. januar 2006 Behov for tilpasning af; Energimærkning af små bygninger ELO Bygningsreglement

loader
I am the owner, or an agent authorized to act on behalf of the owner, of the copyrighted work described.
capcha
Download Presentation

PowerPoint Slideshow about '' - chyna


An Image/Link below is provided (as is) to download presentation

Download Policy: Content on the Website is provided to you AS IS for your information and personal use and may not be sold / licensed / shared on other websites without getting consent from its author.While downloading, if for some reason you are not able to download a presentation, the publisher may have deleted the file from their server.


- - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - E N D - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - -
Presentation Transcript
Bygningers energim ssige ydeevne

Bygningers Energimæssige Ydeevne

Implementering af EU direktiv om bygningers energimæssige ydeevne i Danmark -

Solenergi – DTU 31. marts 2004


Implementering i danmark

Implementere hele direktivet

1. januar 2006

Behov for tilpasning af;

Energimærkning af små bygninger

ELO

Bygningsreglement

OR ordningen / gaskedler

Ny AIRCON ordning

Implementering i Danmark


Energim ssige ydeevne
Energimæssige ydeevne:

Energimæssige ydeevne:

Den faktisk forbrugte eller forventede nødvendige energimængde til opfyldelse af de forskellige behov, som er forbundet med en normal brug af bygningen, herunder opvarmning, varmtbrugsvand, køling, ventilation og belysning.


Energim ssig ydeevne i bygninger
Energimæssig Ydeevne i Bygninger

Direktivet indeholder krav om:

  • ramme for beregninger af energimæssige ydeevne

  • fastsættelse af mindste krav til nye bygninger

  • mindste krav for store bygninger ved større renovering

  • energiattestering af bygninger

  • krav om regelmæssigt eftersyn af kedler

  • krav om regelmæssigt eftersyn af aircondition anlæg

  • krav til konsulenter / kontrollanter mv.


Nye bygninger
Nye bygninger:

Medlemslandene skal sikre at der:

  • fastsættes krav til energimæssig ydeevne i nye bygninger

  • at det sker på baggrund af beregningsmetoden

  • at disse tager hensyn til indeklima, herunder at der er tilstrækkelig ventilation

  • at der tages hensyn til særlige lokale forhold, anvendelse og udformning

  • at kravene revideres jævnligt og min hvert 5 år

  • at muligheder for kraftvarme, fjernvarme, fjernkøling, VE og evt. varmepumper vurderes i store bygninger


Bygningsreglementer
Bygningsreglementer

Stramning af kravene i bygningsreglementerne:

  • ny beregningsmetode - energimæssig ydeevne

  • reduktion af maksimum for energitab med 25 - 30 %

  • kan ske gennem isolering, bedre varme anlæg eller ved VE anlæg på grunden

  • eksisterende store bygninger ved ombygning

  • indføres fra 1. januar 2005

  • overgangsordning på 1 år til 1. januar 2006

  • stramningen laves som tillæg til BR 95 og BR-S 98



Energim ssig ydeevne i bygninger1
Energimæssig Ydeevne i Bygninger

Direktivet indeholder krav om:

  • ramme for beregninger af energimæssige ydeevne

  • fastsættelse af mindste krav til nye bygninger

  • mindste krav for store bygninger ved større renovering

  • energiattestering af bygninger

  • krav om regelmæssigt eftersyn af kedler

  • krav om regelmæssigt eftersyn af aircondition anlæg

  • krav til konsulenter / kontrollanter mv.


Certificering af bygninger
Certificering af bygninger

Direktivforslaget indeholder krav om at der laves en energiattest når:

  • når bygninger opføres

  • når bygninger eller lejligheder sælges

  • når bygninger eller lejligheder lejes ud

  • for lejligheder kan attesten baseres på en fælles attestering for hele bygningen eller for en repræsentativ lejlighed i ejendommen

    I offentlige bygninger på 1.000 m² nytteareal :

  • skal have en højst ti år gammel energiattest

  • somopsættes på et sted, der tydeligt kan ses af alle


Certificering af bygninger1
Certificering af bygninger

Energiattesten:

  • må ikke være over 10 år gammel og skal svare til bygningens nuværende standard

  • skal indeholde sammenligning med referenceværdier

  • skal indeholde anvisning af mulige besparelser

  • formålet med attesten er information men kan være knyttet sammen med andre tiltag

  • attesten skal være udført af en uvildig og godkendt ekspert (konsulent)


Energim rkning af sm bygninger

Eksisterende krav

Energimærkning kun ved salg -

Bygninger og ejerlejligheder bygninger til handel og service

Boliger, offentlige bygninger, handel og service

Nye bygninger ved salg

Højst 3 år gammel

Direktivets krav

Certificering ved opførelse, salg og udlejning

Bygninger, ejerlejligheder, lejelejligheder, andelsboliger

Alle typer af bygninger, kun få undtagelser

Alle nye bygninger

Højst 10 år gammel

Energimærkning af små bygninger


Elo energiledelse i store bygn

Eksisterende krav

Boliger, offentlige bygninger, handel og service

ELO i alle bygninger over 1.500 m²

ELO hvert år eller evt. hvert 3. år

Oplyste / aflæst forbrug

-

Nye bygninger efter 1 år

Direktivets krav

ELO kun i offentlige bygninger, evt. bygninger med lejligheder

ELO i bygninger over 1.000 m² netto areal ca. 1.200 m²

ELO kun hvert 10. År -

Beregnet energiforbrug

Evt. aflæst i offentlige

Nye bygninger ved opførelse

ELO / Energiledelse i store bygn.


Energim ssige ydeevne1
Energimæssige ydeevne:

Indikator tal:

  • Denne energimængde udtrykkes ved et eller flere indikatortal, som beregnes under hensyntagen til

  • bygningens varmeisolering,

  • dens tekniske egenskaber

  • og egenskaberne ved dens installationer,

  • dens udformning og placering i forhold til klimamæssige aspekter,

  • udsættelse for sol og påvirkning fra tilstødende bygninger,

  • egenproduktion af energi og andre forhold,

  • herunder indeklima, der påvirker behovet for energi.


Metode ramme
Metode / ramme:

EM ELO

a varmeisolering, evt. også lufttæthed + (?)

b opvarmningsanlæg, varmt vand, incl. Isolering (+) (?)

c klimaanlæg - (?)

d ventilation (-) (?)

e indbygget belysningsinstallation - (?)

f bygningers placering, orientering, udeklima + (?)

g passive solenergisystemer og solafskærmning (+) / - (?)

h naturlig ventilation (+) (?)

i indeklima, herunder det planlagte indeklima (+) (?)


Metode ramme1
Metode / ramme

Skal tage hensyn til positive virkning af: EM ELO

a aktive solenergisystemer, (+) (?)

andre VE opv. og elforsyningssystemer (-) (?)

b elektricitet fremstillet på kraftvarmeanlæg (+) (+)

c fjernvarme- eller blokvarmeanlæg (+) (+)

fjern- eller gruppekøleanlæg (-) (?)

d naturligt lys - (?)


Behov for tilpasning
Behov for tilpasning

  • Krav om gennemførelse ved nybyggeri

  • Krav om gennemførelse ved udlejning

  • ELO krav offentlige bygninger, handel og service, bolig ?

  • Gyldighed / hyppighed ??

  • Lovkrav skal ændres / nyt lovforslag

  • Detailkrav i bekendtgørelser skal ændres

  • Beregningsregler skal udbygges / ændres

  • CEN standarder ??

  • Oplyst og beregnet forbrug ??


Nsker til nye ordninger
Ønsker til nye ordninger

Samtidigt ønske om at videreudvikle ordningerne og at opnå:

  • Øget udbredelse af ordningerne

  • Større realisering af de anviste energibesparelser

  • Optimal anvendelse af ressourcer

  • Øget samarbejde med de øvrige mange aktører, som forsyningsselskabernes rådgivning, håndværkere, producenter, lokale aktører

  • Øget dataudveksling mellem aktører, arbejdfordeling

  • Opleves som fornuftig, herunder ønske om god brugerøkonomi

  • Forbedret kvalitet, mindre administration osv.


Tidsplan implementering
Tidsplan Implementering

Tidsplan for implementering:

2003 (1) planlægning / kortlægning behov for ændringer

2003 (2) organisering / metode / projekt

2004 (1) høringer / udarbejdelse af lovforslag

2004 (2) folketingsbehandling / forbered bekendtgørelse

2005 (1) udarbejdelse af regler / håndbøger / EDB

2005 (2) sekretariats kontrakt / efteruddannelse

2006 (1) fuld implementering fra 1. januar


Projekter om energim rkning
Projekter om energimærkning

2003 - 6 udviklingsprojekter:

  • energimærkning af nye bygninger (By og Byg )

  • energimærkning af lejligheder (BC / VIF )

  • energimærkning offentlige bygninger / ny ELO (RU store)

  • justering energimærkning for små bygninger (RU små)

  • energiforsyningsselskaber & andre (Gas / El)

  • kommunikation generelt & specielt lejligheder (PR)


Udviklingsprojekter lovforslag
Udviklingsprojekter / lovforslag

2003 sept. - projekt start / kontrakter

2003 okt. - forslag / koncept papirer

2003 okt. / nov. - inddragelse af interessenter

2003 dec. - endelig rapport og anbefalinger

2004 febr. / marts - høringer / offentlige møder anbefalinger

2004 marts - endelige anbefalinger

2004 april / maj - lovforslag

2004 juni - høring på lovforslag

2004 okt. - fremlæggelse i folketinget

2006 jan.- dec. - færdiggørelse og implementering


Organisering
Organisering

Inddragelse af brugere & aktører:

  • Energistyrelsen / Erhvervs og Boligstyrelsen (ESTB)

  • konsulenter / projektgruppe (6)

  • vigtige aktører / interessenter (25)

  • stor høringsgruppe af interessenter (100 - 200)

  • Internet / hjemmeside (alle / offentligt)

  • Debat forum (alle)


Organisation
Organisation

Consultant

Offentlig/ alle

Aktører / brugeres

Vigtige

aktører

Konsulenter

Energist. / ESTB

Debat forum

Høringer

Projektgruppe

Følge gruppe

Internet

Møder

Hjemmeside


Konsulentopgaver anbefalinger 1
Konsulentopgaver anbefalinger 1

  • Energiattester af nye bygninger bør fremme lavenergihuse / passivhuse

  • Dobbeltarbejde ved byggetilladelse og energiattest bør undgås

  • Energiattest for ny bygninger bør medvirke til at følge op på opfyldelse af energikrav i BR

  • Fokus på at bygningsreglement er minimumskrav

  • Påvirke før opførelse

  • Samme beregning for nyt og gammelt

  • Stor fokus på drift og ibrugtagning, månedsværdier / selvaflæsning

  • Ordningerne bør fokusere på brugergrupper, fx boliger og andre

  • Større fokus på brugerens behov

  • Vedvarende energi bør fremmes og have selvstændig håndtering

  • Øget fokus på varmeanlæg + øget uddannelse


Konsulentopgaver anbefalinger 2
Konsulentopgaver anbefalinger 2

  • Øget fokus på energiplanen

  • Opfølgning på mærkningen

  • Gøre mærkningen tilgængelig for aktører

  • Gøre energiattesterne tilgængelige over internettet, brug fx OIS

  • Lav ”energilogbog” for huset, fx på internettet / samle oplysninger

  • Beregning bør følge huset / genanvendelse af data

  • Tilpas mærkning og hyppighed til brugere

  • Jo større ejendom jo oftere besøg

  • Indberetning af gennemførte energibesparelse / opfølgning

  • Vandforbrug bør bibeholdes i ”ELO” ejendomme

  • Etabler målsætninger for indsatsen

  • Systematisk opfølgning og information via registreringsudvalg


Konsulentopgaver anbefalinger 3
Konsulentopgaver anbefalinger 3

  • Gøre energiattesterne tilgængelige over internettet (pinkode ?)

  • Bedre muligheder for finansiering

  • Målrettet opfølgning på besparelser via forsyningsselskaber og andre

  • Årlig opfølgning på forbrug via informative energiregninger

  • Grænsen mellem små og store bør sænkes yderligere fx 400 - 500 m²

  • I offentlige bygninger siger det målte forbrug måske mere end det beregnede

  • Konsulenterne bør klædes bedre på til samarbejde

  • Øget samarbejde / arbejdsdeling med forsyningsselskaber

  • Øget fokus på andre aktører / ambassadører

  • Synergi med andre aktiviteter som oliefyrsmontører, skorstensfejere (OR), naturgasservice, service på ventilation og AIRCON

  • Førøget gyldighed (småhuse = 10 år), store bygninger efter størrelse


Lejligheder ejerlejligheder mv
Lejligheder, ejerlejligheder mv.

  • Forskellig mærkning ved forskellige grupper og forskellige behov

  • Energimærkning af lejligheder bør rettes mod hele bygninger og ikke mod den enkelte lejlighed

  • Andelsboliger, lejeboliger og ejerlejligheder meget forskellige

  • Evt. samlet ”ELO” på boligblok kombineret med data om lejlighed

  • Ved lejligheder skal flere forskellige grupper påvirkes, lejere, administratorer, ejere, driftspersonale osv.

  • Energibesparelser er ofte fælles beslutning - ikke individuel

  • Enkelte beboer lille indflydelse

  • Kollektiv afregning og fordeling slører forbrug og besparelsesmuligheder

  • Ejer / lejer problemstillingen (beslutningstager !)

  • Påvirkning af de reelle beslutningstagere


Kommunikation
Kommunikation

Handler i høj grad om kommunikation !

  • Øget synlighed gør det ikke alene

  • Inddrag andre argumenter end økonomi

  • Kombination af og kommentering af sammenhæng mellem oplyst og beregnet forbrug giver størst troværdighed

  • Differentiering af ordningen på grundlag af alder og størrelse mv.

  • Se på mulighed for større integration med huseftersynsordningen

  • Øget fokus på kommunikation, også i uddannelse og kvalitetssikring

  • Behov for målrettet og regelmæssig markedsføring af ordningerne

  • Simpel adgang til information fx OIS

  • Bør kombineres med andre incitamenter / informationstiltag


Bygningers energim ssige ydeevne1
Bygningers energimæssige ydeevne

Debat:

  • læs mere om direktivet på Energistyrelsens hjemmeside

  • giv din mening til kende på vore debatforum

    Gå ind via den almindelige hjemmeside:

    www.ens.dk

    eller direkte på

    www.ens.dk/bygningsdirektiv


Energim ssig ydeevne i bygninger2
Energimæssig Ydeevne i Bygninger

Direktivet indeholder krav om:

  • ramme for beregninger af energimæssige ydeevne

  • fastsættelse af mindste krav til nye bygninger

  • mindste krav for store bygninger ved større renovering

  • energiattestering af bygninger

  • krav om regelmæssigt eftersyn af kedler

  • krav om regelmæssigt eftersyn af aircondition anlæg

  • krav til konsulenter / kontrollanter mv.


Eftersyn af kedler
Eftersyn af kedler

For kedler indeholder direktivforslaget krav om:

  • regelmæssigt eftersyn af kedler der bruger flydende eller fast brændsel og har en effekt på mellem 20 og 100 kW (ikke VE)

  • for oliekedler over 100 kW er der krav om eftersyn hvert andet år

  • for gaskedler over 100 kW er der krav om eftersyn hvert 4 år

  • for varmeanlæg med en nytte effekt på over 20 kW skal der ske et on/of eftersyn af varmeanlægget når kedlen er over 15 år gammel


On off eftersyn af kedler
On/off eftersyn af kedler

  • on/off inspektionen omfatter hele varmeanlægget

  • on/of eftersynet er inkl. vurdering af dimensionering og samlet effektivitet i forhold til bygningens varmebehov varmeanlægget

  • eftersyn evt. skal indeholde forslag:

    • til udskiftning af kedel,

    • ændring af anlæg

    • eller til alternative løsninger


Eftersyn af klimaanl g
Eftersyn af klimaanlæg

Der skal fastsættes krav for efftersyn af klimaanlæg ( aircondition ):

  • gælder for anlæg med samlet køleeffekt på over 12 kW

  • eftersyn skal vurdere effektivitet

  • eftersyn skal indeholde rådgivning:

    • om forbedring,

    • om evt. udskiftning

    • eller om alternative løsninger

      Helt ny ordning i Danmark


Processen med kedler og vent
Processen med kedler og vent.

  • Processen med kedler og ventilations- / klimaanlæg er ikke helt så langt som energiattesterne

  • Forventes mindre behov for lovændring - kan klares med nye bekendtgørelser

  • Videreudvikling af eksisterende OR, gasordninger og frivillig VENT ordning

  • Udvikling af regelmæssig kontrol af olie-/gaskedler og ventilations- / klimaanlæg ventes at følge tilsvarende mønster

  • Debat og forslag vil være tilgængelig via hjemmesiden


Deltag i debatten
Deltag i debatten

  • læs mere om projekterne på Energistyrelsens hjemmeside

  • giv din mening til kende på vore debatforum

    Gå ind via den almindelige hjemmeside:

    www.ens.dk

    eller direkte på

    www.ens.dk/bygningsdirektiv