slide1 l.
Download
Skip this Video
Loading SlideShow in 5 Seconds..
Geriatriske tilstande A-kursus i almen medicin, Odense 12. november 2009 Carsten Hendriksen Overlæge, lektor, dr PowerPoint Presentation
Download Presentation
Geriatriske tilstande A-kursus i almen medicin, Odense 12. november 2009 Carsten Hendriksen Overlæge, lektor, dr

Loading in 2 Seconds...

play fullscreen
1 / 80

Geriatriske tilstande A-kursus i almen medicin, Odense 12. november 2009 Carsten Hendriksen Overlæge, lektor, dr - PowerPoint PPT Presentation


  • 192 Views
  • Uploaded on

Geriatriske tilstande A-kursus i almen medicin, Odense 12. november 2009 Carsten Hendriksen Overlæge, lektor, dr. med. Bispebjerg Hospital og Institut for Folkesundhedsvidenskab, Københavns Universitet E mail: C.Hendriksen@pubhealth.ku.dk. Spørgsmål om aldring.

loader
I am the owner, or an agent authorized to act on behalf of the owner, of the copyrighted work described.
capcha
Download Presentation

PowerPoint Slideshow about 'Geriatriske tilstande A-kursus i almen medicin, Odense 12. november 2009 Carsten Hendriksen Overlæge, lektor, dr' - celestyn


An Image/Link below is provided (as is) to download presentation

Download Policy: Content on the Website is provided to you AS IS for your information and personal use and may not be sold / licensed / shared on other websites without getting consent from its author.While downloading, if for some reason you are not able to download a presentation, the publisher may have deleted the file from their server.


- - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - E N D - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - -
Presentation Transcript
slide1
Geriatriske tilstande

A-kursus i almen medicin, Odense

12. november 2009

Carsten Hendriksen

Overlæge, lektor, dr. med.

Bispebjerg Hospital og Institut for Folkesundhedsvidenskab, Københavns Universitet

E mail: C.Hendriksen@pubhealth.ku.dk

sp rgsm l om aldring
Spørgsmål om aldring

Hvor gammel kan man blive?

Hvornår er man gammel?

Hvorfor ældes vi?

Tegn på aldring?

Hvor meget er genetisk og hvor meget miljø?

Hvad kan man selv gøre for at få en god alderdom – sundhedsmæssigt?

alder aldring
Alder - aldring

Aldringsproces

DNA- telomerer

Frie radikaler – oxidativer

Ydre påvirkninger – røg, radioaktiv, ultraviolet lys

Nedsat immunologisk respons

Nedsat homeostase

aldring sv kkelse forebyggelse
Aldring – Svækkelse - Forebyggelse

Celler Celler Celler

Organ Organ Organ

Funktion

Færdigheder

middellevetid
Middellevetid

Danmark – 2008

Kvinder: 80,7 Mænd: 76,3

(franske/spanske 83,8) (islandske 79,2)

Gennemsnitlig stigning pr. år:

Kvinder: 0,22 år

Mænd: 0,31 år

antal ldre
Antal ældre

Forventet stigning i antal ældre – tusinder:

+65 år +80 år +90 år

2001 791 210 30

2010 883 250 42

2020 1.081 300 55

forventet restlevetid uden og med langvarig belastende sygdom
Forventet restlevetid uden og med langvarig, belastende sygdom

65-årige i 2005

Mænd Kvinder

Uden 10,5 år 11,1 år

Med 5,5 år 7,9 år

SUSY: Jeune B, Brønnum H. 2008

slide8
Aldrig har så mange ældre haft så mange år med så god funktionsevne som nutidens ældregeneration i Danmark
psykisk aldring
Psykisk aldring

Sammenfatning:

- personlig udvikling har ingen grænser

- store uønskede forandringer er farlige

- intellektuelle evner vedligeholdes ved benyttelse

- reduktion i psykisk tempo - kan kompenseres ved indsigt, overblik og erfaring

- nedsat korttidshukommelse

- helbred og psykisk funktioner hænger tæt sammen

”Livslang byggeprojekt” Henning Kirk

vellykket aldring
Vellykket aldring

Socialt

Personlige kontakter (netværk)

Bolig

Økonomi

Transport - kørekort

Social isolation – ensomhed - social ulighed

Overgreb

aldring sv kkelse forebyggelse11
Aldring – Svækkelse - Forebyggelse

Celler Celler Celler

Organ Organ Organ

Funktion

Færdigheder

funktionsevnevurdering
Funktionsevnevurdering

Funktionsevnevurdering bør være et lige så naturligt redskab i udredning af ældre patienter som stetoskopi etc.

Hvorfor?

enkle v rkt jer til l bende at vurdere funktionsevnen er
Enkle værktøjer til løbende at vurdere funktionsevnen er:

Avlunds mobilitetstest

RejseSætteSig-testen (Senior Fitness Test)

Timed up and go testen (TUG)

avlunds mobilitet tr theds skala
Avlunds mobilitet-trætheds skala

1.Kan du gå omkring inde i boligen?

2. ja 1. ja, men bliver træt 0. nej

2.Kan du komme udendørs?

2. ja 1. ja, men bliver træt 0. nej

3.Kan du rejse dig fra stol/seng?

2. ja 1. ja, men bliver træt 0. nej

4.Kan du gå udendørs i godt vejr i ½-1 time?

2. ja 1. ja, men bliver træt 0. nej

5.Kan du gå udendørs i dårligt vejr i ½-1 time?

2. ja 1. ja, men bliver træt 0. nej

6.Kan du gå på trapper til 2. sal?

2. ja 1. ja, men bliver træt 0. nej

referencev rdier for rejses ttesig test antal gange
Referenceværdier for RejseSætteSig-test: Antal gange

Alder:      60-64      65-69    70-74    75-79    80-84    85-89Kvinder:  12-17      11-16    10-15    10-15     9-14      8-13Mænd:    14-19      12-18    12-17    11-17    10-15     8-14

enkel funktionstest
Enkel funktionstest

Timed up and go (TUG)

Antal sekunder man bruger til at rejse sig fra en stol, gå 3 meter, vende om og sætte sig på stolen igen.

<20 sekunder - god funktionsevne

>30 sekunder - funktionsbegrænset

case fra det virkelige liv
Case – fra det virkelige liv

83-årig kvinde, der har klaret sig udmærket i eget hjem med hjælp fra kommunen til ugentlig rengøring. Har tidligere haft flere fald bl.a. medførende skadestuehenvendelser. Falder i eget hjem, kan rejse sig og tilkalder hjælp.

slide19
Case

Indbringes på skadestue, hvor man finder hende forslået og med mistanke om sammenfald af lænderyghvirvel. Kan stå og sendes hjem med ambulant tid til opfølgning. I hjemmet kontakter de pårørende kommunen, da det kniber med at komme omkring i boligen herunder foretage toiletbesøg pga. smerter. Hjemmehjælp øges, der gives hjælpemidler og der sættes nødkald op i løbet af et døgn. Får smertestillende håndkøbsmedicin.

slide20
Case

Patienten falder tre dage efter hjemkomst fra skadestuen, benytter nødkald og genindlægges. Der medfølger ikke oplysninger fra kommunen til hospitalet. Brud på lænderyghvirvel bekræftes. Udredes mht. årsag til fald uden der findes specifik årsag ud over let dehydrering, nedsat muskelstyrke, vitamin D mangel, og man påbegynder udredning af kognitive problemer. Mobiliseres og kommer i løbet af få dage pænt omkring på afdelingen med albuestok.

slide21
Case

Indlagt i 14 dage og 4 dage før udskrivelsen faxes information om udskrivelse til visitator, og faxen er registreret modtaget dagen efter. Udskrivningsrapport foreligger og epikrise afsendt ved udskrivelsen. Udskrives i sin ”habitual tilstand” uden at de pårørende, hjemmeplejen eller egen læge orienteres om de kognitive problemer.

slide22
Case

De visiterede ydelser tager ikke umiddelbart højde for dette. Hjemmehjælp noterer problemer med indsatsen til teamleder, der tilsyneladende ikke handler herpå. Genindlægges efter få dage pga. nyt fald og begyndende delirium. Denne indlæggelse varer 53 dage, hvoraf der er ventetid fra visitation til flytning i plejebolig på 47 dage. Egen læge er ikke involveret i forløbet.

slide23
Kender du tilbud i din kommune, på det lokale sygehus og sundhedsaftalerne mellem region, almen praksis og kommuner?
98 kommuner
98 Kommuner

Ældreplejen

Børnepasning

Folkeskolen

Sociale område

Sundhed – herunder sundhedsfremme og forebyggelse

Beskæftigelse og integration

Specialundervisning

Erhvervsservice

Kollektiv trafik og veje

Natur, miljø og planlægning

Kultur

Tværgående borgerbetjening

kommunernes indsats sundhedsomr det
Kommunernes indsats - sundhedsområdet

Sundhedsfremme

Forebyggelse

Genoptræning (Rehabilitering?) – herunder af kronisk sygdom

Hjemmesygeplejen - plejeboliger

Alkohol- og stofmisbrug

Kommunal tandpleje

Socialpsykiatri

bum modellen

ModtagerHar modtaget aftale om de ydelser som er bevilget.

BUM-Modellen

Politikere Bestemmer mål og rammer samt serviceniveau

SundhedsforvaltningMelder mål og rammer ud og følger op

Udfører Planlægger og koordinerer arbejdet. Kan være offentlig eller privat.

Bestiller Myndighedsperson, der kender kvalitetsstandarderne og udmønter dem

opgaver for kommunen
Opgaver for kommunen

Pleje og omsorg

Hjælpemidler

Nødkald

Ældre- og plejeboliger

Aktivitetstilbud

Forebyggende hjemmebesøg til ældre

Genoptræning og vedligeholdelsestræning

M.M.

5 regioner
5 Regioner

Sygehusvæsenet – sygehuse, psykiatrien, sygesikringen

Regional udvikling – natur, miljø, erhverv, turisme, beskæftigelse, uddannelse og kultur m.m.

Jordforurening

Drift af en række institutioner – social- og specialundervisning

Oprettelse af trafikselskaber

regioner organisering
Regioner - organisering

Regionsråd

Sundhedskoordinationsudvalg

Sammenhæng i behandling, træning, forebyggelse og pleje

Sundhedsaftaler – generelle: udskrivning af svage ældre, indlæggelsesforløb, træningsområdet, hjælpemiddelområdet, forebyggelse og psykiatri

geriatri
Geriatri

Geriatri

Geriatrisk team på hospitaler - sengeafdelinger, ambulatorier, daghospitaler

Geriatrisk team i udgående funktion i samarbejde med primærsektoren

slide31

Tværsektorielt samarbejde

  • Samarbejde - tværsektorielt

Almen

praksis

Kommunalt

system

Patient

Hospital

sammenh ngende indsats
Sammenhængende indsats

Overføre videnskabelige undersøgelsers resultater til driften i klinisk hverdag

det er svært

Men strukturreformen skulle give muligheder?

kronisk sygdom indsatsen
Kronisk sygdom - indsatsen

Forebyggelse

Proaktiv indsats - screening

Udredning – diagnosticering

Behandling – farmakologisk, kirurgisk

Rehabilitering – non-farmakologisk

Opfølgning – monitorering

Pleje - Terminal pleje

Sammenhæng i indsatsen?

sammenh ng ved sektorovergang
Sammenhæng ved sektorovergang

Eksempler fra dagligdagen

Kommunikation om den enkelte patient – ”ind og ud”

Koordinerende visitator – fra kommunen

Samordningskonsulent på hospital

Udgående team fx geriatrisk, KOL

Følgehjem-/hentehjemordninger

Almen praksis – opfølgende og forebyggende hjemmebesøg, praksiskonsulenter

Omsorg for døende

Sårbehandling

kontakter med ldre
Kontakter med ældre

Influenza vaccination

Kørekortfornyelse

Opsøgende hjemmebesøg - § 2305

Opfølgende hjemmebesøg efter indlæggelse?

k rekort kognitiv funktion
Kørekort kognitiv funktion

Anamnese:

  • at ansøgeren foruden de helbredsspørgsmål, der i dag stilles på helbredsattesten, besvarer spørgsmålet:

"Har De problemer med at huske eller orientere Dem?" (ja/nej)

Objektivt:

  • at lægen eller klinikpersonale ser, at ansøgeren selv har udfyldt forsiden af helbredsattesten og er orienteret i tid og egne data (orientering).
  • at der udføres en urskiveprøve – (rum- og retningssans),
  • at der udføres en indlæring af 3 ord, som efter afledning skal genkaldes – (hukommelse).
overenskomst ydelse 2305
Overenskomst ydelse 2305

De enkelte punkter under hjemmebesøget. Lægens opgaver i forbindelse med opsøgende hjemmebesøg er:

  • at etablere god kommunikation og dialog,
  • at følge op på kendte helbredsforhold, herunder gennemgang af medicin
  • at afdække eventuelle uerkendte problemer,
  • at vurdere funktionsniveau, fysisk og psykisk
  • at foretage differentialdiagnostiske overvejelser i forhold til uundgåelig aldring,
  • at i samarbejde med den enkelte evt. indgå relevante aftaler og
  • evt. at iværksætte handlingsplaner.
hvorn r kan ydelsen bruges
Hvornår kan ydelsen bruges?
  • 1. Efter henvisning fra det opsøgende kommunale tilbud jf. lovgivningen om forebyggende hjemmebesøg lovnr. 299 af 27.4.2005.
  • 2. Hvis lægen får kendskab til skrøbelighed, fx hos personer
    • med lav eller faldende funktionsevne,
    • med dårligt selvoplevet helbred,
    • med mentale problemer,
    • som får lægeordineret medicin,
    • som nyligt er faldet uden forklaring,
    • som nylig har været ude for en social begivenhed, fx mistet en ægtefælle eller flyttet pga. funktionsbegrænsninger og
    • som nylig er udskrevet fra sygehus med funktionsbegrænsninger
  • 3. For nynedsatte læger mhp. at lære de ældre mennesker at kende i deres eget miljø.
forl bsprogrammer
Forløbsprogrammer

Beskriver den samlede tværfaglige, tværsektorielle og koordinerende indsats for en given kronisk sygdom

Skal sikre

- anvendelsen af evidensbaserede anbefalinger for den sundhedsfaglige indsats

- præcis beskrivelse af opgavefordelingen

- koordinering og kommunikation mellem de involverede parter

forl bsprogrammer42
Forløbsprogrammer

Opgaver – i begge sektorer udarbejdet fælles f.eks.:

Vejledninger til praktiserende læger – proaktiv indsats, udredning, behandling

Kliniske retningslinjer – læger, sygeplejersker, fysioterapeuter, diætister

Stratificering -

Undervisningsmateriale/kompetenceudvikling til personale

Undervisning af borger/patient

Kvalitetsudvikling - indikatorer til monitorering

rehabilitering
Rehabilitering

Vurdering af behov for rehabilitering hos patienter med kroniske sygdomme er en forudsætning for optimal indsats

- men glemmes ofte

rehabilitering flere delelementer
Rehabilitering – flere delelementer
  • Kvalificeret medicinsk udredning og behandling er en forudsætning
  • Undervisning om sygdommen(e)
  • Råd og vejledning om livstilsændringer fx kost
  • Fysisk aktivitet – (gen)optræning
  • Afdække ressourcer
  • Psykosocial støtte - motivation
genoptr ningslove
Genoptræningslove

Loven om Social Service: Kommunerne skal sørge for tilbud om genoptræning og vedligeholdelsestræning til afhjælpning af fysisk funktionsnedsættelse forårsaget af sygdom, som ikke behandles i tilknytning til sygehusindlæggelse.

sundhedslov
Sundhedslov

Sundhedslov:

Kommunalbestyrelsen tilbyder vederlagsfri genoptræning til personer, der efter udskrivning fra sygehus har et lægefagligt begrundet behov for genoptræning. Kommunen skal medfinansiere genoptræningen under indlæggelse efter en nøjere fastlagt takst.

genoptr ningsplaner
Genoptræningsplaner

Sygehusene skal tilbyde en individuel genoptræningsplan til patienter, der har et lægefagligt begrundet behov for genoptræning efter udskrivelse fra hospital incl. efter afslutning fra ambulant behandling:

- skriftligt i samarbejde med patienten

- udleveres til pt. og sendes til kommunen samt til praktiserende læge

- også ved specialiseret genoptræning

vellykket aldring48
Vellykket aldring

Motion – hvorfor og hvordan?

Kost – hvilken?

Væske – hvor meget?

Tilskud – vitaminer?

bev gelse motion tr ning
Bevægelse – Motion - Træning

Giver:

Udfoldelsesmuligheder

Appetit

Muskelstyrke

Kondition/udholdenhed

Smidighed

Knoglestyrke

Naturlig træthed

Forebygger forstoppelse

Psykisk velvære

bev gelse motion tr ning50
Bevægelse – Motion - Træning

Forebygger og gavner ved:

Sukkersyge

Forhøjet blodtryk

Forhøjet fedtstof i blodet

Hjerte-karsygdom

Overvægt

Knogleskørhed

Lænderygbesvær

Mentale problemer

Forebygger: fald, tyktarmskræft, brystkræft, og øvre luftvejssymptomer

bev gelse motion tr ning51
Bevægelse – Motion - Træning

Fysisk aktivitet kan udføres overalt, uden redskaber, kræver kun naturlig brændstof og forurener ikke – er derfor økologisk!

Har ingen eller få bivirkninger – ved omtanke.

bev gelse motion tr ning52
Bevægelse – Motion - Træning

Hvor meget?

  • Moderat fysisk aktivitet 2-4 timer om ugen, gerne 30 minutter dagligt – evt. fordelt på 5-10 minutters varighed og pulsen ”godt op”.
  • Rask gang, trappegang, havearbejde, cykling m.m.m.

Det er aldrig for sent – og aldrig for tidligt

fysisk tr ning
Fysisk træning

Styrketræning

Udholdenhedstræning

Balancetræning

Fleksibilitetstræning

Hvor?

vitamin d
Vitamin D

Anbefalinger:

Voksne under 60 år 7,5 mikrogram (300 IE) dagligt

Voksne over 60 år 10-20 mikrogram dagligt

hvad med
Hvad med?

Urininkontinens

Nedsat syn

Nedsat hørelse

Fødder

Tænder

balance
Balance

Sanseindtryk

  • - syn, vestibulærapparat, stillingssans

Central bearbejdning

Muskler/sener/led

balanceproblemer
Balanceproblemer

Sanseindtryk

  • - syn, vestibulærapparat, stillingssans
    • Sygdom fx nedsat syn, neuropati

Central bearbejdning

Sygdom fx demens

Muskler/sener/led

  • Sygdom fx artrose
slide58
Fald
  • Definition
  • En uforudset hændelse, hvor en person lander på jorden, gulvet eller et andet lavt niveau
  • ”Prevention of Falls Network Europe”
fald en folkesygdom
Fald – en ”folkesygdom”
  • Hyppighed
    • Ca. 1/3 af alle over 65 år og ca. ½ over 80 år mindst ét fald årligt – risikoen fordobles året efter
    • Ca. 45.000 personer over 65 år henvender sig i skadestue om året efter fald
    • Konsekvenser af fald
      • Hoftenære knoglebrud ca. 8.000 årligt
      • Hovedtraumer
      • Frygt for fald
      • Funktionsnedsættelse m.m.
slide61
Fald

Anamnese

Omstændigheder omkring faldet - Synkope?

Symptomer fra relevante organsystemer fx

CNS – svimmelhed, synsproblemer, neuropati

Kardiopulmonalt – dyspneu, hjertebanken, prækordialsmerter

Bevægeapparatet – mobilitet, smerter, bevægeindskrænkning

Medikamenter og alkohol

slide62
Fald

Husk

  • antidepressiva
  • neuroleptika
  • benzodiazepiner
  • digoxin samt
  • antihypertensiva
slide63
Fald

Objektiv undersøgelse

Samlet almen vurdering herunder ernæringstilstand

Puls og blodtryk evt. ortostatisk vurdering

Evt. synsprøve ved Snellens tavle – hvis dårligere syn end 6/9 med optimal korrektion – foreslå optiker

Evt. hjertestetoskopi og EKG

Evt. grov neurologisk undersøgelse

Evt. kognitiv vurdering

Paraklinisk: anæmi, Vitamin D mangel?

husk f lgende unders gelsesmuligheder
Husk følgende undersøgelsesmuligheder:
  • Ekkocardiografi,
  • Holter-monitorering,
  • Halskar doppler
  • Kontrolleret carotismassage(sinus caroticus syndrom)
  • Benign positional paroksystisk vertigo
slide65
Fald

Overvej henvisning til udredning fx

Geriater

Kardiolog

Neurolog

ldre og medicin
Ældre og medicin

Ca. 85% af alle over 74 år indtager mindst ét receptpligtigt medikament

Ca. 60% indtager mere end tre medikamenter dagligt

Gennemsnitligt 5 lægemidler dagligt og 10-12 hvis boende i plejebolig

Kvinder mere end mænd

slide68
Hensigtsmæssig polyfarmaci

Uhensigtsmæssig polyfarmaci

Ikke altid let at skelne – og det bliver sværere og sværere!

Er der nok opmærksomhed på den rette pille i den rette mund på det rette tidspunkt?

dilemma
Dilemma

Stigende evidens for forskellige og ofte mange medikamenters gavnlige virkninger på en given sygdom

Overfor

Evidensbaserede behandling hviler ofte på undersøgelser, hvor patienterne er indgået efter eksklusonskriterier, der udelukker komorbiditet og ofte er personer over 75 kun sparsomt repræsenteret i undersøgelserne

utilsigtede medicinh ndelser um
Utilsigtede medicinhændelser (UM)

Nylig undersøgelse: ca. 6,5% af alle indlæggelser skyldtes UM – heraf døde 2%.

”Top 5”: NSAID, Diuretika, Warfarin/ASA, ACE-hæmmere, Antidepressiva

Pirmohamed M et al. BMJ 2004;329:15-9.

hvem har overblikket
Hvem har overblikket?

Borgeren?

Praktiserende læge - I 2001: nøjagtigt kendskab til 55% af hvad deres patienter fik af receptpligtig medicin (Rabøl R et al. Ugeskr Læger 2004;166:3401-4)

Hospitalet? Flere ambulatorier?

Hjemmesygeplejersken – Dosisdispensering?

Via Personlige Elektroniske Medicinprofil (PEM)?

Via elektronisk receptdatabase?

Elektronisk medicinskema – hvornår?

slide74
Ordination – om og i givet fald hvilken og hvordan medicin skal tages/gives - ”den rette pille”

Medicinering – logistik – rigtig medicin udleveret, hentet, indtaget og på rette tidspunkt etc. – ”rette mund”

ordination l gens overvejelser
Ordination – lægens overvejelser

Indikation / Opfølgning/ Revurdering

Dosering/ Seponering

Nytte / Relevans / Pris

Bivirkninger

Kognitiv påvirkning

Polyfarmaci - interaktioner

Forebyggende medicin

Alternativ non-farmakologi

bivirkninger
Bivirkninger

Hyppige symptomer som kan skyldes medicinbivirkninger:

  • Uforklaret træthed
  • Forvirring
  • Depression
  • Svimmelhed
  • Fald
  • Ortostatiske reaktioner
  • Obstipation
  • Urininkontinens
  • Parkinsonlignende symptomer
mangestofbehandling
Mangestofbehandling

Monitorere effekt af behandling

Sammenholde med nye symptomer

Monitorere kognitiv funktion

Monitorere fysisk funktionsevne

medicinering i rette mund
Medicinering – ”i rette mund”

Kompliance/konkordans

Doseringsæsker/dosisdispensering

Undervisning af brugere og personale

Kommunikation

konklusion
Konklusion

Tænk dig godt om før du siger:

”det er alderen”

referencer
Referencer

Christensen K. Hvorfor ældes vi forskelligt? Gyldendal, 2000.

Hansen FR, Noe C, Schroll M. Geriatri. Munksgaard, 3. udgave, 2003.

Vass M, Avlund K, Hendriksen C. Ældre & forbyggende medicin. ÆldreForum, 2005. www.aeldreforum.dk.

Vass M, Hendriksen C. Ældre og medicin. Månedskrift for Praktisk Lægegerning 2007;85:639-51.