1 / 20

Designhistoriografi

Designhistoriografi. Hvad er design og hvordan studerer vi det?. Designhistoriens tre paradigmer. Designhistorie som kunsthistorie Den nye designhistorie Den nye designhistories 2. generation. Traditionel designhistorie. Inspireret af kunsthistoriens praksis

Download Presentation

Designhistoriografi

An Image/Link below is provided (as is) to download presentation Download Policy: Content on the Website is provided to you AS IS for your information and personal use and may not be sold / licensed / shared on other websites without getting consent from its author. Content is provided to you AS IS for your information and personal use only. Download presentation by click this link. While downloading, if for some reason you are not able to download a presentation, the publisher may have deleted the file from their server. During download, if you can't get a presentation, the file might be deleted by the publisher.

E N D

Presentation Transcript


  1. Designhistoriografi Hvad er design og hvordan studerer vi det?

  2. Designhistoriens tre paradigmer • Designhistorie som kunsthistorie • Den nye designhistorie • Den nye designhistories 2. generation

  3. Traditionel designhistorie • Inspireret af kunsthistoriens praksis • Optaget af designerens personlighed • Kanonisering af eksemplariske objekter - eller ”værker” • Designprocessen privilegeres som eneste form- og betydningsskabende handling

  4. Nikolaus Pevsner • Pioneers of Modern Design. From William Morris to Walter Gropius. Fra 1936 • 1902-1983 • Kunsthistoriker • Indstifter af designhistorien - og dermed selv en pioneer

  5. Pevsnersk´ designhistorie • Kanonisering • Kongerække • Designprocessen • God eller dårlig smag • Modernisme

  6. Mies van der Rohe: Barcelonastolen

  7. Den nye designhistorie • Inspireret af marxistiske, ideologikritiske og socialhistoriske strømninger i det akademiske miljø • Designvirkeligheden i hverdagsomgivelserne • Designobjektet som historisk dokument og som synligt resultat af i sig selv usynlige sociale processer • Interesse for alle form- og betydningsgivende handlinger i objekternes produktions-, distributions- og forbrugscyklus

  8. Designgenstanden som synligt udtryk for i sig selv usynlige processer

  9. Ofte anonyme • Funktionelle • Vidner om strukturelle forandringer • Ofte samtidige, grafiske gengivelser

  10. Den nye designhistories 2. generation • Inspiration fra antropologien og etnologien • Interesse for ”ting” • Skildring af tingenes sociale hverdagsliv - ofte i mikroperspektiv • Design som aspekt af den materielle kultur - som materialiseret kultur

  11. Omgang med tingene... • Et studium af ”tingene i samfundets sociale og kulturelle relationer” • Opgør med begrebet om ”godt design” • Design som udtryk for forskelligartede livsformer

  12. Forbrugspraksisser • Betragtes som kultur- og identitetsindstiftende tilegnelsesprocesser • Forbrugerens livsverden er af primær interesse • Empatisk indlevelse i andre segmenters praksisser • Bias mod tidligere oversete grupper

  13. Emotionelle • Affektionsværdi • Anonyme • Udgangspunkt i handlinger

  14. Udviklingslinje • Forfatter - værk – reception (og brugere)

  15. Designbegrebets ekspansion • En ideologisk ladet betegnelse for særligt fremragende, æstetisk betonede, genstande med en reel eller symbolsk brugsdimension • En ikke-normativ betegnelse for formgivede objekter med en fysisk eller visuel fremtræden • En betegnelse for en hvilken som helst menneskelig bestræbelse; med eller uden et formmoment tilknyttet

  16. ”Design is the conception and planning of the artificial, that broad domain of human made products which includes: material objects, visual and verbal communications, organized activities and services, and complex systems and environments for living, working, playing and learning.” Citat: Victor Margolin: ”Design History or Design Studies: Subject Matter and Methods” in ”Design Issues” Vol. 11

  17. Et fjerde designparadigme? • Immaterielle designområder • Interaktionsdesign/strategisk design/servicedesign • Dvs man designer ikke længere tog, men derimod ”rejseoplevelser” • (men der har altid været et nært slægtskab mellem teknologi og design)

  18. Forskningstraditioner • Forskning i design (løsningsorienteret) • Forskning om design (forståelsesorienteret: design som objekt) • Forskning gennem design (processer) (forståelsesorienteret) • DBR (1. F + 2. L)

More Related