1 / 28

Gældskriser

Gældskriser. Christian Bjørnskov Institut for Økonomi Aarhus Universitet. Spørgsmålene. Hvad er baggrunden for krisen? Hvem har egentlig skylden? Hvad er konsekvenserne? Nu og på længere sigt , Danmark og Europa Hvad er det for noget?

balin
Download Presentation

Gældskriser

An Image/Link below is provided (as is) to download presentation Download Policy: Content on the Website is provided to you AS IS for your information and personal use and may not be sold / licensed / shared on other websites without getting consent from its author. Content is provided to you AS IS for your information and personal use only. Download presentation by click this link. While downloading, if for some reason you are not able to download a presentation, the publisher may have deleted the file from their server. During download, if you can't get a presentation, the file might be deleted by the publisher.

E N D

Presentation Transcript

  1. Gældskriser Christian Bjørnskov Institut for Økonomi Aarhus Universitet

  2. Spørgsmålene • Hvad er baggrunden for krisen? • Hvem har egentlig skylden? • Hvad er konsekvenserne? • Nuogpålængeresigt, Danmarkog Europa • Hvad er det for noget? • Er der en ny verdensorden eller er alt ved det gamle?

  3. Hvad taler vi om? • Grundlæggende, to problemer • Likviditet – kan man betale sine regninger nu og her? • Solvens – kan man nogensinde betale? • Hvis man bliver insolvent? • Bailout eller bankerot • Uanset hvad man kalder det, misligholdelse pga. insolvens er bankerot

  4. Baggrunde • Forskellige grunde i forskellige lande • Krisestart i USA • Nye finansielle instrumenter og governmentfailure • Krisestart i Europa • Afsmitning og afsløring af problemer

  5. USA • Startproblemer • Store budgetunderskud – Irakkrigen, almindelig uansvarlighed, finanspolitisk stimulus • Ejerskabspolitik skaber dårlige lån • Derivater, CDS osv. • Faciliterer hvad der synes som en adækvat risikodækning • Særligt Fannie og Freddie køber subprime lån

  6. USA’s boligboble

  7. Europas baggrund • Nationale forhold • Vulgær-Keynesiansk finanspolitisk tænkning i Sydeuropa • Uansvarlighed – this time is different • EU-forhold • Euroen skaber en forventning om yderligere integrationogdermed moral hazard-problemer

  8. Moral hazard • Paul Krugman (sjovt nok): • Forklaring på den asiatiske krise i 1997-98 • Implicit bailout-løfte i flere asiatiske lande • Når forventning om redning ændrer incitamenterne • Valg mellem en sikker og en risikabel investering • Normalt vil man kræve højere afkast på den risikable, men med en bailout bærer man ikke de fulde omkostninger hvis de fejler • -> mere risikoadfærd og højere kurser på risikable aktiver

  9. Bailout – explicit og implicit • Explicit • Politikere har troværdigt lovet eller lovgivet • Implicit • Markedet forventer, at en bailout er i politikeres interesse • Frygt for systemisk kollaps • Løftestang for ønskede reformer • Hvad er troværdigt?

  10. Troværdighed 1 • Strøm af fremtidige betalinger • Afhænger af overskud – nødvendige for at betale tilbage • Overskud kan komme fra: • Nedskæringer og skatte- og afgiftsstigninger • Økonomisk vækst – giver flere penge i kassen og mindsker det relative problem

  11. Troværdighed 2 • Er landet en risiko? Afhænger af • Muligheden for at betale tilbage – kan man nogensinde finde pengene? • Villigheden til at betale tilbage – er det sandsynligt, at det politiske system tager de nødvendige beslutninger? • Derfor er kreditvurdering ikke kun en regnskabsøvelse • Kan sende stærkt upopulære signaler om vurderingen af et lands politikere

  12. Hvor stort er gældsproblemet?

  13. Budgetunderskud

  14. Obligationsrenter • Prisen for at låne / genfinansiere lån • Afhænger af risikoen og alternativinvesteringen • Alternativet er oftest tyske obligationer – men måske ikke længere? • Risikopræmien • Hvad er risikoen for at landet ikke betaler og at andreheller ikke gør

  15. Hvor store er renteproblemerne?

  16. Lande uden problemer

  17. Siden euroens introduktion

  18. Siden krisens start

  19. Lande med problemer

  20. Lande med problemer

  21. Lande med problemer

  22. Lande med problemer

  23. Default risiko? • Tiårs lån: Hvad betaler man i alt: • Tyskland, Danmark: 20% (renter og renters rente) • PIIGS • Portugal: 242% (64% risiko) • Irland: 97 % (38% risiko) • Italien: 93 % (37% risiko) • Grækenland: 581% (82% risiko) • Spanien: 71% (29% risiko)

  24. Konsekvenser på længere sigt • Lande med solvensproblemer (Grækenland) • Ingen evne eller villighed til nedskæringer • Stigende udlandsgæld pga. konkurrenceevne • Eneste mulighed: Devaluering, dvs. forlade euro • Problemlande • Reformer – primært arbejdsmarked – og nedskæringer • Andre • Hvordan undgår man en transfer union i EU?

  25. I Danmark • Flere spørgsmål • Var vi polstret godt nok? • Var bankpakkerne en god idé? • Har Finansiel Stabilitet været en god idé? • Er vi færdige med krisen?

  26. Dansk konkurrenceevne (REER)

  27. Bankpakker og FS? • Spørgsmålet er, hvad der var sket uden dem • Det ærlige svar: • Vi ved det ikke • Muligvis nok at sikre almindelige indskud? • Har FS blot udskudt fallitter med offentlige midler? • Har bankpakkerne udskudt en restrukturering af den finansielle sektor?

  28. En ny verdensorden? • Nej • Alt er ved det gamle – This Time is Not Different • Indtægter og udgifter skal stadig balancere • Ja • Krisen har afsløret svagheder • EU er ikke længere opdelt Øst-Vest, men Nord-Syd (igen)

More Related