E N D
1. Specialeintroduktion om at skrive speciale
tt
3. Andre, ny(ere) bøger
4. Teksttyper (genrer)
5. Målsætning
6. Blooms taksonomi over viden
7. Hvad vil det sige at forklare noget? at give et svar på et spørgsmål på en måde så spørgeren føler sig oplyst
at skabe sammenhæng “Any proper answer to a “why?” question may be said to be an explanation of some sort” (Braithwaite, 1953:319) og senere: “an explanation, as I understand the meaning of the word, is an answer to a “why?” question which gives some intellectual satisfaction” (p. 348-9).
“explanation is nothing more than some special kind of description - it does not demand anything beyond the sphere of empirical knowledge” (Salmon, 1989:5), quoting Hempel.
Det samme synspunkt er helt grundlæggende for den mere pragmatiske del af forklaringsforskerne, som fx Michael Scriven, Sylvain Bromberger og, især, van Frassen.
Set i relation til Chomsky’s krav om forklaringsmæssig tilstrækkelighed bliver det, hvorom der skal skabes yderligere forståelse, indretningen af den mekanisme, der er i stand til på den ene side at tilegne sig et sprog på basis af et input, på den anden selv at levere et sprogligt output, begge områder, der er karakteriseret ved beskrivelse. Udsagn om indretningen af sprogtileg-nelsesmekanismen må imidlertid også opfattes som deskriptive udsagn, og forklaringen bliver dermed blot en særlig form for beskrivelse.
Et af de helt centrale - og vedholdende - argumenter for betimeligheden af at beskæftige sig med det spørgsmål, er den - iflg. Chomsky - store diskrepans, der er imellem beskrivelsen af input og beskrivelsen af output, her nedfældet i Ebbe Spang-Hansens mindeværdige formulering af Platons problem: Hvordan kan det gå til at vi er så kloge selvom vi er så dumme.
Det bør fremhæves, at alle tre af Chomskys former for tilfredsstillelse falder under den fælles betegnelse empirical adequacy.“Any proper answer to a “why?” question may be said to be an explanation of some sort” (Braithwaite, 1953:319) og senere: “an explanation, as I understand the meaning of the word, is an answer to a “why?” question which gives some intellectual satisfaction” (p. 348-9).
“explanation is nothing more than some special kind of description - it does not demand anything beyond the sphere of empirical knowledge” (Salmon, 1989:5), quoting Hempel.
Det samme synspunkt er helt grundlæggende for den mere pragmatiske del af forklaringsforskerne, som fx Michael Scriven, Sylvain Bromberger og, især, van Frassen.
Set i relation til Chomsky’s krav om forklaringsmæssig tilstrækkelighed bliver det, hvorom der skal skabes yderligere forståelse, indretningen af den mekanisme, der er i stand til på den ene side at tilegne sig et sprog på basis af et input, på den anden selv at levere et sprogligt output, begge områder, der er karakteriseret ved beskrivelse. Udsagn om indretningen af sprogtileg-nelsesmekanismen må imidlertid også opfattes som deskriptive udsagn, og forklaringen bliver dermed blot en særlig form for beskrivelse.
Et af de helt centrale - og vedholdende - argumenter for betimeligheden af at beskæftige sig med det spørgsmål, er den - iflg. Chomsky - store diskrepans, der er imellem beskrivelsen af input og beskrivelsen af output, her nedfældet i Ebbe Spang-Hansens mindeværdige formulering af Platons problem: Hvordan kan det gå til at vi er så kloge selvom vi er så dumme.
Det bør fremhæves, at alle tre af Chomskys former for tilfredsstillelse falder under den fælles betegnelse empirical adequacy.
8. Typer af opgavespørgsmål hvem
hvad
hvor
hvornår Forklaring, sagde Braithwaite, er et svar på et ‘hvorfor’ -spørgsmål. Men der er mange andre slags spørgsmål.
Der er vist nok ingen - måske bortset fra Aristoteles, Braithwaite og van Frassen - der vil insistere på, at forklaringer kun kan være svar på hvorfor-spørgsmål, og således altid er spørgsmål om årsagssammenhænge. Jeg er fx temmelig sikker på, at Chomsky ville insistere på at svaret på det første af de tre spørgsmål, han siden 1981 har stillet til lingvistikken i den ene eller anden form ville udgøre en forklaring af en slags:
[1] Hvad udgør viden om et sprog
- nemlig en forklaring på, hvordan vores sprogevne var indrettet, også selvom det har form som et identifikations- eller klassifikationskrævende spørgsmål.
Hvordan-spørgsmål er hvad jeg i en lidt kort form kalder ‘funktionskrævende’. Det kanoniske hvordan-spørgsmål udtrykker ønske om at få forklaret, hvordan noget fungerer, er kommet i stand, eller har udviklet sig til det det er. Der er med andre ord også tale om en et forklarings-krav - men ikke om en årsag.
Selvom kanoniske hvorfor-spørgsmål udgør kernen blandt de forklarings-krævende spørgsmål behøver de naturligvis ikke alle sammen være årsags-søgende, og dermed forklaringskrævende. Fx er ‘hvorfor skulle han også lige komme ind ad døren på det tidspunkt’ knap så meget udtryk for ønsket om en redegørelse for en årsagssammenhæng som udtryk for ønsket om at en faktisk situation ikke var forekommet.
Forklaring, sagde Braithwaite, er et svar på et ‘hvorfor’ -spørgsmål. Men der er mange andre slags spørgsmål.
Der er vist nok ingen - måske bortset fra Aristoteles, Braithwaite og van Frassen - der vil insistere på, at forklaringer kun kan være svar på hvorfor-spørgsmål, og således altid er spørgsmål om årsagssammenhænge. Jeg er fx temmelig sikker på, at Chomsky ville insistere på at svaret på det første af de tre spørgsmål, han siden 1981 har stillet til lingvistikken i den ene eller anden form ville udgøre en forklaring af en slags:
[1] Hvad udgør viden om et sprog
- nemlig en forklaring på, hvordan vores sprogevne var indrettet, også selvom det har form som et identifikations- eller klassifikationskrævende spørgsmål.
Hvordan-spørgsmål er hvad jeg i en lidt kort form kalder ‘funktionskrævende’. Det kanoniske hvordan-spørgsmål udtrykker ønske om at få forklaret, hvordan noget fungerer, er kommet i stand, eller har udviklet sig til det det er. Der er med andre ord også tale om en et forklarings-krav - men ikke om en årsag.
Selvom kanoniske hvorfor-spørgsmål udgør kernen blandt de forklarings-krævende spørgsmål behøver de naturligvis ikke alle sammen være årsags-søgende, og dermed forklaringskrævende. Fx er ‘hvorfor skulle han også lige komme ind ad døren på det tidspunkt’ knap så meget udtryk for ønsket om en redegørelse for en årsagssammenhæng som udtryk for ønsket om at en faktisk situation ikke var forekommet.
9. Problemformulering Ét eller flere sammenhængende spørgsmål, der skal besvares
- eller
ét eller flere sammenhængende udsagn, der skal beskrives, klassificeres, fortolkes, analyseres, syntetiseres, vurderes (jf. Blooms taksonomi over viden)
10. Problemformuleringer på spørgsmålsform Beskrivende/klassificerende:
‘Hvad mener Giddens med ‘globalisering‘?’
Problemløsende:
‘Hvordan kan konflikten imellem nationalstat og glabalisering løses?’
Forklarende:
‘Hvorfor anser Giddens globalisering for at være uundgåelig?
11. Problemformulering kontra hypotese En problemformulering er et spørgsmål:
Hvorfor spiller globalisering så stor en rolle som den gør i den tredje vejs politik?
En hypotese er et (forventet) svar:
Globalisering er ikke et markedsøkonomisk anliggende
12. Argumentationsstruktur
13. Postulat (lærebog)
Belæg Påstand
“Det, man vil overbevise om”
Hjemmel
14. Sludren (causeri)
Belæg Påstand
“Det, man begrunder med”
Hjemmel
15. Studiet af inferens etc.
Belæg Påstand
Hjemmel
“Det, man påberåber sig som gyldigt
grundlag for at belæg støtter påstand”
16. Argumentationsstruktur Hjemmel (ofte underforstået) Hvis man har spillet mange landskampe så er man en god fodboldspiller. Den person der har spillet flest landskampe må derfor være den bedste fodboldspiller.
21. Udvidet argumentationsstruktur
22. Udvidet argumentationsstruktur Belæg Styrkemarkør Påstand
(ML er en god fodbold- helt sikkert “Michael L bliver
spiller) en god landstræner”
Hjemmel Gendrivelse
Gode fodboldspillere Men det kræver også
bliver ofte trænere andre egenskaber
Rygdækning
At være en god fodboldspiller
er en klar forudsætning for at blive
en god landstræner
23. Parallel argumentationsstruktur B1 = ML er en god fodboldspiller
H1 = At være en god fodboldspiller
er en forudsætning for at blive landstræner
P = ML bliver en god landstræner
B2 = ML udstråler naturlig autoritet
H2 = Besiddelse af autoritet er en forudsætning for at blive en god landstræner
24. Hierarkisk argumentationsstruktur B1 = ML er en god fodboldspiller P1 = ML bliver en god landstræner
H1 = At være en god fodboldspiller er en
forudsætning for at blive en god landstræner
B2 = ML er den eneste, der kan lave P2 = B1
‘fodsålsdribling’
H2 = Hvis man kan lave ‘fodsålsdribling’
er man en god fodboldspiller
25. Belægskilder Faglig autoritet (“Det siger Giddens”)
Andres metodiske undersøgelser/analyser
Egne metodiske undersøgelser/analyser
En kombination
26. Basal argumentationsstruktur i opgave/speciale Belæg Påstand
Kan bl. a. hentes i Kommer normalt i kon-
klusionen, men kan fore-
gribes (hvis man har for-
Egne undersøgelser og analyser muleret en tese, hvis man
Andres undersøgelser og analyser fremsætter delkonklusioner
Faglige autoriteters udsagn el. lign.)
Hjemmel er alment anerkendte videnskabelige metoder, gyldige følgeslutninger, antagelser (‘axiomer’) af alment anerkendt art. Dette er underforstået - derfor behøver man ikke at skrive side op og side ned om det.
27. Ønskværdig argumentationsstruktur i speciale Belæg Styrkemarkør Påstand
Hvad er din overordnede
påstand?
Hvor sikker er du på
at påstanden er gyldig?
Hvordan vil du
dokumentere (‘be-
vise’) din påstand?
Hjemmel Gendrivelse
Hvilken metode benytter Hvilke problemer er der
du dig af? forbundet med din metode?
Rygdækning
Hvorfor er metoden anvendelig?
28. Data Den eller de genstande man vil undersøge
‘The empirical fallacy’
Hvordan genkender man ‘noget’ som en relevant genstand?
29. Arbejdsprocesser Emnevalg
Litteratursøgning
Læsning
Skrivning
Revision
Lærerbedømmelse
Emnevalg
Foreløbig skrivning
Foreløbig problemformulering
Litteratursøgning
Læsning/skrivning
Feedback på kladde
Revision
Lærerbedømmelse
30. Skriveprocesser “Tænkeskrivning”
Skriv
for at lære
for at opdage/erkende
for at integrere viden
for dig selv
uredigeret
kladder, noter, indfald
“Færdig tekst”
Skriv
for at kommunikere
for at revidere, analysere, kritisere
for at fremstille viden
for en læser
sagligt, formelt
fagtekst
31. Former for tænkeskrivning Brainstorming:
associationsbaseret, non-lineær
Mind-mapping:
struktureret, non-lineær
Non-stop på tid:
associationsbaseret, lineær
Bloktekst:
struktureret, lineær
32. Kvalitetskriterier Den Gode Opgave
Bruger viden formålsbestemt
Går i dybden med ét emne
Handler om en relation imellem begreber
Meget belæg og hjemmel for påstande
Indordner hvert afsnit under hovedformål
Angiver hvert afsnits indordning under hovedformål vha. metatekst
Megen tekst befinder sig højt på Blooms taksonomi Den dårlige opgave
Referer viden uden at bruge den til noget
Går ikke i dybden - bringer mange emner på bane
Savner enten belæg eller påstand
Indordner ikke hvert afsnit under hovedformål
Angiver ikke en sådan indordning eksplicit
Megen tekst befinder sig lavt på Blooms taksonomi