centrale kurver n.
Download
Skip this Video
Loading SlideShow in 5 Seconds..
Centrale kurver PowerPoint Presentation
Download Presentation
Centrale kurver

Loading in 2 Seconds...

play fullscreen
1 / 64

Centrale kurver - PowerPoint PPT Presentation


  • 495 Views
  • Uploaded on

Centrale kurver. Sidste år udarbejdede jeg dette slideshow Nu har jeg justeret det til de mest centrale kurver for jer – men det er med de engelsk kurver, men teksten skulle forklare det hele. Allokativ efficiens, fig. 1. Hvornår er et marked efficient (optimalt)?

loader
I am the owner, or an agent authorized to act on behalf of the owner, of the copyrighted work described.
capcha
Download Presentation

PowerPoint Slideshow about 'Centrale kurver' - aiko


An Image/Link below is provided (as is) to download presentation

Download Policy: Content on the Website is provided to you AS IS for your information and personal use and may not be sold / licensed / shared on other websites without getting consent from its author.While downloading, if for some reason you are not able to download a presentation, the publisher may have deleted the file from their server.


- - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - E N D - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - -
Presentation Transcript
centrale kurver
Centrale kurver
  • Sidste år udarbejdede jeg dette slideshow
  • Nu har jeg justeret det til de mest centrale kurver for jer – men det er med de engelsk kurver, men teksten skulle forklare det hele
allokativ efficiens fig 1
Allokativ efficiens, fig. 1

Hvornår er et marked efficient (optimalt)?

Det er det, når markedet er Pareto optimalt.

En sådan situation opstår, hvis ingen kan stilles bedre uden at stille andre ringere.

Dette er opfyldt når producent (2) og forbruger overskud (1) er maksimeret

Markedet for fuldkommen konkurrence opfylder disse betingelser = allokativ efficient.

udbuds eftersp rgselskurver
Udbuds-efterspørgselskurver
  • Hvorfor ser udbuds- og efterspørgselskurven ud som de gør?
  • Høj pris – stort udbud – lav efterspørgsel
  • Lav pris – lille udbud – stor efterspørgsel
  • Hvorfor buer udbudskurven opad? Det bliver dyrere og dyrere at producere end ekstra enhed.
  • Hvor buer efterspørgselskurven opad? Fordi man er villig til at give mere for varen, hvis den er knap…
fire konkurrenceformer
Fire konkurrenceformer

1. Fuldkommen konkurrence

2. Monopol

3. Monopolistisk

4. Oligopol

  • (Glem duopol, delvist monopol osv.)
  • De fire skal I til gengæld huske…
  • Konkurrenceformerne gennemgås nu én for én
1 fuldkommen konkurrence p kort og lang sigt
1.Fuldkommen konkurrence- på kort og lang sigt

Fuldkommen konkurrence antagelser:

  • Produktet er homogent
  • Forbrugerne har fuld information om markedet
  • At virksomheden produktion udgør en beskeden del af det samlede udbud inden for branchen
  • Alle virksomheder er pristagere
  • Fri adgang (entry) og afgang (exit) fra branchen
1 fuldkommen perfekt konkurrence
1.Fuldkommen/perfekt konkurrence
  • Hvorfor reelt ikke forekommende i virkeligheden? Fordi antagelserne er så restriktive – det et teoretisk marked – det man også kalder en idealtype (en model)
  • Hvad kan man så bruge modellen til? (’Demand and supply analysis helps us understand all markets’, p. 52). Et argument for, at udbud og efterspørgsel har en indflydelse på priserne.
slide7

3 forskellige virksomheders ligevægt under fuldkommen konkurrence

Fig. 2

Tab

Ingen profit

SRATC

£ per unit

£ per unit

MC

MC

SRATC

E

E

p1

p2

SARVC

0

q1

Output

q2

Output

0

[i]

[ii]

Profit

MC

SRATC

£ per unit

E

p3

q3

0

Output

[iii]

1 virksomhed under perfekt konkurrence
1. Virksomhed under perfekt konkurrence
  • Hovedkurven er her: ii
  • Ideen er at de marginale omkostninger falder i starten (kapitalapparatet skal udnyttes), men derefter stiger de marginale omkostninger
  • Ved fuldkommen konkurrence fastlægges produktionen for industrien som helhed, hvor MC = SRATC. Hvis produktionen øges yderligere, stiger de gennemsnitlige omkostninger, og prisen kan ikke dække omkostningerne
slide9

Short-run and Long-run Equilibrium of a Firm in Perfect Competition

Fig 3

SRATC0

Kortsigts

ligevægt

MC0

£ per unit

p0

MC

Langsigts

ligevægt

c0

SRATC

LRAC

p

0

q0

q

1 virksomhedens ligev gt p lang sigt
1. Virksomhedens ligevægt på lang sigt
  • q0, p0 er kortsigts ligevægt
  • Hvis virksomheden kan indføre ny teknologi eller effektivisere (’a larger plant’ (p.150) = et større produktionsapparat), vil man gøre det på længere sigt
  • Det fører til, at såvel MC som ATC falder, og virksomheden og industrien kan derfor producere mere til en lavere pris
  • q*, p* langsigtsligevægten
slide11

1. Long-run Industry Supply Curves, p. 151, fig. 4

D1

D1

S0

D0

S0

D0

E1

Konstante priser

på langt sigt

Price

E2

E1

p0

LRS

E0

E2

p0

Svagt

stigende

priser på

langt sigt

Price

E0

LRS

p0 = p2

q1

q2

q1

q2

D1

S0

(ii)

Quantity

(i)

Quantity

D0

E1

Svagt faldende priser på

langt sigt

E0

p0

Price

E2

p0

LRS

(iii)

q1

q2

Quantity

1 langsigtede udbudskurver for en industri
1. Langsigtede udbudskurver for en industri
  • Det er også væsentligt at skelne mellem det korte og det lange sigt for et erhverv
  • På lang sigt kan udbudskurven for et erhverv antage forskellige former
  • Det afhænger af – hvad vi ikke kan se af kurverne – hvordan prisen på industriens inputs (løn og rå- og hjælpestoffer) udvikler sig på længere sigt
1 langsigtede udbudskurver for en industri1
1. Langsigtede udbudskurver for en industri
  • Med en vandret kurve – horisontal – taler vi om en industri med konstante omkostninger – også på lang sigt
  • LRS kurvens form bestemmer, hvor ligevægten bliver på længere sigt – efter at der har været en ændring i efterspørgslen
    • Og så til slide 18
2 monopol deadweight loss fig 5 8 6 i bog
2. Monopol - Deadweight loss- fig. 5 (8.6 i bog)

1+2 = deadweight loss

Fuldkommen konkurrence:

1+5+6 = forbrugeroverskud

2+7 = producentoverskud

Monopol:

Forbrugeroverskud:

1 = tabes da mængden ikke produceres

6 = tabes idet prisen øges til Pm

Producentoverskud:

2 = tabes da mængden ikke produceres

6 = vindes, tages fra forbrugeren

Tab = 1+2 = deadweight loss = den allokative inefficiens

2 monopol fortsat
2. Monopol (fortsat)
  • Hvorfor produktion, hvor MC = MR ved monopol?
    • før det punkt stiger omsætningen mere end de marginale omkostninger stiger. Efter det punkt omvendt
    • Lavere produktion og højere pris end ved Q0 = fuldkommen konkurrence = større produktion og lavere pris
2 monopol fortsat1
2. Monopol (fortsat)
  • Hvorfor ingen udbudskurve ved monopol?
    • Fordi der kun er en udbyder – udbudskurven bliver omkostningskurve
  • Hvorfor allokativ inefficiens ved monopol?
    • Fordi samfundet mister areal 1 og 2 – forsvinder i den blå luft = effektivitetstab
slide17

3

1

2

2. A Price-discriminating Monopolist, p. 168,

Fig. 6

D

Price

MR

pm

pd

S = MC

0

qm

qd

qc

Quantity

2 en prisdiskriminerende monopolist
2. En prisdiskriminerende monopolist
  • Der har været eksamensopgaver i det her
  • Pointen er simpel: at monopolisten kan have to sæt af priser. Som SAS der har billige og dyre billetter alt efter tidspunktet
  • Den ene pris vil være den samme som i den normale monopolsituationen
2 en prisdiskriminerende monopolist1
2.En prisdiskriminerende monopolist
  • Den anden pris vil være lavere
  • Det vil føre til en produktion, der er qd – qm større end i den rene monopolsituation, der sælges til prisen pd
  • Dødvægtstabet reduceres fra 1+2+3 til kun 3
3 firmaets ligev gt p kort sigt under monopolistisk konkurrence
3. Firmaets ligevægt på kort sigt under monopolistisk konkurrence
  • I har haft problemer med at skelne mellem monopolistisk og monopol
  • (Gen)læs mine noter til lektion 7
  • Det er ikke det samme – monopolistisk skal læses som monopol-agtigt på kort sigt
3 firmaets ligev gt p kort sigt under monopolistisk konkurrence1
3. Firmaets ligevægt på kort sigt under monopolistisk konkurrence
  • Ved at differentiere et produkt – gøre det lidt anderledes end konkurrenterne – kan der etableres midlertidige monopolprofitter: på kort sigt produktion ved MC = MR. Prisen er højere end omkostningerne (ATC) = profit => konkurrenter trækkes til
  • På kort sigt som et monopol: sætter selv en pris og ser så hvad der sker med efterspørgslen og produktionen mindre end ved fuldkommen konkurrence
3 monopolistisk konkurrence
3. Monopolistisk konkurrence

Teoriens vigtigste antagelser:

Mange producenter på markedet, men:

  • Produktvariation: Hvert firma producerer sit eget særlige produkt (mærkevare). Har en aftagende efterspørgselskurve (dvs. at en lavere pris fører til en øget efterspørgsel), og produktet er meget priselastisk (flad kurve), fordi der er nære substitutter.
  • Prisvariation: Firmaet foretager sine beslutninger vedr. pris og mængde uafhængigt af sine konkurrenter og derfor baseret på egne (og ikke andres) efterspørgsels- og omkostningskurver.
slide23

[i] Firmaets ligevægt på kort sigt under Monopolistisk konkur-

rence, p. 186, fig. 7

MC

£ per unit

ATC

Es

ps

D

MR

qs

Output

[I]. Short-run equilibrium

slide24

[ii] Langsigtsligevægt for en virksomhed under monopolistisk k.

Fig. 8

MC

£ per unit

ATC

EL

pL

pc

D

MR

qL

qc

Output

[ii]. Long-run equilibrium

3 monopolistisk konkurrence for en virksomhed
3. Monopolistisk konkurrence for en virksomhed
  • På længere sigt = øget konkurrence = efterspørgselskurven mere stejl (prisen skal sænkes mere for at øge efterspørgslen)
  • Den tidligere monopolagtige virksomhed skal nu dele efterspørgslen med andre =>
  • Den rene profit konkurreres væk
  • Producerer nu, hvor de totale omkostninger lige dækkes ind (ATC = pris).
3 monopolistisk konkurrence i virkeligheden
3. Monopolistisk konkurrence i virkeligheden?
  • Det fører til, at den producerer mindre end før og langt mindre end ved fuldkommen konkurrence (qc): => ’excess capacity’ – overskudskapacitet svarende til qc - ql
  • Mange mærkevarer i praksis
  • Men produceres oftest af oligopoler =>
    • Monopolistisk konkurrence sjælden i praksis
    • Eksemplet med restauranter, fordi der er mange leverandører, som søger at blive en ’mærkevare’ (ingen oligopoler)
4 hvad kendetegner oligo polistisk konkurrence
4. Hvad kendetegner oligopolistisk konkurrence?
  • Oligopol: et marked, der domineres af nogle få konkurrerende virksomheder. Kan også i praksis rumme en række små virksomheder, men dem ser vi bort fra i teorien
  • at man tager højde for den måde, som ens nærmeste konkurrenter agerer på (vel egentlig også det lægmand forstår ved ’konkurrence’) -> påvirker sine egne omgivelse og gætter på de andres adfærd ->’strategisk’ (kalkuleret) adfærd
4 hvad kendetegner oligopolistisk konkurrence
4.Hvad kendetegner oligopolistisk konkurrence?
  • priserne er administrerede = fastsat af oligopolerne delvist uafhængig af udbud/efterspørgsel
  • produkterne er differentierede
  • den typiske markedsform i virkeligheden
slide29

En fagforening og mange arbejdsgivere (fig. 10)

S

D

E1

x

Real løn

w1

E0

w0

q1

q0

q2

Arbejdsudbud

fagforeningen som monopol
Fagforeningen som monopol
  • I modellen antages det, at fagforeningen har monopol på at udbyde arbejdskraft, medens der er mange efterspørgere (arbejdsgivere) =>
  • Lønnen kan sættes højere end ligevægtslønnen =>
  • Relativt højere løn, hvilket fører til, at et større udbud af arbejdskraft er villig til at arbejde. Koombineret med en lavere efterspørgsel => arbejdsløshed (frivillig – de kunne bare sænke lønnen)
effektivitetstabet fig 11
Effektivitetstabet (fig. 11)

Grøn = statens skatteprovenue

Reduktionen i forbrugerover skud: rød plus skatten der betales af forbrugeren (en del af det grønne)

Reduktion i producentover-skud: grå + en del af det grønne (p0 –p2)

Rød + grå = dødvægtstab ved indførelse af stykafgiften => allokativineffektiv

S1

S

Pris

Tax

E1

p1

p0

E0

p2

D

q1

q0

0

Mængde

effektivitetstab ved en afgiftsp l ggelse
Effektivitetstab ved en afgiftspålæggelse
  • En enhedsskat i en fuldkommen konkurrence industri vil:
    • føre til en højere pris, men ikke svarende til afgiftsstigningen (afgift p1-p2, men prisen stiger kun p1-p0) =>
    • At forbrugerne og producenterne deler effektivitetstabet ved afgiften = reduceret forbruger og producentoverskud
    • På længere sigt stiger prisen svarende til afgiftsforhøjelsen = kun forbrugertab (fremgår ikke af figur)
effektivitetstab ved en afgiftsp l ggelse1
Effektivitetstab ved en afgiftspålæggelse
  • Man bliver let forvirret (!), hvis man vil have figuren til at sige noget om hvordan det konkret sker i virkeligheden – der er ingen tid og rækkefølge – man hopper fra Eo til E1 og kan så konstatere det skete på slide 32
  • Bogen beskriver processen således: afgift op => pris op => efterspørgslen falder => produktionen falder og dermed også udbuddet = forskydning af S til S1
effektivitetstab ved en afgiftsp l ggelse2
Effektivitetstab ved en afgiftspålæggelse
  • Oversat til figuren: udbyder opdager, at de med afgift kun kan afsætte, hvad der svarer q1. Omkostningerne per styk er her billigere end i situationen uden afgift. Afgiften pålægges den lavere stykpris => prisen stiger mindre end, hvis pålagt ved q0.
  • Udbuddet indskrænkes, så det passer til efterspørgslen ved den højere pris
makro 45 graders modellen fig 1
Makro: 45 graders modellen, fig. 1

Når ΔY >

ΔA =>

Multipl.

> 1

45 graders modellen
45 graders modellen
  • Efterspørgslen kan reguleres ved at:
    • Forskyde efterspørgselskurven
      • Sker når man reducerer/øger efterspørgslen med et givet beløb
    • Ved at vippe efterspørgselskurven
      • Sker når man ændrer på skattesatser (parametre)
      • Y = ax + b : a = en sats = en konstant ; b +/- b1 = parallelforskydning
45 graders modellen kan bruges til
45 graders modellen kan bruges til:

Modellen illustrerer multiplikatoren, fordi:

  • ΔY > ΔA – den umiddelbare forøgelse af efterspørgsel ganges (multipliceres) med en faktor større end én
  • Og effekten af en efterspørgselsfremmende politik
  • Efterspørgselskomponenter: C, I, X og G, og den økonomiske politik kan søge at påvirke dem alle og derved flytte AE
slide38

B

E1

I

Effekten på investeringerne, fig. 3 (figur 21.4)

MD

MS1

ID

MS0

E0

i0

A

i0

Den korte retne

Den korte rente

i1

i1

0

0

M0

M1

I0

I1

Quantity of Money

Investment expenditure

(i). Pengeefterspørgsel og - udbud

(ii). Investeringsfunktionen

investeringsfunktionen
Investeringsfunktionen
  • Pengeefterspørgslen antages at være renteelastisk => lavere rente => øget efterspørgsel efter penge => øget udbud af penge
  • Den lavere rente fører til en øgede investeringer (ifølge økonomisk teori = denne model)
is kurven fig 4
IS-kurven, fig. 4

IS = forskellige kombinationsmuligheder af nationalindkomst og rente der repræsenterer ligevægt på varemarkedet.

Når den planlagte efterspørgsel = BNP, så eksisterer der ligevægt.

I den simple lukkede økonomi uden offentlig sektor gælder, at I = S

I en åben økonomi med offentlig sektor gælder, at (S+T+IM) = (I+G+X)

Jo højere rente, jo lavere investering, jo lavere samlet efterspørgsel

IS kurvens hældning er afhængig af bl.a. investeringernes renteelasticitet samt multiplikatorens størrelse

Beliggenheden af IS kurven afgøres af den eksogene del af den samlede efterspørgsel

slide42
LM
  • L = pengeefterspørgslen – M = pengeudbudet. Dvs. LM kurven er ligevægten på pengemarkedet (L = M) ved forskelle niveauer af rente og produktion
  • Jo højere indkomst, jo større pengeefterspørgsel for at gennemføre flere transaktioner
slide43
LM
  • Hældningen på LM-kurven er bestemt af pengeefterspørgslens renteelasticitet
  • Beliggenheden afgøres af pengeudbuddet. Ændres pengeudbuddet forskydes LM-kurven
  • Konstant pengemængde = fast LM-kurve
is lm fig 6

Rente

LM

IS

Y

IS/LM, fig. 6

Modellen viser hvorledes ligevægten på henholdsvis varemarkedet og pengemarkedet kan illustreres i én model.

Hvor IS og LM skærer hinanden gælder, at der er samtidig ligevægt på begge markeder.

om islm
Om ISLM
  • Ved at forskyde IS kurven – flytter man på efterspørgslen i økonomien – en øget efterspørgsel flytter IS til højre => øget produktion og omvendt
  • Ved at ændre på renten påvirkes ligevægten på pengemarkedet. En lavere rente fører til øget efterspørgsel efter og udbud af penge = flytning af LM til højre
om islm1
Om ISLM
  • Effekten på priserne af en øget efterspørgsel sker ved at koble AD/AS til… (ingen priser i ISLM – der antages implicit konstante priser, hvis ikke AD/AS kobles til).
slide47

Skift i valutakurs som følge af skift i udbud

og efterspørgsel, fig. 7

Kronen

Styrkes

S1

S0

e0 = 0,13 euro/kr

E3

Prisen på kroner målt euro –

e1

E2

E1

e’0

E0

e0

Kronen

svækkes

D1

D0

Mængden af kroner

0

skift i valutakurs
Skift i valutakurs
  • Kursen mellem euro og kroner kan påvirkes ved at ændre på udbuddet og efterspørgslen af kroner ift. euro
  • Det kan gøres direkte:
    • Ved at bruge penge fra valutakassen til at støtteopkøbe kroner (øge efterspørgslen). Eller omvendt trykke flere penge for at tilfredsstille en højere efterspørgsel efter kroner = større valutakasse
skift i valutakurs1
Skift i valutakurs
  • Gøres indirekte ved at ændre på den korte rente eller ved at øge eller mindske valutakassen i Nationalbanken
  • Forestil jer et marked, hvor man bytter kroner for dollar – hvis der pludselig er flere danskere, der vil have euro => prisen på euro ift. kroner stiger = depreciering = euroen bliver dyrere = kronen bliver billigere målt i euro
slide50

Monetary Policy With Fixed Exchange Rates and Perfect Capital Mobility

Fig 8

LM0

LM1

1

2

i

Interest Rate

IS

Y

Real GDP

rentes nkning med faste kurser
Rentesænkning med faste kurser
  • En lempelig pengepolitik fører til en lavere rente, hvilket fører til en øget pengeefterspørgsel, hvilket øger pengeudbuddet, hvilket flytter LM til højre =>
    • At kapital flyttes ud af landet (capital outflow) => nedadgående pres på den faste valutakurs => At rente straks hæves igen
    • Plus: danske penge veksles til udenlandske => pengemængden mindskes => LM skydes til venstre igen (p. 525)
  • Nationalbanken kan hverken kontrollere renten eller pengemængden (glem pengemængden!)
slide52

Fiscal Policy With Fixed Exchange Rates and Perfect Capital Mobility

Fig 9

LM0

LM2

LM1

i

BB

Interest Rate

IS1

IS2

IS0

Y

Y1

Y2

GDP

(i). IS/LM

0

SRAS1

LRAS

SRAS0

P1

Price Level

P0

AD1

AD0

(ii). AS/AD

0

GDP

Y

Y1

Y2

slide53

Monetary Policy with Floating Exchange Rates and Perfect Capital Mobility

Fig 10

LM0

LM1

Interest Rate

i

BB

(i). IS/LM

IS1

IS0

0

Y

GDP

LRAS

SRAS1

SRAS0

P1

P0

Price Level

(ii). AS/AD

AD1

AD0

0

Y1

GDP

Y

rentes nkning ved flydende valutakurs
Rentesænkning ved flydende valutakurs
  • Pengepolitikken er et centralt instrument i lande med flydende valutakurser
  • For det første kan man sænke og fastholde en lav rente => LM kurven skydes til højre
  • For det andet – og det fremgår ikke af denne figur – så medfører det en depreciering => øget eksport => IS kurven skydes også til højre
j kurven
J-kurven
  • Ideen med J-kurven er simpel, og den er – i modsætning til de andre kurver - eftervist empirisk mange gange
  • Den øjeblikkelige effekt af en devaluering er en forværring af handelsbalancen, da import bliver dyrere
  • Efterhånden og især efter 1-2 år stiger eksporten (det afhænger af, hvor priselastisk eksporten er og eksportørernes strategi) => gradvis forbedring af handelsbalancen
slide57

A Phillips Curve, fig 12

20

15

Annual rate of change of money wages [%]

10

5

0

-5

0

2

4

6

8

10

12

14

16

Unemployment [%]

phillipskurven
Phillipskurven
  • Så nydelig ser kun modelkurven ud
  • Ideen er: jo større overudbud af arbejdskraft = arbejdsløshed (reservearme), jo lavere lønstigninger og dermed også prisstigninger
  • Jo lavere ledighed, jo større forhandlingsstyrke pga. høj efterspørgsel efter arbejdskraft = lønstigninger
phillipskurven1
Phillipskurven
  • Strukturel ledighed
  • Allerede ved en ledighed under 10 % antages der at opstå inflation. Mere realistisk, at der altid er en vis inflation, og at den måske først tager lidt fat ved en ledighed under ca. 4 % i Danmark
effekten af told og importbegr nsninger
Effekten af told og importbegrænsninger
  • Told er en afgift på lagt varen
  • Importbegrænsninger forhindrer direkte varer i at blive importeret
  • Uden handel er der en national udbuds- og efterspørgselskurve, hvilket jf. figuren nedenfor fører til en given pris og produktion (større end pd og mellem q3 og q2)
effekten af told og importbegr nsninger1
Effekten af told og importbegrænsninger
  • En fuldstændig liberalisering
    • fjernelse af told = reduktion af pris fra pd til pw(orld) = verdensmarkedsprisen
    • Fjernelse af handelshindring = ændre produktion fra q1 til q2
  • Indførelsen af en told giver en merpris på pd – pw =>
  • Forbruger taber det de skal betale mere gange den indkøbte mængde (se figur)
effekten af told og importbegr nsninger2
Effekten af told og importbegrænsninger
  • De nationale producenter kan øge produktionen fra q0 til q3, samtidig med at de får en merpris – se gevinst i figur
  • Den beskedne import pålægges en told – svarende til: 4
  • I opgave 4, p. 100 – fjerner vi en handelshindring – går fra q2 til q1
effekten af told og importbegr nsninger3
Effekten af told og importbegrænsninger
  • Det giver et øget forbrugeroverskud (alt over prislinien og under efterspørgselskurven) på 1 + 2 + 4 + 5
  • De nationale virksomheder må mindske produktionen fra q3 til q0, hvilket mindsker den nationale produktion med 1 +2 + 3
slide64

pd

T

q3

q2

Effekten af told og importbegrænsninger, fig. 13

(p. 621)

D

S

1 + 2 +4 = for-

brugertab

Price

Nationale

Virksomhe-

der vinder

1 + 2 +3

1

4

5

2

pw

4 = told

3

q0

q1

0

Mængde