html5-img
1 / 25

Nordisk Journalistcenter

Nordisk Journalistcenter. Jämställdhet i Norden Anette Borchorst Torsdag d. 26. oktober kl 13.00-16.30. Norden – ens og forskellig 2. Kvindevenlige velfærdsstater eller moderniserede patriarkater? 3. Kampen om den velfærdspolitiske dagsorden 4. Hvor skal vi hen du?.

Download Presentation

Nordisk Journalistcenter

An Image/Link below is provided (as is) to download presentation Download Policy: Content on the Website is provided to you AS IS for your information and personal use and may not be sold / licensed / shared on other websites without getting consent from its author. Content is provided to you AS IS for your information and personal use only. Download presentation by click this link. While downloading, if for some reason you are not able to download a presentation, the publisher may have deleted the file from their server. During download, if you can't get a presentation, the file might be deleted by the publisher.

E N D

Presentation Transcript


  1. Nordisk Journalistcenter • Jämställdhet i Norden • Anette Borchorst • Torsdag d. 26. oktober kl 13.00-16.30

  2. Norden – ens og forskellig 2. Kvindevenlige velfærdsstater eller moderniserede patriarkater? 3. Kampen om den velfærdspolitiske dagsorden 4. Hvor skal vi hen du?

  3. Norden – ens og forskellig – Kønspolitiske modeller • I alle lande samspil mellem mobilisering af kvinder “fra neden” og institutionalisering af kvinde og kønsspørgsmål “fra oven” • Samspillet varierer med Danmark og Sverige som ekstremerne • I Sverige største grad af institutionalisering. Kønsspørgsmål har været stærkt integreret i de politiske partier. • Svag udenomsparlamentarisk kvindebevægelse • Danmark har den mest “bottom-up” orienterede model med stærk mobilisering fra neden – svag institutionalisering af kønsspørgsmål I partier og statsapparat • På de selvstyrende øer (Færøerne, Grønland, Åland) har selvstændighedskampen udskudt kvinde- og ligestillingspørgsmål

  4. Employment rates: womenAverage annual growth in percentage, 1991-2004 or latest available year Source: OECD (2006). Factbook 2006. Labour market.

  5. Mænds og kvinders husholdningsarbejde i timer 2001

  6. Mænds tidsanvendelse

  7. Diskursive kampe om køn og arbejde i Vesteuropa • Særbeskyttelse af kvinder • Skal kvinder i særlig grad beskyttes mod markedskræfterne under henvisning til deres biologi • (særartsargument) fx ved forbud mod natarbejde og mod at arbejde på helligdage, eller skal de • behandles som mænd, fordi der ikke grundlæggende er forskel på kønnene (lighedsargument)? • Periode: Fabrikslovene omkring forrige århundredeskifte • Kvinder som arbejdskraftreserve • Er kvinders plads i hjemmet og moderskabet deres afgørende bestemmelse? • Skal de kun inddrages på arbejdsmarkedet, hvis der er behov, fx under krige og højkonjunktur • Periode: Krigsførende nationer i forbindelse med verdenskrigene; samme lande under krise • Familieløn • Skal manden have en løn, der er tilstrækkelig til at forsørge en familie? • Periode: Vesteuropæiske lande 1920’erne og fremefter • Gifte kvinders ret til selverhverv • Forbud eller ej mod gifte kvinders selverhverv i forbindelse med økonomisk krise og arbejdsløshed. • Periode: Vesteuropæiske lande i 1930’erne, Irland indtil 2002 • Skal kvinder arbejde ude eller hjemme • Er udearbejdende mødre, dårlige mødre? Er hjemmearbejdende mødre samfundssnyltere? • Periode: Danmark og Sverige 1960’erne, Tyskland, Holland i dag • Mænd og barsel – rettigheder eller tvang? • Er øremærkede fædreperioder udtryk for tvang og formynderi, eller giver det mænd rettigheder? • Periode: Danmark 2001 (Norge og Sverige)

  8. Den katolske sociallære • Det er .. uhyre nødvendigt at støtte ikke blot en familiepolitik, men også en socialpolitik, der har familien som sit vigtigste mål, en politik, som hjælper familien ved a at skaffe tilstrækkelige midler og effektive former for støtte til både opdragelsen af børnene og til omsorgen for de ældre for at indgå, at disse fjernes fra familiesammenholdet, og for at styrke forholdene mellem generationerne. • Pave Johannes Paul II (1991). ”100 år” Katolsk sociallære, København: Ansgarstiftelsens Forlag:69.

  9. Johannes Paul II om staten og omsorgen • Ved at gribe in og berøve samfundet dets ansvar fører socialhjælps-staten til et tab af menneskelige kræfter og en overdreven forøgelse af offentlige institutioner, som er domineret mere af bureaukratisk tænkning end af interesse for at betjene klienterne, hvad der fører til en voldsom stigning af udgifterne. Det viser sig faktisk, at behov forstås og opfyldes bedst af de mennesker, der er nærmest ved dem, og som optræder som de nødlidendes næste. • Det bør tilføjes, at visse former for behov ofte kræver en reaktion, som ikke kun er materiel, men er i stand til at opfatte de dybere • menneskelige behov. Her tænkes på flygtninges, indvandreres, ældres og syges situation og på alle dem, der er i situationer, der kræver hjælp, som for eksempel narkomaner. Alle disse mennesker kan kun hjælpes effektivt af dem, der tilbyder dem ægte broderlig eller søsterlig støtte foruden den nødvendige omsorg og behandling. • Pave Johannes Paul II (1991). ”100 år” Katolsk sociallære, København: Ansgarstiftelsens Forlag: 68.

  10. 2. Kvindevenlige velfærdsstater eller moderniserede patriarkater? A. En skandinavisk ligestillingsucces? • A woman-friendly state would enable women to have a natural relationship to their children, their work, and public life…. The Nordic democracies embody a state form that makes it possible to transform them into woman-friendly societies….” • A woman-friendly state would not force harder choices on women than on men, or permit unjust treatment on the basis of sex. In a woman-friendly state women will continue to have children, yet there will also be other roads to self-realization open to them. In such a state women will not have to choose futures that demand greater sacrifices from them than are expected of men. It would be, in short, a state where injustice on the basis of gender would be largely eliminated without an increase in other forms of inequality, such as among groups of women.” • Helga Hernes, Helga (1987). Welfare State and Woman Power. Essays in State Feminism, Vojens: Norwegian University Press: 15.

  11. Helga Hernes om de skandinaviske velfærdsstater • ”It is the story of ’reproduction going public’ – the way in which advanced Nordic Welfare states, through their policies have ’pulled’ women into the public sphere, and how women have then begun to ’push’ development in accordance with their own interests. There is considerable difference between being outside the forums of decision-making and being part of them. People with little power may lose most battles, yet they do at least participate and dictate some terms. And it is at this decisive stage in their political history that Nordic women are in today”. • Helga Hernes, Helga (1987). Welfare State and Woman Power. Essays in State Feminism, Vojens: Norwegian University Press: 9.

  12. B. Business as usual • Vi ser ett nytt segregerande mönster och vi ser en gammal och ny hierarki mellan män och kvinnor. Trots aktiva politiska beslut, trots kraftfulla aktörer (av båda kön) som arbetat för att forändra kvinnors underordnade plats, trots kvinnors närvaro i samhällets många och nya utrymmen, skulle slutsatsen ändå bli at ”egentligen” har det inte sket någan grundläggande förbätring i kvinnors position - i jämförelse med mäns. Genussystemet har gåt in i sin ”postmoderna” fas och de nya platserna ock den nya rörelsesfriheten har erhållits till et högt pris – när kvinnorna nått för dem okända sociala platser upptäcker de att de är tomma på makt, men fyllde av ansvar” • Yvonne Hirdman (1990b).”Genussystemet”, i Demokrati och Makt i Sverige. Maktudredningen huvudrapport, SOU: 1990: 44: 63.

  13. Forskelle-ligheder mellem Hernes og Hirdman • Struktur – aktør betoning • Fokus på marked eller stat • Komparativt eller nationalt fokus • Et halvtomt eller et halvfuldt glas? • Fremskridt, stilstand, nye problemer • Har kvinder og mænd fælles og kollektive interesser, • eller skærer forskelle i forhold til klasse og etnicitet på tværs?

  14. Hvilke faktorer er afgørende? • Politiske ideologier: højre-venstre skel • Timing og sekvens: rammebetingelser • Kultur og religion: kirkens indflydelse • Institutioner • Diskurser • Økonomi: konjunkturer og globalisering

  15. 3. Kampen om den velfærdspolitiske dagsorden • Konkurrerende ekspert-diskurser om velfærdspolitik • A. Den danske regerings Velfærdskommission 2003-2006 – • B. Det Europæiske Råds rådgivere 2001 • Fælles udgangspunkter: • Globalisering → sikring af konkurrencedygtighed • Befolkningens aldring • Udbygning af de skandinaviske velfærdsstater hænger bl.a. sammen med integration af kvinder i arbejdsstyrken

  16. 3. Kampen om den velfærdspolitiske dagsorden • A. Den danske Velfærdskommission • Forklaringer på væksten 1 • Først og fremmest er der grund til at slå fast, at udbygningen af velfærdsstaten har skabt de nødvendige betingelser for ligestilling mellem mænd og kvinder. Pasningen af børn og ældre blev tidligere typisk varetaget af kvinderne, og udflytningen af disse pasningsopgaver fra familien til den offentlige sektor har forbedret kvindernes muligheder for at deltage på arbejdsmarkedet. Dermed har det danske velfærdssamfund fjernet sig fra en kvindelig- omsorgsgiver-model i retning mod familie-arbejdsmodellen. Kvinderne har i takt med udbygningen af velfærdsstaten markant forøget deres erhvervsfrekvens.

  17. Velfærdskommissiones forklaringer på væksten 2 • Wagners lov: • Vækst i realindkomst fører til en mere end proportional stigning i efterspørgslen, • folk vil efterspørge mere service, når velstanden stiger

  18. Gennemsnitlige nettobidrag til den offentlige sektor, mænd og kvinder, 2001 KiIde: Velfærdskommissionen (2004). Fremtidens velfærd kommer ikke af sig selv, København.

  19. Nyfødte piger kan uden tilpasninger af den økonomiske politik forvente at modtage 2,4, mio. kr. netto fra det offentlige, mens en nyfødt dreng forventes at bidrage med 0,9 mio. kr. Denne omfordeling sker, fordi velfærdssamfundet kompenserer kvinderne for, at de i forbindelse med deres barsel er væk fra arbejdsmarkedet, at de får en lavere gennemsnitlig løn, samt for at kvinderne gennemsnitlig lever længere end mændene. Velfærdskommissionen (2004). Fremtidens velfærd kommer ikke af sig selv, København: 383, 387.

  20. B.Opfølgning på Lissabon topmødet 2000 • Det Europæiske RådsLissabon strategi: • Gøre EU til den mest konkurrencedygtige og vidensbaserede økonomi I Verden • Bench marks (den åbne koordinationsmetode) • Kvinder erhvervsfrekvenser 60 pct. I 2010 • Benchmarks for børnepasning på Barcelona topmødet 2002

  21. Policy anbefaling • It is uncontroversial to promote better opportunities for women, • not only because they respond to women’s demands • but also because their employment may yield increasing social returns. • In many countries women constitute a massive untapped labour reserve • that can help narrow future age dependency rates and reduce associated financial pressures. • Moreover as, women’s educational attainment exceeds men’s, • clearly there exists an often large, untapped productive reservoir. • We also know that female employment is one of the most effective means of combating social exclusion and poverty. • All this implies that ‘women-friendly’ policy is, simultaneously, family- and society-friendly. • If it yields a private return to individual women, it also yields substantial collective return to society at large. • It should, accordingly, be defined as social investment. • Gösta Esping-Andersen et al. (2001).Why we need a new welfare state, Oxford: Oxford University press, p. 94.

  22. There exists a broad consensus on what constitutes women-friendly policy. It includes: • Affordable day care • Paid maternity but, arguably much more importantly, also paid parental leave. A more equal division of family tasks may occur at the margin by encouraging fathers to make use of parental leave entitlements. • Provisions for work absence when children are ill. • Gösta Esping-Andersen (2001). Why we need a new welfare state, • Oxford: Oxford University press, pp. 94.

  23. Forskelle mellem de to diskurser • Velfærdsbegreb: nytte – behov • Social ulighed gavnligt eller underminerende for konkurrenceevnen? • Velfærdspolitikkerne som problemet eller løsningen? • Diskurs og praksis

  24. 4. Hvor skal vi hen du? • Universel forsørgermodel • Integration af kvinder på arbejdsmarkedet og i forsørgelse • – omsorgsarbejde til stat (og marked) • 2. En opgraderet omsorgsmodel – • Opvurdering og værdisætning af hus- og omsorgsarbejde, • fx. husmorløn og omsorgspoints i pensionssystemet • 3. Universel omsorgs-forsørgermodel • Begge køn ansvarlige for forsørgelse og omsorg • Fædrerettigheder til barsel (og ved skilsmisse)

More Related