cytogenetik n.
Download
Skip this Video
Loading SlideShow in 5 Seconds..
Cytogenetik PowerPoint Presentation
Download Presentation
Cytogenetik

Loading in 2 Seconds...

play fullscreen
1 / 19

Cytogenetik - PowerPoint PPT Presentation


  • 174 Views
  • Uploaded on

Cytogenetik. Genvej til karyotyper. Gå direkte til dette. Cytogenetiske analyser (banding teknik, FISH) og karyotype Kromosomabnormaliteter (numeriske og strukturelle). Cytogenetiske analyser: nogle indikationer. Diagnosticering af fænotypisk abnormalitet (fx hos nyfødt)

loader
I am the owner, or an agent authorized to act on behalf of the owner, of the copyrighted work described.
capcha
Download Presentation

PowerPoint Slideshow about 'Cytogenetik' - JasminFlorian


An Image/Link below is provided (as is) to download presentation

Download Policy: Content on the Website is provided to you AS IS for your information and personal use and may not be sold / licensed / shared on other websites without getting consent from its author.While downloading, if for some reason you are not able to download a presentation, the publisher may have deleted the file from their server.


- - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - E N D - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - -
Presentation Transcript
cytogenetik

Cytogenetik

Genvej til karyotyper

Gå direkte til dette

Cytogenetiske analyser

(banding teknik, FISH) og karyotype

Kromosomabnormaliteter (numeriske og strukturelle)

cytogenetiske analyser nogle indikationer
Cytogenetiske analyser: nogle indikationer
  • Diagnosticering af fænotypisk abnormalitet (fx hos nyfødt)
  • Risikovurdering af forældre til nyfødt med fænotypisk abnormalitet med henblik på senere graviditet
  • Prenatal diagnostik, herunder undersøgelse for Downs syndrom, samt undersøgelse for arvelige sygdomme som fx DiGeorge syndrom og Williams syndrom
  • Cancer; fx leukemier med henblik på klassifikation, prognose og behandlingsregime
slide3
Cytogenetiske analyser: fakta om kromosomers opbygning og organisering, som udnyttes ved cytogenetisk analyse
  • Fakta: et kromosom består af et langt DNA molekyle (dobbelt strenget), som er oprullet omkring histoner og andre proteiner. (figur 2.4 i Medical Genetics)

→ Kromosomer kan synliggøres/analyseres ved at benytte

      • farvning af DNA og/eller proteiner med histokemiske farvestoffer (herunder banding teknik)
      • mærkede DNA fragmenter (prober) som genkender og hybridiserer til komplementære sekvenser i kromosomets DNA streng (in situ hybridisering)
  • Fakta: kromosomerne er mere eller mindre kondenserede i løbet af cellecyklus. I mitosens metafase er kromosomerne maximalt kondenserede, og kan ses lysmikroskopisk ved HE farvning, mens de i interfasen cytologisk fremstår som eukromatin (lyse områder i kernen) og heterokromatin (mørke områder). I interfasen er de enkelte kromosomer dog lokaliserede i kerneområder.

→ Metafase kromosomer fra celler i deling kan anvendes til at beskrive en persons samlede kromosomudseende, kaldet karyotypen, mens interfasekromosomer kan anvendes til analyser, hvor man leder efter en bestemt mutation.

cytogenetiske metoder pr vemateriale blod v ske og v vspr ver
Cytogenetiske metoder: Prøvemateriale (blod, væske og vævsprøver)

Prøvematerialet

  • kan indeholde levende celler, som kan bringes til deling (fx blod, moderkagebiopsi)

→ metafase kromosomer kan frembringes

  • kan bestå af celler uden eller med insignifikant delingsevne (fx andre væv end blod samt fixeret væv)

→ celler er i interfase, og kun interfase kerner ses

Hvis du vil se flere metafasekromosomer

(farvet med Giemsa), interfasekerner samt

hetero- og eukromatin i interfasekerner

kan du klikke her

Se billeder

Billede fra ældre Abbotts præsentation:

udlånt af U. Larsen, Abbotts

Giemsa farvet præparat

www.cytochemistry.net

cytogenetiske analyser kort om fremstilling af metafase kromosomer
Cytogenetiske analyser:Kort om fremstilling af metafase kromosomer
  • Vævsprøve med levende celler dyrkes i kultur 48-72 timer (periferale leukocytter i blod), idet celledeling stimuleres med et mitogen (fx phytohæmaglutinin)
  • Cellernes metafase blokeres med fx colcemid, som hæmmer mitotisk spindle dannelse.
  • Cellerne(kernerne) høstes ved bl.a. centrifugering, og placeres på objektglas
  • Hypotonisk saltvand får kernemembranen til at sprænges, så metafasekromosomerne spredes på objektglasset, og under lufttørring bindes til objektglasset.
  • Kromosomerne visualiseres efter kromosom banding teknik eller FISH procedure, og fotograferes med henblik på karyotypering (karyotypebestemmelse)
cytogenetiske metoder kort om kromosom banding teknik
Cytogenetiske metoder: kort om kromosom banding teknik
  • Princip: forskellige områder af kromosomerne farves forskelligt af et givet farvestof, hvorved et karakteristisk båndmønster fremkommer på forskellige kromosom par.
  • Ofte benyttes G banding, som fremkommer ved farvning med Giemsa farve efter trypsinbehandling (MG fig. 6.3).
  • Vha båndmønstre kan man identificere præcise dele af kromosomerne til brug ved karyotypering; fx 7q12.2 (pil)

Subbånd

Bånd

Region

Arm

3

2

1

2

2

2

1

1

p

5

4

3

2

1

1

1

1

1

2

3

1

q

1

2

3

2

1

2

3

4

1

1

2

3

2

2

Kromosom 7; G banding teknik

Tilbage til

karyotyper

cytogenetiske analyser karyotype og karyotypering
Cytogenetiske analyser: karyotype og karyotypering
  • Karyotype: en ordnet præsentation af et individs metafase kromosomstruktur baseret på en celles metafasekromosomer arrangeret efter størrelse og centromér placering. Kønskromosomer placeres nederst til højre. (se MG fig. 8-8, MD fig. 6.1)
  • Karyotypering: navn for den proces, hvorved et individs karyotype fremkommer. Karyotypering kan ske på baggrund af kromosom banding teknik og/eller flourescens in situ hybridisering (FISH).
  • Karyotypen angives i henhold til international standard nomenklatur.

Til dette

Til dette

Til start

cytogenetiske analyser karyotypering i praksis
Cytogenetiske analyser: Karyotypering i praksis
  • 20-30 metafaser tælles
  • 10-25 af disse karyotyperes; dvs opsættes som vist i MG figure 6.1 og figure 6.7
  • Kromosomerne tælles (parres)

og båndene analyseres

  • Cytogenetisk diagnose

afgives (ISCN)

Figur fra Abbotts præsentation:

udlånt af U. Larsen, Abbotts

Tilbage til strukturelle

abnormiteter

cytogenetiske analyser international standard cytogenetisk nomenklatur iscn
Cytogenetiske analyser: International standard cytogenetisk nomenklatur(ISCN)
  • Se MD tabel 8.3 for liste over forkortelser
  • Se MG tabel 6.1 for eksempler
  • Generelt angives

(Kromosom antal pr. celle), (kønskromosomer), (alle observerede abnomaliter)

Se eksempler i MG figur 8-10 og 8-12, eller tag en slapper og leg lidt med karyotyper:

karyotypering

cytogenetiske metoder kort om flourescens in situ hybridisering fish
Forskellige områder på et kromosompar eller forskellige kromosompar farves afhængigt af hvilken fluoroscerende probe, der vælges til hybridisering. Almindelige er:

Centromer prober (CEP) og telomer prober (TEP) (korte ~5 kb): hybridiser specifikt til henholdsvis centromeret og telomeren på et kromosom, og er kromosomspecifikt.

Locus specifkke prober: korte (60-200 kb) prober, som genkender sekvenser i fx et gen

Kromosomprober: dækker hele kromosomer (prober op til 40 Mb)

Resultat af farvningen ses ved flourescensmikroskopi.

Cytogenetiske metoder: kort om flourescens in situ hybridisering (FISH)
cytogenetiske teknikker sammenligning af geimsa b nd og fish signaler
Cytogenetiske teknikker:Sammenligning af Geimsa bånd og FISH signaler

G-bånd

LSI HER-2/neu

CEP 17

Begge figurer fra Abbots præsentation

om FISH; udlånt af U. Larsen.

  • Bemærk, at FISH kan anvendes diagnostisk på både interfasekerner og metafasekromosomer
cytogenetiske teknikker princippet bag fish
Cytogenetiske teknikker:Princippet bag FISH

Figur lånt fra ældre Abbots præsentation; efter aftale

Tilbage til

karyotyper

kromosomabnormaliteter typer og hyppighed
Kromosomabnormaliteter:typer og hyppighed
  • Abnormt kromosomantal(benævnes også genom mutationer eller numeriske abnormaliteter)

eller

  • Abnorm kromosomstruktur(benævnes også kromosom mutationer eller strukturelle abnomaliteter)
  • Hyppigheder for nogle af disse ses i MG tabel 6.2

Til start

kromosomabnormaliteter numeriske abnormaliteter
Kromosomabnormaliteter:Numeriske abnormaliteter
  • Normalt:

-Euploid (2 x 23 i mennesket: 2N),

- Haploid (antal i kønsceller; 23 hos mennesket: N)

  • Abnormalt:

-Polyploidy (3, 4, eller … x 23: fx 3N)

- Aneuploidy (færre eller flere kromosomer end et multiple af 23; fx 2N-1 eller 2N+1)

kromosomabnormaliteter numeriske abnormaliteter aneuploidy
Kromosomabnormaliteter:Numeriske abnormaliteter - aneuploidy
  • Oftest monosomi eller trisomi af ét kromosompar
  • Autosomer eller kønskromosomer

monosomi: monosomi:

oftest letal i forstertilstanden 45,X (Turner syndrom)

trisomi: trisomi:

især 47,+21; 47,+18; 47,+1347, XXY; 47, XXX; 47XYY

  • Skyldes oftest meiotisk nondisjunction, men kan også ske i mitosen
kromosomabnormaliteter meiotisk nondisjunction
Kromosomabnormaliteter:meiotisk nondisjunction

Se MG figure 6.6

  • På venstre side sker nondisjunction i 1. meiotiske deling
  • Til højre sker nondisjunction i 2. meiotiske deling

▬►

Dannelse af kønsceller, som ved befrugtning med en

normal kønscelle vil resultere i monosomi eller trisomi hos afkommet

slide17

13 (green),21 (red)

X (green),Y (red)

18 (aqua)

Kromosomabnormaliteter:Screening for aneuploidy

i fostervand, moderkagebiopsi eller blod

disomy13

trisomy 21

Billeder udlånt af overlæge

Carsten Brandt

kromosomabnormaliteter strukturelle abnormaliteter
Kromosomabnormaliteter: strukturelle abnormaliteter
  • Typer:

- Translokation

(reciprok og i praksis robertsonsk) Balanceret

- Inversion

- Deletion

- Duplikation Ubalanceret

- Ring kromosom

- Translokation (ikke gensidig udveksling)

  • Årsager: upræcis parring af kromosomer i meiose samt kromosombrud i meiose og mitose (sker ofte i ”hot spots”)

Se tidligere eksempel

Se IFISH detektion

kromosomabnormaliteter strukturelle abnormaliteter handler ogs om balance
Kromosomabnormaliteter: Strukturelle abnormaliteter handler også om balance

Balancerede x ubalancerede

Ex. MG figur 6.14 og 6.15 Ex. Prader Willi syndrom

(6.16)

Oftest altid forbundet med sygelighed,

retardering og øget mortalitet

Ofte fuldt forenelige

med et normalt voksenliv

Abnormal kromosom-

parring i meiosen

Abnormal kromosom-

parring i meiosen

Stor risiko for abnormale

børn (MG 6.14, 6.16)