det specialp dagogiske landskab i danmark l.
Download
Skip this Video
Loading SlideShow in 5 Seconds..
Det specialpædagogiske landskab i Danmark PowerPoint Presentation
Download Presentation
Det specialpædagogiske landskab i Danmark

Loading in 2 Seconds...

play fullscreen
1 / 30

Det specialpædagogiske landskab i Danmark - PowerPoint PPT Presentation


  • 207 Views
  • Uploaded on

Det specialpædagogiske landskab i Danmark . Onsdag 2/11 - 2011 Susan Tetler Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU), Aarhus Universitet Tetler@dpu.dk. Et oplæg ud fra tre grundlæggende spørgsmål. Hvad er tendenserne? Hvilken betydning får det for vores specialpædagogiske profession?

loader
I am the owner, or an agent authorized to act on behalf of the owner, of the copyrighted work described.
capcha
Download Presentation

PowerPoint Slideshow about 'Det specialpædagogiske landskab i Danmark' - Audrey


An Image/Link below is provided (as is) to download presentation

Download Policy: Content on the Website is provided to you AS IS for your information and personal use and may not be sold / licensed / shared on other websites without getting consent from its author.While downloading, if for some reason you are not able to download a presentation, the publisher may have deleted the file from their server.


- - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - E N D - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - -
Presentation Transcript
det specialp dagogiske landskab i danmark
Det specialpædagogiske landskab i Danmark

Onsdag 2/11 - 2011

Susan Tetler

Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU), Aarhus Universitet

Tetler@dpu.dk

et opl g ud fra tre grundl ggende sp rgsm l
Et oplæg ud fra tre grundlæggende spørgsmål
  • Hvad er tendenserne?
  • Hvilken betydning får det for vores specialpædagogiske profession?
  • Hvad er udfordringerne fremadrettet?
problemets karakter en oecd definition
’Problemets’ karakter: en OECD definition
  • Disabilities (nedsat funktionsevne)
  • Difficulties (skolefaglige og/eller adfærdsmæssige udfordringer)
  • Disadvantages (kulturel, sproglig og/eller social udsathed)

(Det specialpædagogiske opdrag bliver bredere …

og dermed viften af nødvendige kompetencer)

to problemforst elser
To problemforståelser
  • Fra at se ’problemet’ forankret i det enkelte barn
    • Afvigelse forstås som resultatet af en individuel patologi
    • Primært kompensatorisk læring rettet imod det enkelte barn
  • Til at se ’problemet’ som opstået i mødet mellem det enkelte barn og dets omgivelser
    • Problem i skoler forstås som resultatet af en organisatorisk patologi
    • Organisatorisk læring og skoleudviklingsstrategier er centrale
tiltag med betydning for specialp dagogikkens aktuelle position
Tiltag med betydning for specialpædagogikkens aktuelle position

Amternes nedlæggelse … og efterfølgende kommunalisering af den vidtgående specialundervisning

Rejseholdets rapport med et iboende krav om færre elever i separate læringsmiljøer … og et øget pres på de kommunale budgetter

nogle udviklingstendenserne i tal
Nogle udviklingstendenserne … i tal
  • Stadig flere børn placeres i separate læringsmiljøer, især i specialklasser o.l. Rejseholdets rapport siger 5,6%.
  • Udgifterne til specialskoler og specialklasser udgør 80 % af de samlede udgifter til specialpædagogisk bistand; dvs. op imod 9 milliarder kr.
  • 30 % af skolens samlede ressourcer går til specialpædagogiske indsatser.
  • De neuropsykiatriske diagnoser er i fremvækst (fx ADHD & Asperger ), og ventelisterne til udredning på børnepsykiatriske afdelinger vokser.
de generelle tendenser i danmark og globalt
De generelle tendenser i Danmark ... og globalt
  • Visioner om en inkluderende skole og adfærdsproblematikken
    • Internationelle konventioner/hensigtserklæringer
      • Børnekonventionen, Salamanca-konventionen, Handicapkonventionen
    • Stadig flere børn og unge marginaliseres i skolen
  • Visioner om mangfoldighed og kategoriseringsproblematikken
    • Forskellighed som resurse (ikke mangler, men forskellighed)
    • Sortering til forskellige skoleformer
      • Almindelige klasser, specialklasser, specialskoler, privatskoler
  • Øget krydspres og konkurrence om uddannelsesresultater
    • International konkurrence på uddannelse (effekter)
    • Dilemmaer for den specialpædagogiske profession (omsorg/læring)
  • Øget fokus på kompetenceudvikling og kapacitetsopbygning
    • Hvilken viden efterspørges?
    • Hvor kan den hentes?
udfordringen for den specialp dagogiske profession
Udfordringen ...for den specialpædagogiske profession

At skulle håndtere to former for krydspres:

  • Implementering af visionen om den inkluderende skole

> <

Medikaliseringens fremvækst i skolen

  • Mangfoldighed som grundlæggende værdi

> <

Standardbaseret indhold og mål i skolen

medikaliseringens lyse side if lge solvang 1999
Medikaliseringens lyse sideifølge Solvang (1999)
  • Den neuropsykiatriske diagnose giver en form for værdighed og bedre status, idet den friholder forældrene for ansvar.
  • Sygerollen nyder stor anerkendelse som moralsk frigørende og som udløser af sociale ressourcer.
  • Genererer optimisme, fordi den giver løfter om, at vi kan få bugt med problemerne med den rette behandling, som fører til selvopfyldende profetier.
  • Et administrativt godt redskab, dels ved at give tilgang til ressourcer, dels ved at sætte grænser herfor.
medikaliseringens m rke side if lge solvang 1999
Medikaliseringens mørke sideifølge Solvang (1999)
  • Stigende individualisering af sociale problemer, hvor fx en udadagerende adfærd søges socialt kontrolleret via medicinering.
  • Spærrer for en erkendelse af skolens andel.
  • Overser den almene kompetence i det pædagogiske miljø, når ekspertrollen bliver så dominerende.
  • Der afsiges en moralsk dom, fordi en medicinsk diagnose dybest set er et udtryk for noget uønsket, noget defekt.
neurospykiatriske diagnoser et kamp felt for forskellige teoretiske perspektiver
Neurospykiatriske diagnoser … et (kamp)felt for forskellige teoretiske perspektiver
  • Bio-medicinske forklaringsmodeller

><

  • Sociologiske forklaringsmodeller
en professor i sociologi udtaler sig
En professor i sociologi udtaler sig …

Vi lever i en tid, hvor det biologiske menneskesyn er gældende.

Neuropsykiatrien ligger godt i forlængelse heraf.

Og så har vi efterhånden fået teknologi, der kan måle den; fx er PET-scannere blevet et meget udbredt måleinstrument.

(Thomas Brante, 2009)

medikaliseringens konsekvenser for den special p dagogiske profession
Medikaliseringens konsekvenser for den (special)pædagogiske profession
  • En psykiatrisk diagnose er ikke noget, man er, men nogle symptomer på en adfærd, defineret af fagfolk.
  • Det er altså andet og mere end genetik og biokemi. Symptomerne må også ses i sammenhæng med den psykosociale virkelighed, hvori symptomerne optræder.
  • Og det er her, at vi som pædagogisk profession kommer ind med en relationsorienteret tilgang, systemiske tiltag og en opmærksomhed på, hvad der i givne situationer skaber problemer for et barn.
anbefaling 6 skolen skal magte alle elever
Anbefaling 6Skolen skal magte alle elever

Hovedparten af elever i specialklasser og -skoler skal tilbage i folkeskolen

Begrundelse 1: en del af eleverne klarer sig dårligere både fagligt og socialt, end de ellers ville have gjort, hvilket forringer deres muligheder efter folkeskolen.

Begrundelse 2: Den almindelige folkeskole har næsten ingen specialpædagogiske kompetencer på skolen; mangler kompetencer til det forebyggende arbejde og til at identificere særlige behov i tide og tilrettelægge en undervisning, der er målrettet de særlige behov.

Begrundelse 3: Undervisningstilbuddene til de udskilte elever er meget dyre … og trækker ressourcer ud af folkeskolens almindelige undervisning.

slide15

”Inklusionsdebattens” omdrejningspunkter

Idealverden

Etisk diskurs

Politisk diskurs

Individ

Kollektiv

Pragmatisk diskurs

Økonomisk diskurs

Virkelig verden

integration inklusion hvad retter indsatserne sig imod
Integration / InklusionHvad retter indsatserne sig imod?
  • Integration (opfattes som en reform af specialundervisningen)
    • Relaterer sig til særforanstaltninger under en eller anden form
    • Opgaven forstås som et spørgsmål om at tilpasse forskellige kategorier af børn og unge til et allerede etableret system af holdninger, værdier og normer, adfærdsmæssigt og fagligt?
    • Båret igennem af professionelle ildsjæle
  • Inklusion (opfattes som en reform af den almene skole/dagtilbud)
    • Relaterer sig til udvikling af institutionen (skole/dagtilbud)
    • Opgaven forstås som et spørgsmål om at udvikle en institutionskultur, som accepterer og anerkender alle de i lokalmiljøet hjemmehørende børn og unge?
    • Kræver en systemisk tilgang
kendetegn p et inkluderende l ringsmilj
Kendetegn på et inkluderende læringsmiljø

Fysisk tilstedeværelse

I hvilken grad man er til stede i fællesskabet

Accept og anerkendelse

I hvilken grad man bydes velkommen som fuldgyldig og aktiv deltager i fællesskabet

Aktiv deltagelse / Delagtighed

I hvilken grad man bidrager aktivt i fællesskabets aktiviteter

Udvikling af et positivt selvbillede (fagligt og personligt)

I hvilken grad man lærer og udvikler positive selvbilleder

Peter Farrell, 2002

modsigelsesfulde processer
Støtte

Hjælp

Beskyttelse

Sikkerhed

Udfordringer

Uafhængighed

Autonomi

Risikofyldthed

Modsigelsesfulde processer
akt r brik
Aktør - Brik

Det at ville noget med sig selv og andre er en forudsætning for at have mod på livet, at tro på sig selv og se sig selv som vigtig.

At arbejde med elevens ’at ville’ er derfor specialpædagogikkens ædleste område. Gennem dette træder individet frem som selvstændigt menneske.

Per Lorentzen (1997)

vilk r for delagtighed
Vilkår for delagtighed

For at være delagtig behøves:

En oplevelse af at være med

At aktivt agere i situationen

Forudsætninger for delagtighed i den konkrete sammenhæng.

Granlund, Eriksson, Almqvist, Björck-Åkesson & Luttropp, 2003

tre hovedfaktorer st ttende for l ring
Tre hovedfaktorer, støttende for læring

Relationer (’relationships’) fokuserer på, i hvilket omfang deltagerne i gruppen/klassen støtter og hjælper hinanden.

Personlig udvikling (’personal development’) fokuserer på, hvordan der støttes op om personlig vækst og udvikling.

Læringsledelse (’system maintenance’) fokuserer bl.a. på behov for ændringer i undervisningen generelt eller i forhold til den enkelte elev

David Mitchell, 2008

et spekter af specialp dagogisk faglighed
Et spekter af specialpædagogisk faglighed

At kunne styrke elevernes indflydelse på egne læringsprocesser

At kunne planlægge og gennemføre undervisning ud fra et barns nærmeste udviklingszone

At kunne medtænke inklusionsperspektivet i hverdagen

At kunne skabe rum for aktiv deltagelse og samarbejdsrelationer

At kunne reflektere over støttens funktion

At kunne udnytte IKT’ens muligheder

At kunne være opmærksom på forældrenes mangfoldighed af ressourcer

At kunne tænke didaktisk i relation til diagnosens stadig stærkere position

generalister vs specialister
Generalister vs. Specialister

Er udviklingen udtryk for afspecialisering?

Eller har ’specialviden’ fået en ny rolle?

Og dermed eksperten/specialisten?

hvilken viden eftersp rges
Hvilken viden efterspørges?

Lærerne efterspørger viden om de specifikke problemstillinger, der gør sig gældende for børn med en diagnose.

MEN de efterspørger også viden om, hvordan de kan integrere denne specifikke viden i deres undervisning i øvrigt; altså den pædagogiske og didaktiske dimension.

OG det indebærer behovet for en supervision, der tager afsæt i praksis, dvs. der hvor ’problemet’ er situeret … og i en respekt for de vilkår, der udgør undervisningens ramme.

Forskningen peger på tre hovedfaktorer at fokusere på i en sådan supervision: relationer, personlig udvikling og læringsledelse.

videndeling som fremtidig udfordring
Videndeling som fremtidig udfordring

Skolerne skal have tilført specialpædagogiske kompetencer

Specialskolerne skal fungere som eksterne kompetencecentre for den specialpædagogiske bistand på skolerne

Pædagogisk Psykologisk Rådgivning skal primært bistå lærerne på skolen; tilknyttes ressourcecentret på den enkelte skole.

Oprettelse af et ressourcecenter på skolen, især med hensyn til skole/hjemsamarbejdet, de mest almindelige gennemgribende udviklingsforstyrrelser (ADHD, autisme).

Bedre sammenhæng mellem specialpædagogikken og den almindelige undervisning.

slide26

En institutions sammenhængskraft forudsætter tre faktorer:

  • Forskellighed
    • Flerhed af kompetencer
  • Arbejdsdeling
  • Et (fælles) sprog
kompetenceudviklingens dimensioner
Kompetenceudviklingens dimensioner

Transfer, translate, transform

Innovation

Coaching, mentoring, supervising

Acquisition

Susan Tetler, DPU, AU

en dobbeltstrategi
En dobbeltstrategi
  • Indsatser, som gør det muligt at hjælpe børn og unge med at tilpasse sig en situation eller skolen som system

OG

  • Indsatser, som gør det muligt for skolen at tilpasse sig de børn og unge, den skal være til nytte for

At se eleven i sin hele kontekst

hvad siger for ldrene
Hvad siger forældrene?
  • Forældre er fælles om mange refleksioner … men de er også forskellige.
  • Forældre oplever ’at være i kamp’ for deres børn.
  • Forældrelægger vægt på, at deres børn trives … og har gode sociale relationer.
  • Forældre oplever midlertidighed … og brud/overgange.
  • Forældre vil gerne inddrages som ressource:
    • Forældrenes bidrag
    • Forældrenes rolle i elevplanen
    • Karakteristika ved partnerskabet mellem skole og hjem
    • Forholdet til PPR/eksperterne
slide30

Program – NNDR.dk – d. 1. december – Se mere og tilmelding på www.nndr.dk

09.30-10.00: Ankomst - kaffe og rundstykke

10.00-10.15: Velkomst ved Inge Storgaard Bonfils, NNDR

10.15-11.00: Forevisning af filmen ”Det perfekte menneske. Det defekte menneske”.

Der vil blive uddelt et antal gratis eksemplarer af filmen til konferencen efter først-til-mølle princippet.

11.00-11.15: Kaffepause

11.15-12.45: Svend Brinkmann, Professor på Aalborg Universitet: Eksistens og diagnose - patologiseringen af menneskers liv i et nutidigt perspektiv"12.45-13.45: Frokost

13.45-15.00: Parallelle sessioner

Sektion A:

Pernille Steen Lenzner, Ph.d.-studerende, RUC: Beskæftigelsesindsatser overfor personer med handicap: Hvad kan man fra et dansk udgangspunkt lære af best practice erfaringer med at integrere personer med handicap på arbejdsmarkedet i Sverige og Tyskland?

Anne Kirstine Svanholt, Ph.d.-studerende, Aalborg Universitet: Økonomistyring på det specialiserede socialområde.

Sektion B:

Jørgen Jeppesen, Ph.d.-studerende, Muskelsvindsfonden: Patient- og professionsperspektiver på god rehabilitering af personer med sygdommen amyotrofisk lateral sklerose (ALS). Et studie af journalistisk fortælling som brugerinddragelse i rehabiliteringspraksis.

Hanne Pallesen, Ph.d., Hammel Neurocenter: ”Forfra igen”. En undersøgelse af apopleksiramtes oplevelser af livet efter skaden med særlig fokus på funktionsevne, identitet og rehabilitering.

Sektion C:

Sisse Kousgaard, Ph.d.-studerende, Syddansk Universitet: Tilpasset idræt og bevægelse for unge med psykoser.

Maja Sigurd Pilesjö, Ph.d. studerende, Syddansk Universitet: Communication when you are unable to speak – a micro-analytic study of the organization of interaction between children with severe speech and physical impairments and their everyday communication partners.

15.00–15.15. Pause – kaffe og kage

15.15–15.45: Ejgil Jespersen, Center for Handicap og Bevægelsesfremme: ICF, person og kontekst

15.45–16.00: Afslutning af konferencen ved Leif Olsen, NNDR