Inklusion - sociologisk set

1. Inklusion - sociologisk set Lars Qvortrup LSP AAU/UCN Kolding d. 11. marts 2013

2. Disposition • Hvad? • Definitioner på inklusion • Hvorfor? • Diskurser om inklusion • Hvordan? • Pædagogiske praksisser i forhold til inklusion

3. Hvad? Definitioner på inklusion

4. Inklusion: Historie

5. Lille historisk overblik Specialydelser som ideal Rummelighed som ideal Inklusion som ideal Kritik af ekstern segregering Kritik af intern segregering

6. 1994: Opgør med segregering Salamanca-erklæringen: [Vi tror på, at] de, der har særlige uddannelsesmæssige behov, skal have adgang til almindelige skoler, som skal være i stand til at imødekomme deres behov ved at anvende en pædagogik, der er centreret omkring det enkelte barn, [Vi tror på, at] almindelige skoler, som har denne inklusive orientering, er det mest effektive middel til at bekæmpe diskrimination, skabe trygge fællesskaber, bygge det inklusive samfund og opnå uddannelse for alle; desuden giver de langt de fleste børn en ordentlig uddannelse og forøger dermed hele uddannelsessystemets effektivitet og ressourceudnyttelse.

7. 2000-2006 KVIS-programmet

8. 2005ff: Fra ”rummelighed” til ”inklusion” Integrationsperspektivet: ”Du skal ændre dig, så der kan blive plads til dig.” Inklusionsperspektivet: ”Vi skal ændre os, så der kan blive plads til dig.”

9. EVA 2007: ”Folkeskolens rummelighed udfordret” 71 % af lærerne oplever at der er blevet flere elever der har behov for specialundervisning gennem de sidste fem-ti år. 88 % af lærerne tilkendegiver at det primært er elevernes sociale behov der vokser 35 % af lærerne mener at de mangler kompeten-certil at rumme elever med sociale og emotionel-leproblemer i den almindelige undervisning 26 % af lærerne mener de både mangler kompe-tencertil at håndtere de sociale og de faglige behov

10. 2012: Inklusion

11. 2012: Inklusion

13. Hvad er inklusion?

14. Hvad er inklusion? • Institutionens mange fællesskaber • Læringsfællesskabet og de sociale fællesskaber • De mange niveauer af inklusion • Fysisk, social og oplevet inklusion

15. Inklusion: de mange fællesskaber

16. De mange fællesskaber Skolen Klassen Undervisningen Vennerne Familien

17. De mange fællesskaber Struktur Funktion Formelt identitet Skolen Klassen Formelt identitet Undervisningen Formelt, asymmetrisk succes/fiasko Vennerne Uformelt, dynamisk Medlem/udelukket Familien Uformelt, asymmetrisk Identitet, tryghed

18. De mange fællesskaber • Samfundet (arbejdsmarked osv.): • Inklusions/eksklusionsdynamikker • Inklusionsrettigheder Formelt identitet Skolen Klassen Formelt identitet Undervisningen Formelt, asymmetrisk succes/fiasko Vennerne Uformelt, dynamisk Medlem/udelukket Familien Uformelt, asymmetrisk Identitet, tryghed

19. Skoleperspektivet

20. Faglighed og motivation Niels Egelund 2010

21. Lyst til skolen Niels Egelund 2010

22. Trivsel i frikvartererne Niels Egelund 2010

23. Ensomhed i skolen Niels Egelund 2010

24. Lytte til andre elever Niels Egelund 2010

25. Arbejdsindsats Niels Egelund 2010

26. Børnehaveperspektivet

27. Inklusionsspejlet Børnenes udsagn: ”Jeg kan ikke lide de voksne” Kilde: Nordahl et al. 2012. Qvortrup 2012

28. Inklusionsspejlet Børnenes udsagn: ”Jeg kan ikke lide de voksne” Pædagogernes udsagn: ”Barnet udviser aldrig eller kun sjældent hensigtsmæssig social adfærd” Kilde: Nordahl et al. 2012. Qvortrup 2012

29. Manchester definition ”Inclusionis the continuousprocess of increasing the presence, participation and achievements of all children and youngpeople in localcommunityschools” Manchester 2012

30. Matrix definition

31. Matrix definition • Fysisk inklusion (optagelse i institutionen) • Social inklusion (deltagelse i fællesskabet) • Psykisk inklusion (oplevet inklusion) I: • Formelle, professionelt ledede læringsfællesskaber • Voksen-barn fællesskaber (interpersonelle fællesskaber) • Andre voksenorganiserede fællesskaber (på og i tilknytning til institutionen) • Selvorganiserede fællesskaber (på og i tilknytning til institutionen) • Barn-barn fællesskaber (interpersonelle fællesskaber)

32. Matrix definition • Fysisk inklusion (optagelse i institutionen) • Social inklusion (deltagelse i fællesskabet) • Psykisk inklusion (oplevet inklusion) I: • Formelle, professionelt ledede læringsfællesskaber • Voksen-barn fællesskaber (interpersonelle fællesskaber) • Andre voksenorganiserede fællesskaber (på og i tilknytning til institutionen) • Selvorganiserede fællesskaber (på og i tilknytning til institutionen) • Barn-barn fællesskaber (interpersonelle fællesskaber)

33. Matrix definition

34. Hvorfor? Diskurser om inklusion

36. Økonomisk diskurs

37. Etisk diskurs Økonomisk diskurs

38. Etisk diskurs Økonomisk diskurs Lærings- diskurs

39. Etisk diskurs Økonomisk diskurs Lærings- diskurs Social diskurs

40. Etisk diskurs Juridisk diskurs Økonomisk diskurs Lærings- diskurs Social diskurs

41. Etisk diskurs Juridisk diskurs Moderni- serings- diskurs Økonomisk diskurs Lærings- diskurs Social diskurs

42. Hvordan? Pædagogiske praksisser i forhold til inklusion

43. Inklusionsaktører Børn/elever Lærere og pædagoger Ledere Institutioner (børnehaver og skoler) Kommunen

44. Lærere og pædagoger Ex: Klasseledelse Minimal læringshæmmende adfærd i timerne God klasseledelse (lærer-autoritet) Engagerende undervisning med struktur, forudsigelighed og læringsfokus Intern differentiering Kostøl og Mausethagen 2011. Rasmussen 2011

45. Dimensioner i lærer- og pædagogrollen Kontrol Autoritær Autoritativ Varme Forsømmende Eftergivende Thomas Nordahl

46. Ledere God ledelse er pædagogisk ledelse med henblik på ”synlig læring/udvikling” Institutionen som et fælles, pædagogisk projekt Hattie 2009

47. Læringsorienteret skoleledelse • ”Instructionalleadership” er mere effektivt end ”transformationalleadership” • Skolelederen skal formulere klare undervisningsmål • Skolelederen skal formulere klare undervisningsstrategier (analyse- og metodefokus) • Skolelederen skal identificere klare indsatsområder • Skolelederen skal sætte høje standarder og forventninger • ”Den gode skoleleder formulerer udfordrende målsætninger og skaber derefter trygge omgivelser for lærerne mhp. at kritisere, udfordre og understøtte andre lærere” Hattie 2009

48. Institutioner • Differentierede, samarbejdende ressource-centre/personer: • Vejledning i konflikthåndtering • AKT (Adfærd, Kontakt, Trivsel) • Specialundervisningserfaringer • Tosprogsundervisningskompetencer • Lærere med særlige didaktiske kompetencer • Differentierede sociale test-/evalueringsfunktioner (fx PSVK – psykosocial vurdering i klassen)

49. Institutioner • IT som inklusionsværktøj: • Multimodal læsning og tekstproduktion • Lego education og de mange intelligenser • Differentierede, samarbejdende ressource-centre/personer: • Vejledning i konflikthåndtering • AKT (Adfærd, Kontakt, Trivsel) • Specialundervisningserfaringer • Tosprogsundervisningskompetencer • Lærere med særlige didaktiske kompetencer • Differentierede sociale test-/evalueringsfunktioner (fx PSVK – psykosocial vurdering i klassen)

50. Kommunen PPR, SSP, socialrådgivere, sundhedsplejerske Frivillige organisationer (sport, spejder…) Klubtilbud (ungdomsskoler, fritidsklubber) Praktikordninger i lokalområdet (håndværkere, børnehaver…) Differentieret inddragelse af forældre-ressourcer