Støj for tilsynsmedarbejdere
Download
1 / 51

Støj for tilsynsmedarbejdere EnviNa 27. maj 2013 Jesper Konnerup Niras A/S - PowerPoint PPT Presentation


  • 79 Views
  • Uploaded on

Støj for tilsynsmedarbejdere EnviNa 27. maj 2013 Jesper Konnerup Niras A/S. Introduktion til støjbegreber. Støj er defineret som uønsket lyd. Angiver subjektiv vurdering og viser tosidigheden ved støjproblemer. Støj deles op i 2: Støj i arbejdsmiljøet Ekstern støj.

loader
I am the owner, or an agent authorized to act on behalf of the owner, of the copyrighted work described.
capcha
Download Presentation

PowerPoint Slideshow about ' Støj for tilsynsmedarbejdere EnviNa 27. maj 2013 Jesper Konnerup Niras A/S' - zanthe


An Image/Link below is provided (as is) to download presentation

Download Policy: Content on the Website is provided to you AS IS for your information and personal use and may not be sold / licensed / shared on other websites without getting consent from its author.While downloading, if for some reason you are not able to download a presentation, the publisher may have deleted the file from their server.


- - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - E N D - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - -
Presentation Transcript

Støj for tilsynsmedarbejdere

EnviNa 27. maj 2013

Jesper KonnerupNiras A/S


Introduktion til støjbegreber

  • Støj er defineret som uønsket lyd.

  • Angiver subjektiv vurdering og

  • viser tosidigheden ved støjproblemer.

  • Støj deles op i 2:

  • Støj i arbejdsmiljøet

  • Ekstern støj


Introduktion til støjbegreber

  • Støj i arbejdsmiljøet

  • Under Arbejdstilsynet

  • 85 dB(A) grænseværdi

  • Over 80 dB(A) anvendes høreværn

  • Skal modvirke høreskader


Introduktion til støjbegreber

  • Ekstern støj

  • Under Miljøministeriet

  • Grænseværdier forskellig efter typen af støj.

  • Ingen høreskader, men (iht. WHO)

    • Kommunikationsbesvær

    • Hovedpine

    • Søvnforstyrrelser

    • Forhøjet blodtryk

    • Forøget risiko for hjerte-karsygdomme

    • Medvirke til udvikling af mentale sygdomme og indlæringsproblemer


Love, bekendtgørelser og vejledninger

  • Oversigt : WWW.MST.DK

  • Vejledninger, love og bekendtgørelser om støj

    • Støjvejledningen, støj fra virksomheder

    • Måling af støj fra virksomheder

    • Beregning af støj fra virksomheder

    • Supplement til støjvejledningen

    • Støj i byomdannelsesområder

    • Virksomhedsstøj, tillæg

    • Støj fra motorsportsbaner

    • Støj fra vindmøller

    • Støj fra skydebaner

    • Beregning af støj fra skydebaner 

    • Støj fra forlystelsesparker 

    • Lavfrekvent støj, infralyd og vibrationer

    • Vejstøj

    • Togstøj

    • Flystøj


Love, bekendtgørelser og vejledninger

  • Oversigt : WWW.MST.DK

  • Miljøstyrelsens vejledning nr. 5/1984 ”Ekstern støj fra virksomheder”

  • Miljøstyrelsens vejledning nr. 6/1984 ”Måling af ekstern støj fra virksomheder”

  • Miljøstyrelsens vejledning nr. 5/1993 ”Beregning af ekstern støj fra virksomheder”

  • Orientering fra Miljøstyrelsen nr. 9/1997 ”Lavfrekvent støj, infralyd og vibrationer i eksternt miljø”

  • Miljøstyrelsens vejledning nr. 3/1996 ”Supplement til vejledning om ekstern støj fra virksomheder”

  • Miljøstyrelsens vejledning nr. 3/2003 ”Ekstern støj i byomdannelsesområder”

  • Tillæg til vejledning nr. 5/1984 – juli 2007


Grænseværdier

  • Immissionskrav til den enkelte virksomhed

  • Udendørs (indendørs)

  • Ækvivalente støjniveau (gennemsnit) / maksimalværdi (kun om natten i boligområder)

  • Områdetyper (erhverv / blandet / boliger)

  • Tidsrum (dag/aften/nat)

  • Krav i området hvor virksomheden er beliggende

  • Krav i tilstødende områder

  • Vejledende grænseværdi

  • Afvigelser i forhold til vejledende grænseværdi ud fra teknisk/økonomisk redegørelse


MST vejledende vilkår (MST vejl. 5/1984)

Krav til ækvivalent niveau



Supplement (MST vejl. 3/1996 app.)

Hvis den faktiske anvendelse af området er mere støjfølsom end den planlagte anvendelse, er det dog den faktiske anvendelse, der er bestemmende ved fastlæggelse af områdetypen.

Grundlæggende er boliger altid boliger og skal have støjgrænser som sådan, uanset hvor de er placeret.


  • Ekstern støj i byomdannelsesområder (MST vejl. 3/2003 kap. 5)

  • En lang række uddybende bemærkninger:

  • F.eks.

  • Plejehjem og hospitaler er type 4 eller 5.

  • Skoler og daginstitutioner - 45 – 50 dB(A) hele døgnet

  • Hvis et grønt område benyttes som ”ingenmandsland” mellem boliger og industri bør der ikke fastsættes støjgrænser for området.

  • Kontorer, offentlig og privat administration - 50 – 55 dB(A) hele døgnet.


MST vejledende vilkår – Indendørs

NB:

Gælder kun når virksomhed og bolig er i samme bygning (bygningstransmitteret støj)


Love, bekendtgørelser og vejledninger

WWW.Referencelaboratoriet.DK

Spørgsmål og svar

1989-01Referencetidsrum på lørdage og søndage

2000-01Bygningstransmitteret støj i køkkener. Hvor i lejligheden gælder grænseværdierne?

2006-01Beregning af støj fra tog. Hvilke togdata skal benyttes?

2006-02Skal det samlede bidrag fra alle virksomheder i et område overholde de vejledende grænseværdier?

2006-03Hastigheder for tunge og lette køretøjer ved beregning af vejtrafikstøj

2006-04Standardusikkerhed for kildestyrke for facadedele

2006-05Kildestyrke for parkeringsoperation

2006-06Grænseværdi ved boliger for støj fra togtrafik

OSV.

Der er rigtig mange spørgsmål og svar


Usikkerhed og støjgrænser

Eksisterende virksomheder

Iforbindelse med forvaltningen af Miljøbeskyttelsesloven er det et almindeligt princip, at der fra miljømyndig-hedernes side kun foretages indgreb over for en virksomhed, såfremt det med 95% sandsynlighed kan dokumenteres, at der er tale om en overskridelse af den fastlagte støjgrænse.

En støjgrænse betragtes som overskredet, hvis måle-værdien minus ubestemtheden er større end støjgræn-sen. Den sande værdi af virksomhedens bidrag til støjbelastningen er da med 95% sandsynlighed større end støjgrænsen.

Hvis det konstateres, at fastsatte støjgrænser med 95% sandsynlighed er overskredet, bør miljømyndighederne overveje, hvilke reaktioner der skal anvendes.


Usikkerhed og støjgrænser

Konklusioner: Vilkår 40 dB(A)

Måleresultat : 35 dB(A) ± 3 dB

Det kan med sikkerhed konkluderes at virksomheden overholder de fastsatte vilkår

Måleresultat : 45 dB(A) ± 3 dB

Det kan med sikkerhed konkluderes at virksomheden overskrider de fastsatte vilkår

Måleresultat : 41 dB(A) ± 3 dB

Det kan ikke med sikkerhed konkluderes at virksomheden overskrider de fastsatte vilkår.

Orientering fra referencelaboratoriet nr. 29


Usikkerhed og støjgrænser

Planlagte virksomheder og udvidelser

I forbindelse med planlægning af nye virksomheder og udvidelser er det almindelig praksis, at det sandsynliggøres, at virksomheden vil overholde de angivne grænseværdier uden hensyntagen til usikkerheden.


Støjmålinger

  • En støjmåling omfatter væsentligt mere end det at stille et måleudstyr op og aflæse resultater.

    • Målingen skal planlægges således, at de forhold, der måles under, er typiske og svarer til forskrifterne i gældende vejledninger.Der foretages prøveudtagning, hvis resultat afhænger stærkt af virksomhedens driftsforhold, lydudbredelsesvejen (afstand, skærmning, refleksioner m.v.), de meteorologiske forhold (vindretning, vindhastighed og temperaturgradienter) og baggrundsstøjen.

    • En efterfølgende analyse og evt. beregninger skal udføres i nøje overensstemmelse med forskrifter og under hensyntagen til analyseudstyrets begrænsninger.

    • Endelig skal der udfærdiges en rapport, som skal være fyldestgørende, klar og overskuelig. Dårlige og/eller mangelfulde rapporter kan ledes til forkerte sagsafgørelser.


To typer målinger og deres anvendelse

Orienterende støjmåling

Alle støjmålinger, som ikke er udført og rapporteret som ”miljømåling – ekstern støj”, betegnes som orienterende støjmålinger. Orienterende støjmålinger kan ikke tillægges retsgyldighed og anvendes derfor som et foreløbigt vurderingsgrundlag.

Orienterende støjmålinger kan anvendes i forbindelse med periodisk tilsyn og kontrol samt ved en foreløbig vurdering af, om støjbelastningen fra en virksomhed udgør en ikke uvæsentlig forurening eller ulempe for omgivelserne.


To typer målinger og deres anvendelse

Orienterende støjmåling

Giver orienterende støjmåling anledning til at overveje indgreb (påbud eller forbud) over for en virksomhed, skal den orienterende støjmåling i reglen suppleres med en miljømåling.

I enkelte tilfælde kan beslutninger dog træffes på grundlag af orienterende støjmålinger alene. I sådanne tilfælde må der stilles nogle minimumskrav til den orienterende måling, for at den kan udnyttes til formålet.

I modsætning til "Miljømålinger - ekstern støj" må brugerne af orienterende målinger selv sikre, at kvaliteten af en måling og rapport er tilstrækkelig.


To typer målinger og deres anvendelse

“Miljømåling – ekstern støj”

En miljømåling er en måling af ekstern støj, som er udført af et godkendt laboratorium, og som opfylder kravene i den for målingen relevante vejledning fra Miljøstyrelsen, og som er rapporteret på en fyldestgørende måde.

Beslutningen om påbud eller forbud kan som hovedregel kun træffes på grundlag af en miljømåling.


Formål med godkendelsesordningen

Liste over godkendte laboratorier findes via

WWW.MST.DK

Certificeringsordningen skal sikre, at støjmålinger rapporteret som ”miljømåling – ekstern støj” er af en tilstrækkelig kvalitet til, at de kan danne grundlag for afgørelser hos danske decentrale og centrale miljømyndigheder, i Miljøklagenævnet og i sidste instans også i retssager.


Krav til godkendte laboratorier

  • Der stilles følgende krav til godkendte laboratorier:

    • Uvildighed

    • Kvalificeret personale

    • Jævnlig og sporbar kontrol af måleudstyret

    • Tilstrækkeligt måleudstyr til

      • Akustisk kalibrering ved mindst én frekvens

      • Måling af lydtrykniveau

      • Måling af Leq

      • Niveauregistrering

      • Båndoptagelse

      • Smalbåndsfrekvensanalyse

      • Vindmåleudstyr til måling i 10 m højde

    • Rådighed over alle Miljøstyrelsens "støjvejledninger”        


Krav til godkendte laboratorier

  • Der stilles følgende krav til godkendte laboratorier:

    • Mindst 5 "Miljømålinger - ekstern støj" pr. underskriftsberettiget pr. år.

    • Deltagelse i sammenlignende støjmålinger.

    • Målinger udføres efter Miljøstyrelsens vejledninger. 

    • Den certificerede er ansvarlig for, at målinger og rapporter er korrekte og tilstrækkelige.

    • Målingerne skal rapporteres fyldestgørende. Inden et laboratorium godkendes, kontrollerer Reference-laboratoriet, at kravene er opfyldt. Et vigtigt led er vurdering af et antal målerapporter fra ansøgeren.


Godkendt eller orienterende målingKrav til orienterende målinger for at de kan indgå i sagsbehandlingen




Støjberegning og lydeffekt

Kildestyrke

Lydeffekt





St jberegning3
Støjberegning

  • Beregning er den bedste løsning i følgende situationer:

    • Ved højt støjniveau fra uvedkommende støjkilder

    • Ved store afstande til beregningspunkterne

    • Ved ønske om detaljeret kendskab til støjen fra virksomhedens enkelte støjkilder

    • Hvor de meteorologiske forhold gør en immissionsmåling meget vanskelig


St jberegning4
Støjberegning

  • Beregning er den bedste løsning i følgende situationer:

    • Ved mange beregningspunkter i forskellige retninger, eller hvor placeringen af beregningspunkterne ikke ligger fast

    • Ved meget komplicerede driftstider

      HUSK :

      Måling og beregning er ”lige gode”



Lyd

Støj er lyd og lyd er trykbølger i luft.

Da lyd er tryk, måles det i Pascal.

Mindste niveau det menneskelig øre kan opfatte er 0,00002 Pascal (20 μPa) og smertegrænsen ligger omkring 100 Pascal.

Derfor mere praktisk med dB i forhold til 20 μPa.

0,00002 Pa => 0 dB re. 20 μPa

100 Pa => 134 dB re. 20 μPa


Lyd

Arbejdstilsynets grænseværdi

Udendørserhvervsområdehele døgnet

Udendørsboligområdenatperioden

Indendørsboligernatperioden


Lyd

3 dB er en fordobling af støjen

2 dB + 2 dB = 5 dB

Subjektivt skal støjen dæmpes 8 – 10 dB for at det opfattes som en halvering


Lyd

Dæmpning på 3 dB halveret sliddet på øret (arbejdsmiljø)

MEN

Subjektivt skal støjen dæmpes 8 – 10 dB for at det opfattes som en halvering

Den mindste ændring man kan opfatte er ca. 1 dB


Lyd

3 dB er en fordobling af støjen

50 dB + 50 dB = 53 dB

45 dB + 50 dB = 51 dB

40 dB + 50 dB = 50 dB

Hvis forskellen på 2

støjniveauer er større

end 10 dB kan der ses

bort fra det laveste.


Lyd

Frekvens

Det menneskelige øre kan høre lyde med frekvenser fra ca. 20 Hz til 20.000 Hz


Lyd

Frekvens

Øret er ikke lige følsom overfor alle frekvenser, derfor anvendes frekvensvægtning.

Normalt A-vægtning, benævnt dB(A)


Lyd

Tidsvægtning

FAST Midlingstid 250 msek. bruges ved alle grænseværdier i det eksterne miljø og maksimalværdier.SLOW Midlingstid 2 sek.Peak viser det direkte signal


Lyd

Ækvivalentniveau – Leq i dB(A) eller LAeq i dB

Derfor vigtig med integrerende lydtryksmåler


Grundlæggende akustik

Lyd

Lydtryk Leq:

dB re. 20 μPa

Afhængig af

afstand ogomgivelser

Lydeffekt LW:

dB re. 1 pW

Uafhængig af

Afstand ogomgivelser


Lyd

Korrektion for afstand

Punktkilder (virksomhedsstøj)

  • Hvis man fordobler afstanden til støjkilden dæmpes støjen 6 dB på grund af afstanden (fri udbredelse)

    • r = måleafstanden, hvor Laeq er målt

    • R = afstanden støjen ønskes beregnet i

  • Eksempel: Hvis der måles 55 dB(A) i 15 meter, er støjniveauet overslagsmæssigt 43 dB(A) i 60 meters afstand

  • Gælder kun når r og R er større end støjkildens største udstrækning


  • Lyd

    Korrektion for varighed

    • Hvis en støjkilde kun er i drift 50% af referenceperioden dæmpes det korrigerede støjniveau med 3 dB.

    • tdrift er tiden støjkilden med

    • støjniveauet LAeq er i drift

    • Tref – ekstern virksomhedsstøj,

    • normalt

      • 8 timer i dagperioden

      • 1 time i aftenperioden

      • ½ time i natperioden


    Lyd

    Håndregler

    • 3 dB er en fordobling af støjen

    • For punktkilder dæmpes støj med 6 dB når afstanden fordobles

    • Hvis man halvere driftiden dæmpes støjen med 3 dB

    • Stor forskel på lydeffekt og lydtryk, selvom de begge måles i dB


    Lyd

    Tone- og impulstillæg

    I henhold til Miljøstyrelsens vejledning 5/1984 ”Ekstern støj fra virksomheder”


    Fugle

    Lyd

    Fugle

    Biler og by støj

    Toner – slibning

    Biler der dytter

    Toner - sav

    Toner i stationærstøj

    Stationærstøj fra ventilationsanlæg

    Impulser – hammer


    Lyd

    Tone- og impulstillæg

    Alle grænseværdier gælder for det resulterende støjbidrag fra en virksomheden Lr

    Lr = LAeq + Tillæg (altid 5 dB)

    Tillæg:

    Toner – objektiv analyse ved at måle eller subjektivt ved at lytte.

    Impulser - kun subjektivt ved at lytte (man kan støtte sig til objektiv analyse)

    Der kan kun gives ét 5 dB tillæg, selvom der både er toner og impulser i støjen


    Lyd

    Objektiv toneanalyse


    Definitioner
    Definitioner

    • LAeq = Det ækvivalente A-vægtede støjniveau Gennemsnitsværdien, den du måler – kan være forskellig for dag-, aften- og natperioden.

    • Lr = Det resulterende støjniveau Lr = LAeq + tillæg – Det der skal sammenlignes med grænseværdierne Der gives 5 dB tillæg hvis støjen indeholder tydelig hørbare toner eller impulser

    • Lmax = Det maksimale støjniveau Der er krav til det maksimale støjniveau i natperioden

    • LDEN = Day – evening – nightStøjen i aftenperioden tillægges 5 dB og i natperioden 10 dB Bruges til EU-kortlægning, vejtrafikstøj og togstøj, men ikke industri støj


    ad