1 / 36

Introduktion til rehabilitering Rehabiliteringsbegrebet, hvorfor og hvordan? AMU-EPOS

Introduktion til rehabilitering Rehabiliteringsbegrebet, hvorfor og hvordan? AMU-EPOS 16. August 2012. Hans Lund & Jan Sau Johansen Syddansk Universitet Marselisborgcentret. "Rehabilitering er i dag en øget udfordring for sundheds- og socialvæsenet og de fagfolk, som er ansat der."

zack
Download Presentation

Introduktion til rehabilitering Rehabiliteringsbegrebet, hvorfor og hvordan? AMU-EPOS

An Image/Link below is provided (as is) to download presentation Download Policy: Content on the Website is provided to you AS IS for your information and personal use and may not be sold / licensed / shared on other websites without getting consent from its author. Content is provided to you AS IS for your information and personal use only. Download presentation by click this link. While downloading, if for some reason you are not able to download a presentation, the publisher may have deleted the file from their server. During download, if you can't get a presentation, the file might be deleted by the publisher.

E N D

Presentation Transcript


  1. Introduktion til rehabilitering Rehabiliteringsbegrebet, hvorfor og hvordan? AMU-EPOS 16. August 2012 Hans Lund & Jan Sau Johansen Syddansk Universitet Marselisborgcentret

  2. "Rehabilitering er i dag en øget udfordring for sundheds- og socialvæsenet og de fagfolk, som er ansat der." God praksis i den tværgående rehabiliteringsindsats - Et idékatalog KL, Danske Regioner og Indenrigs- og sundhedsministeriet 2011

  3. Rehabiliteringsbegrebets historie "The Great War" Invalide soldater var ikke kun amputerede i fysisk forstand også i forhold til personlig og individuel integritet og i forhold til deres muligheder for social integration

  4. Ludwig Guttmann at Stoke Mandeville • Rehab af paraplegikere • Paralympics • Rehabilitering ved hjælp af sport • Paraplegikere i 1940’erne: typisk overlevelse efter ulykken: 2 år. I dag næsten som befolkningen i øvrigt: rehabilitering!! Bio-medicinsk indfaldsvinkel Hans Lund

  5. Stoke Mandeville Hospital – L Guttmann Hans Lund

  6. Den sociale model 1970’erne: • Borgerrettighedsbevægelser, The Civil Rights Movements • Consumerism: Disabled's ret til at være forbrugere på lige fod med andre, selv bestemme over uddannelse, services og produktvalg • De-medicalisation: fri for "sygeliggørelse" – de ville selv bestemme vilkår, løn osv for deres assistenter • De-institutionalization • Centre for Independent Living ”Det er omgivelserne og holdningerne der gør os funktionsnedsatte”

  7. ICF – den bio-psyko-sociale-model Helbredstilstand eller sygdom Kroppens funktioner og anatomi (KFA) Aktiviteter Deltagelse Omgivelses faktorer Personlige faktorer

  8. Behandling vs. Rehabilitering BEHANDLING Fokus på individet Fokus på diagnose (ICD) Mål er helbredelse, overlevelse REHABILITERING Fokus på person & omgivelser Fokus på funktionsevne (ICF) Mål er selvstændighed, meningsfuldhed og ligeværdighed

  9. Hverdagsrehabilitering er derfor … … at flytte fokus fra individet til individet i sin hverdag.

  10. Den danske hvidbog: ”Rehabilitering er en målrettet og tidsbestemtsamarbejdsproces mellem en borger, pårørende og fagfolk. Formålet er at borgeren, som har eller er i risiko for at få betydelige begrænsninger i sin fysiske, psykiske og/eller sociale funktionsevne, opnår et selvstændigt og meningsfuldt liv. Rehabilitering baseres på borgerens hele livssituation og beslutninger og består af en koordineret, sammenhængende og vidensbaseret indsats.” Ingen international konsensus om en definition af rehabilitering! Meyer, 2011

  11. Ud fra ”Hvidbogens” definition af rehabilitering: • REHABILITERING forskellig fra behandling/genoptræning når det gælder målet med indsatsen: • Behandling har helbredelse som ultimativt mål • Rehabilitering har som ultimativt mål et selvstændigt, meningsfuldt og ligeværdigt liv. • Disse to forskellige foki er afgørende, for det gør hele forskellen for borgerens engagement/deltagelse, for karakteren og målet af de professionelles indsats, den måde vi organiserer os, hvor BEH hhv REHAB foregår, hvordan det skal betales osv

  12. Reha-bilite-ring Sund-heds-frem-me Primær & sekun-dær forebyg-gelse Arbejds- området Uddannelses- området Social- området Tertiær fore-byggel-se Behand-ling Genop-træning Sundheds- området

  13. Rehabiliteringsområder I Tyskland skelner man mellem: • Medicinsk rehabilitering:Tværprofessionel sundhedsfaglig indsats mhp at reducere konsekvenserne af sygdom • Arbejdsrelateret rehabilitering:Støtte til at overkomme sundhedsrelaterede barrierer for deltagelse i arbejdslivet • Social rehabilitering:Støtte til deltagelse i samfundslivet Bundesarbeitsgemeinschaft für Rehabilitation (BAR)

  14. Dilemmaer og udfordringer • Hverdags-rehabilitering eller…(Københavns kommune taler om hverdagstræning! Hverdagsrehabilitering er måske for snæver en forståelse) • Hvordan sikrer vi en helhedstænkning i en travl, praktisk hverdag?(hele personen / borgeren med / tværfaglighed / sammenhængende forløb / snitfladeproblematikken osv) • De professionelles rolle er fundamentalt ny og anderledes ved rehabilitering i forhold til fx sygdoms-behandling. (Når målet er borgerens og ikke det offentliges, vil de professionelle få en anden rolle) • ICF er udviklet indenfor sundhedsområdet men griber alle dimensioner. Kan det bruges også af andre end sundhedsprofessionelle?

  15. Centrale områder i rehabilitering • ICF • Rehabiliteringsforløbet • Samarbejde • Målsætning • Borgerinddragelse

  16. I behandling vil en manglende diagnose eller forkert diagnose betyde forskellen på liv eller død. ”The diagnosis is everything”. I rehabilitering er målet noget helt andet og her er personens/borgerens funktionsevne ”everything”. I mange tilfælde er diagnosen ligegyldig - i andre tilfælde er den vigtig, men aldrig afgørende.

  17. WHO ønskede at understrege den manglende lineære sammenhæng og udviklede i 2001 ICF: Helbredstilstand eller sygdom Kroppens funktioner og anatomi (KFA) Aktiviteter Deltagelse Omgivelses faktorer Personlige faktorer

  18. Komponenterne Funktionsevnenedsættelsen er bestemt af et samspil mellem disse komponenter: Kroppens funktioner og anatomi (KFA) (Impairments) - forandringer, forringelser af kropsdele Aktivitetsbegrænsninger - problemer en person har med at kunne udføre forskellige aktiviteter, som fx ADL, gå, spise osv Deltagelsesbegrænsninger - problemer en person har med at kunne deltage i sociale sammenhænge, som fx arbejde, samvær med andre osv Omgivelses faktorer - Fysiske, sociale eller holdningsmæssige barrierer i omgivelserne for at fungere Personlige faktorer - den enkelte persons forudsætninger, preferencer, sociale baggrund osv osv

  19. Formål med ICF At skabe et videnskabeligt grundlag for forståelse og undersøgelse af helbred At tilvejebringe fælles terminologi til beskrivelse af helbred og helbredsrelaterede funktionstilstande for at forbedre kommunikation At skabe grundlag for tværfagligt samarbejde omkring indsatsområder for personer med funktionsnedsættelser At gøre det muligt at sammenligne data på tværs At give et systematiseret kodesæt til sundhedsinformationssystemer

  20. Anvendelse af ICF Som en begrebslig model i behandling og rehabilitering, faglig og tværfaglig kommunikation, forskning osv Klassifikation - fx er SKS (SST) og Funktionsevnemetoden (Socialmin) inspireret af ICF. Det tværfaglige team arbejder ud fra samme overordnede forståelsesramme og terminologi Visitationsark, statusark, epikriseark m.m. kan opbygges over samme forståelsesramme og terminologi Fokus på at udnytte borgerens muligheder for at genoptage en værdig tilværelse, klare sociale roller og forpligtelser i samfundet At sætte brugerens mål, personlighed og liv i centrum - ikke sygdommen og dens begrænsninger

  21. OPSUMMERING ICF har givet professionelle og borgere et nyt begrebsapparat der understreger betydningen af at skelne mellem funktionsevne og diagnose. Som begreb/model har ICF haft enorm betydning. I mindre grad som klassifikationssystem Slet ikke som målemetode

  22. Rehabiliteringsforløbet

  23. Efter DT Wade, ClinRehab, 2005: Identifikation af rehab. behov Rehab-team Målsætning Ny vurdering Evaluering Tiltag Interventioner Rehabiliterings forløbet Afslutning

  24. Samarbejde Teamwork Tværfaglighed

  25. ”Samarbejde er ikke en relation mellem forskellige fag, roller eller professioner, men noget, der foregår mellem mennesker med forskellig kundskab om virkeligheden.” K Lauvås & P Lauvås 2006

  26. I sammenhæng med rehabilitering vil behovet for at alle aspekter af et menneskes liv og behov tilgodeses betyde at man er nødt til at organisere og strukturere samarbejdet mellem sektorer (primær/sekundær), forvaltninger (sundhed, social, uddannelse, job), faggrupper (sundheds- eller socialt personale): Tværfagligt samarbejde Team Care mv

  27. Definition af tværfagligt samarbejde: „en form for teamarbejde, som tilstræber en helhedsorienteret tilgang for at nå et fælles mål“ Bredland 2002 „en gruppe personer med bestemt faglig træning, som arbejder sammen mod et fælles mål, idet de udfører forskellige og komplementære bidrag til en patientcentreret indsats“ Leathard 1994

  28. Multidisciplinært samarbejde Interdisciplinært samarbejde Transdisciplinært samarbejde Fælles mål og koordinering. Stort krav at lade borgeren sidde i midten af alle de faggrupper. Samarbejdet med borgeren foregår gennem en mellemperson Typisk manglende koordinering – ”den ene hånd ved ikke hvad den anden gør”

  29. Målsætning i rehabilitering

  30. To karakteristika ved målsætning i rehabilitering: Et mål er en intention om en fremtidig status – dvs. en forandring fra den nuværende. Et mål refererer til den forventede effekt af en indsats/tiltag/intervention

  31. Hvorfor opstille mål: Et eksplicit mål vil påvirke en persons adfærd (øget motivation) Et eksplicit mål vil betyde at alle involverede arbejder i samme retning Et eksplicit mål gør det muligt at evaluere om målet er nået eller ikke (gør indsatsen en forskel?) Et eksplicit mål hjælper borgeren til at overkomme angst og/eller forøge forståelsen for hvor langt vedkommende kan komme i rehabiliteringen

  32. Brugerinddragelse inspireret af Elisabeth Kampman

  33. Brugerinddragelse • Betyder ikke beslutningsret, men krav på henholdsvis indflydelse (at sige sin mening, blive lyttet til, og forsøge at påvirke dem, der har retten til at beslutte) og inddragelse. • Brugerinddragelse er en ret til at blive inddraget i beslutningsprocesser i relation til ydelser efter Servicelovens bestemmelser. • Denne ret forpligter myndighederne til at sikre, at borgeren har indflydelse på karakteren og tilrettelæggelsen af de ydelser, som vedrører ham selv.

  34. Selvbestemmelse og medbestemmelse • Selvbestemmelse er retten til at bestemme over sig selv og sit eget liv. En ret med frihed til at forme sit liv i overensstemmelse med de ønsker og behov man har. • Medbestemmelse er også en ret til at bestemme, men her er retten delt med andre, og der skal typisk forhandles og indgås kompromisser. • I den private arena bestemmer man selv, om man vil dele sin beslutningsret med andre • I fælles arenaer deles beslutningsretten med andre. Det kan for eksempel gøre sig gældende i bofællesskaber, i foreninger mv. • Medbestemmelsen kan udøves både direkte og indirekte. Direkte ved personlig deltagelse i selvvalgte fællesskaber, for eksempel som medlem af beboerråd, brugerråd, foreningsbestyrelser m.v. Indirekte via det repræsentative system, eksempelvis ved at afgive stemme ved diverse valg.

  35. Relationer mellem den enkelte og offentlige organisationer • Forbruger: kan vælge ydelser fra og søge ydelsen andetsteds • Klient: er afhængig af ydelsen – kan forsøge at gøre sin indflydelse gældende • Bruger: midt imellem?

  36. ... tilbage til hvidbogens definition • Rehabilitering er en …. samarbejdsproces mellem en borger, pårørende og fagfolk • Formålet er, at borgeren …..opnår et selvstændigt og meningsfuldt liv • Rehabilitering baseres på borgerens hele livssituation og beslutninger

More Related