Vagn lundsteen direkt r bl
This presentation is the property of its rightful owner.
Sponsored Links
1 / 23

Vagn Lundsteen, direktør, BL PowerPoint PPT Presentation


  • 74 Views
  • Uploaded on
  • Presentation posted in: General

Hvad skal der til, for at Danmark lever op til EU’s minimumskrav for lovlige vandplaner? . Vagn Lundsteen, direktør, BL. Fiskevandsdirektivet. 1.udgave 1978. 2.udgave 2006 gældende til 22. dec.2013 Artikel 6 a): parametre

Download Presentation

Vagn Lundsteen, direktør, BL

An Image/Link below is provided (as is) to download presentation

Download Policy: Content on the Website is provided to you AS IS for your information and personal use and may not be sold / licensed / shared on other websites without getting consent from its author.While downloading, if for some reason you are not able to download a presentation, the publisher may have deleted the file from their server.


- - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - E N D - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - -

Presentation Transcript


Vagn lundsteen direkt r bl

Hvad skal der til, for at Danmark lever op til EU’s minimumskrav for lovlige vandplaner?

Vagn Lundsteen, direktør, BL


Fiskevandsdirektivet

Fiskevandsdirektivet

  • 1.udgave 1978. 2.udgave 2006

  • gældende til 22. dec.2013

  • Artikel 6 a): parametre

  • pH, BI5, fosfor, nitrit, ammoniak, ammonium, chlor, zink, kobber, temp., ilt, opslemmede stoffer, phenoler, kulbrinter,

  • Hov hvor er nitrat?

  • Fiskevandsdirektivet er målrettet mod spildevand

  • Landbrugets nitrat ses ikke som noget problem for fiskevand.

  • I stedet for at anvende de rigtige parametre opfandt Miljøministeriet sine egne, ellers kunne man ikke ”ramme” landbruget.

  • Dansk Vandløbs Fauna Indeks (DVFI)

  • Her kunne man tælle/måle/vurdere det som man fandt passende

  • Det var et voldsomt bedrag over for politikerne

  • - og de slap godt fra det, med landbrugets accept.


Foresp rgsel til kommissionen fra mep niels busk v 2006

Forespørgsel til Kommissionenfra MEP Niels Busk (V) 2006

  • Om: Direktiv 78/­659/­EØF — fiskevandsdirektivet Svar  Jeg retter henvendelse til Kommissionen for at forelægge følgende spørgsmål vedrørende den danske regerings gennemførelse af direktiv 78/­659/­EØF — fiskevandsdirektivet:

  • 1. Er Kommissionen enig i, at fiskevandsdirektivets parametre som angivet i bilag 1 til direktivet — på trods af indholdet af direktivets artikel 7, stk. 3 — ikke finder anvendelse i en situation, hvor en national myndighed skrider ind over for en forurenende virksomhed?

  • 2. Finder Kommissionen, at fiskevandsdirektivets fastsættelse af mindstekrav udelukker, at et medlemsland kan fravige samtlige af direktivets parametre og i stedet anvende et andet, uanset om dette måtte være strengere end direktivets parametre?

  • 3. Finder Kommissionen, at et medlemslands fastsættelse af parametre, der ikke er fastsat i fiskevandsdirektivet og bilag 1 hertil, forudsætter, at medlemsstaten dokumenterer, at disse parametre er strengere?

  • 4. Finder Kommissionen, at det er lovligt i forhold til fiskevandsdirektivet, hvis et medlemsland fravælger brugen af de i direktivets bilag 1 nævnte parametre og erstatter dem med et andet, der ikke er nævnt i fiskevandsdirektivet eller bilaget hertil, blot der ikke herved opstår en situation, hvor medlemsstaten systematisk tillader forureningspåvirkning i et sådant omfang, at medlemsstaten ikke kan overholde de målsætninger, som medlemsstaten har fastsat efter artikel 3?

  • 5. Mener Kommissionen generelt, at en medlemsstat kan fravige et direktiv, blot der ikke herved sker en systematisk tilsidesættelse af direktivets målsætninger?


Svar p kommissionens vegne fra stavros dimas

Svar på Kommissionens vegne fra StavrosDimas

  • 1. Kvalitetskravene i Rådets direktiv 78/­659/­EØF(1) (artikel 3 og bilag I, som er sendt direkte til det ærede medlem og Parlamentets sekretariat) gælder for alle udpegede fiskevande. Hvor kravene ikke er opfyldt, skal der opstilles og gennemføres programmer (artikel 5) (for at begrænse forureningen og opfylde kravene).

  • 2., 3. og 4. Direktivet opererer ikke med nogen substitution (erstatning) af de parametre, der er fastsat i bilag I. Samtidig kan medlemsstaterne dog fastsætte strengere krav end dem, der er indeholdt i bilag I, og kan fastsætte yderligere parametre.

  • Rådets direktiv 78/­659/­EØF vil blive ophævet: EU­lovgivningen for beskyttelse af vandmiljøet er blevet udvidet meget med rammedirektivet om vand(2), og et af direktivets punkter er at strømline lovgivning i tråd med principperne for bedre regulering. Som følge heraf er syv lovgivningselementer fra 1970'erne og 1980'erne nu integreret i direktiv 2000/­60/­EF og vil blive ophævet trin for trin. Rådets direktiv 78/­659/­EØF ophæves med virkning fra den 22. december 2013.

  • 5. Indtil Rådets direktiv 78/­659/­EØF ophæves pr. 22. december 2013, er det fortsat gældende og skal overholdes frem til denne dato.


Vandplanerne er oph vet hvad skal der til f r de bliver lovlige

Vandplanerne er ophævet- hvad skal der til før de bliver lovlige?

  • Der skal laves en forudsat basisanalyse i overensstemmelse med direktivet.

  • Det er pålagt medlemsstaterne at finde et godt økologisk potentiale for sin reguleringsindsats,

  • - MEN under hensyn til de omkostninger og tab af værdier det evt. vil medføre.

  • Danmark har undladt at foretage en sådan afvejning, jf. bl.a. direktivets artikel 5 og 9, samt af Kommissionens åbningsskrivelse af 13. november 2007 til Udenrigsministeriet.

  • Afvejningen skal sikre, at de negative konsekvenser socioøkonomisk og virksomhedsøkonomisk ved regulering ikke overstiger hvad der indvindes ved reguleringerne.


Hvad skal der til for at undg en ny retssag

Hvad skal der til for at undgå en ny retssag?

  • Klassifikation og udpegning af vandløb skal hvile på korrekte definitioner i forhold til direktivets krav.

  • Beregning af konsekvenser skal beregnes inden klassificering

  • Den nuværende klassifikation skaber urimelige økonomiske belastninger og dermed konkurrenceforvridning for danske landmænd, jf. bl.a. Journal of EnviromentalLaw 22:2 (2010), p. 197 - 221


Danmark skal anerkende dr ning

Danmark skal anerkende dræning

  • Danmark skal anerkende direktivets definition af bl.a. ’bæredygtig menneskelig udviklingsaktivitet’ som bl.a. omfatter landbrugsmæssig dræning.

  • Danmark må ikke medtage stærkt modificerede vandløb og kunstige vandløb i sin reguleringsindsats

  • Nødvendig dræning må ikke forhindres. Dette fremgår bl.a. af direktivets artikel 4 og Kommissionens Guidancedocument no. 2 ”Identification of Water Bodies”.


Bevidst fejlagtig overs ttelse

Bevidst fejlagtig oversættelse

  • Direktivet forudsætter forinden regulering en analyse af vandanvendelse i det enkelte medlemsland.

  • Danmarks definitioner af direktivets udtryk ’water services’ er for snæver jf. direktivets artikel 2 og 9, hvilket Kommissionen tilsvarende har meddelt Danmark.

  • Kommissionen finder, at Danmark på denne baggrund ikke gennemfører direktivets artikel 5 korrekt. Dette fremgår af Kommissionens åbningsskrivelse af 13. november 2007 til Udenrigsministeriet.


Hvad g r man i tyskland

Hvad gør man i Tyskland?

  • Slesvig Holsten 72 % landbrugsland DK 62 %

  • 90 % modificerede eller kunstige vandløb

  • Kvælstofnormer 30-60 % over de danske

  • Ingen krav om:

    • Randzoner

    • Efterafgrøder

    • Såtid

    • Afgrøder

    • Jordbehandling

    • Nedfældning af gylle

    • M.m.m.


Det kan man ikke se p kv lstof i vandl b d dk

Det kan man ikke se på kvælstof i vandløb D/DK

Kilde: Naturstyrelsen og LandesamtfürLandwirtsschaft, Umwelt und ländlicheRäume des landes


Alle vandl b nitrat kommer fra landbrug resten kommer fra bl a spildevand

Alle vandløbnitrat kommer fra landbrug, resten kommer fra bl.a. spildevand


Nedsat nitrat medf rer faldende ilt

Nedsat nitrat medfører faldende ilt

Kilde: Naturstyrelsen


Hvad med fjordene

Hvad med fjordene?

Kilde: Eurostat, Naturstyrelsen og DCE


F devareministeren

Fødevareministeren

  • ’Vandløbene har det fint, - det er i fjordene problemerne er!’

  • Skal vi så ikke løse problemerne der?

  • Ved at løse problemerne i fjordene, løser vi også fortidens synder.

  • Det gør vi ikke ved at lave indsatsen på land - det ta’r alt for lang tid.


M ls tning i vandplanerne

Målsætning i vandplanerne

  • 9.000 tons kvælstof inden 2015

  • + minimum 10.000 tons inden 2027

  • Fosfor – 190 tons

  • Tilstanden i vandløb og søer skal forbedres ved at reducere forurening fra punktkilder, herunder renseanlæg, regnbetingede overløb, spredt bebyggelse og akvakultur.

  • God økologisk tilstand i vandløbene

  • Det er ikke landbruget der medfører dårlig økologisk tilstand

  • Det er miljøfremmede stoffer fra industrien og husholdningerne


Reduktion af kv lstof

Reduktion af kvælstof


Vandmilj og natur 2011

Vandmiljø og natur 2011


Ops ttende virkning

Opsættende virkning

Opsættende virkning er lig med pause.

Nyeste eksempel

EU-dom fra i mandags (sag C-416/10): præmis 107:

”Det fremgår desuden af fast retspraksis, at en national domstol, der har fået forelagt en tvist, som skal afgøres efter EU-retten, skal kunne træffe foreløbige forholdsregler med henblik på at sikre den fulde virkning af den retsafgørelse, der skal træffes om eksistensen af de rettigheder, der påberåbes i henhold til EU-retten […]”.


2 eksempel

2. eksempel

Kendelse fra Sø- og Handelsretten vedr. Hellers Yachtværft:

”… Efter det fremlagte regnskab samt de afgivne forklaringer finder retten henset til den særlige situation, som Hellers er i med hensyn til bankforbindelse, samt de foretagne pantsætninger, at det ikke vil være muligt at foretage ekstraordinære realisationer uden, at provenuet må forventes at skulle indbetales til panthaverne. Når henses til at der er tale om en sæsonvirksomhed, finder retten, at selskabets likviditet heller ikke gør det muligt at betale kravet uden, at det vil medføre en sådan situation, at selskabet vil være i betydelig risiko for at lide uoprettelig skade.

Da Konkurrencerådets afgørelse ikke har betydning for en større kreds, må hensynet til Hellers økonomiske og forretningsmæssige situation vægtes tungere end de almene hensyn.

Retten finder på denne baggrund, at betingelserne for at tillægge opsættende virkning er opfyldt, hvorfor Hellers begæring herom tages til følge. …”


3 eksempel

3. eksempel

Højesterets kendelse fra 2000:


Randzoneloven

Randzoneloven

  • Teknisk set er loven gyldig – ja, det er vi enige om

  • Men uden kompensation – ingen krav om randzoner!

  • Støtten er afhængig af gyldige vandplaner, som ikke findes. Først ved gyldige vandplaner vil den danske regering kunne søge om en støtteordning.

  • Af forarbejderne til randzoneloven fremgår: ”En sådan støtteordning kræver EU kommissionens godkendelse og kan først indføres, når de endelige statslige vandplaner foreligger, og når der foreligger et detaljeret kortgrundlag, som kan danne grundlag for støtteordningen.”

  • Myndighederne har købt arealerne med en ’gummicheck’ – tror vi på, at de nu kan finde pengene på en anden måde?

  • Landbrug og Fødevarer ønsker at fastholde randzoneloven, - ellers er der ikke kompensation til de som har lagt randzoner ud?


Lad os sl fast at

Lad os slå fast at:

  • Hvis staten kommer med de samme vandplaner, som dem, der er blevet underkendt, vil BL stævne igen.

  • Vandmiljø skal forbedres i fjordene, hvor problemer findes

  • Randzoneloven er ikke lovlig

  • Vi er sikre på, at vi får opsættende virkning i gødningssagen

  • Vi har allerede opnået kvælstofmål i vandplanerne for første periode

  • Kvælstofnormer skal væk og erstattes af ligevægtsprincippet og godt landmandskab

  • Der er ikke faglig basis for virkemidler, - de skal fjernes

  • Viden bygger på fakta, - fakta er ikke til forhandling

  • Hvis fakta forhandles, får man med Bæredygtigt Landbrug at bestille

  • De der har ret – får ret!


  • Login