Biblioteksbaserede medborgercentre – potentialer, resultater og konsolideringstrategier

1. Biblioteksbaserede medborgercentre – potentialer, resultater og konsolideringstrategier Kristian Delica, kdelica@ruc.dk, Evaluator og ph.d. studerende Plan, By og Proces, ENSPAC, RUC

2. Oplæggets struktur • Introduktion • Aktuelle udfordringer • Potentialer • Resultater og erfaringer • Konsolideringstrategier

3. Aktuelle udfordringer – en prisme • Strukturelle udfordringer for: • Bibliotekssektoren • De udsatte boligområder • Den ’traditionelle’ socialforvaltning • Det boligsociale arbejde • Den frivillige sektor/civilsamfund

4. Potentialet: En institutionel ramme om socio-kulturel innovation i udsatte boligområder • Arbejder med borgernes ’sociale og kulturelle behov’ på tværs af: • Faggrænser og i partnerskaber • Sektorer og forvaltningssøjler • Skala – område, by, region, stat • Arbejder kognitivt/symbolsk med ændring af områdernes ’territorielle stigma’ • Innovation i sociale relationer • At være detektiv og advokat i et kompliceret/fragmenteret offentligt system(se Delica 2011)

5. Resultater 1 Set fra bibliotekssektoren: • Projektet åbner bibliotekets fysiske rammer, skaber øget interesse og flere kunder i butikken • De biblioteksbaserede medborgercentre er en udvikling af og en udfordring for det klassiske biblioteksarbejde (fx via partnerskaber) • Mange aktiviteter har synergieffekter( ’Nu læser jeg også bøger’…) • Øget informationskompentence (fx adgang til it) • Platform for læring, kreativitet og performance

6. Resultater 2 Set fra boligområdet/den sociale forvaltning: • Det biblioteksbaserede medborgercenterarbejde bidrager til kapacitetsopbygning i lokalområdet • Det bidrager til at ’linke’ ellers adskilte initiativer og indsatser lokalområdet (og i den offentlige sektor) • Hjælper borgere med ’nederlagsfortællinger’ i bagagen videre • Uvildig/anonym hverdagsrådgivning • Medarbejderne er både detektiver og advokater (én mulig strategi i det daglige arbejde) • Fremskudt indsats – at nå ud til folk…

7. Resultater 3 I relation til det boligsociale arbejde og de frivillige: • Der er etableret i nyt mulighedsskabende rum (en innovativ platform), der (potentielt) linker forskellige indsatser • Et fast samlings- og holdepunkt for frivillige • En åbning af området over for omverdenen via fx læringsaktiviteter (symbolsk/kognitivt arbejde med territoriel stigma)

8. Konsolideringsstrategier 1 – interne strategier • Det er fortsat en udfordring at definerer en profil – videreførelse af projektet kræver en klar profil • Det er en udfordring af få alle medarbejdere engageret i projektet – det kan være nødvendigt • Om at trække (flere) aktiviteter ind i huset vs. aktivt udadgående arbejde • Medborgercentrene udvikler sig generelt meget i takt/samspil med samarbejdspartnere

9. Konsolideringsstrategier 2 – ud ad til i bolig/lokalområdet At være kompas for/over lokalområdet: • Facilitering/koordinering/’linking’ • Frivillige • Foreningsliv • Partnerskabelse • For borgeren: ’Mellemrum’ mellem kommunale og boligsociale indsatser (jf. Jensen, Andersen og Højring 2010)

10. Konsolideringsstrategier 3 –ud ad til i bolig/lokalområdet… • Generelt medvirke til at øge områdets institutionelle kapacitet • At være ét stabilt punkt i et område præget af ’løst koblede’ relationer, indsatser og institutioner • Forstærker og cementerer allerede etablerede netværksrelationer • Faciliterer og tager initiativ til nye partnerskaber • At blive en del af/skrevet ind i helhedsplanerne

11. Konsolideringsstrategier 4 – op ad til i det kommunale system • Brug ’hårde’ og ’bløde’ data strategisk, synliggør effekterne, fx: • Udlån og besøgstal • Netværksmatrix – partnerskaber! • Solstrålehistorier: Hvordan hjælpes borgerne videre med alt fra ’kulturel oplysning’ til navigering i en kompleks offentlig sektor

12. Perspektiver • Fang de aktuelle strømme (ny regering, ny kulturminister – nye muligheder?) og brug disse taktisk: • ’Medborgerskab i Danmark’: Lokale foreningssekretariater fx ”forankret i medborgercentre” (s.185) • Deltagelse i/lægge hus til uddannelsen af ’frivilligledere’ (som bydelsmødreprojekterne) (s.192) • Den strategiske placering af institutioner ”i områder hvor der er behov for en styrket indsats [vil] potentielt medvirke til, at institutionerne i højere grad opretter behovsorienterede tilbud og dermed formår at inddrage grupper, som ellers ikke deltager i tilbuddene” (s.200) • Medborgercentrene kunne deltage i ’styringsdialogen’ mellem kommunen og den boligsociale indsats (jf. CFBU 2010:33) og være med i evt. ’permanente enheder’ til organisering af helhedsplansarbejdet (jf. anbefalinger fra CFBU 2010:8) • Regeringsgrundlaget: ”…det et mål for regeringen, at endnu flere borgere kommer i kontakt med kulturelle institutioner. Regeringen vil i samspil med de kulturelle institutioner udarbejde en fokuseret strategi herfor” (Regeringen 2011:70).

13. Referencer • CFBU (2010): Tid nok til varige forandringer? Ufordringer ved tidsafgrænsninger af boligsociale indsatser. www.cfbu.dk. • Delica, Kristian (2011): Social innovation og områdebaserede indsatser – mod en kritisk socialvidenskab om innovation. I Kristensen & Voxted (red.): Innovation og entreprenørskab. Hans Reitzels forlag. • Højgaard mfl (2010): Boligsocialt arbejde – et historisk overblik. Uden for nummer, nr. 20, 11. årg. • Integrationsministeriet (2011): Medborgerskab i Danmark. Regeringens arbejdsgruppe for bedre integration. • Regeringen (2011): Et Danmark der står sammen. Regeringsgrundlag oktober 2011