1 / 32

Strukturel forebyggelse - et nyt paradigme? - Hvad vil danskerne og hvor blev pædagogikken af?

Strukturel forebyggelse - et nyt paradigme? - Hvad vil danskerne og hvor blev pædagogikken af?. Sundhedspædagogik som udgangspunkt Den pædagogiske apparat-fejl model Hvad tænker danskerne – refleksioner over en undersøgelse Strukturel forebyggelse og pædagogik – en mulig kobling?

wyome
Download Presentation

Strukturel forebyggelse - et nyt paradigme? - Hvad vil danskerne og hvor blev pædagogikken af?

An Image/Link below is provided (as is) to download presentation Download Policy: Content on the Website is provided to you AS IS for your information and personal use and may not be sold / licensed / shared on other websites without getting consent from its author. Content is provided to you AS IS for your information and personal use only. Download presentation by click this link. While downloading, if for some reason you are not able to download a presentation, the publisher may have deleted the file from their server. During download, if you can't get a presentation, the file might be deleted by the publisher.

E N D

Presentation Transcript


  1. Strukturel forebyggelse - et nyt paradigme?- Hvad vil danskerne og hvor blev pædagogikken af? • Sundhedspædagogik som udgangspunkt • Den pædagogiske apparat-fejl model • Hvad tænker danskerne – refleksioner over en undersøgelse • Strukturel forebyggelse og pædagogik • – en mulig kobling? • – en nødvendig kobling? • Udfordringer for fremtidens forskning og udvikling Bjarne Bruun Jensen (bjbj@dpu.dk) Professor, programleder Forskningsprogram for Miljø- og Sundhedspædagogik

  2. Sundhedspædagogisk approach • Beskæftiger sig med sundhedsforhold, og: • … sigter mod fremme af sundhed • … via målgruppens individuelle og fælles handlinger • … der igangsættes på baggrund af handlekompetence • … der udvikles i dialog med en professionel • … fra fx DPU’s masteruddannelse i sundhedspædagogik

  3. Andre tilgange til sundhedspædagogik • Sundhedspædagogik: • ”I sundhedspædagogisk perspektiv er livsstilen imidlertid mål for indsatsen. Traditionelt fokuseres på fem livsstilsområder: tobak, alkohol, kost og motion, svær overvægt og trafikulykker” (Glinsvad, 2006)

  4. Andre tilgange til sundhedspædagogik • Om Sundhedspædagogik • ”Målgruppen bevidstgøres i den sundheds­pædagogiske proces om det personlige ansvar for en sund livsstil og om livsvilkårenes indflydelse på sundheden.” (Komiteen for Sundhedsoplysning, 1993) • bevidstgøres i den sundheds­pædagogiske proces om: • det personlige ansvar for en sund livsstil • om livsvilkårenes indflydelse på sundheden

  5. Positive og brede sundhedsbegreb

  6. Den pædagogiske ’apparat-fejl’ model

  7. Handlingsorienteret sundhedsbegreb

  8. Ottawa-chartret om Sundhedsfremme (WHO1986) • Den proces, som gør mennesker i stand til: • - at være herre over og forbedre deres sundhedstilstand • - at være i stand til at identificere og realisere mål • - at ændre eller at kunne klare omverdenen

  9. (Raphael, 2000) Ten Tips for Better Health (UK) • Don’t smoke. If you can, stop. If you can’t, cut down • Follow a balanced diet with plenty of fruit and vegetables • Keep physically active • Manage stress • If you drink alcohol, do so in moderation • Cover up in sun, and protect children from sunburn • Practice safer sex • Take up cancer screening opportunities • Be safe on the roads: follow the Highway Code • Learn the First Aid ABC – airways, breathing, circulation

  10. Ten Alternative Tips for Better Health (D. Gordon, Bristol Univ.) • Don’t be poor. If you can, stop. If you can’t, try not to be poor for too long • Don’t have poor parents • Own a car • Don’t work in a stressful, low-paid manual job • Don’t live in damp, low-quality housing • Be able to afford to go on a foreign holiday and sunbathe • Practice not loosing your job and don’t become unemployed • Take up all benefits you are entitled to, if you are unemployed, retired or sick or disabled • Don’t live next to a busy major road or near a polluting factory • Learn how to fill in the complex housing benefit/asylum application forms before you become homeless and destitute

  11. Sundhedspædagogiske kernebegreber • Handlekompetence – mere end blot adfærd og livsstil • Viden og indsigt • Engagement • Visioner • Handleerfaringer • Sociale færdigheder • Sundhedsbegreb – positivt og bredt (fx mad og bevægelse) • Deltagelse – dialog, ikke ’bottom up’ • Handling – fælles og individuelle, rettet mod livsstil og levevilkår

  12. Handlinger, der fremmer sundhed • A. En handling er en aktivitet som: • 1. målgruppen selv har været med til at beslutte at sætte i gang • 2. retter sig mod at skabe sundhedsfremmende forandring • B. Handlinger kan enten være individuelle eller fælles • C. Fælles handlinger dækker over, at de deltagende individer har fælles forståelse og fælles mål (og ikke at nødvendigvis at de udføres på samme tid eller sted!) • D. Individuelle og fælles handlinger kan rette sig mod forandringer af både livsstil og levevilkår • E. Handlinger er både forudsætning for og produkt af udvikling af handlekompetence • F. Handlekompetence kræver handlerum for at ”udløse” handling

  13. Følgende bidrager til at udvikle Ejerskab og Handlekompetence • Ægte deltagelse (men i dialog med en professionel) • Egne handlinger (men som integrerede elementer) • Alle socio-økonomiske grupper og alle aldersgrupper vinder ved et deltager- og handlingsorienteret approach (men forskellige typer af støtte nødvendigt)

  14. Hvad siger danskerne? • Det gode liv prioriteres over det sunde liv, også selvom det betyder et kortere liv • Danskerne mener, at de selv – og familien – har hovedansvaret for sundheden • Danskerne vurderer, at det at undgå stress og have gode venner er nogenlunde lige så vigtigt for sundheden, som at motionere og spise sundt

  15. Hvad siger danskerne?

  16. Hvad siger danskerne? • Det gode liv prioriteres over det sunde liv, også selvom det betyder et kortere liv • Danskerne mener, at de selv – og familien – har hovedansvaret for sundheden • Danskerne vurderer, at det at undgå stress og have gode venner er nogenlunde lige så vigtigt for sundheden, som at motionere og spise sundt • De fleste mener, at det offentliges indgreb let ender i formynderi • Offentlige indgreb vurderes som de mindst effektfulde

  17. Hvad siger danskerne?

  18. Hvad siger danskerne? • Det gode liv prioriteres over det sunde liv, også selvom det betyder et kortere liv • Danskerne mener, at de selv – og familien – har hovedansvaret for sundheden • Danskerne vurderer, at det at undgå stress og have gode venner er nogenlunde lige så vigtigt for sundheden, som at motionere og spise sundt • De fleste mener, at det offentliges indgreb let ender i formynderi • Offentlige indgreb vurderes som de mindst effektfulde • De fleste mener, at der er for lidt tolerance over for folk, der er overvægtige • Alkoholikere og overvægtige må ikke sættes nederst på ventelisterne • Vigtigste barrierer i hverdagen er stress og fristelser

  19. Hvad siger danskerne? • Konklusion: • Det offentlige må øge befolkningens handlerum, bl.a. ved at nedsætte risikoen for stress. • I befolkningen er der et godt udgangspunkt for at udvikle handlekompetence (stort ønske om ’selvkontrol’). • Et stort sundhedspædagogisk mulighedsrum! • Et etisk og solidarisk forankret sundhedsbegreb

  20. Metoden • Som man spørger får man svar!

  21. Metoden • Sundhedsbegreb: Individuelt, sygdomsorienteret, KRAM-orienteret • Handle- og ansvarsbegreb: individualistisk. • Det personlige ansvar belyses, men det fælles ansvar belyses ikke.

  22. ”Sund hele livet” - sundhedsbegreber • ”Sundhed skabes i et samspil mellem den enkelte, familien og de små og store netværk og fællesskaber ... Og sundhed skabes af vore levekår og af rammerne for vores liv, fx boligforhold, arbejdsforhold, det ydre miljø…” (Regeringen 2002. Sund hele Livet, s.7).

  23. Individuel/fælles handling1.800 unge på 13 år. HBSC-data (Jensen, 2001) • “Som enkeltperson kan du ikke forbedre sundheden – du er nødt til at samarbejde med andre”: • Helt enig/enig • Hverken enig eller uenig • Helt uenig/uenig

  24. Individuel/fælles handling1.800 unge på 13 år. HBSC-data (Jensen, 2001) • “Som enkeltperson kan du ikke forbedre sundheden – du er nødt til at samarbejde med andre”: • Helt enig/enig 65% • Hverken enig eller uenig 25% • Helt uenig/uenig 10%

  25. Metoden • Sundhedsbegreb: Individuelt, sygdomsorienteret, KRAM-orienteret • Handle- og ansvarsbegreb: individualistisk. • Det personlige ansvar belyses, men det fælles ansvar belyses ikke. • Der opstilles gennem spørgsmålene en dikotomi mellem den ’enkelte borgers ansvar’ og ’samfundets ansvar’ – er den tidssvarende? • Er undersøgelsen tilrettelagt ud fra et bestemt demokratisyn og et bestemt syn på statens rolle?

  26. Hvad siger danskerne?

  27. Metoden • Sundhedsbegreb: Individuelt, sygdomsorienteret, KRAM-orienteret • Handle- og ansvarsbegreb: individualistisk • Det personlige ansvar belyses, men det fælles ansvar belyses ikke. • Der opstilles gennem spørgsmålene en dikotomi mellem den ’enkelte borgers ansvar’ og ’samfundets ansvar’ – er den tidssvarende? • Er undersøgelsen tilrettelagt ud fra et bestemt demokratisyn og et bestemt syn på statens rolle? • Frafaldsanalyse (svarprocent 58%) • Er det de sundhedsmotiverede – de frelste – der svarer?

  28. Sygdoms byrde Individ Samfund

  29. Hvorfor virker ”KRAM” ikke? • Der skal tales med flere end man kan overkomme • Det virker kun på folk i den periode man rådgiver om livsstilen • Kræver en massiv vedvarende indsats

  30. Ændring i livsstil(effekt af individuel intervention) Intervention ophører

  31. Forebyggelse Biologi-ske mål Gener og opvækst Sociale forhold Livsstil Kronisk sygdom KRAM Helbred Levevilkår

  32. ”Gå-hjem budskabet” • Lyt til paradigmeskiftet og sælg ”sundhedsbusserne” • Etabler mindst et stærkt forskningsmiljø i hver region • Læg langsigtede planer for strukturelle ændringer => mere bevægelse, sundere kost, mindre alkohol • Inddrag forskerne i denne proces • I mellemtiden kan I score stor gevinst på rygeområdet ved at stramme op på rygeloven lokalt og ansæt en rygestopinstruktør

More Related