Statistikkens rolle som grundlag for politiske beslutninger

1. Statistikkensrollesomgrundlag for politiskebeslutninger Jørgen Elmeskov Indlægved NØF’s konferencepåKoldingfjord, 10.-11. januar 2014

2. Statistikkens og datas rolle • Evidens-baseret politik er at foretrække og den bagved liggende analyse kræver gode data og statistik • Mit fokus her er på data og statistik • Specielt emner der har været vigtige i mine første tre måneder på jobbet • Konkret: • Anvendelse af registerdata til analyse • Krav og ønsker til makro-data • Herunder den opkommende NR hovedrevision • Kommunikation og interaktion

3. Anvendelse af registerdata • Danmark har flere registerdata end de fleste lande • Giver basis for analyser af adfærd og dermed politiske beslutninger der påvirker adfærd • Konflikt mellem analyse-muligheder og konfidentialitet • Konfidentialitet afgørende på grund af • Etiske hensyn • Konkurrencehensyn • Basis for tillid og dermed accept af registre

4. Anvendelse af registerdata • Tre eksempler på at møde analyse-behov uden at gå på kompromis med konfidentialiteten • Forskerordningen • Succes i forbindelse med forskning • Mulighed for nordisk forskermodel? • ”Ministerie modellen” • Specielle behov i politik-forberedende arbejde • Indtil videre lille erfaring med model • Offentlige datavarehuse • Stigende behov • Tricky konstruktion uden mikrodata i bunden • Virksomhedsdata har samme issues som persondata • Plan om et DST datavarehus

5. Anvendelse af makro-tal • Brugerne ønsker • Høj kvalitet af tallene • Lange tidsserier uden brud • Nye tal med lille forsinkelse • Revisioner der er små • Det kan vi ikke altid levere • Konfidentialitet er ikke noget issue for makro-tal men omkostninger er

6. Anvendelse af makro-tal • Brugerønsker til nationalregnskab • Hastighed i udgivelse • DST er i den langsomme ende på kvartalsdata • Regulære revisioner • Vores regulære revisioner er relativt store • Irregulære revisioner • Typisk som følge af nye kilder, ændrede metoder • Produktivitetskommissionens kommunikation er nok ikke blevet lettet, men policy konklusionerne er vel de samme

7. Anvendelse af makro-tal • Nationalregnskabets hovedrevision er STOR • Indarbejdelse af ESA2010 samt data og metoderevisioner • Svært at få overblik over effekten på forskellige internationale sammenligninger • Danmark nok i den høje ende på revision af BNP niveau, primært fordi FoU bliver klassificeret som investering • BNP væksten øges af ændret opgørelse af offentlig produktion (pris/mængde split ændres) samt, i lille omfang, af stigende FoU over tid • Omklassificeringer og skift mellem institutionelle hovedsektorer betyder at offentligt forbrug og skattetryk reduceres noget • Brugerne skal forhånds-informeres, bl.a. via hjemmesiden dst.dk/revision2014 • Omlægningen er symptomatisk for en stærkere europæisk styring af statistikken

8. Kommunikation og formidling • Statistikken påvirker også politiske beslutninger gennem offentlig debat • DST generelt forsigtig med at blande sig af hensyn til troværdighed • Intern reflektion over hvordan tallene kan nyttiggøres • Input er velkomment til at gøre statistikken mere nyttig

9. Tak for tålmodigheden