Kært barn har mange navn

1. FRIVILLIGT ARBEJDEMulighederne for og nødvendigheden af at inddrage frivillige i arbejdet med at styrke sundhed og trivselBjarne Ibsen Professor og forskningslederCenter for forskning i Idræt, Sundhed og CivilsamfundSyddansk Universitet

2. Kært barn har mange navn • = • =

3. Store politiske forventninger til det frivillige arbejde

6. Kommunaldirektørers forventninger til det frivillige arbejde Momentum: Undersøgelse blandt kommunaldirektører. 2012.

7. Foreningers og politikeres holdning til foreningers inddragelse i løsningen af kommunale opgaver Det er ikke foreningens opgave at bidrage til løsningen af kommunale opgaver Det er naturligt at foreningerne deltager aktivt i løsningen af kommunale opgaver

8. SANDT eller FALSK? • Danmark er ”foreningernes land”! • Foreningerne ”skranter”! • Det frivillige arbejde er i tilbagegang!

9. SANDT eller FALSK? • Danmark er ”foreningernes land”! FALSK • Foreningerne ”skranter”! FALSK • Det frivillige arbejde er i tilbagegang! FALSK

10. Det frivillige arbejdes værdi

11. Bidrage til øget velfærd (i bred forstand) • Tilføre ’billige’ ressourcer • Bidrage med alternative løsninger • Et frivilligt engagement giver større sundhed • Fremme et mangfoldigt / pluralistisk samfund • Ex. friskoler, folkeoplysning, patientforeninger • Løsninger tilpasses gruppers forskellige muligheder og værdier • Fremme demokratiet • Interessevaretagelse (repræsentere gruppers interesser og værdier) • Medborgerskab: Myndiggørelse af den enkelte og fællesskabet • Social kapital og tillid

12. En uundværlig ressource 110.041 / 3,1 pct. 169.500 / 4,7 pct. Det frivillige arbejdes omfang i Danmark (omregnet til ’fuldtidsansatte’ / pct. af erhvervsaktive)

13. Et folkeligt styre • Folkestyre • Befolkningens deltagelse i ’det store demokrati’ • Deltagelse i Folketingsvalg, kommunalvalg mv. • Deltagelse i partiforeninger • Anden form for politisk deltagelse • Folkeligt styre • Demokratisk organisering af fælles interesser og opgaver, som løses bedre i fællesskab end hver for sig • Aktiviteter eller opgaver, der varetages i selv-styrende frivillige grupper og foreninger • Tilgodeser forskellighed og dermed også mangfoldighed

14. Den erfaringsbaserede videns nødvendighed • Erfaringsbaseret viden erstattes i stigende grad af faglig / videnskabelig viden i mange af livets anliggender • Nye professioner udvikles og trænger sig ind på samfundsområder, der tidligere var erfaringsbaserede

15. ForeningsDanmark

16. Kultur, idræt, fritid og undervisning • Lokalhistoriske foreninger • Sangkor og musikforeninger • Amatørteater • Etniske kulturforeninger • Idræts- og motionsforeninger • Folkedans og anden dans • Børne- og ungdomskorps • Hobbyforeninger • Jagtforeninger • Kolonihaveforeninger • Rotary, Lions Club ol. • Aftenskoler / oplysningsforbund • Husflidsforeninger • Husholdningsforeninger • Foredragsforeninger mv. • Skoleforeninger (støtteforening • SELVEJENDE INSTITUTIONER • Museer, historiske samlinger • Idrætshaller og – faciliteter • Fritidsklubber og -institutioner

17. Social og sundhed • Afholdsforeninger • Patientforeninger og sygdoms- • bekæmpende foreninger • Foreninger for handicappede • Misbrugsforeninger • Bloddonorer • Pensionistforeninger og ældre- • organisationer • Foreninger for udsatte grupper • Besøgstjeneste • Selvhjælpsforeninger • Foreninger til støtte for social • institutioner • Foreninger for hjemløse • SELVEJENDE INSTITUTIONER • Børnehaver • Plejehjem • Sociale institutioner

18. ’Budskaber’ • Lokale vælgerforeninger • Øvrige politiske foreninger • religiøse foreninger • Foreninger for civile rettigheder, • menneskerettigheder mv. • Foreninger for forebyggelse af • kriminalitet • Juridisk rådgiverforening • Miljøforeninger • Naturforeninger • Naturfredningsforeninger • Dyreværnsforeninger • Dyrebeskyttelse

19. Lokalsamfund • Boligforeninger • Grundejerforeninger • Sogneforeninger • Lejerforeninger • Ejerlejlighedsforeninger • Antenneforeninger • Vindmølleforeninger • Genbrugsforeninger • SELVEJENDE INSTITUTIONER • Forsamlingshuse • Vindmøllelaug • Andre ’selvejende’ lokale • institutioner

20. Arbejde • Håndværkerforeninger • Handelsstandsforeninger • Landboforeninger • Turistforeninger • Brancheforeninger • Professionsforeninger • Fagforeninger • Arbejdsgiverforeninger

21. Foreningerne på Fyn – pct. fordeling på samfundsområder Folke- oplysnings- området Frivilligt socialt arbejde Lokalsamfund Kampen for og om værdierne N = 5765 Fagligt arbejde, branche. og profession Pct.

22. Hvor mange arbejder frivilligt?

23. Vækst i frivilligt arbejde • Vækst i deltagelsen i frivilligt arbejde blandt • de unge og • de ældre • Stagnation blandt de midaldrende • Seneste undersøgelse viser lavest deltagelse hos 30 – 39 årige Kilde: Torpe 2011 (i Gundelach: Små og store forandringer. Danskernes værdier siden 1981

24. Verdens bedste i ’frivillighed’??

25. Blandt de bedste i ’frivillighed’ – hver uge

26. Hvad arbejder de frivillige for? Andel af den danske befolkning (voksne), som har udført frivilligt arbejde inden for det seneste år (2004) N = 3134 Pct.

27. Andel der har udført frivilligt arbejde på for-skellige områder, opdelt på aldersgrupper (pct) 2004 Kilde: Koch-Nielsen et al. 2005

28. Forskellige former for civilsamfund

29. Forandringer i det civile samfund

30. Hvad får folk til at engagere sig i frivilligt arbejde?

31. Konteksten skaber et frivilligt engagement • Vi engagerer os frivilligt i sammenhænge og situationer, hvor det er meningsfuldt for os • Det handler derfor om at skabe sådanne ’kontekster’ samt ’tillade’ og ’forvente’ et civilt engagement

32. Tre incitamenter til frivilligt arbejde • ”Nødvendighed” (Nytte-incitamenter) • ”Mening” (Normative incitamenter) • ”Lyst” (Social-rekreative incitamenter)

33. Først ’oplives’ så ’opfordres’ • Den første betingelse for at blive frivillig er ’interesse for’ eller ’engagement i’ aktiviteten eller sagen • Man skal være ’berørt’, det skal betyde noget • Dernæst skal man ’opfordres’ • Man bliver ved som frivillig fordi det • giver ansvar og opleves ’meningsfuldt’ • giver identitet og selvudvikling • er forbundet med noget socialt og er sjovt • giver indflydelse og indblik

34. Frivilligt arbejde på forebyggelsesområdet

35. Tre grunde til at inddrage det civile samfund i forebyggelse og sundhedsfremme • ’Billig’ ressource • Har erfaringen med – og organisationerne til - fysisk aktivitet og andre forebyggende aktiviteter • En antagelse om, at en ændring af livsstilen sker bedst i det civile samfund (med en stærk social kapital)

36. ”STAT” Ikke-profit Formel Profit Uformel BEHANDLING Offentlig Privat Den frivillige sektor Den kommercielle sektor Den uformelle sektor ”MARKED” ”FÆLLESSKAB”

37. ”STAT” Ikke-profit Formel Profit Uformel FOREBYGGELSE Den offentligesektor Offentlig Privat Den frivillige sektor Den kommercielle sektor Den uformelle sektor ”MARKED” ”FÆLLESSKAB”

38. Almen forebyggelse • Foregår der hvor vi lever – i hverdagslivet: • I hjemmet • På arbejdspladsen • I skolen • I lokalsamfundet • I fritidslivet • Kvalificere den enkelte og fællesskabet til ’forebyggende arbejde’ • Bidrage til alternative løsninger • Bidrage til at sundhed ikke bliver et ’ekspert-anliggende’

39. Mange foreninger tilbyder forebyggende sundhedsfremmende aktiviteter! • Patientforeninger • Livsstilsklubber, helse-foreninger mv. • Foreninger som tilbyder alment forebyggende trim, motion, fitness, mv. (aerobic, spinning, styrketræning, mv.) • Foreninger der tilbyder aktiviteter for grupper med særlige sundhedsproblemer (tykke børn, svag ryg, fysisk inaktive voksne, dårligt hjerte, mv.) • Foreninger som samarbejder med det offentlige om sundhedsfremme (partnerskab), bl.a. • Motion og kost på recept • Fysisk aktivitet for inaktive børn

40. Frivilligt arbejde i ’behandlingen’ • Foregår typisk på dertil indrettede ’institutioner’ (sygehuse, lægepraksis, sundhedscentre mv.) • Normalt vil frivilligt arbejde ikke komme på tale inden for ’behandling’ • Områder hvor frivillige er en ’nødvendighed’: • Akut hjælp (fx førstehjælp og livredning) • ’Omsorg’ før og efter indlæggelse • ’erfaringsbaseret viden’ er vigtigere end ’formel viden’ • Rationel anvendelse af begrænsede faglige ressourcer

41. Pro et contra

42. Kritiske holdninger til frivilligt arbejde • De frivillige skal bare kompensere for besparelser! • De frivillige skubber ansatte ud! • De frivillige forringer fagligheden!

43. Positive holdninger til frivilligt arbejde • Frivilligt arbejde er en nødvendighed • De offentlige og faglige ressourcer må bruges hvor de gør mest gavn • Sundhed, social hjælp mv. kan ikke overlades til ’eksperterne’ alene • Frivilligt arbejde er central side af et demokrati • Varetage befolkningsgruppers interesser (Folkestyre) • Involverer borgerne i af opgaver af fælles interesse (’Folkeligt styre’) • Modvirke eksperters monopolisering af samfundsområder • Frivillige bidrager med noget andet end de professionelle • Erfaringsbaseret viden samt personligt engagement

44. Hvordan fremme frivilligt arbejde i lokalsamfund?

45. Fem ’metoder’ til at fremme frivilligt arbejde (??) • ’Små’ lokalsamfund • ’Kampagner’ • ’Projekter’ • ’Partnerskaber’ • Gode rammevilkår • Ændret ansvarsfordeling

46. 1. ’Små’ lokalsamfund • Jo større lokalsamfundet, organisationen eller foreningen er, jo stærkere gælder ’free rider’ princippet • Skab mindre enhed i lokalsamfundet • Geografisk • Emnemæssigt

47. 2. ’Kampagner’ og oplysning • Oplysningskampagne • Oprettelse af frivilligheds-portal • Oplysning om frivilligt arbejde på møder (fx forældremøder i daginstitutioner og skoler) • Formidle mulighederne for frivilligt arbejde til tilflyttere, ledige mv. • Markedsføring af foreninger, opgaver for frivillige mv.

48. 3. ’Projekter’ Engagere frivillige i lokale projekter, institutioner mv. fx • Lektiehjælp i skolerne • Buskørsel for ældrecenter • Frivillige madguider • Frivillige motionsvenner • Landsbyens ’forskønnelse’ (oprydning, naturpleje mv.)

49. 4. Partnerskaber • Engagere de lokale foreninger i nye opgaver • Motion for fysisk inaktive ældre i idrætsforeninger • ’Besøgsvenner’ i pensionistforeninger • ’Naturpleje’ i grundejerforeninger, naturfredningsforeninger, Høslætforeninger ol. • Fremme dannelsen af nye foreninger på områder, hvor der mangler, fx • Ældre i bevægelse • Livsstilsklubber

50. 5. Gode rammer • Let adgang til at benytte offentlige lokaler (men måske også ’private’ lokaler og arealer) • Kommunal støtte og tydeligere regler derfor • Lokal koordinering • Netværk • Differentierede støtteordninger