”Stik skolelederen en hammer så …..
This presentation is the property of its rightful owner.
Sponsored Links
1 / 47

Karsten Gynther Leder af Education Lab – Forskningsprogram for Teknologi og Uddannelsesdesign PowerPoint PPT Presentation


  • 41 Views
  • Uploaded on
  • Presentation posted in: General

”Stik skolelederen en hammer så …. Forandringsledelse af skolen i det 21. århundrede - fra implementeringsstrategier til ledelse af designprocesser. Karsten Gynther Leder af Education Lab – Forskningsprogram for Teknologi og Uddannelsesdesign Forskning og Innovation University College Sjælland.

Download Presentation

Karsten Gynther Leder af Education Lab – Forskningsprogram for Teknologi og Uddannelsesdesign

An Image/Link below is provided (as is) to download presentation

Download Policy: Content on the Website is provided to you AS IS for your information and personal use and may not be sold / licensed / shared on other websites without getting consent from its author.While downloading, if for some reason you are not able to download a presentation, the publisher may have deleted the file from their server.


- - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - E N D - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - -

Presentation Transcript


Karsten gynther leder af education lab forskningsprogram for teknologi og uddannelsesdesign

”Stik skolelederen en hammer så …..

Forandringsledelse af skolen i det 21. århundrede- fra implementeringsstrategier til ledelse af designprocesser

Karsten Gynther

Leder af Education Lab –Forskningsprogram for Teknologi og Uddannelsesdesign

Forskning og InnovationUniversity College Sjælland


Folkeskolereformen

Folkeskolereformen

  • En implementeringsopgave for skolelederen, den kommunale forvaltning mv?

    eller

  • En innovationsudfordring og dermed en designproces, som skal ledes?


Folkeskolereformens radikale innovationsperspektiver

Skole

Folkeskolereformens radikale innovationsperspektiver

  • Radikal innovation af det skolekoncept vi udtænkte for 200 år siden.

    ”Den åbne skole –

  • Skal åbne for det omgivende samfund.

    Den understøttende undervisning –

  • Skal åbne skolen mod den omgivende verden -- gennem kobling af teori og praksis og undervisning som tager udgangspunkt I virkelighedsnære problemstillinger. ”(Fra aftaleteksten)

Inkrementelle eksempler i aftaleteksten

Radikalt innovations-potentiale


Folkeskolereformens it perspektiv vision m l

Folkeskolereformens it-perspektiv (vision/mål)

  • ”Digitale kompetencer og digital understøttelse af undervisningen skal i forbindelse med præciseringen af Fælles Mål tænkes ind i alle fag og understøttende undervisningsopgaver i folkeskolen.”

  • ”En øget og kvalificeret brug af it i undervisningen kræver, at it ikke betragtes isoleret, men som en integreret del af undervisningen og som et pædagogisk og didaktisk redskab til at øge udbyttet af undervisningen”.

    (Fra aftaleteksten)


Udvikling af fagene

Udvikling af fagene

”Fagene skal udvikles systematisk og dynamisk. Den nyeste viden skal danne grundlag for lærerens tilrettelæggelse af undervisningen og den faglige udvikling af fagene.”

(Fra aftaleteksten)


En simpel implementeringsopgave for skolelederen den kommunale forvaltning mv

En simpel implementeringsopgave for skolelederen, den kommunale forvaltning mv.


Et innovationsprojekt en designudfordring

Et innovationsprojekt – en designudfordring

Design Thinking – en måde at arbejde med innovation på din skole

Stanford University’s 5 fasede innovationsmodel:

http://dschool.stanford.edu/


Teknologiforst else

EMPATHIZE

Teknologiforståelse

  • Teknologier er hverken neutrale eller har iboende egenskaber.

  • Digitale læremidler og digitale teknologier mere bredt kan indeholde nogle potentialer for mulige handlinger – og de kan medvirke til at begrænse mulige handlinger.

  • Brugen af digital teknologi kan derfor både forbedre undervisning, forringe undervisning, eller de kan have uændret målbar effekt på det faglige niveau, (hvilket vist er tilfældet i DK for øjeblikket – set bredt over en PISA kam).


Teknologiforst else1

EMPATHIZE

Teknologiforståelse

  • For at kunne udnytte potentialerne i digitale teknologier i pædagogisk sammenhæng er det nødvendigt, at gøre op deterministiske forståelser af IT (digital teknologi), som i forskellige former findes overalt i samfundet.

  • Kun med et radikalt anderledes syn på IT, vil det være muligt at udvikle pædagogiske og faglige miljøer, som kan medvirke til at indfri folkeskolereformens intentioner.


Teknologiforst else2

EMPATHIZE

Teknologiforståelse

  • En teori om hvad IT er – og det stærkeste billede overhovedet på radikalitetenaf både de muligheder og udfordringer, som vi står overfor:


Teknologiforst else3

EMPATHIZE

Teknologiforståelse

  • En teori om hvad IT er – og det stærkeste billede overhovedet på radikaliteten af både de muligheder og udfordringer, som vi står overfor:

  • Professor Niels Ole Finnemann formulerede allerede i 1998 en teori om digitale teknologier (computeren):

  • som et medie der bygger på et helt nyt tegnsystem.


Teknologiforst else4

EMPATHIZE

Teknologiforståelse

  • En teori om hvad IT er – og det stærkeste billede overhovedet på radikaliteten af både de muligheder og udfordringer, som vi står overfor:

  • Professor Niels Ole Finnemann formulerede allerede i 1998 en teori om digitale teknologier (computeren):

  • som et medie der bygger på et helt nyt tegnsystem.


Teknologiforst else potentialet

Teknologiforståelse – potentialet:

  • Digitale teknologier kan være medier, som på baggrund af et nyt sprog (tegnsystem) kan simulere de fleste andre sprog, og som kan danne nye medieformer: Viden kan dermed repræsenteres og distribueres på nye måder med henblik på at flere kan forstå mere. (Formidlings- og kommunikationsperspektiv).

  • Digitale teknologier kan være værktøjer, som kan understøtter effektive eksperimentelle læreprocesser – med fokus på produktion af vidensforståelse og forståelsesrefleksion.

  • Digitale teknologier kan være digitale læringsmiljøer, som kan understøtte interaktion, kollaboration og netværksdannelse.


Et tegnsystem og dets radikale konsekvenser

EMPATHIZE

Et tegnsystem og dets radikale konsekvenser….

The alphabet er ikke neutralt, men det har heller ikke iboende egenskaber


Et tegnsystem og dets radikale konsekvenser1

EMPATHIZE

Et tegnsystem og dets radikale konsekvenser….

The alphabet er ikke neutralt, men det har heller ikke iboende egenskaber

- Men det indeholder som alle ved enorme potentialer – som kun kan indløses, hvis en række mekanismer er på plads.


Et innovationsprojekt en designudfordring1

Et innovationsprojekt – en designudfordring

Design Thinking – en måde at arbejde med innovation på din skole

Stanfords 5 fasede innovationsmodel:


Problemfelt nr 1 deterministiske teknologisyn

DEFINE

Problemfelt nr. 1: Deterministiske teknologisyn

Context: Skole X

Mechanism:

Lærerkompetencer

Didaktisk design

Organisationsdidaktik

An action:Ny teknologi

Outcome: Flere elever lærer mere

Pawson og Tilley (1997)


Problemfelt 2 fejlslagne it integrationsfors g eksemplificeret med en model for l rerkompetencer

DEFINE

Problemfelt 2: Fejlslagne it-integrationsforsøg – eksemplificeret med en model for lærerkompetencer


Problemfelt 2 fejlslagne it integrationsfors g eksemplificeret med en model for l rerkompetencer1

DEFINE

Problemfelt 2: Fejlslagne it-integrationsforsøg – eksemplificeret med en model for lærerkompetencer

Første IT -integrationsforsøg


Problemfelt 2 fejlslagne it integrationsfors g eksemplificeret med en model for l rerkompetencer2

DEFINE

Problemfelt 2: Fejlslagne it-integrationsforsøg – eksemplificeret med en model for lærerkompetencer

Første IT -integrationsforsøg

Pejlemærke:

  • Virksomheders teknologibrug

  • Hverdagslivets gadget-bølger

    (Konsekvens: Bærebare pc, IWB, IPads, robotteknologi)


Problemfelt 2 fejlslagne it integrationsfors g eksemplificeret med en model for l rerkompetencer3

DEFINE

Problemfelt 2: Fejlslagne it-integrationsforsøg – eksemplificeret med en model for lærerkompetencer

Første IT -integrationsforsøg

Andet IT- integrationsforsøg


Problemfelt 2 fejlslagne it integrationsfors g eksemplificeret med en model for l rerkompetencer4

DEFINE

Problemfelt 2: Fejlslagne it-integrationsforsøg – eksemplificeret med en model for lærerkompetencer

Første IT -integrationsforsøg

Andet IT- integrationsforsøg

Pejlemærke:

  • Generelt:civilsamfundetsmediebrug

  • Specifikt: børns uformelle mediebrug

    Konsekvens: Satsning på IT-vejledereog medie(elev)-patruljer


Problemfelt 2 fejlslagne it integrationsfors g eksemplificeret med en model for l rerkompetencer5

DEFINE

Problemfelt 2: Fejlslagne it-integrationsforsøg – eksemplificeret med en model for lærerkompetencer

Første IT -integrationsforsøg

Andet IT- integrationsforsøg

Tredje IT-integrationsforsøg


Problemfelt 2 fejlslagne it integrationsfors g eksemplificeret med en model for l rerkompetencer6

DEFINE

Problemfelt 2: Fejlslagne it-integrationsforsøg – eksemplificeret med en model for lærerkompetencer

Første IT -integrationsforsøg

Andet IT- integrationsforsøg

Tredje IT-integrationsforsøg

Pejlemærke:

Fagdidaktisk udvikling med fokus på skolefagenes basisfag (basisfaglig fagdidaktik)


Pejlem rke fagdidaktik it fagdidaktik

DEFINE

Pejlemærke: Fagdidaktik (it-fagdidaktik)


Karsten gynther leder af education lab forskningsprogram for teknologi og uddannelsesdesign

DEFINE

  • Digitale teknologier er i dag en integreret del af en række basisfags indhold og/eller metoder.


Karsten gynther leder af education lab forskningsprogram for teknologi og uddannelsesdesign

DEFINE

Problemfelt 3: Skoleledernes syn på skolens kerneydelse: undervisning i fag – og den organisatoriske understøttelse heraf.

Fagdidaktik


Folkeskolereformens it perspektiv vision m l1

DEFINE

Folkeskolereformens it-perspektiv (vision/mål)

  • ”Digitale kompetencer og digital understøttelse af undervisningen skal i forbindelse med præciseringen af Fælles Mål tænkes ind i alle fag og understøttende undervisningsopgaver i folkeskolen.”

  • ”En øget og kvalificeret brug af it i undervisningen kræver, at it ikke betragtes isoleret, men som en integreret del af undervisningen og som et pædagogisk og didaktisk redskab til at øge udbyttet af undervisningen”.

    (Fra aftaleteksten)


Hvad kr ver det at realisere f lles m l

DEFINE

Hvad kræver det at realisere Fælles Mål ?

  • Et opdateret fagsyn

  • En fagdidaktisk kompetence

  • En undervisningspraktisk kompetence

  • Tilstrækkelige teknologiske ressourcer

  • (Gynther og Christiansen, 2010, Christiansen (red) 2012)


Fagene har flyttet sig har skolerne har l rerne

DEFINE

Fagene har flyttet sig – har skolerne – har lærerne?

  • På alle danske skoler findes lærere, som har en meget høj professionsfaglig kompetence, der sætter dem i stand til at integrere it i deres fag på en måde, som Fælles Mål lægger op til.

  • Der ligger her et meget stort organisatorisk potentiale for skolerne.

  • Den nødvendige professionsfaglige kompetence er imidlertid ikke til stede hos lærerkorpset som helhed.


En skolekultur som har nedprioriteret skolens kerneydelse undervisning i fag

DEFINE

En skolekultur, som har nedprioriteret skolens kerneydelse: undervisning i fag

  • Spørger man lærerne, ser det ud som om, at skolens kerneydelse ”undervisning i fagene” i de senere år har været nedprioriteret i forhold til andre indsatsområder.

  • I et historisk perspektiv fortæller flere lærere for eksempel om en skole, som for 15 år siden i langt højere grad havde fokus på fagene, og hvor fagudvalgene havde større betydning.

  • En skoleleder siger om fagteams: ”Vi har droppet fagteams, fordi fagteams er små oaser, som hylder egen faglighed, her pudser lærerne deres fjer ”

    (Christiansen (red.) (2012)


En skolekultur som har nedprioriteret skolens kerneydelse undervisning i fag1

DEFINE

En skolekultur, som har nedprioriteret skolens kerneydelse: undervisning i fag

Ser man alene på:

  • Hvilke typer af samarbejde, som lærerne er forpligtiget til at prioritere,

  • På skoleledelsernes forventningsstrukturer til lærernes arbejde

  • På danske kommuners valg af indsatsområder,

  • Så tegner der sig et billede af en skolekultur, hvor det fagfaglige samarbejde ikke har samme opmærksomhed fra ledelsesside som andre af skolens sammenknytningsstrategier.


Skolens sammenknytningsstrategier

DEFINE

 Skolens sammenknytningsstrategier

  • Skolelederne gør et stort arbejde for at ”binde deres skole sammen”.

    To forskellige strategier:

  • At binde skolen sammen ”på tværs”: gennem fælles projekter som LP projektet, Cooperative Learning eller gennem samarbejde i årgangsteam på tværs af fag.

  • At binde skolen sammen ”på langs”: gennem skolens fag og faglige teams/fagudvalg

  • Skoleledelser på alle niveauer har de sidste 15 år prioriteret den tværgående strategi.


Konsekvenser af en skolekultur som har nedprioriteret skolens fag

DEFINE

Konsekvenser af en skolekultur som har nedprioriteret skolens fag

  • Skolens kerneydelse varetages ikke organisatorisk men bliver (fortsat) et anliggende for den enkelte lærere og dennes professionsfaglighed.

  • Skolens formål (§ 1. Folkeskolen skal … give eleverne kundskaber og færdigheder”) ses ikke som et mål for organisationen skole – men et mål for den enkelte lærers arbejde.


To syn p skolen som organisation l rer elev relationsmodellen og virksomhedsmodellen

DEFINE

To syn på skolen som organisation: ”Lærer-elev – relationsmodellen” og ”Virksomhedsmodellen”


Problemfelt nr 4 manglende organisationsdidaktisk t nkning

DEFINE

Problemfelt nr. 4: Manglende organisationsdidaktisk tænkning

  • Fagdidaktisk (it-fagdidaktisk) udvikling kan ikke stå alene.


Organisationsdidaktisk t nkning

DEFINE

Organisationsdidaktisk tænkning

  • Fagdidaktisk (it-fagdidaktisk) udvikling kan ikke stå alene


Organisationsdidaktisk t nkning1

DEFINE

Organisationsdidaktisk tænkning

  • Fagdidaktisk (it-fagdidaktisk) udvikling kan ikke stå alene

  • Strategisk didaktisk analyse og beslutninger.

  • Taktisk didaktisk analyse og beslutninger.

  • Operationel didaktisk analyse og beslutninger.


Organisationsdidaktik

DEFINE

Organisationsdidaktik

Didaktisk designudvikling

Hvordan understøttes? (teknologi, kompetencer, organisation og ledelse)

Hvorfor ”åben skole”


Organisationsdidaktik line r og relationel

DEFINE

Organisationsdidaktik – lineær og relationel


Problemfelt nr 5 mangelfulde organisatoriske forandringsstrategier innovationsforst else

DEFINE

Problemfelt nr. 5: Mangelfulde organisatoriske forandringsstrategier (Innovationsforståelse)

  • Episodisk eller løbende/vedvarende innovation?

  • Inkrementel og/eller radikal innovation af skolen?

  • Innovationsmetoden: Implementeringsstrategi eller designtænkning?


Problemfelt 6 n r ledelse ikke er forandringsledelse projektstrategier og ledertyper

DEFINE

Problemfelt 6: Når ledelse ikke er forandringsledelse: projektstrategier og ledertyper

”Stik skolelederen en hammer så ….”


Forskellige projekt ledelsesstrategier

DEFINE

Forskellige (projekt)ledelsesstrategier


Forskellige projekt ledelsesstrategier1

DEFINE

Forskellige (projekt)ledelsesstrategier


Forskellige projekt ledelsesstrategier2

DEFINE

Forskellige (projekt)ledelsesstrategier


Digital forandringsledelse problemet med at downloade

DEFINE

Digital forandringsledelse:- problemet med at downloade

  • Hvis skolelederne:

  • Blot downloader det andre gør (best practice).

  • Køber det som smarte it virksomheder sælger (IWB, IPads mv.).

  • Eller implementerer det, som omvandrende it-pædagogiske frontrunnere prædiker (Elev-patruljer /IT-medie-patruljer, eleven som producent, mv.)


Et innovationsprojekt en designudfordring2

Et innovationsprojekt – en designudfordring

Design Thinking – en måde at arbejde med innovation på din skole

Stanfords 5 fasede innovationsmodel:

http://dschool.stanford.edu/


  • Login