Hjerte kredsl bssygdomme
This presentation is the property of its rightful owner.
Sponsored Links
1 / 60

Hjerte- kredsløbssygdomme PowerPoint PPT Presentation


  • 306 Views
  • Uploaded on
  • Presentation posted in: General

Hjerte- kredsløbssygdomme. 30. November + 1. december (Nu er det snart jul ). De hyppigste hjerte- kredsløbssygdomme. For højt blodtryk Åreforkalkning. Lidt statistik. Antal døde opdelt i typer hjertekarsygdom for 2011. Dødsårsag i fht . kræft. Højt blodtryk.

Download Presentation

Hjerte- kredsløbssygdomme

An Image/Link below is provided (as is) to download presentation

Download Policy: Content on the Website is provided to you AS IS for your information and personal use and may not be sold / licensed / shared on other websites without getting consent from its author.While downloading, if for some reason you are not able to download a presentation, the publisher may have deleted the file from their server.


- - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - E N D - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - -

Presentation Transcript


Hjerte kredsl bssygdomme

Hjerte- kredsløbssygdomme

30. November + 1. december

(Nu er det snart jul )


De hyppigste hjerte kredsl bssygdomme

De hyppigste hjerte- kredsløbssygdomme

For højt blodtryk

Åreforkalkning


Lidt statistik

Lidt statistik

Antal døde opdelt i typer hjertekarsygdom for 2011


D ds rsag i fht kr ft

Dødsårsag i fht. kræft


H jt blodtryk

Højt blodtryk

90 – 95%: essentiel hypertension(Arv + livsstil, ikke-organisk)

Arvelighed Miljø Saltindtagelse

Fedme Stress Alkohol

5 – 10%: andre årsager (Sygdom + svangerskab, organisk)

Nyresygdom (Renalhypertension)

Karforsnævring, hormonelle forandringer (binyrer)

Svangerskabsforgiftning


Essentiel hypertension

Essentiel hypertension

Det høje blodtryk gør skade på kroppen.

Symptomer:

Hjertebanken Åndenød Synsforstyrrelser Hovedpine Blodnæse Blodopspytning

Blod i urinen

Træthed, svimmelhed og nedsat koncentrationsevne.


Komplikationer ved for h jt bt

Komplikationer ved for højt BT

Hypertrofi af hjertemusklen samt arteriolemuskulaturen (de tynde på ca. 1 mm)

Især skader på hjerte,

Skader på kapillærnettet i nyrer, hjerne, øjne

Øget risiko for åreforkalkning og blodprop.


L ngerevarende h jt bt

Længerevarende højt BT

Hjerteinsuffience – ”hjertet kan ikke slå til” i længden

Arteriolerne - bliver mere muskuløse

Nyrerne – funktionen kan svigte (nyreinsuffience)

Hjernen – blodprop og/eller hjerneblødning (apoplexi)

Øjne – mikroblødninger i nethinden


Who s inddeling

WHO’s inddeling

Stadie I: ingen organpåvirkning

Stadie II: begyndende forandringer. Forstørret hjerteskygge, forstørret venstre hjertekammer, protein i urinen. Forandringer i nethindens kar

Stadie III: svære organforandringer: hjertesvigt, nyresvigt og påvirkning af hjernen


Hvad er rsagen til skaderne

Hvad er årsagen til skaderne?

Hjerteinsuffience – ”hjertet kan ikke slå til”

Hjertemuskulaturen vokser under belastningen, hvilket er en fordel i starten, men på sigt giver hjertet efter, under den vedvarende belastning.

Øget modstand i arteriolerne, der trækker sig sammen for at undgå for meget blod til organerne.

=> Hypertrofi i arteriolerne.


Hvorn r er bt for h jt

Hvornår er BT for højt?

Aldersbetinget middelblodtryk

= (diastole + systole)/2

  • Lettere forhøjet BT: 140–159/90-99 mm Hg

  • Moderat forhøjet: 160-179/100-109 mm Hg

  • Svært forhøjet: 180-+/110 mm Hg

    Mere præcis måling ved døgnmåling, da BT kan svinge meget.


Naturlig behandling af for h jt bt

Naturlig behandling af for højt BT

Organisk lidelse kan behandles direkte.

Ikke-organisk: ændring af livsstil og kostvaner

  • Spar på saltet…

  • Vægttab

  • Spar på alkohol og tobak

  • ”Geare ned”, mindre stress

  • Motion


Medicinsk b ehandling af for h jt bt

Medicinsk behandling af for højt BT

Vanddrivende (diuretika)

-mindsker om blodvolumen og aflaster hjertet.

Betablokkere

Dæmper hjertets arbejde og virker afslappende på de sympatiske nervesystem.

Ca-antagonister

Blokerer for Ca binding i arteriolernes glatmuskulatur, afslappende.

ACE-hæmmere

Hæmmer omdannelsen af angiotensin I til II => ingen dannelse af aldosteron, der ellers sørger for at nyrerne kan tilbageholde den relevante mængde salt og vand. => øget dannelse af urin + evt. saltmangel.

Angiotensin II receptor-blokker

Hæmmer virkningen af angiotensin II, der ellers ville være karsammentrækkende på pulsårerne.


Lavt bt

Lavt BT

Symptomfrit lavt BT, regnes ikke for skadeligt.

Ved en middelværdi på 60 mm Hg vil hjernens autoregulering af blodets gennemstrømning svigte. Dermed mangler hjernen ilt og bevidstheden kan mistes kortvarigt.


Rsager til kronisk lavt bt

Årsager til kronisk lavt BT

Essentielle (ikke-organiske)

? Ukendt årsag

Symptomatiske (organiske)

Hormonelle lidelser (binyrebarken, skjoldbruskkirtlen)

Svigtende leverfunktion

Afmagring, ondartede lidelser

Febersygdomme

Graviditet (2. og 3. trimester)


Rsager til akut lavt bt

Årsager til akut lavt BT

Pludseligt blodtab

Uregelmæssig hjerterytme

Psykisk eller fysisk stress

Allergisk reaktion (anafylaktisk chok)

Ændring i kroppens positur (fx rejse sig op)


Reforkalkning

Åreforkalkning

Åreforkalkning og længerevarende forhøjet blodtryk forstærker hinanden.


Reforkalkning1

Åreforkalkning

Grundlægges formentlig allerede i 20-30 års alderen.

Først efter 20-60 års udvikling, mærkes symptomerne.

Øget risiko ved:

Sukkersyge, forhøjet BT og forhøjet kolesterol.


Udvikling af reforkalkning

Udvikling af åreforkalkning

Skade på arterievæggen (endotel)

Makrofag

Kolesterolaflejring

Rød blodlegeme

Skumcelle (makrofag)

Fedtaflejring (primært oxideret LDL)


Konsekvens af reforkalkning

Konsekvens af åreforkalkning

Forsnævring af blodkar kan medføre:

Brystkrampe – kortvarig blodmangel til musklen

Andre organer:

Hjernen, nyrerne, fordøjelseskanalen, leveren, lemmerne (især benene kan være medtaget).


Rsager til reforkalkning

Årsager til åreforkalkning

Årsagerne er egentlig ukendt, men ens for unge og gamle.

Mulige årsager kan derfor være:

Sukkersyge, for højt blodtryk, cigaretrygere, højt indhold af triglycerider i blodet, for lidt motion, stress og så det at være mand.


Forkalkning af aorta

Forkalkning af aorta

1 Normal aorta; de runde åbninger er afgange af arterier til bl.a. lever, tarm og nyrer.

2 Aorta med enkelte gule udfældninger af kolesterolholdigt fedt i aortas inderste lag.

3 Sent stadium af åreforkalkning med større og mere dybtgående fedtaflejringer, der flere steder er omdannet til kalkaflejringer.


Komplikationer

Komplikationer

Lidt af forkalkningen kan falde af og medvirke til dannelsen af en blodprop.

En meget forkalket pulsåre har en svækket karvæg, hvilket kan medføre udposninger (aneurismer). Når aneurismerne springer kan det give et livstruende blodtab eller alvorligt beskadige et organ.


Aneurismer p puls rer

Aneurismer på pulsårer

Forekommer også i hjernen


Forebyggelse

Forebyggelse

Effektiv forebyggelse findes ikke…

Kun begrænsning af risiko…


Andre kredsl bslidelser

Andre kredsløbslidelser

Åreforkalkning i benene

Øget risiko for blodpropper.

Benets pulsårer snævrer ind til ca. 1/3 før symptomer på iltmangel viser sig.

Forkalkning i svulmelegemerne giver impotens.


Reforkalkning i benene

Åreforkalkning i benene

Vindueskigger syge

Muskelsmerter i benene grundet iltmangel.

- Periodiske smerter.

Hudiskæmi

Hudsmerter grundet iltmangel. Dårlig sårheling, kuldefornemmelse, koldbrand.

  • Kroniske smerter. Lindres ved at holde benet lavt.

    Arteriøse vs. Venøse sår

    Arteriøse har variabel placering + flere samtidig, mere smertefulde og dækker hele benet. Venøse er mest på den nederste 1/3 af benet.


Hjertets kranspuls rer

Hjertets kranspulsårer

Hjertet bruger 5% af kroppens blodforsyning.

Forsnævring eller tillukning kan i værste fald medføre vævsdød.


Hjertekrampe iltmangel til hjertet

Hjertekrampe – iltmangel til hjertet

MÆND

KVINDER

Stikkende smerte i bryst.

Muligvis brystsmerter som mænd.

Ubehag i nakke, kæbe og ryg.

Mavesmerter

Forpustet

Ekstrem træthed

Kvalme

  • Trykkende smerte, sammensnørende og brændende.

  • Sidder bag brystbenet og stråler måske ud i venstre arm. Alternativt ud i højre arm, kæben, ryg og øverst i maven.

  • Svedtendens, åndedrætsbesvær og angst. Svimmel, træthed.

  • Varighed: 2 – 15 min.

  • Smerten fortager sig ved hvil eller indtag af nitroglycerin.


Rsager til hjertekrampe

Årsager til hjertekrampe

90% Forsnævring af hjertearterierne grundet forkalkning. Ved 2/3 forsnævring af arterien, kan der opstå iskæmi.

?% Kramper i hjertearterierne. Ses ofte i kombination med forkalkning.

?% Forstørret hjertemuskulatur, hjertet kræver mere ilt, forkalkning => hjertekramper

?% Medfødte forandringer i hjertearterierne. Betændelse i aortaklappen.


Fra l geh ndbogen

Fra Lægehåndbogen

Brystsmerter

Basisoplysninger

Definition

Smerter af alle typer som patienten oplever lokaliseret i brystet/brysthulen

Akut koronarsyndrom

  • Omfatter akut hjerteinfarkt og ustabil angina pectoris

    Forekomst

    Brystsmerter er en meget hyppig kontaktårsag i almen praksis

    Fordeling af årsag til brystsmerter som kontaktsymptom i almen praksis:

  • 50 % - Psykogene smerter og muskel-skeletsygdom

  • 15 % - hjerte-karsygdom

  • 15 % - sygdom i respirationsorgan

  • 15 % - gastrointestinal sygdom

    Hjertelidelser udgør op til 1/2 af patienter, som indlægges på sygehus for brystsmerter


Forl b af hjertekrampe

Forløb af hjertekrampe

  • Stabil hjertekrampe

    Smerterne ændrer ikke karakter. Kan vare i mange år.

  • Ustabil hjertekrampe

    Smerterne tager til i varighed (mere end 15 min)

    Kan være forstadie til blodprop i hjertet

  • Blodprop i hjertearterien

    Kraftige og langvarige smerter. Lindres ikke af hvile eller nitroglycerin.


Behandling

Behandling

Nitroglycerin

Udvider hjertearterierne + nedsætter blodtrykket

(ingen effekt, muligvis blodprop)

Betablokkere

Dæmper hjertets arbejde og virker afslappende på de sympatiske nervesystem.

Ca-antagonister

Blokerer for Ca binding i arteriolernes glatmuskulatur, afslappende.

”By Pass”-operation

Indoperation af en vene, så blodet ledes udenom forsnævringen.

Ballonudvidelse

En ballonform føres via en arterie i lysken, op til hjertet og ud til forsnævringen. Ballonen pustes op og presser forkalkningen udefter.


Hjerte kredsl bssygdomme

Film om forundersøgelse og ballonudvidelse:

http://www.hjerteforeningen.dk/film_-_boeger_-_boeger/film/forundersoegelse_og_ballonudvidelse/


Blodprop i hjertet

Blodprop i hjertet

Årsag: aflukning af hjertearterien.

Ca. 14.000 tilfælde om året. 25-30% dør.

Den ramte hjertemuskulatur omdannes til arvæv

Hyppigst i venstre hjertekammer.

Giver nedsat hjertefunktion samt kan medføre hjertestop.


Symptomer ved blodprop i hjertet

Symptomer ved blodprop i hjertet

Pludselige og vedvarende smerter i brystet, der kan stråle ud til hals, kæbe og venstre arm.

Følelsen af tryk, sammensnøring af brystet.

Åndenød, bevidstløshed, angst.

Hvæsende vejrtrækning, vand i lungerne.


Komplikationer1

Komplikationer

Akut:

Hjertestop.

Langsomt/hurtigt hjerteslag. Rytmeforstyrrelser.

Efterfølgende:

Hjertet kan briste samt der kan dannes blodpropper som vandrer til andet væv.

Nedsat pumpeevne.

Øget risiko for hjertekrampe

Udvikling af ekstraslag: hjertebanken, uro i brystet.

Psykiske problemer.


Behandling af hjertestop

Behandling af hjertestop

Mekanisk

Kunstig åndedræt + hjertemassage (ilt til hjernen)

Stød (Genstart af hjertet)

Medicinsk

Ballonudvidelse, medicin mod blodpropper, smertestillende, vanddrivende, adrenalin, ilt.


Slagtilf lde blodprop i hjernen

Slagtilfælde (blodprop i hjernen)

Årsager:

Vandrende blodprop (fx fra hjertet)

Blodprop ”on-site”, grundet iltmangel

Hjerneblødning, brist af blodkar. Enten svækket kar eller aneurisme.


Symptomer p slagtilf lde

Symptomer på slagtilfælde

Forbigående salgtilfælde og akutte har ens symptomer.

Akut slagtilfælde

Lammelse - med og uden tab af bevidsthed.

Pupiller af forskellig størrelse

Dyb, støjende vejrtrækning

Kramper


Symptomer p slagtilf lde1

Symptomer på slagtilfælde

Indgriben med opløsning af blodprop gøre kun indenfor få timer.

Skader i fx venstre hjernehalvdel, giver symptomer i højre side af kroppen.

Lammelse, diverse former

Nedsat eller manglende følesans

Talebesvær (impressiv eller expressiv)

Neglekt af skadet kropsdel


Gigtfeber

Gigtfeber

Bindevævssygdom, der angriber led og hjerte.

Hjerteklaplidelser optræder op til 20-30 år efter det akutte forløb.

Symptomer

Betændelse med hæmolytiske streptokokker. (Halsbetændelse eller skarlagens feber)

Feber og utilpashed

Springende hævelse/ømhed i større led

Hjertesymptomer (høj puls, rytmeforstyrrelser, mislyd)

Kronisk gigtfeber

Tiltagende hjertesvækkelse pga. defekt hjerteklap.


Rsag til gigtfeber

Årsag til gigtfeber

Bakteriel halsbetændelse

– gruppe A streptokokker

Autoimmun reaktion fra halsbetændelsen.

Selve gigtfeberen viser sig ca. 2-3 uger efter halsbetændelsen.


Behandling af gigtfeber

Behandling af gigtfeber

Akut

Penicillin mod streptokokker

Høje doser acetylsalicylsyre (NSAID, fx Panodil)

Længerevarende penicillinbehandling.

Kronisk

Medicin til hjertet, evt. kunstig hjerteklap.


Nedsat hjertefunktion hjerteinsufficiens

Nedsat hjertefunktion (hjerteinsufficiens)

Defineret som:

En tilstand med utilstrækkelig funktion af højre hjertehalvdel, venstre hjertehalvdel eller dem begge.

2 muligheder:

  • Sygdom eller svækkelse

  • For stor belastning


Sv kkelse sygdom i hjertet

Svækkelse/sygdom i hjertet

Åreforkalkning

Blodprop i hjertet

Infektion i hjerteklappen eller hjertemusklen

Medfødt lidelse i hjerteklapperne

- aorta- eller mitralklapperne.


For stor belastning af hjertemusklen

For stor belastning (af hjertemusklen)

Venstre hjertekammer:

Forhøjet BT, medfødt aortaforsnævring

Hele hjertet:

Blodmangel, for højt stofskifte, graviditet, fysisk belastning.

Kompensering af ovenstående: kredsløbet fungerer, dog måske med lidt nedsat kraft.


Symptomer ved hjertesvigt inkompenseret

Symptomer ved hjertesvigt(Inkompenseret)

Stasning – dannelse af ødemer

Venstresidigt hjertesvigt:

- Øget tryk i lungen kan medføre dannelse af arvæv (fibrose)

  • Blåfarvning af huden

  • Vejrtrækningsproblemer, især i vandret position

  • Hoste og opspyt

  • Træt, svimmel

  • Akut hjertesvigt kan medføre ødem => drukner


Symptomer ved hjertesvigt inkompenseret1

Symptomer ved hjertesvigt(Inkompenseret)

Højresidigt hjertesvigt (lungehjerte):

Kan opstå grundet modstand i lungerne, fx astma eller kronisk bronkitis.

  • Opsvulmede og spændte vener, fx halsen

  • Lavtsiddende ødemer, dejagtig konsistens.

  • Svært svigt => leverstaser eller væske i bughulen.


Behandling1

Behandling

Aflast patienten

Vanddrivende midler og Beta-blokkere.

ACE-hæmmere, hæmmer tilbageholdelsen af salt og vand => mere urin.

Digitalis, stimulerer hjertets sammentrækningskraft.

Behandling med ilt

Beroligende medicin

Mere oprejst lejring for at aflaste lungerne.


Forstyrrelser i hjerterytmen

Forstyrrelser i hjerterytmen

Hjerteblok

En anden gruppe celler overtager styringen af rytmen fra sinusknuden, men med lavere frekvens.

Resultatet er ”kludder” i sammentrækningen samt at hjertekamrene, kan komme til at springe et slag over.


Forstyrrelser i hjerterytmen1

Forstyrrelser i hjerterytmen

Rytmeforstyrrelser

Ekstra slag, ganske harmløst. Kaffe, tobak, stress.

Hjerteflagren: Regelmæssig rytme, men mange slag.

Hjerteflimren: uregelmæssig rytme, sitrende sammentrækninger.

Rytmeforstyrrelser øger risikoen for blodprop.


Reknuder

Åreknuder

Årsag:

Utætte veneklapper. Selvforstærkende.

Ofte arveligt.

Langvarig stående stilling. Stillestående arbejde.

Graviditet.

Høj mængde af progesteron.


Symptomer

Symptomer

Tyngdefornemmelse, smerter, kramper, ødemer.

Kosmetisk generende.

Komplikationer:

Hudforandringer (tynd/skør hud), blødning, venøse sår, årebetændelse (overfladisk inflammation) der kan brede sig til dybereliggende vener, hvilket kan danne blodpropper.


Dybere rebet ndelse

Dybere årebetændelse

Årsag: venøs stase (dvs. nederste 1/3 af læggen)

Immobilitet og sengeleje (tryksår)

Højresidig hjertesvigt

Graviditet

Svulst i det lille bækken

Inaktivitet


Symptomer p dyb rebet ndelse

Symptomer på dyb årebetændelse

Smerter, øget spænding i lægmusklen

Øget omkreds af benet

Ømhed ved dyb palpation (tryk), både ved læg og lår.

Smerter i læggen ved opadbøjning af foden.

Blåfarvning og væskeophobning i området rundt om årebetændelsen.


Hjertet og nerv se lidelser

Hjertet og nervøse lidelser

Symptomer:

Stikkende smerter ved træthed, anfald af hyperventilation, hjertebanken.

Hvor nervøsiteten kan skyldes øget sympatikus, så kan depression og sorg dæmpe sympatikus til fordel for parasympatikus. Følelserne kan påvirke så meget, at hjertearterierne bliver trukket kraftigt sammen, hvorved der opstår en stikkende smerte i hjertet (hjertesorg?).


Unders gelsesmetoder

Undersøgelsesmetoder

Iagttag klienten

  • Blåfarvning, ødemer, åndedrætsbesvær

  • Strutter venerne på halsen? Trommestikfingre

  • Nedsat gangdistance

  • Hvilesmerter (forsnævring i benarterier)

  • Kuldefornemmelse, sårheling

  • Manglende behåring eller nedsat neglevækst

  • Kapillærrespons, tryk på neglen (lyserød rød)

  • Er der udspilede, blodfyldte og slyngede vener ved anklen?

  • Tynd, skør hud og sår på skinnebenet?


Unders gelsesmetoder1

Undersøgelsesmetoder

Føle og banke på klienten

Undersøgelse af pulsen. Tryk, frekvens og rytme.

Banke/føle på maven

Lytte til klienten (stetoskop, lunger/hjerte)

Lytte til hjerte og lunger, evt. samtidig med at der mærkes for pulsen.


  • Login