Danskerne og eu
This presentation is the property of its rightful owner.
Sponsored Links
1 / 55

Danskerne og EU PowerPoint PPT Presentation


  • 56 Views
  • Uploaded on
  • Presentation posted in: General

Danskerne og EU. Roger Buch Forskningschef, Ph.d., cand.scient.pol. Danmarks Medie- og Journalisthøjskole. Hvem er han?. Forsker siden 1993. Først ved Institut for Statskundskab, Syddansk Universitet i Odense Amts- og kommunalvalg Partier: lokale partiorganisationer og medlemmer

Download Presentation

Danskerne og EU

An Image/Link below is provided (as is) to download presentation

Download Policy: Content on the Website is provided to you AS IS for your information and personal use and may not be sold / licensed / shared on other websites without getting consent from its author.While downloading, if for some reason you are not able to download a presentation, the publisher may have deleted the file from their server.


- - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - E N D - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - -

Presentation Transcript


Danskerne og eu

Danskerne og EU

Roger Buch

Forskningschef, Ph.d., cand.scient.pol.

Danmarks Medie- og Journalisthøjskole


Hvem er han

Hvem er han?

Forsker siden 1993.

Først ved Institut for Statskundskab, Syddansk Universitet i Odense

  • Amts- og kommunalvalg

  • Partier: lokale partiorganisationer og medlemmer

  • Amtspolitik: embedsmænd, politikere, borgere

  • Danskernes holdning til demokrati

  • Danskernes holdning til EU

  • Danskernes holdning til globalisering

  • Medier og politik

  • Danskernes syn på public service nyheder

  • Journalistik og kommunikation i danske regioner

    Siden 2004 forsker og underviser ved Danmarks Medie- og Journalisthøjskole i Aarhus


Dansk politik

Dansk politik

  • Demokratidiskussionen

    • 1840’erne – 1901/1915

  • Velfærdsstatsdiskussionen

    • 1900-1980’erne


Danskerne og eu

  • 12 pct. indtil 1930’erne

  • 20 pct. efter besættelsen

  • 30 pct. medio 1960’erne

  • 40 pct. i 1970

  • 50 pct. i 1988 falder så, men når 50 pct. igen i 1999 og igen igen i 2005


Danskerne og eu

Schlüter

Nyrup

Fogh/ Løkke

Thorning


Dansk politik1

Dansk politik

  • Demokratidiskussionen

    • 1840’erne – 1901/1915

  • Velfærdsstatsdiskussionen

    • 1900-1980’erne

  • Produktionsdiskussionen

  • Tyskland

    • Vi kan slå dem

    • 1864: det kan vi ikke

    • Neutralitet

    • Besættelse

  • Den kolde krig

    • NATO 1949

  • Muren og sovjets fald

    • Aktivisme


Linjerne i dansk sikkerhedspolitik

Linjerne i dansk sikkerhedspolitik

  • Stormagtslinjen indtil 1864

  • Neutralitetslinjen indtil besættelsen

  • Alliancelinjen indtil 1989/91

  • Aktivismelinjen


Temaer i ip de tre p er

Temaer i IP – de tre P’er

  • Peace – sikkerhedNATO

    • A-våben

    • Den nye verdensorden?

  • Profit – velfærdUdviklingsbistand

    • Finanskrisen 2008-

    • Udviklingsdiskussionen

    • Millennium målene

  • Principles – ideerVærdiaktivisme

    • Ligestilling

    • Kultur

    • Religion


Fundamenterne i dansk udenrigspolitik

Fundamenterne i dansk udenrigspolitik

  • Hovedhjørnestene

    • FN, NATO, EU, og Norden

  • Cirkler

    • Globale- (FN, 3. verden)

    • Atlantiske (NATO og USA)

    • Europæiske( EU plus),

    • Regional (Østersøen og Norden)


  • Eu har voksende betydning

    EU har voksende betydning

    • EU omfatter langt flere lande

      • Fra de seks til de 28

        • 1951: Frankrig, Tyskland, Italien, Holland, Belgien og Luxembourg

        • 1973: Storbritannien, Danmark, Irland

        • 1981: Grækenland

        • 1986: Portugal, Spanien

        • 1995: Sverige, Finland, Østrig

        • 2004: Polen, Ungarn, Tjekkiet, Slovakiet, Estland, Letland,

          Litauen, Malta, Cypern, Slovenien

        • 2007: Bulgarien, Rumænien

        • 2013: Kroatien (2003)

        • Ansøgerlande:

          Tyrkiet (1987 – optagelsesforhandlinger 2005)

          Makedonien (2004)

          Montenegro (2008)

          Island (2009 – optagelsesforhandlinger 2010)


    Eu har voksende betydning1

    EU har voksende betydning

    • EU omfatter langt flere lande

      • Fra de seks til de 28

        • 1951: Frankrig, Tyskland, Italien, Holland, Belgien og Luxembourg

        • 1973: Storbritannien, Danmark, Irland

        • 1981: Grækenland

        • 1986: Portugal, Spanien

        • 1995: Sverige, Finland, Østrig

        • 2004: Polen, Ungarn, Tjekkiet, Slovakiet, Estland, Letland,

          Litauen, Malta, Cypern, Slovenien

        • 2007: Bulgarien, Rumænien

        • 2013: Kroatien

    • EU er vokset indholdsmæssigt

      • Fra kul- og stålunion til union om mange andre emner

        • Fra handel, landbrug til indre marked, øko/monetær politik (Euro)*

        • Konkurrence- og industripolitik, miljø

        • Udenrigspolitik, forsvarspolitik*, socialpolitik

        • ÷ Strafferet

      • Fra markedsudvalg til europaudvalg …til alle udvalg

  • EU har ændret beslutningsmetoder

    • Fra veto til flertalsbeslutninger


  • Eu s betydning

    EU’s betydning?

    • Stigende del af folketingets lovgivning starter i EU

      • Togeby: Magtudredningen: 1981/82 2000/01

        - Pct. af nye love er efterlevelse af EU 312

        - Pct. af nye love er tilpasning1437

      • Grønnegaard: Påvirkningsgrad i 2004: Samlet 14 pct. og 20-30 pct. inden for erhverv, arbejdsmarked og miljø

  • To typer af påvirkning

    • Forordninger: direkte lovvirkning

    • Direktiver skal vedtages som lov (visse frihedsgrader)

  • Lang proces efter EU’s egne interne proces

    • Evt. ekspertkommissioner i kommissionen med danske deltagelse (embedsmænd)

    • Kommissionens initiativ (et dansk medlem ud af 25 – politiker - men ikke dansk repræsentant!)

    • EU specialudvalg (embedsmænd)

    • Regeringens EU-Udvalg (embedsmænd)

    • Regeringens udenrigspolitiske udvalg (ministre)

    • Folketingets Europaudvalg


  • Eu politikken og danskerne

    EU politikken og danskerne

    Hvor er vi nu?

    • Stor tilslutning til medlemskabet i befolkningen

    • I de fleste samfundsgrupper

    • Men medlemskab med forbehold


    Forbehold

    Forbehold


    Deltagelse

    Deltagelse

    • Valgene til Europaparlamentet

    • Folkeafstemningerne

    • Meninger


    Deltagelse valgene til europa parlamentet

    Deltagelse: Valgene til Europa-Parlamentet

    • Valg hvert femte år

    • Syv gange siden første gang i 1979

    • Valgdeltagelsen mellem 46 – 53 %

    • Indtil 1999 lavere end i EU som helhed, men EU faldet ned til DK

    • Nye lande markant lavere deltagelse - 2004:

      • 15 gamle lande: 49,1 %

      • 10 nye lande:26,9 % Specielt Polen, hvor halvdelen af de nye

        landes samlede befolkning bor, trækker

        ned. 2004 fx med 20,9 pct. Uden Polen: 33,4


    Faldende valgdeltagelse ved ep valgene p europ isk plan

    Faldende valgdeltagelse ved EP-valgene på europæisk plan


    Deltagelse folkeafstemningerne

    Deltagelse: Folkeafstemningerne

    • Fem gange siden første gang i 1972

    • Valgdeltagelsen i Danmark mellem 75 – 90 %


    Afstemninger i andre lande

    Afstemninger i andre lande?

    Kun cirka 20 andre afstemninger vedrørende EU indtil 2000, herefter eksplosion:

    Frankrig:1971*, 1992, 2005

    UK: 1975*

    Østrig:1994*

    Finland:1994*

    Sverige:1994*, 2003

    Irland:1972*, 1987, 1992, 1998, 2001, 2002, 2008, 2009, 2012

    Estland:2003*

    Letland:2003*

    Litauen2003*

    Malta2003*

    Polen2003*

    Slovakiet2003*

    Slovenien2003*

    Tjekkiet2003*

    Ungarn2003*

    Spanien2005

    Luxembourg2005

    Holland2005

    Kroatien2012

    ------

    Grønland:1982*

    Norge: 1972*, 1994*

    Schweiz:1972, 1992, 1997*, 2000, 2001*


    Eu folkeafstemningernes emner

    EU-folkeafstemningernes emner


    Folkeafstemningernes argumenter

    Folkeafstemningernes argumenter


    Eu og andre valg

    EU og andre valg?


    Forklaringer

    Forklaringer

    • Objektiv vigtighed

    • Viden – objektiv og subjektiv

    • Interesse - Fjernt

    • Partiernes vægtlægning

      • Kandidater

      • Kampagner

      • EU i Christiansborgs hverdag

    • Mediedækning


    Kommunalpolitik er vigtigt

    Kommunalpolitik er vigtigt!


    Og er blevet vigtigere

    … og er blevet vigtigere


    Kommunerne har styr p det men det koster jobs

    Kommunerne har styr på det – men det koster jobs


    Forklaringer1

    Forklaringer

    • Objektiv vigtighed

    • Viden – objektiv og subjektiv

    • Interesse - Fjernt

    • Partiernes vægtlægning

      • Kandidater

      • Kampagner

      • EU i Christiansborgs hverdag

    • Mediedækning


    Interesse

    Interesse


    Faldende for alle

    Faldende – for alle


    Kan man f lge med i hvad der sker

    Kan man følge med i hvad der sker?


    Lytter politikerne

    Lytter politikerne?


    Opgivelse

    … opgivelse


    Hvor vigtig er alder

    Hvor vigtig er alder?


    Forklaringer2

    Forklaringer

    • Objektiv vigtighed

    • Viden – objektiv og subjektiv

    • Interesse - Fjernt

    • Partiernes vægtlægning

      • Kandidater

      • Kampagner

      • EU i Christiansborgs hverdag

    • Mediedækning


    Folkeafstemningernes argumenter1

    Folkeafstemningernes argumenter


    Forklaringer3

    Forklaringer

    • Objektiv vigtighed

    • Viden – objektiv og subjektiv

    • Fjernt

    • Partiernes vægtlægning

      • Kandidater

      • Kampagner

      • EU i Christiansborgs hverdag

    • Mediedækning


    Lav interesse for eu

    Lav interesse for EU


    Den splittede befolkning

    Den splittede befolkning

    • JaNej

      • Land By

  • VestØst

  • PrivatOffentlig

  • HøjreVenstre


  • Konklusioner om danskerne

    Konklusioner om danskerne:

    • Meget høj og meget lav deltagelse

    • Den mest rådspurgte befolkning i EU

    • Danskerne splittede, men splittelsen har flyttet sig

    • Folkeafstemningerne handler om det samme hver gang:

      Ja:Økonomiske fordele, indflydelse, globalisering, fred,

      DK ikke stopklods for udviklingen og de andre

      vs.

      Nej: Truslen imod selvstændighed, velfærdssamfund, demokrati osv., elitært projekt, ny vej for EU

    • De unge stemmer ikke – men det gør de jo aldrig

    • Mange skyldige: partier, vælgere - Medierne også skyldige – hvad kan vi gøre?


    Valgdeltagelse og alder

    Valgdeltagelse og alder


    Alle blev v k

    Alle blev væk!


    Er get valgdeltagelse fra unge mere demokratisk

    Er øget valgdeltagelse fra unge mere demokratisk?

    • Har man ikke ret til at være passiv?

    • Er det en fordel at uinteresserede, uvidende stemmer?

    • Dem der ikke stemmer har andet partivalg, end dem som stemmer:

      • De røde unge i 68 generationene

      • Schlüters grønne 80’er generation

      • 0’ernes radikale ungdom


    Fra en anelse r d

    Fra en anelse rød….


    Til bl

    ….Til blå


  • Login