Kommunikationscentret

1. Kommunikationscentret Dialogmøde Voksne med erhvervet hjerneskade Funktionsleder Julie Ystrøm Psykolog Vivi Stets Ergoterapeut Lone Larsen Dialogmøde 10.05.2010

2. Dagens program • 13.00 Velkommen • 13.05 Præsentation af Kommunikationscentret • 14.00 Pause • 14.20 Fælles dialog om fremtidig samarbejde • 15.15 Rundvisning Dialogmøde 10.05.2010

3. Kommunikationscentrets mål: • Via en tværfaglig og koordineret indsats vil vi sammen med borgeren, dennes netværk og kommunen medvirke til at fremme borgerens selvstændighed og aktive deltagelse. Dialogmøde 10.05.2010

4. Rehabiliteringsbegrebet ”Rehabilitering er en målrettet og tidsbestemt samarbejdsproces mellem en borger, pårørende og fagfolk. Formålet er, at borgeren, som har eller er i risiko for at få betydelige begrænsninger i sin fysiske, psykiske og/eller sociale funktionsevne, opnår et selvstændigt og meningsfuldt liv. Rehabilitering baseres på borgerens hele livssituation og beslutninger består af en koordineret, sammenhængende og vidensbaseret indsats.” Rehabilitering i Danmark – hvidbog om rehabiliteringsbegrebet, 2004. Dialogmøde 10.05.2010

5. Kommunikationscentret består af : • IKT- team, med fokus på tekniske hjælpemidler til borgere med kommunikationsvanskeligheder, kognitive vanskeligheder, ordblinde mv. • Høreteam • Syns team • Specialbørneteam • Tale/ stemmeteam • Hjerneteam Dialogmøde 10.05.2010

6. Hvem er vi ? • Hjerneskadeteamet består af • 2 neuropsykologer • 2 fysioterapeuter • 2 ergoterapeuter • 4 logopæder • 1 speciallærer Dialogmøde 10.05.2010

7. Hvem er målgruppen: Personer med lettere, moderate eller svære følger efter pludselig opstået hjerneskade, som apopleksi, tumor eller traumatisk skade. Dialogmøde 10.05.2010

8. Vi tilbyder : • En udredning på Kommunikationscentret, i hjemmet, eller på de kommunale genoptræningscentre • Rapporten udarbejdes af vores tværfaglige team. • Teamet vurderer, hvilke faggrupper der relevant skal indgå i udredningen. Rapporten er et øjebliksbillede eller en statusrapport. Vi arbejder med ICF, som er et arbejdsredskab, der beskriver borgeren i forhold til - funktionsnedsættelse/kropsniveau - aktivitet og deltagelse - omgivelsesfaktorer - personlige faktorer Dialogmøde 10.05.2010

9. Aktuelle hold i 2010 • Afasihold, let, moderat, svær • Dysartrihold • Læse/ skrivehold • Planlægningshold • Hukommelseshold • Livet efter en hjerneskade • Erhvervsrelateret forløb • PC undervisning Dialogmøde 10.05.2010

10. Nye ydelser 2010 • Kombi -1:1 – hold • Opfølgningshold • Pårørendetilbud, gruppe og familiesamtaler • Erhvervsrelateret forløb Dialogmøde 10.05.2010

11. Forudsætninger for et udbytterigt forløb • Den hjerneskadede mødes i motivationen, der tages udgangspunkt i den oplevede vanskelighed • Der skabes et fleksibelt forløb, hvor borgeren og skadens udtryk kan forandre sig og ændre fokus. • Indsatsen bliver givet på rette tidspunkt – og rette sted.( fx. i hjemmet) Dialogmøde 10.05.2010

12. Kognitive følger efter en hjerneskade • ”Kognitive funktioner er de mentale processer i hjernen, der gør, at vi kan opfatte verden, tænke og problemløse.” ”Vidensnetværket”, aug 2009 Henrik Valentin Mortensen, neuropsykolog Dialogmøde 10.05.2010

13. Kognitive følger efter en hjerneskade Kognitive vanskeligheder kan være problemer med: - Koncentration, opmærksomhed - Læring, hukommelse - Forståelse af og brug af sproget - Bearbejdning af synsindtryk og rumlighed - Planlægning og problemløsning - Tempo, initiering, udtrætning Dialogmøde 10.05.2010

14. Kognitive følger efter en hjerneskade Der kan desuden være: - Følelsesmæssige forandringer - Personlighedsmæssige forandringer - Ændringer i sociale kompetencer; herunder ændret indlevelsesevne, evne til at læse andres følelser, refleksion over selv Dialogmøde 10.05.2010

15. Kognitive følger efter en hjerneskade • Hvor ligger udfordringerne: • Komplekst problemområde – en skade rammer sjældent kun én kognitiv funktion • Ofte ikke umiddelbart synligt for omgivelserne • Det er ikke personen alene der rammes, men også familien og omgivelserne • Tidsfaktoren - restitutionsfasen er individuel • Symptomer kan være overlappende med andre lidelser – herunder evt hensyntagen til præmorbid psyke • Indsigt i egen situation kan være påvirket Dialogmøde 10.05.2010

16. Kognitive følger efter en hjerneskade • Holistisk og tværfaglig tilgang • Individuelt tilpasning afhængig af problemstilling • Fokus på oplevede vanskeligheder (motivation) - og med udgangspunkt i de opstillede mål fra udredningen, tilpasset de observationer, der indhentes sideløbende med undervisningen. • Målene vurderes og justeres tværfagligt efter behov Dialogmøde 10.05.2010

17. Kognitive følger efter en hjerneskade • Hvad indgår i undervisningen (individuelt eller på hold): • Undervisning inden for specifikke kognitive områder: ex opmærksomhed, koncentration, hukommelse, planlægning og problemløsning. • Læring af færdigheder og af kompenserende strategier (ex planlægning, hukommelse) • Emotionel forarbejdning, indsigt i og erkendelse af ressourcer og vanskeligheder • Observation Dialogmøde 10.05.2010

18. Holdet: ”Livet efter en hjerneskade” • Formål: • Handler om at give forståelse for og indsigt i de (kognitive) ændringer, der opleves i dagligdagen efter hjerneskade. (Psykoedukation) • Det kan også være i forhold til følelsesmæssige ændringer, samspillet med omgivelserne og de pårørendes måde at reagere på efter skaden (Øget samspillet med de pårørende) • Forholde sig til mestringsstrategier (mhp at forebygge depression og opretholde sundhed) • Tillid og udveksling af erfaringer med andre som er i samme situation bidrager til en positiv proces og til videre udvikling. (Øge følelsen af selvværd og selvtillid) Dialogmøde 10.05.2010

19. Holdet: ”Livet efter en hjerneskade” • Indhold: • Undervisningen er baseret på aktiv deltagelse • Undervisningen vil omfatte praktiske øvelser og relevant teori i forhold til fastlagte emner. Der vil være fokus på sammenhæng mellem hjerne og krop. Ved hver undervisning er der et oplæg fra underviserne, som deltagerne skal arbejde med efterfølgende. • Emnerne er bl.a. følgende: • Følger efter hjerneskade: Fx. Vanskeligheder inden for hukommelse, koncentration, opmærksomhed, initiativ, træthed og sprog. • Personlighedsmæssige forandringer efter hjerneskade. • Kost og motion. • Stress og håndtering af stress. • Krise og krisehåndtering Dialogmøde 10.05.2010

20. Erhvervsrelateret forløb Målgruppe og lovgrundlag • Målgruppen Personer med lettere følger efter pludselig opstået hjerneskade, som apopleksi eller traumatisk skade og hvor der er et arbejdsmarkedsperspektiv. • Lovgrundlag Lov om social service eller Lov om Aktiv beskæftigelsesindsats Dialogmøde 10.05.2010

21. En samlet tværfaglig indsats • Det erhvervsrettede tilbud er en del af den samlede rehabiliteringsindsats, som indledes med: • Udredning • Aktuel neuropsykologisk undersøgelse • Afdækning af træningsbehov samt behov for pårørende tilbud • Koordinerende samtale med sagsbehandler Dialogmøde 10.05.2010

22. Arbejdets betydning • Forbinder ofte fortid – nutid – og fremtid • Arbejde har en central betydning i samfundet • Identitet • Socialt netværk • Forsørgelse • Status • Udvikling Men, men, men … det er forskelligt hvad det betyder for den enkelte Dialogmøde 10.05.2010

23. Feltets kompleksitet Dialogmøde 10.05.2010 Arbejdspladsen Neurofaglig indsats Personens kompetencer Samfundets og holdninger begrænsninger og lovgrundlag

24. Formål • At afklare personens arbejdsevne • At personen bliver i stand til at anvende sine ressourcer • At give personen værktøjer til at kompensere for eventuelle begrænsninger i arbejdsrelaterede situationer • At personen får øget erkendelse af kompetencer og begrænsninger • At arbejdspladsen får viden om og indsigt i de (skjulte) kognitive vanskeligheder og personens særlige behov for støtte Dialogmøde 10.05.2010

25. Indhold og omfang • Indhold - Individuelt tilrettelagt forløb - vejledning til borgeren individuelt og på hold - samarbejde med og vejledning til arbejdspladsen - opfølgning efter endt forløb • Omfang - individuel vejledning op til 25 timer - deltagelse på hold - forventet varighed 3 mdr. med mulighed for forlængelse Dialogmøde 10.05.2010

26. Match af person og arbejdsplads • Generel orientering om følger efter hjerneskade • Orientering om personens særlige behov • Kontaktperson på arbejdspladsen • Afklaring af arbejdsopgaver, arbejdstid og arbejdstilrettelæggelse samt behov for støtte • Tæt opfølgning • Vurdering af behov for handicapkompenserende ordninger Dialogmøde 10.05.2010

27. Eksempel på aftale om særlige behov på en arbejdsplads. • Nedsat arbejdstid og flere små pauser • Behov for god tid ved nye opgaver • Forudsigelighed og en ting ad gangen • Tryghed og åbenhed • Behov for struktur og systematik • Brug af kompenserende strategier • Viden og forståelse for nedsat fleksibilitet, irritabilitet og stressfølsomhed Dialogmøde 10.05.2010

28. Personens parathed til at komme i arbejde • Positive forventninger og tro på det skal lykkes samt opmuntring og støtte • Indsigt i egne kompetencer og begrænsninger Det sværeste: Adfærds- og indsigtsproblemer Dialogmøde 10.05.2010

29. Succeskriterier • Afklaring af arbejdsevnen eller forslag til videre foranstaltninger • At den ramte får øget indsigt i egne ressourcer og begrænsninger • En holdbar løsning • At finde en balance mellem arbejde, hjem og fritid • At den ramte så vidt muligt får et selvstændigt og meningsfuldt hverdagsliv Dialogmøde 10.05.2010

30. Opmærksomhed på ”arbejdet” • For den hjerneskaderamte og erhvervsaktive person er tilbagevenden til arbejdspladsen en væsentlig del af rehabiliteringsprocessen. • Overvejelser omkring arbejdet skal således tænkes med - allerede i udredningsfasen. • Det er meget individuelt, hvornår det rette tidspunkt er, for at etablere den erhvervsrettede del af rehabiliteringen. Dialogmøde 10.05.2010

31. Spørgsmål til dialog: - Hvordan kan vi sammen give borgeren det bedst mulige tilbud? - Kan vores tilbud blive en del af genoptræningsplanerne? - Hvordan kan vores tilbud passe sammen med kommunens øvrige tilbud? Dialogmøde 10.05.2010