Elementer til en moderne, dansk religionspsykologi

1. Elementer til en moderne, dansk religionspsykologi PhD-forelæsning Københavns Universitet 15. September 2009Peter la CourTværfagligt Smertecenter, Rigshospitalet

2. Indholdet af afhandlingen - kort 10 (allerede udgivne) artikler og bogkapitler er grupperet i tre hovedafdelinger. To forord: a) Teksternes tilblivelseshistorie (min forforståelse) b) Centrale, nutidige religionspsykologiske perspektiver 1. Religionspsykologi og videnskabelighed (2 arbejder) 1. ”På frugterne skal I kende det – ikke på rødderne”. Kort om religionspsykologiens historie. Psyke og Logos nr 2, 2007, s 649-674 2. “Jagten efter punkt nul, hvorfra verden kan beskrives. Om god og dårlig psykologisk videnskab med eksempler fra religionspsykologien” Psyke og Logos nr 1, 2008, s191-213 • Vi har en stolt dansk tradition (Høffding, Grønbæk). • Man skal videnskabeligt set altid redegøre for sin egen tid og sted – ingen videnskab er værdifri

3. 2. Personlighedsorienteret religionspsykologi (4 arbejder) • 3. “Malumexclusum - maluminclusum. To væsensforskellige forhold til det onde” Psyke og Logos, 2003, 24, 48-71 • 4. “Religion og attachment: En kritisk oversigt over teorier og empiriske fund” Psyke og Logos, 2003, 24, 759-77 • 5. “Konversion psykologisk set - klassisk og moderne - og klassisk igen” Kapitel i Dansk Konversionsforskning. Redaktion: Mogens Mogensen og John Damsager. Forlaget Univers 2007, s 194 - 224 • 6. "Religiøs modenhed set i forhold til tid og sundhed” Psyke og Logos, 2005, 26, 523-542 • Man skal altid tænke kritisk i videnskab. • Ikke al tro er psykologisk set lige gyldig 3. Religion ogsundhed (4 arbejder) • 7.  “Religion and survival in a secular region. A twenty year follow-up of 734 Danish adults born in 1914" Peter la Cour, Kirsten Avlundog Kirsten Schultz Larsen. Social Science and Medicine 2006, 62, 1, 157-164 • 8. “Danskernes Gud i krise” Kapitel i bogen Gudstro i Danmark. Redaktører: Morten Højgaard og Hans Raun Iversen. Forlaget Anis. 2005 • 9. “Danske patienter intensiverer eksistentielle tanker og religiøst liv” Nadja Ausker, Peter la Cour, Christian Busch, Henning Nabe Nielsen, Lotte Petersen. Ugeskrift for Læger 2008, 170/21 s. 1828-33 • 10. “Existential and religious issues when admitted to hospital in a secular society: Patterns of change” Mental Health, Religion & Culture 2008, vol 11, s 769-782 • Der skal speciel nordisk forskning til (situeret forskning) • Det skal foregå tværvidenskabeligt (medicin, psykologi, religionsvidenskab, teologi)

4. Nutidige udfordringer for en moderne, dansk religionspsykologi • Metodemæssigt: Der skal arbejdes mere med begreberne. Den eksistentielle tradition og ideen om ”ikke-tro” skal indarbejdes og medtænkes indvendigt. En ny begyndelse i sekulære lande. • Teoretisk: Vi skal have en ny, nordisk forståelse for begrebet religiøs coping • Klinisk: Der skal udvikles en ”klinisk religionspsykologi” på videnskabeligt grundlag • Tværvidenskabeligt: Der må ikke gå psykologisk indavl i den!

5. Religion er menneskehedens lagkage-bund, ikke dens flødeskum… Når man begraver sine døde, er ”ikke-tro” aldrig det basale, naturlige. Interessekampen – her behandles ikke ateismens historie, …men ”ikke-tro” er i religionspsykologiens historie blevet en troens kampplads, hvor debattørens eget ståsted konstant er blevet ”videnskabeliggjort” (Apologetik kontra reduktionisme)

6. Man starter med William James… James’ forsøg på definitioner af tro/religiøsitet • Troernaturlig - den erbiologiskog bred – mennesketsstandardudrustning • Tro er en følelse – hvad skulle det ellers være? • Man kanikkeforklaredet: Som at tale omlystil en blindfødt. - nårnogethårdtbliverblødt (en medfødthårdhedmåbrydesammenogsmelte) - som at drejeom et hjørne - når vi udmattede giver op - fornemmelsenafverdensnærvær - iensomhed

7. William James (1902) omateister “I nogle tilfælde kan en sådan manglende evne til religiøs tro være af intellektuel oprindelse. De religiøse evner kan være standset i deres naturlige ekspansionstrang af hæmmende livssyn - for eksempel af de pessimistiske materialistiske trosanskuelser, hvori så mange gode sjæle nu om stunder er indefrosset.....Hos mange mennesker bliver den slags hæmninger aldrig overvundet.... Vanskeligheden ligger dybere hos andre mennesker. Der er folk, som er ufølsomme i religiøs retning, mangelfuldt udrustede på dette følelsesområde.”

8. Den anden side: Freud om religion (kronologisk 1) • 1907: Artikel i ZeitschriftfürReligionspsychologie: ”Tvangshandlinger og religionsudøvelse” Ritualer ligner tvangshandlinger. Religion er en kollektiv tvangsneurose • 1910: ”Leonardo. En barndomserindring hos Leonardo da Vinci.” Gudsbilledet = naiv afhængighed af hjælp. Gud er ødipalfasens forlængede faderfigur – på samme tid frygtelig og beskyttende • 1913: ”Totem og tabu.” Fadermordet som ur-skylden, der skal sones. Arvesynden som kollektiv erindring. • Animisme = Narcisisme (egen omnipotens) • Religion = Neurose (forældre omnipotente) • Videnskab = voksen og fri (ingen omnipotens bortset fra den rationelle tanke)

9. Den anden side: Freud om religion (kronologisk 2) • 1927: ”En illusions fremtid” Gud som projektion af faderfiguren, religion som umodent, neurotisk træk hos voksne. Et voksent, frit samfund vil være uden religion. Religion er en universel neurose. ”Religion er så enestående barnagtigt og så fremmed for realiteten, at alle med en venlig indstilling til menneskeheden må finde det smertefuldt at det store flertal af dødelige aldrig vil hæve sig over dette syn på livet” • 1930: ”Kulturens byrde” Mere om ur-skyld • 1939 ”Moses og monoteismen” Det fortrængtes tilbagekomst. Moses var en udstødt ægypter, jøderne tog til sig, men senere slog ihjel. Håbet om Messias handler om soningen med den døde fader. Når jøderne ikke anerkender Kristus føler de sig stadig skyldige og giver europæerne anledning til at straffe dem. “Rationalitetogvidenskabersvaret. Alt, hvaddetikke giver os, må vi leveforuden.”

10. Socialpsykologisk empiri a.m. 1950 • teoretisk inspireret af tyskeren Adorno: Kirkegængere (især katolikker) er mere autoritære end dem uden religion Kirkegængere er mere fordomsfulde overfor race og homoseksualitet (Adorno 1950) Religiøse er mindre uddannede og mere: • Konventionelle • Ukritisk lydige • Selvretfærdige • Dogmatiske (Altmeyer 1988)

11. Albert Ellis, 1980 ”Folk forstyrrer stort set sig selv ved at tro stærkt på absolutte skulle, burde og blive nød til, og de fleste, der dogmatisk tror på en eller anden religion, tror på disse helbredsødelæggende absolutter” ”Religiøsitet er derfor på mange måder akivalent med irrationel tænkning og følelsesmæssig forstyrrelse” ”Jo mindre religiøse de er, jo mere følelsesmæssigt sunde vil de være”

12. Syv stilarter af ikke-tro(Allport 1950) 1. Reaktion og negativisme Reaktion: Militant ateisme - den projicerede far - følelsemæssig overbelastning ikke en religiøs modpol! Negativisme: Religiøs agnosticisme - angsten for indskrænketåndsfrihed 2. Krænkelse af selvets interesser • sammenbrud baseret på egen-interesser, der ikke varetages i gudsforholdet (barnetroen) 3. Religionernes mangelfuldhed • skuffelse over de ideale værdiers realiteter i kirkehistorien 4. Gud i menneskets billede • de forskelligartede gudsbilleder beviser, at gud må være rent menneskeskabt

13. Syv stilarter af ikke-tro(Allport 1950) 5. Psykologiseringer • skarpt blik for menneskeligt selvbedrag • blik for barndommens betydning/attachment • Reduktionisme (kognitive videnskaber) 6. Videnskabelig tvivl • det naturvidenskabelige dogme 7. Ordenes/fortællingernes reelle indhold • symbolske kontra bogstavelige forståelser

14. IgnaceLepp: Atheism in our time (1963) • Neurotisk ateisme • Marxistisk ateisme • Rationalistisk ateisme • Existentialistisk ateisme • ”Værdi” - ateisme

15. Nyere tid - udlandDe nye ateister. ”The Brights” Kognitiv/evolutionspsykologi: Pascal Boyer(2001): ”Religion explained” Religion er i virkeligheden en række ”kognitive forvrængninger.” Harris, Sam: Troens fallit. Religion, terror og fornuftens fremtid (2004). Religion er skyld i terror og er meget farlig Richard Dawkins: The God delusion (2006): ”Når en person lider af en vrangforestilling, kaldes det sindssygdom. Når flere personer lider af det, kaldes det religion” Dennet, Daniel: Breaking the Spell: Religion as a naturalphenomenon (2006) Mere ”evolutionspsykologi” Harris, Sam: Brev til en kristen nation (2007) Mere nine-eleven Hitchens, Christoffer: gud er ikke stor. Hvordan religion forpester alt (2007) Religion er menneskeskabt

16. Empiri, nyere tid - udland Bruce Hunsberger & Bob Altmeyer: Atheists. A groundbreakingstudyonAmerica’sNonbelievers(2006) Organiserede ateister er: • Venstreorienterede • Veluddannede • Ældre

17. Bruce Hunsberger & Bob Altmeyer: Atheists. A groundbreakingstudyonAmerica’sNonbelievers(2006) Men de organiserede ateister er også: • Mere dogmatiske Ex: ”Enhver der er ærligt og essentielt søgende efter sandheden vil ende med at mene det samme som jeg mener.” • Mere missionske Ex: ”I hvor høj grad ønsker du dine børn skal have samme tro som dig?” • Mere etnocentriske Ex: ”Alle må have deres egne religiøse forestillinger, men jeg ønsker ikke at omgås mennesker, der har synspunkter fjernt fra mine egne” Ateisterne lå meget højere end ”almindelige” og næsten på højde med vaskeægte religiøse fundamentalister

18. Danske forhold • Tor Nørretranders: At tro på at tro (2003) Det er vigtigt, at man tror på noget. Religion er i virkeligheden for lidt. • Lone Frank: Den femte revolution. Fortællinger fra hjernens tidsalder (2007) • Busk/Crone (red): Gudløs! Religionskritik i dag (2008). Forveksler religionskritik med ateisme. Men også frontalangreb på Dennet som misforstået kognitiv videnskab • Jesper Hoffmeyer: Tro på tvivl (2009). Kritik af enhver form for fundamentalisme – også den videnskabelige. • Lars Christiansen & Lars Sandbeck: Gudløse hjerner. Et opgør med de nye ateister (2009) Kritik af de nye ateister for at være biologister, som er farlige for samfund og etik. ”En bog er som et spejl: Hvis en abe ligger ind, kan en apostel ikke kigge ud”

19. Tro og viden Ordet tro kan anvendes på to måder på dansk, nemlig 1) om en usikkerhed, om noget man gætter 2) om en religiøs overbevisning eller trosforestilling (verdensbillede) Der opstår let sprogforbistring mellem de to betydninger. Nogle vigtige misforståelser, når det drejer som om verdensbilleder: At ikke-troikke er en tro - som alle andre At viden erstatter tro - i historiens forløb At der findes ”ren” viden ”Kendsgerninger taler aldrig for sig selv” Allport, 1950: Man and his religion

20. En ny begyndelse Med andre ord: Der er ikke nogle, der ikke tror. Alle har et verdensbillede. Spørgsmålet er alene, hvad de tror på. Men der er reel forskel er på dem, der ved, at de tror og dem, der tror at de ved…. (ex: at springe ud fra et fly med eller uden faldskærm er ikke et spørgsmål om tro. Med faldskærm, men med og uden gudstro er.)

21. En ny begyndelse Der mangler Eksistenstænkning og Sekulære Verdensbilleder i moderne religionspsykologi - Vi skal ud over religionsbegrebet og tale om overbegreber som menings-skabelse (dannelse?) - Hvem kan oversætte Meaning-making? • Vi skal tage ikke-religiøse verdensbilleder langt mere alvorligt og forstå dem meget mere nuanceret – som menings-skabende

22. Eksempel 1. Den fortryllende følelse af "at være i live, når man ser op på stjernerne på en klar nat” kan placeres i midten her - Hver udfoldelse i ord eller gerninger trækker til en side (kulturel udfoldelse som eksistentielle, åndelige, religiøse orienteringer

23. Eksempel 2 “Hvadskerderefterdøden?” • Er oftest allerede udfoldet i alle tre dimensioner. • Det er ikke eet spørgsmål, det er tre: Sekulært – sorg, historie Spirituelt – bevidstheden Religiøst – retfærdiggørelse

24. Eksempel 3. Der er ingen ”ikke-tro” uden en nøjere specifikation af, hvad det er, der ikke tros på. Det modsatte af meningsdannende tro ville være “meningsdannende uvidenhed” – fordi der aldrig er nogen “meningsdannende viden” Dette er præmisserne for at tage alle tre domæner alvorligt

25. Vores forslag til større begrebsmæssig sammenhæng (The Grid) Dimensioner Domæner

26. Final model: Hall et all.’s dimensioner (*) fordelt over the grid(Pædagogisk forbudt powerpoint)

27. Mudderkastningen mellem ”tro” og ”ikke-tro” må være ovre i religionspsykologisk forstand! • Vi lever ikke i en verden af kendsgerninger, men af tolkede, meningsfyldte livsområder. • Det er aldrig et spørgsmål om, men kun hvad man tror på. • Hvad der på et dybere, eventuelt reflekteret niveau giver mening i tilværelsen er den nye (nordiske) religionspsykologis område. • Religionspsykologien er videnskaben om, hvorfor vi står op om morgenen – derfor uundværlig! Tak for opmærksomheden!