Sidemandsoplæring Kvalitetsbioanalytiker Susanne Egstrand Transfusionscentret, Næstved

1. SidemandsoplæringKvalitetsbioanalytiker Susanne EgstrandTransfusionscentret, Næstved

2. Hvem er jeg? • Elevuddannet i 1987, Blodbanken Hvidovre Hospital • Bioanalytikerunderviser siden 1997-2009 • Kvalitetsmedarbejder, Transfusionscentret Næstved, oktober 2009 • Master i ”Educational Developement” (MEd) med fokus på kompetenceudvikling (2008)

3. Nyansat/nyuddannet og kompetenceudvikling • Revision af bioanalytikeruddannelsen • Hvordan erhverver man de kompetencer der kræves for at være specialist, når man er generalistuddannet?

4. Hvad er det man skal kunne? • Varetage rutinen • Gå i vagt • Løse problemer • Bidrage til udvikling

5. Hvilke kompetencer kræver det? • Perceptuelle færdigheder(f.eks.kunne aflæse resultater) • Manuelle færdigheder(f.eks. kunne ”noget” med sine hænder) • Kundskaber (Faktuel viden) • Intellektuelle færdigheder (f.eks. vælge fremgangsmåde, tolke resultater) • Handleforudsætninger (f.eks. turde træffe beslutninger, selvsikkerhed) • Sociale færdigheder (f.eks. kunne kommunikere og samarbejde) • Framing (at forstå situationen)

6. Hvordan lærer man det? • Gennem uddannelsen • Sidemandsoplæring • Kursusforløb

7. Sidemandsoplæring • Størstedelen af det en nyuddannet/nyansat bioanalytiker lærer, læres ved sidemandsoplæring i Blodbanken på RH • Undersøgelse af sidemandsoplæringen i Blodbanken på Rigshospitalet

8. Undersøgelse • Interview med bioanalytikere ansat indenfor de sidste par år • Interview med erfarne bioanalytikere • Analyse af interview v.h.a. forskellige pædagogiske læringsteorier

9. Hvordan lærer man?Peter Jarvis • Man lærer, når man oplever noget, som ikke er i harmoni med den forståelse af omverdenen, man har. Det rejser nogle spørgsmål, som man vil forsøge at finde svar på, således at harmonien kan genoprettes. • 9 forskellige former for læring

10. Peter JarvisReflekteret og ikke-reflekteret læring • Ikke-reflekteret læring: • Man lærer ved at observere og kopiere andre • Man stiller ikke spørgsmål ved det man lærer, men accepterer det og integrerer det i sin biografi • Reflekteret læring: • Man accepterer ikke uden videre de input man får, men tænker eller reflekterer over dem. Efter at have reflekteret over dem kan man afvise, ændre eller acceptere dem

11. Bioanalytikere ogreflekteret og ikke-reflekteret læring • Ikke-reflekteret læring: • Man kan reproducere det man har lært, men man kan ikke udvikle ny viden og nye færdigheder • Man vil muligvis ikke opdage og kunne løse problemer • Reflekteret læring: • Man kan udvikle ny viden og nye færdigheder • Man kan opdage og løse problemer

12. Ikke-reflekteret og reflekteret læring • Lærer analyser og procedurer ved at observere og kopiere erfarne bioanalytikere • Bliver til reflekteret læring, hvis de nyansatte har mulighed for at stille eller bliver stillet spørgsmål • Tid til at tænke over de analyser og procedurer de lærer. • Forsøge at kæde analyser og procedurer sammen med det, de har lært under uddannelsen eller i andre laboratorier, de har været i.

13. Ikke-reflekteret og reflekteret læring • Får forklaringer af analyser og procedurer, læser og følger afdelingen instrukser • Bliver til reflekteret læring, hvis den nyansatte har mulighed for at stille spørgsmål eller selv bliver stillet spørgsmål, som sætter refleksionen i gang • Hvorfor tilsætter vi dette reagens? • Hvad sker der under inkubationen? Osv. osv.

14. Ikke-reflekteret og reflekteret læring • Øver sig indtil de kan huske det • Bliver til reflekteret læring, hvis de nyansatte har mulighed for at stille spørgsmål og tid til at tænke over de analyser og procedurer de øver sig i • Svare med modspørgsmål • Give tid til at ”fumle” rundt

15. Ikke-reflekteret og reflekteret læring • Er med til at løse de problemer der opstår • Bliver til reflekteret læring, hvis de nyansatte får lov til at løse problemerne selv • Lade være med at overtage problemløsningen • Svare med modspørgsmål • Give tid til at ”fumle” rundt

16. Reflekteret læring i Blodbanken på Rigshospitalet? • Masser af muligheder for ikke-reflekteret læring • Mulighederne for reflekteret læring er tilstede, men udnyttes ikke altid • Fokus på rutinen • Manglende tid til problemløsning og refleksion • Manglende bevidsthed om problemløsning og refleksion • Nyansatte kan ikke rumme refleksion og problemløsning

17. Hvad hæmmer og fremmer læring? • Ikke altid nok at mulighederne for ikke-reflekteret og reflekteret læring er tilstede • Forskellige faktorer kan virke fremmende eller hæmmende på læringen

18. Eraut’s ”Two Triangle Model” Påvirker direkte Udfordringen og værdien Feedback og støtte af opgaven Læringsfaktorer Føle sig sikker (confidence), engagement og motivation

19. Eraut’s ”Two Triangle Model” • Påvirker indirekte Fordeling og tilrettelæggelse Arbejde sammen med andre af opgaver og udvikle forhold til andre Kontekstfaktorer Forventninger

20. Hvad fremmer og hæmmer læring?Støtte • Få vist og forklaret analyserne første gang – også teori • Kunne og måtte spørge • Få lov selv • Af alle interview fremgår det at det afhænger meget af den person de arbejder sammen med, hvilken støtte de får og hvor meget støtte de får.

21. Hvad fremmer og hæmmer læring?Feedback • Feedback om at det går godt • Feedback på uhensigtsmæssig fremgangsmåde • Af interviewene fremgår det, at alle føler, at det er tilfældigt, hvornår de får feedback

22. Hvad fremmer og hæmmer læring?Udfordringen i og værdien af arbejdet • Tilpas udfordring • Værdien for patienterne • Værdien for arbejdspladsen

23. Hvad fremmer og hæmmer læring?Følelsen af sikkerhed, engagement og motivation • Følelsen af sikkerhed, deres engagement og motivation er vigtig for, at de søger læringsmuligheder • Kolleger • Engagement og motivation påvirkes af den man oplæres af

24. Hvad fremmer og hæmmer læring?Arbejde sammen med andre • Imitation • Kolleger med forskellige grader af erfaring • Omgangstone

25. Hvad fremmer og hæmmer læring?Fordeling og tilrettelæggelse af arbejdet • Teamstruktur • Tid • Det simple før det komplekse

26. Hvad fremmer og hæmmer læring?Forventninger • Viden og erfaringer • Ansvar for egen læring

27. Hvad kan vi bruge det til? • Formalisere oplæringsforløbene • Beskrivelser af hvad der skal læres i de enkelte laboratorier, både rent praktisk, men også teoretisk, så alle ved hvad der arbejdes hen imod • Strukturere dem, således at der løbende gives feedback • Evaluere, således at der kan justeres på forløbet • Få talt forventninger igennem • Indbygge undervisningsforløb • Aftale realistisk normering/tidsforbrug

28. Hvad kan vi bruge det til? • Kursusforløb for personale, der oplærer • Hvad kan man forvente, at nyuddannede/nyansatte har med fra uddannelsen, således at man kan inddrage dette • Bevidsthed om reflekteret læring • Bevidsthed om hvad der hæmmer og fremmer læring • Pædagogisk ballast

29. Tak for opmærksomheden Spørgsmål?