1 / 18

Energiformer Mekanisk energi Elektrisk energi Magnetisk energi Kemisk energi Kerneenergi

Energiformer Mekanisk energi Elektrisk energi Magnetisk energi Kemisk energi Kerneenergi Strålingsenergi Termisk energi. ENERGI. Alt levende bruger energi døgnet igennem M en hvor kommer energien fra? Hvad bruger vi den til? Hvor meget energi har vi brug for?

tansy
Download Presentation

Energiformer Mekanisk energi Elektrisk energi Magnetisk energi Kemisk energi Kerneenergi

An Image/Link below is provided (as is) to download presentation Download Policy: Content on the Website is provided to you AS IS for your information and personal use and may not be sold / licensed / shared on other websites without getting consent from its author. Content is provided to you AS IS for your information and personal use only. Download presentation by click this link. While downloading, if for some reason you are not able to download a presentation, the publisher may have deleted the file from their server. During download, if you can't get a presentation, the file might be deleted by the publisher.

E N D

Presentation Transcript

  1. Energiformer Mekanisk energi Elektrisk energi Magnetisk energi Kemisk energi Kerneenergi Strålingsenergi Termisk energi ENERGI

  2. Alt levende bruger energi døgnet igennem Men hvor kommer energien fra? Hvad bruger vi den til? Hvor meget energi har vi brug for? Er det samme mængde livet igennem? Er nogle energikilder bedre end andre? Der findes mange spørgsmål og en SSA’er skal kunne besvare dem alle

  3. Hvad bruges energien til ? Til at holde åndedræt, fordøjelse, kredsløbet og hjertet i gang Til at vokse og til at vedligeholde kroppens celler Til at udføre bevægelser Til at holde kropstemperaturen

  4. Hvor meget energi skal vi indtage? Energibehovet er individuelt. Størrelsen afhænger bl.a. af : Gravid / ammende Aktivitets- niveau Køn Sygdom Højde og vægt Alder Fysisk form Stress

  5. Basalstofskiftet / Hvilestofskiftet Den mængde energi kroppen bruger under hvile, for at alle organer (hjerte, lever, lunger….) kan fungere + opretholde en legemstemperatur på 370 C Basalstofskiftet = personens vægt i kg * 100 kJ pr. døgn

  6. Flere faktorer påvirker det daglige energibehov Aktivitetsfaktoren Stressfaktoren Sengeliggende Kørestolsbunden Oppegående Stillesiddende arbejde + Min. fysisk fritidsaktivitet Husholdningsarbejde / butik Tungt kropsarbejde 1,1 1,2 1,3 1,4 1,8 2,0 Kræftsygdomme Større frakturer / infektioner Multiple traumer Forbrændinger Feber 380 Feber 390 Feber 400 1 -1,5 1,3 1,3-1,5 2,0 1,2 1,3 1,4 Vægtøgningsfaktoren Hvis personen skal øges i vægt : 1,3

  7. CASE HANNE CASE METTE Alder : 73 år Har netop fået indopereret en ny hofte Vægt 55 kg (undervægtig) Sengeliggende Har svært ved at komme sig over operationen Alder : 67 år Har netop fået indopereret en ny hofte Vægt 68 kg (normalvægtig) Oppegående Godt i gang med genop- træningen Beregn energibehovet for begge patienter

  8. CASE HANNE CASE METTE Hvilestofskiftet = 55 * 100 kJ = 5500 kJ AF = 1,1 SF = 1,3 VF = 1,3 Energibehov = 5500 kJ * 1,1 * 1,3 * 1,3 = 10.224,5 kJ pr. døgn Hvilestofskiftet = 68 * 100 kJ = 6800 kJ AF = 1,3 SF = 1,3 VF = udgår Energibehov = 6800 kJ * 1,3 * 1,3 = 11.492 kJ pr. døgn

  9. For at vurdere om en person er over- under- eller normalvægtig kan man benytte sig af flere redskaber….. Beregning af BMI (BodyMassIndex) er en af metoderne Vægten i kg BMI = (Højden i m)2 Eksempel : Vægt = 76,2 kg Højde = 178 cm 76,2 BMI = = 24,05 1,78 * 1,78 Husk at dele med alle tal i nævneren !

  10. BMI - skala For personer under 65 år For personer over 65 år Under 20 20 – 25 25 – 30 Over 30 Undervægtig Normalvægtig Overvægtig Fed (Adipøs) Under 24 24 – 29 Over 29

  11. BMI - beregninger Jens er 81 år Vægten er 82 kg Højden er 1,83 m Anna er 92 år Vægten er 57 kg Højden er 1,64 m Holger er 63 år Vægten er 85 kg Højden er 1,95 m

  12. BMI - beregninger Jens er 81 år Vægten er 82 kg Højden er 1,83 m 82 BMI = = 24,5 normal 1,83 * 1,83 Anna er 92 år Vægten er 57 kg Højden er 1,64 m 57 BMI = = 21,2 underv. 1,64 * 1,64 Holger er 63 år Vægten er 87 kg Højden er 1,85 m 87 BMI = = 25,4 overv. 1,85 * 1,85

  13. En svaghed ved BMI-tallet er, at der ikke skelnes mellem fedt- og muskelmasse Bugfedt udgør en risiko for en række sygdomme Det er derfor vigtigt også at kende en metode til at vurdere en persons mængde af bugfedt Talje-hoftemålet = Omkreds talje / omkreds hofte WHOsgrænse for fedme er For kvinder Over 0,8 For mænd Over 1,0

  14. Hvor kommer energien fra ? KULHYDRATER PROTEINER FEDTSTOFFER ALKOHOL

  15. KULHYDRATER Kroppens vigtigste energikilde Simple kulhydrater = Mono- og disaccharider Monosakkarider = Simpleste sukkermolekyle Glucose (druesukker), Fruktose og Galaktose Disakkarider = 2 monosakkarider sat sammen Sakkarose (rørsukker), laktose (mælkesukker) Sammensatte kulhydrater = Polysaccharider Består af lange kæder af glucosemolekyler Stivelse Langsomt (pasta) og hurtigt fordøjeligt (kartofler) Kostfibre Ufordøjelige Suger væske og udvides -> mæthedsfornemmelse Giver langsom tarmpassage og motion til peristaltik

  16. KULHYDRATER Kroppens vigtigste energikilde Energi-indhold pr gram kulhydrat 17 kJ Anbefalet %-del af en dagskost 55 – 60 % Hvilke fødevarer indeholder kulhydrater Kartofler, ris, pasta, brød, frugt og grønt

  17. Glucosemolekylet (C6H12O6) , er byggestenen til de øvrige sukkerstoffer Glucose er så lille, at det kan trænge gennem tarm- og cellevæggene De to næste er hhv. Di- og polysaccharid Disse sukkergrupper kan ikke passere tarm- og cellevægge, så det er nødvendigt at ”klippe” strukturen over i mindre og mindre enheder Det redskab, der kan ”klippe” kæderne, er enzymerne, der er specifikke for hvert stof

  18. FORTSÆTTES …

More Related