descartes fejltagelse
Download
Skip this Video
Download Presentation
Descartes’ fejltagelse

Loading in 2 Seconds...

play fullscreen
1 / 29

Descartes’ fejltagelse - PowerPoint PPT Presentation


  • 76 Views
  • Uploaded on

Psykoanalytisk Debat En möjlig dialog? Ett samtal om ADHD - mellan psykoanalys och neuropsykiatri Allhelgonagården i Lund 14. september 2012. Descartes’ fejltagelse. PROGRAM. Om hjernens plasticitet Forskning i epigenetik Konsekvenser for praksis Oplæg til debat.

loader
I am the owner, or an agent authorized to act on behalf of the owner, of the copyrighted work described.
capcha
Download Presentation

PowerPoint Slideshow about ' Descartes’ fejltagelse' - talli


An Image/Link below is provided (as is) to download presentation

Download Policy: Content on the Website is provided to you AS IS for your information and personal use and may not be sold / licensed / shared on other websites without getting consent from its author.While downloading, if for some reason you are not able to download a presentation, the publisher may have deleted the file from their server.


- - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - E N D - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - -
Presentation Transcript
descartes fejltagelse

Psykoanalytisk Debat

En möjlig dialog?

Ettsamtal om ADHD

- mellanpsykoanalysochneuropsykiatri

Allhelgonagården i Lund

14. september 2012

Descartes’ fejltagelse

program
PROGRAM

Om hjernens plasticitet

Forskning i epigenetik

Konsekvenser for praksis

Oplæg til debat

Descartes’ fejltagelse

om hjernens plasticitet1
Om hjernens plasticitet

Den mystiske hjerne

Descartes’ dualisme udfordres af psykoanalysen og ikke mindst den moderne hjerneforskning.

Sjæl og legeme kan ikke være adskilt, fordi bevidstheden i høj grad er kropslig.

Vi er ikke tænkende ting – forstået som tænkende (sjæle) på denene side og ting (kroppe) på den anden side.

Descartes’ fejltagelse

om hjernens plasticitet2
Om hjernens plasticitet

Det, vi tænker, vores sjæl, påvirker vores krop. Og vores krop påvirker det, vi tænker, vores sjæl. Tænk bare på Freuds påvisning af psykosomatiske lidelser.

Den moderne hjerneforskning har kunnet tage et yderligere skridt. Sjælelige påvirkninger forandrer hjernen, kroppen.

Descartes’ fejltagelse

om hjernens plasticitet3
Om hjernens plasticitet

Krop og sjæl er uløseligt forbundet – formentlig allerede fra tidligt i fostertilstanden, når fostret kan begynde at modtage sensoriske stimuli.

Det omsorgssvigtede barns hjerne tager aftryk efter omsorgssvigtet. Violinspilleres motoriske cortex ser anderledes ud end ikke-violinspillere osv.

Descartes’ fejltagelse

om hjernens plasticitet4
Om hjernens plasticitet

Hvad betyder Descartes’ fejltagelse

for forståelsen af ADHD?

Man har målt og fundet forskellige typer af forandringer i hjernen hos mennesker diagnosticeret med ADHD, blandt andet forandringer i frontallapperne, ændret blodgennemstrømning, EEG-abnormalitet mv.

Descartes’ fejltagelse

om hjernens plasticitet5
Om hjernens plasticitet

Men med den viden, vi har fra hjerneforskningen, kan sådanne scanningsbilleder af hjerneabnormaliteter jo på ingen måde tages til indtægt for, at ADHD er medfødt.

Descartes’ fejltagelse

om hjernens plasticitet6
Om hjernens plasticitet

Hjerneabnormiteter hos mennesker med ADHD

kan skyldes:

Biologiske årsager:

  • Genetik
  • Skadelige påvirkninger før fødslen/fosterskader (kost, vold, stoffer osv.)
  • Skadelige påvirkninger efter fødslen (kost, giftstoffer mv.)

Descartes’ fejltagelse

om hjernens plasticitet7
Om hjernens plasticitet

Eller kan skyldes:

Psykologiske årsager:

  • Alle former for skadelig påvirkning af barnet efterfødslen (vold, misbrug, omsorgssvigt, stress, mobning osv.) og muligvis også før fødslen, fx stress hos moderen

Descartes’ fejltagelse

om hjernens plasticitet8
Om hjernens plasticitet

Men da sjæl og legene ikke kan adskilles vil vi det nødvendigvis altid være et samspil mellem biologiske og psykologiske årsager.

Descartes’ fejltagelse

om hjernens plasticitet9
Om hjernens plasticitet

Ophæver vi Descartes’ dualisme og indfører, at ADHD altid må være et samspil mellem sjæl og legeme – det biologiske og det psykiske – nærmer vi os den traditionelle sårbarheds-stress model.

I nogen udstrækning er denne dog i sin oprindelse temmelig dualistisk, idet det biologiske (sårbarheden) blev set som adskilt fra det stressende.

I dag må vi i princippet tænke, at det biologiske (sårbarheden) vil kunne påvirke det stressende. Og at noget stressende vil kunne udløse/forstærke det sårbare.

- Det vender vi tilbage til…

Descartes’ fejltagelse

om hjernens plasticitet10
Om hjernens plasticitet

Psykologiske forhold

/ stress

= Et individ

1

Medfødte forhold

/ sårbarhed

Nogle børns sårbarhed (1) er så udtalt, at den vil komme til udtryk under selv de ”bedst tænkelige” omgivelser.

En indrømmelse til Descartes:

Den dualistiske sårbarheds-stress model må fastholdes

Klinisk erfaring synes at vise, at børn kan have meget forskellige grader af sårbarhed.

Descartes’ fejltagelse

epigenetik1
Epigenetik

Epigenetikken handler, som navnet antyder, om arvelighedsmekanismer der ligger udenfor vores genetiske DNA sekvens. Altså om arvelighedsmekanismer, som indtil videre kun kan forklares med miljømæssige faktorer og tilsvarende information; det vil sige med signaler som påvirker cellulær funktionalitet uden at ændre på cellernes DNA.

Quantum Health Scandinavia

Descartes’ fejltagelse

epigenetik2
Epigenetik
  • Ved epigenetiske forandringer er der altså ikke tale om forandringer i menneskets genotype (anlæg), men i dets fænotype (fremtoning).
  • Oprindelig har vi haft forståelsen, at det er genotypen, der nedarves, men den epigenetiske forskning viser, at fænotypen også kan nedarves.
  • Man kan derfor tale om at et genetisk anlæg kan blive slukket/tændt, og at dette videregives til næste generation.

Descartes’ fejltagelse

epigenetik3
Epigenetik
  • To epigenetiske forskningsresultater:
    • Mishandlede rotteunger, mishandlede efterfølgende deres eget afkom. Ved obduktion fandtes betydelige forandringer i omegnen af bestemte gener.

(Szyf, 2004)

    • Mænd, der havde begået selvmord, og som havde en baggrund som udsat for vold, mishandling eller misbrug havde forandringer i omegnen af bestemte gener, der ikke kunne findes hos mænd, der havde begået selvmord, og som ikke havde været udsat for vold, mishandling eller misbrug.

(McGowanet al., 2009)

Descartes’ fejltagelse

epigenetik4
Epigenetik
  • Hvorfor er den epigenetiske forskning relevant for forståelsen af udviklingen af ADHD?
    • De forhold, et barn vokser op under, er med til at afgøre, hvilke af deres genetiske anlæg, der kommer til udtryk og dermed også hvilke anlæg, de videregiver.
    • Vi må antage, at både psykologiske forhold (omsorg mv.) og biologiske forhold (kost, miljøgifte mv.) kan spille en rolle.
    • Vi ved endnu kun lidt om, hvilke menneskelige sygdomme, fysiske og psykiske træk, der er særligt påvirkelige overfor påvirkning fra omverden.

Descartes’ fejltagelse

epigenetik5
Epigenetik

En opsummering:

Vi har nu konstateret, at:

  • hjernescanninger af ADHD-diagnosticerede overfor ikke-ADHD-diagnosticerede ikke kan udsige noget om ætiologien bag symptomerne.
  • tilstedeværelsen af genetiske forskelle, ifølge det epigenetiske princip, ikke alene kan udsige noget om ætiologien bag symptomerne.

Descartes’ fejltagelse

epigenetik6
Epigenetik

Barkley (2001):

”Familiens spisevaner, giftstoffer i den fælles omverden, familieproblemer, uhensigtsmæssig opdragelse fra forældrenes side, socialklasse og belastning, ægteskabsproblemer, separation og skilsmisse og en hel masse andre faktorer i omgivelserne må efterhånden lades ude af betragtning som troværdige forklaringer på udviklingen af ADHD, hvad enten det er som enefaktor eller hovedårsag blandt andre faktorer”.

- Det er vanskeligt at forestille sig, at Barkley selv ville sige det samme i dag, 11 år senere.

Descartes’ fejltagelse

konsekvenser for praksis1
Konsekvenser for praksis

Uroligt barn

Medfødt sårbarhed

Omverden

irriteres

Descartes’ fejltagelse

konsekvenser for praksis2
Konsekvenser for praksis

Uroligt barn

Medfødt sårbarhed

Omverden

Beroliger/

grænsesætter etc.

!

Barnet bliver

tiltagende roligt

Sårbarheden

Kommer mindre til

udtryk

Descartes’ fejltagelse

konsekvenser for praksis3
Konsekvenser for praksis

Et filmklip, der viser effekten af medicinering af et barn:

Descartes’ fejltagelse

konsekvenser for praksis4
Konsekvenser for praksis

Der er i dette tilfælde ingen tvivl om effekten af medicinen, men hvad kan man ellers tænke om klippet?

  • Hvorfor mon drengen er urolig i den situation?
  • Hvad foregår der inden i ham?
  • Hvordan mon han har det, når medicinen begynder at virke?
  • Kunne han være blevet beroliget på anden måde?
  • Bemærk at speakeren siger, at børn på medicin bliver ”more compliant and coorporative” (ovs.: ”mere medgørlige og samarbejdsvillige”) – er det succeskriteriet?

Descartes’ fejltagelse

konsekvenser for praksis5
Konsekvenser for praksis

Otte punkter i den strukturerede behandling:

  • Giv altid barnet hurtig og præcis feedback på dets opførsel
  • Giv barnet feedback ofte
  • Giv feedback’en markeret
  • Giv positiv feedback førend negativ
  • Vær konsistent
  • Forudse vanskeligheder og forbered barnet
  • Hold overblikket i tilspidsede situationer
  • Tilgiv

Descartes’ fejltagelse

opl g til debat1
Oplæg til debat
  • Er vi ved at indrette et børneliv, som reelt ikke passer til den variation af børn, der fødes?
  • Det feminiserede samfund, den feminiserede skole: Pigers adfærd er blevet en målestok for drengenes adfærd.
  • Bekymringen for medicinsk optimering: Et meget stærkt stigende antal mennesker tager psykofarmaka. De fleste mennesker kan ”få det bedre” af at tage antidepressiv medicin og Ritalin. Det sætter langsomt nye standarder for, hvad mennesker skal kunne udholde og præstere. Hvis man ikke tager den optimerende medicin kan det være tiltagende vanskeligt at klare sig i konkurrencen med andre mennesker.

Descartes’ fejltagelse

ad