Energiafgr der i indsatsplanen for ringk bing fjord
This presentation is the property of its rightful owner.
Sponsored Links
1 / 60

Energiafgrøder i indsatsplanen for Ringkøbing Fjord. PowerPoint PPT Presentation


  • 55 Views
  • Uploaded on
  • Presentation posted in: General

Ringkjøbing Amt Teknik og Miljø. Energiafgrøder i indsatsplanen for Ringkøbing Fjord. Ingeborg Svennevig. Målsætninger. Amtsrådet: sigtdybde mellem 1½-2 meter HD: gunstig bevaringsstatus for naturtyper og arter VRD: høj/god miljømæssig tilstand Brugerne: vi vil kunne bade, fiske, jage….

Download Presentation

Energiafgrøder i indsatsplanen for Ringkøbing Fjord.

An Image/Link below is provided (as is) to download presentation

Download Policy: Content on the Website is provided to you AS IS for your information and personal use and may not be sold / licensed / shared on other websites without getting consent from its author.While downloading, if for some reason you are not able to download a presentation, the publisher may have deleted the file from their server.


- - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - E N D - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - -

Presentation Transcript


Energiafgr der i indsatsplanen for ringk bing fjord

Ringkjøbing Amt

Teknik og Miljø

Energiafgrøder i indsatsplanen for Ringkøbing Fjord.

Ingeborg Svennevig


M ls tninger

Målsætninger

  • Amtsrådet: sigtdybde mellem 1½-2 meter

  • HD: gunstig bevaringsstatus for naturtyper og arter

  • VRD: høj/god miljømæssig tilstand

  • Brugerne: vi vil kunne bade, fiske, jage…


Energiafgr der i indsatsplanen for ringk bing fjord

Kilde: Dansk Landbrugsrådgivning


Handleplan fra oplandsanalyse

Handleplan fra oplandsanalyse


Omkostningseffektiv handleplan 1 version

Omkostningseffektiv handleplan, 1. version

Total: 1098-1356 tons/år


Omkostninger og finansiering

Omkostninger og finansiering


Fytoremediering

Fytoremediering


Energiafgr der fordele og ulemper

Energiafgrøder, fordele og ulemper

  • Effekt?

  • Afgrøde! – men hvilke er bedst egnede?

  • Hvilke arter egner sig?

  • Bliver drænene ødelagt?

  • Landskabelige hensyn

  • Afsætning?


Energiafgr der i indsatsplanen for ringk bing fjord

A

B

C

D

E

F

Sum

Bølling

3

3

2

3

3

3

17 (0)

Hemmet

4

4

2

4

4

4

22 ()

Ilderhede

3

4

2

3

2

3

17 (0)

Isenvad

3

4

2

4

2

3

18 (0)

Mellem Finnerup

2

2

2

3

3

3

15 (+)

Nørrekær øst

Nørrekær midt

4

3

4

3

2

2

4

3

3

2

4

3

21 ()

16 (+)

Nørrelandet vest

Nørrelandet øst

4

Plantning ikke

mulig

4

Plantning ikke mulig

2

Plantning ikke mulig

5

Plantning ikke mulig

4

Plantning ikke mulig

4

Plantning ikke mulig

23 ()

Rødding

3

3

2

3

3

3

17 (0)

Skjern Enge

5

5

5

4

5

5

29 ()

Spjald

2

3

2

2

2

3

14 (+)

Strømmensbøl

1

2

2

1

1

1

8 (+)

Sønder Bork Mærskenge

2

3

2

3

2

3

15 (+)

Troldhede

4

4

2

3

3

3

19 (0)

Vejvad

4

4

2

4

3

4

21 ()

Velling Mærsk

5

5

5

5

5

5

30 ()

Vorgod Østerby

3

3

2

3

2

3

16 (+)

Ørnhøj

4

3

2

3

2

3

17 (0)


Fors gsomr de n beregning

Forsøgsområde, N-beregning


Handleplanm ls tning fjernelse af n i tons r arealrelaterede metoder

Handleplanmålsætningfjernelse af N i tons/årarealrelaterede metoder

Potentiel kvælstoffjernelse i pumpelag: 25 - 447 tons N /år


Arealanvendelse og jordbundsforhold for hemmet b ks opland

Arealanvendelse og Jordbundsforhold for Hemmet Bæks opland


Kriterier for l sningsmodeller

Kriterier for løsningsmodeller:

  • -at arealerne skal være fuldt farbare og dyrkbare indtil den 15. oktober,

  • at den ønskede vandstandshævning skal være nået i begyndelsen af november, og

  • at den normale landbrugsdrift skal kunne genoptages fra omkring 1. marts og genoptages senest den 15. marts.


Effekt p afgr der

Effekt på afgrøder

På arealer med en drændybde på under 25 cm vil der ikke kunne dyrkes overvintrende afgrøder.

På arealer med en drændybde mellem 25 og 50 cm, vil der i et år med gennemsnitlige (”normale”) nedbørsforhold ikke ske skader på afgrøderne.

Overvintrene afgrøder vil ikke blive påvirket i vinterperioden på arealer med en drændybde (afstand fra terræn til grundvand) på over 50 cm.


L sningsmodeller

Løsningsmodeller


L sningsmodeller1

Løsningsmodeller


L sningsmodeller2

Løsningsmodeller


L sningsmodeller3

Løsningsmodeller


Driftsm ssige konsekvenser

Driftsmæssige konsekvenser


Kv lstoftransport i hemmet b k

Kvælstoftransport i Hemmet Bæk


Gns m nedlig n transport i hemmet b k

Gns. Månedlig N-transport i Hemmet Bæk


Beregnet kv lstofreduktion

Beregnet kvælstofreduktion


Maksimale potentiale for kv lstofreduktion

Maksimale potentialefor kvælstofreduktion


Sammenfatning

Sammenfatning


Potentialer i samtlige potentielle landvindingslag 6 000 ha

Potentialer i samtlige potentielle landvindingslag (6.000 ha)


Konklusion

Konklusion

  • Vintervådlægning af pumpelag resulterer i øget kvælstoffjernelse

  • Ekstern tilførsel af vand forøger kvælstoffjernelsen markant

  • Lavtliggende arealer vil ikke kunne anvendes til vinterafgrøder

  • Afhængig af metode kan kvælstofudvaskningen fra Skuldbøl Enge reduceres med mellem 413 og 6.957 tons-N/år, svarende til 4–75 kg-N/ha/år

  • Vintervådlægning af alle potentielle pumpelag kan give en kvælstoffjernelse på op til 450 tons-N/år, som forudsat i Handleplanen

  • Der må afhængig af metoden forventes et driftstab på mellem 9-18 og 24-47 kr./kg-N/år


Denitrifikation

Denitrifikation

Nitrat

Kvælstofilte

Nitrit

Lattergas

Atmosfærisk kvælstof

NO3

NO2

NO

N2O

N2


Energien til denitrifikationen

Energien til denitrifikationen

Organisk stof + nitrat + brintioner 

kuldioxid + atm. kvælstof + vand

5(CH2O) + 4 NO3- + 4 H+  5 CO2 + 2 N2 + 7 H2O


Effekt

Effekt?


Arealtilstand efter dr ndybder

Arealtilstand efter drændybder


Styrede dr n

Styrede dræn


  • Login