Energiafgr der i indsatsplanen for ringk bing fjord
Download
1 / 60

Energiafgrøder i indsatsplanen for Ringkøbing Fjord. - PowerPoint PPT Presentation


  • 73 Views
  • Uploaded on

Ringkjøbing Amt Teknik og Miljø. Energiafgrøder i indsatsplanen for Ringkøbing Fjord. Ingeborg Svennevig. Målsætninger. Amtsrådet: sigtdybde mellem 1½-2 meter HD: gunstig bevaringsstatus for naturtyper og arter VRD: høj/god miljømæssig tilstand Brugerne: vi vil kunne bade, fiske, jage….

loader
I am the owner, or an agent authorized to act on behalf of the owner, of the copyrighted work described.
capcha
Download Presentation

PowerPoint Slideshow about ' Energiafgrøder i indsatsplanen for Ringkøbing Fjord.' - talen


An Image/Link below is provided (as is) to download presentation

Download Policy: Content on the Website is provided to you AS IS for your information and personal use and may not be sold / licensed / shared on other websites without getting consent from its author.While downloading, if for some reason you are not able to download a presentation, the publisher may have deleted the file from their server.


- - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - E N D - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - -
Presentation Transcript
Energiafgr der i indsatsplanen for ringk bing fjord

Ringkjøbing Amt

Teknik og Miljø

Energiafgrøder i indsatsplanen for Ringkøbing Fjord.

Ingeborg Svennevig


M ls tninger
Målsætninger

  • Amtsrådet: sigtdybde mellem 1½-2 meter

  • HD: gunstig bevaringsstatus for naturtyper og arter

  • VRD: høj/god miljømæssig tilstand

  • Brugerne: vi vil kunne bade, fiske, jage…


Kilde: Dansk Landbrugsrådgivning






Energiafgr der fordele og ulemper
Energiafgrøder, fordele og ulemper

  • Effekt?

  • Afgrøde! – men hvilke er bedst egnede?

  • Hvilke arter egner sig?

  • Bliver drænene ødelagt?

  • Landskabelige hensyn

  • Afsætning?


A

B

C

D

E

F

Sum

Bølling

3

3

2

3

3

3

17 (0)

Hemmet

4

4

2

4

4

4

22 ()

Ilderhede

3

4

2

3

2

3

17 (0)

Isenvad

3

4

2

4

2

3

18 (0)

Mellem Finnerup

2

2

2

3

3

3

15 (+)

Nørrekær øst

Nørrekær midt

4

3

4

3

2

2

4

3

3

2

4

3

21 ()

16 (+)

Nørrelandet vest

Nørrelandet øst

4

Plantning ikke

mulig

4

Plantning ikke mulig

2

Plantning ikke mulig

5

Plantning ikke mulig

4

Plantning ikke mulig

4

Plantning ikke mulig

23 ()

Rødding

3

3

2

3

3

3

17 (0)

Skjern Enge

5

5

5

4

5

5

29 ()

Spjald

2

3

2

2

2

3

14 (+)

Strømmensbøl

1

2

2

1

1

1

8 (+)

Sønder Bork Mærskenge

2

3

2

3

2

3

15 (+)

Troldhede

4

4

2

3

3

3

19 (0)

Vejvad

4

4

2

4

3

4

21 ()

Velling Mærsk

5

5

5

5

5

5

30 ()

Vorgod Østerby

3

3

2

3

2

3

16 (+)

Ørnhøj

4

3

2

3

2

3

17 (0)



Handleplanm ls tning fjernelse af n i tons r arealrelaterede metoder
Handleplanmålsætningfjernelse af N i tons/årarealrelaterede metoder

Potentiel kvælstoffjernelse i pumpelag: 25 - 447 tons N /år



Kriterier for l sningsmodeller
Kriterier for løsningsmodeller:

  • -at arealerne skal være fuldt farbare og dyrkbare indtil den 15. oktober,

  • at den ønskede vandstandshævning skal være nået i begyndelsen af november, og

  • at den normale landbrugsdrift skal kunne genoptages fra omkring 1. marts og genoptages senest den 15. marts.


Effekt p afgr der
Effekt på afgrøder

På arealer med en drændybde på under 25 cm vil der ikke kunne dyrkes overvintrende afgrøder.

På arealer med en drændybde mellem 25 og 50 cm, vil der i et år med gennemsnitlige (”normale”) nedbørsforhold ikke ske skader på afgrøderne.

Overvintrene afgrøder vil ikke blive påvirket i vinterperioden på arealer med en drændybde (afstand fra terræn til grundvand) på over 50 cm.










Maksimale potentiale for kv lstofreduktion
Maksimale potentialefor kvælstofreduktion




Konklusion
Konklusion

  • Vintervådlægning af pumpelag resulterer i øget kvælstoffjernelse

  • Ekstern tilførsel af vand forøger kvælstoffjernelsen markant

  • Lavtliggende arealer vil ikke kunne anvendes til vinterafgrøder

  • Afhængig af metode kan kvælstofudvaskningen fra Skuldbøl Enge reduceres med mellem 413 og 6.957 tons-N/år, svarende til 4–75 kg-N/ha/år

  • Vintervådlægning af alle potentielle pumpelag kan give en kvælstoffjernelse på op til 450 tons-N/år, som forudsat i Handleplanen

  • Der må afhængig af metoden forventes et driftstab på mellem 9-18 og 24-47 kr./kg-N/år


Denitrifikation
Denitrifikation

Nitrat

Kvælstofilte

Nitrit

Lattergas

Atmosfærisk kvælstof

NO3

NO2

NO

N2O

N2


Energien til denitrifikationen
Energien til denitrifikationen

Organisk stof + nitrat + brintioner 

kuldioxid + atm. kvælstof + vand

5(CH2O) + 4 NO3- + 4 H+  5 CO2 + 2 N2 + 7 H2O