150 likes | 264 Views
Tragedien og teatret. - fra Thespis og Peisitratos til Star Wars!. Drama. Ordets stamme: dran (at handle, spille, optræde). DRAMA (gr.: handling/skuespil). TEATER. Moderne drama. Tragedier 32 overleverede mytisk emne alvorlig eksistentielle. Komedier Obskøne Provokerende
E N D
Tragedien og teatret - fra Thespis og Peisitratos til Star Wars!
Drama • Ordets stamme: dran (at handle, spille, optræde) DRAMA (gr.: handling/skuespil) TEATER Moderne drama • Tragedier • 32 overleverede • mytisk emne • alvorlig • eksistentielle • Komedier • Obskøne • Provokerende • Karikaturer • Parodier • Seksuelle • Satyrspil • 2 overleverede • mytisk emne • ikke så lødige • Underholdning TV Radio Film Litterære dramaer
Tragedien • Det betydeligste levn fra det 5. århundredes litteratur • En demokratisk kulturarv • Tilvejebragt af Peisistratos i ca. 535 som del i hans aktive kulturpolitik (sml. Homer) • Thespis som første kendte tragediedigter og skuespiller (eng: thespian: skuespiller) støttet af Peisistratos
Tragediens fortid • Tæt forbundet med Dionysos-kulten i Athen • Peisistratos flytter sandsynligvis en kultisk frugtbarhedstradition fra landet til byen • Dionysos-teatret på Akropolis’ sydøstlige skråning • Den religiøse arv: • i teatrets centrale alter og • specielle sæder til byens og kultens præster, og i • skuespillernes masker, der både kan forbindes til en identifikation med guden og ritualet forbundet med offeret
Det første teater Dionysos-teatret på Akropolis’ sydøstlige skråning: Det var her teatertraditionen opstod i ca. 535 – men man skal forestille sig at strukturen var af træ, og at der ikke var den såkaldte skene-bygning foran den runde plads (som kaldtes orchestra). I stedet var der blot et aflangt telt – den oprindelige skene.
Teaterets opbygning • Theatron: (’sted man ser fra’) halvrunder siddepladser indlagt i skråning • Orchestra: (’danseplads’) central plads hvor koret synger og danser. Oprindeligt helt rundt • Skene: (’telt’, ’skur’) omklædningsrum og rekvisit-skur. Senere som moderne scene. • Parodos: indgangspartier fra begge sider af skene – lægger navn til korets åbningssang
Teatret • Cavea/theatron er den store halvcirkel af sæder (cave: hule) • Orchestra: den midterste cirkelplads • Skene: scenebygningen • Proédria: forreste række (til VIP’er som udenlandske gæster, præster, etc.)
Tragediens opbygning • Prologos: (’før-talen’) monolog eller dialog om stykket, overordnet set • Parodos: (’passage’ el. ’vej’) korets indmarch ad de to parodoi • Første epeisodion (’det der kommer ind fra siden’) dialog • Første stasimon (’ståsang’) • Andet epeisodion • Andet stasimon • Tredje epeisodion • Tredje stasimon • Fjerde epeisodion • Fjerde stasimon • Femte epeisodion • Femte stasimon • Exodos (’udgang’) Koret forlader orchestra. Eftersom der højest er 3 skuespillere (Aischylos og Sophokles udvider dette antal fra hhv. 1-2 og 2-3), må disse skifte tøj og masker under korets ståsange (stasima)
Maskerne • Oprindeligt lavet af træ – derfor findes disse ikke længere • Skulle udtrykke stærke følelser • Måske fungerede munden som megafon • Ligesom gestikken virker disse masker fremmede på os i dag
Skuespillerne • Oprindeligt, dvs. med Thespis, var der kun én skuespiller. • Med Aischylos ændredes dette til 2 • Man nåede op på hele tre skuespillere (alle mænd) med Sofokles • Skuespillerne var proffer, men det var koret ikke (hvilket gjorde det naturligt at de repræsenterede den almindelige holdning hos befolkningen)
Koret • Koret lavede stort set kun to ting: • 1: at synge stasima • 3: gennem korlederen (koryfaios) at tale med skuespillerne (et ’koryfæ’: en leder/forgangsmand) • Oprindeligt: 50 mand • Aischylos: 12 mand • Sophokles: 15 mand
Begyndelse og ende • Tragedien opstod i Athen via Peisistratos’ kulturpolitik ud fra en allerede eksisterende korkult (dithyramber) fra landet, som højst sandsynligt mindede mest om satyrspillene • Emnet ændredes nu fra det rent Dionysisk-kultiske til det episk-mytiske, som en fortsættelse på den Homeriske tradition.
Problemer og emner • Tragedien henvender sig til de athenske borgere • Afstand i tid og uden direkte henvendelse i tale • Publikum kunne aldrig direkte vide hvad digteren mente • Myten forstørrer alle de almentmenneskelige karakteristika: fejl, mangler, lidenskaber, mod, styrke, hovmod og lign. De problemer digteren pegede mod, pegede mod tilskuernes mindre, og dermed mere overskuelige problemer. • Ikke fokus på problemløsningen, men problemstillingen