Kortlægning af jordforurening og brug af kvalitetsstyring

1. Kortlægning af jordforurening og brug af kvalitetsstyring AVT-møde den 4. november 2009 Advokat (H), partner Håkun Djurhuus RETSPRAKSIS VEDRØRENDE KORTLÆGNING

2. Det retlige grundlag • JFL § 5: • ”Et areal betegnes som kortlagt på vidensniveau 2, hvis der er tilvejebragt et dokumentationsgrundlag, der gør, at det med høj grad af sikkerhed kan lægges til grund, at der på arealet er en jordforurening af en sådan art og koncentration, at forureningen kan have skadelig virkning på mennesker og miljø” (Understreget her). • JFL § 2: • ”Loven omfatter jord, der pga menneskelig påvirkning kan have skadelig virkning på grundvand, menneskers sundhed og miljøet i øvrigt.”

3. Det retlige grundlag • JFL § 1 uddrag: • ”Loven skal medvirke til at forebygge, fjerne eller begrænse jordforurening og forhindre eller forebygge skadelig virkning fra jordforurening på grundvand, menneskers sundhed og miljøet i øvrigt”. • Stk. 2 • Med loven tilsigtes særligt at • …4) forebygge yderligere forurening af miljøet i forbindelse med anvendelse og bortskaffelse af jord…”

4. Det retlige grundlag • Forarbejderne til jordforureningsloven (4327): • ”Bestemmelsen i stk. 1 angiver lovforslagets grundlæggende princip om, at yderligere jordforurening skal forebygges bl.a. ved styring af jordstrømme…” • Videre fra forarbejderne vedrørende spørgsmålet om, hvorvidt slagger er ”jord”: • ”Bestemmelsen i § 2 er en udvidelse af de gældende regler i affaldsdepotloven. Lovforslaget omfatter således enhver jordforurening, uanset hvornår den er opstået og uanset hvordan forureningen af jorden er sket. Det er ikke med formuleringen, at loven omfatter ”jord”, tanken, at anvendelsesområdet indsnævres i forhold til den gældende affaldsdepotlovs anvendelsesområde. Det vil sige, at også affaldsdeponering i jorden f.eks. i form af tønder med et indhold af forurenende stoffer eller i form af forurenet byggemateriale kan være omfattet af loven.

5. Det retlige grundlag • Om slagger: • Kortlægningen kan tillige omfatte arealer, hvor der er sket opfyldning med forurenet jord, hvor der er placeret slagger og flyveaske…” • Kortlægningsvejledningen (vejledning nr. 8 2000 fra Miljøstyrelsen): • Side 28: • ”Genanvendelsesprojekter med forurenet jord og slagger kortlægges, når de er etablerede, og der ikke længere tilføres materiale. De vil normalt kunne kortlægges direkte på vidensniveau 2”.

6. Kortlægningsvejledningen side 45: • ”§ 5 kan være opfyldt, selvom den skadelige virkning ikke er aktuel. § 5 kan således være opfyldt selvom • forureningen befinder sig under anvendelsesdybden. Det skal tages i betragtning, at jorden på et senere tidspunkt ved bygge- og anlægsarbejder kan kommeop til overfladen eller blive transporteret til et andet sted…” Se endvidere kortlægningsvejledningen side 54 vedrørende kortlægning pga slagger.

7. Slaggedommen – Østre Landsrets 6. afdelings dom af 15. januar 2009 i sag B-1703-04 (dommen er påanket til Højesteret): • Østre Landsrets præmisser: • Er slagger ”jord”, når de er udlagt i jordmediet? • ”må det lægges til grund, at begrebet ”jord” ikke skal forstås snævert som jord i geologisk forstand, men må forstås som en henvisning til ethvert materiale, der indgår som en del af jordmediet, idet det dog udtrykkeligt er forudsat, at forurenede bygninger eller bygningsanlæg ikke omfattes af loven.

8. Slagger må derfor anses for at være omfattet af jordforureningsloven, uanset om de er udlagt i et særskilt lag eller er opblandet med det øvrige jordmedie, og uanset om slaggedeponeringen var lovlig efter slaggebekendtgørelsen fra 1983.” • 2 Er forebyggelse henholdsvis risici forbundet med eventuel senere fjernelse af jord fra ejendommen lovlige kriterier i kortlægningen? • ”På den baggrund – og som det også er fastslået v/Østre Landsrets dom [MAD 2005 side 1205-HD].. finder landsretten, at det ligger indenfor jordforureningslovens rammer, at der ved vurderingen af, om en forurening skal kortlægges, lægges vægt på den fremtidige forurenings risiko ved bl.a. jordflytning af allerede forurenet jord. Det afskærer således ikke kortlægning, at slaggerne ikke har en aktuel skadelig virkning på grundvand og mennesker ved den nuværende placering”.

9. Kan slaggerne have skadelig virkning på mennesker og miljø? • Landsretten anfører, at kvalitetskriterierne i Miljøstyrelsens vejledning nr. 6/1998 kan anvendes som retningsgivende for, hvornår en lokalitet bør kortlægges på vidensniveau 2. • Konkluderende: • ”På denne baggrund finder landsretten ikke grundlag for at tilsidesætte den vurdering som Frederiksborg Amt… foretog i den foreliggende sag i 2004, hvorefter man med analyseresultaterne fra 1992 havde et tilstrækkeligt sikkert dokumentationsgrundlag for at kortlægge… ’s ejendom uden at foretage fornyede tekniske undersøgelser, eller for i øvrigt at tilsidesætte det af amtet udøvede skøn.” • Frederiksborg Amt blev frifundet.

10. MAD 2005 side 1205 ØLR - Kort om sagen: • På ejendommen forelå der et olieudslip fra en gennemtæret olietank. Der var gennemført oprensning, men efterladt en restforurening på ca. 95 kg olie i en dybde af 1,5-2,8 meter under terræn. • Der forelå en miljøteknisk risikovurdering, hvorefter den efterladte restforurening ikke udgjorde risiko for indeklima, arealanvendelse eller grundvand. Ejendommen blev kortlagt på vidensniveau 2 begrundet i bl.a. risici ved eventuel senere jordflytning.

11. Ejeren anlagde sag mod amtet og anfægtede jordflytningsrisici som legalt kriterium. Det blev gjort gældende, at forureningen lå under en bagatelgrænse, der måtte gælde i sådanne sager. Amtet anfægtede, at der skulle gælde en sådan bagatelgrænse, ligesom amtet gjorde gældende, at hensyntagen til jordflytningsrisici var legale hensyn. • Østre Landsrets præmisser • ”Af Miljøstyrelsens vejledning nr. 8, 2000, pkt. 1.2.2. fremgår det, at kortlægningens virkemidler bl.a. er at håndhæve en regulering i forhold til grundejere, således at allerede forurenet jord ikke medfører nye miljø- eller sundhedsproblemer. Under hensyn til det anførte finder landsretten, at det ligger indenfor jordforureningslovens rammer, at der ved vurderingen af,

12. om en forurening skal kortlægges, skal lægges vægt på den fremtidige forureningsrisiko ved bl.a. jordflytning af allerede forurenet jord”. • Om bagatelgrænse: • ”Der er endvidere ikke grundlag for at fastslå, at restforureningen på sagsøgernes ejendom kan anses for så uvæsentlig i forhold til de hensyn, som [amtet] skal varetage efter jordforureningsloven, at kortlægning ikke kan ske.”

13. Opsamling på case • Spørgsmål 1: • Kan ejendommen, hvorpå der lovligt er udlagt slagger i 1992 kortlægges på vidensniveau 2? • Spørgsmål 2: • Kan der ved vurderingen af JFL § 5 lovligt inddrages teoretiske, senere, flytninger af jord m.v., eller skal vurderingen foretages baseret på den aktuelle arealanvendelse? • Spørgsmål 3: • Slaggen under maskinhuset er udlagt direkte under betongulv og ned til en dybde svarende til rendfundamentets dybde. Kan slaggeudlægningen under maskinhuset kortlægges på vidensniveau 2?

14. Spørgsmål 4: • Casen vedrører spørgsmålet om, hvorvidt ejendommen med rette kunne kortlægges på vidensniveau 2. Kunne man forestille sig erstatningskrav mod kortlægningsmyndighederne under henvisning til, at et areal ikke er blevet kortlagt? • --ooOoo— • Bonusspørgsmål: • Er udlagte slagger ”jord” i JFL’s forstand?