Tre diskurser om social eksklusion Levitas (1998) The Inclusive Society?

1. Unge uden uddannelse, social arv og vejledningAf Ulla Højmark Jensen, Lektor ved Forskningsenheden i Vejledning, DPU • Tre fokus punkter: • Hvad vil det sige at være ung i dag og hvordan taler vi om de unges uddannelsesvalg • Hvem er de unge der har svært ved at komme i gang og ofte falder fra ungdomsuddannelserne • Undervisning og vejledning i et tilpasnings- eller forandringsperspektiv

2. Hvordan taler vi om de unge, der har forskellige vanskeligheder i forhold til at få en uddannelse og dermed er i fare for at blive ekskluderet?Diskurskamp er strid om retten til at definerer den dominerende diskurs/måde at tale om/forstå de unge på

3. Tre diskurser om social eksklusionLevitas (1998) The Inclusive Society? • RED (REdistributionist Discourse) • No money: fattigdom er den væsentligste årsag til social eksklusion. • SID (Social Integrationist Discourse) • No work: social inklusion sker gennem deltagelse/integration på arbejdsmarkedet. • MUD (Moral Underclass Discourse) • No moral: fokus på ekskluderedes opførsel med afsæt i at velfærdssamfundet har skabt afhængighedskultur

4. Dansk diskurs: Inklusion sker gennem arbejde – arbejde fås gennem uddannelse • SID er dominerende diskurs i DK • At tage en uddannelse bliver en pligt ikke en ret • Ansvaret flyttes fra samfundsstrukturer til individet • MUD står i kulissen, fx ved • Stolen for døren tankegangen (straf, kontrol og fratagelse af ydelser hvis man ikke lever op til mål) • En del af mentor debatten – de skal lære at opfører sig ordentligt

5. Ny diskurs? Lykke/selvudviklings diskursenUng citat: ”Jeg må jo gøre det som jeg selv synes er rigtigt. Man kan jo ikke leve hele sit liv og gøre noget som man ikke har lyst til. Det er jeg i hvert fald ikke opdraget til. Det var mine forældre og bedsteforældre, men det er vores generation jo ikke” produktionsskoleelev der har valgt at springe fra HHX for at dyrke teater

6. Det store fokus på uddannelsesvalget medføre nye tendenser (Noemi Katznelson og Mette Pless, Cefu, 2007: Unges veje mod ungdomsuddannelserne) Tendens: Risikofornemmelsen er blevet større (SID diskursen dominere) Færre ser fremtiden som en identitetsdannende søgeproces, flere ønsker at fremtiden er planlagt og under kontrol Fleksibilitet, åbenhed etc. bliver til uafklarethed, usikkerhed etc. Positive værdier: Kontrol, målrettethed og afklaring (længslen efter en fast identitet) Valgstress og Tidlig målretning usikkerhed (fare for papegøje- svar/ureflekteret valg)

7. Det vigtigste i livet er at få en uddannelse/et job: Vejleder/lærer/forældre er mål/realisme orienteret (træk-faktor/ psykotekninsk tilgang) Det vigtigste i livet er man er lykkelig og glad for det man laver: Vejleder/lærer/forældre er identitetsudviklings og selvrealiseringsorienteret (konstruktivistisk/filosofisk tilgang) Hvordan kan vi forstå de unges valgproces? Hvad siger vi til de unge når de skal vælge? (SID diskurs hvor uddannelse er en pligt)

8. Hvad er afgørende for de unges valg af uddannelse?Generelt om valgmulighederne efter 9. klasse (Noemi Katznelson og Mette Pless, Cefu, 2007) • Valget af ungdomsuddannelse er et signal til omverdenen om hvem man er • En del unge men også deres forældre og lærere mangler viden om især HHX, HTX og EUD • Hierarkiseringen af ungdomsuddannelserne er markant • For de der vælger EUD efter 9.klasse er der kun 2% med karakterer over 9 • Blandt de der vælger 10. skoleår er der en overrepræsentation af fagligt svagere og usikre unge der ønsker at få højnet det fagligt niveau, få ny inspiration og få afklaring.

9. Drenge 8. klasse 10. klasse Mekaniker Ingeniør Kok Tømrer Tømrer Journalist Læge Politibetjent Politibetjent Elektriker Design Arkitekt Arkitekt Musiker Journalist Revisor Landmand Advokat Advokat Læge/kok Piger 8. Klasse 10. klasse Læge Pædagog Advokat Sygeplejerske Design Frisør Pædagog Journalist Frisør Psykolog Journalist Advokat Ejendomsm. Dyrlæge Sygeplejerske Læge/lærer Skuespiller Politibetjent Dyrlæge Fysioterapeut Top 10 i unges jobønsker

10. 60% ændrer deres uddannelsesvalg fra 8. – 9 kl. (Kilde: Noemi Katznelson og Mette Pless 2007)

11. Adfærd efter afbrudt ungdomsuddannelse – andelen, som inden for ti år forventes at påbegynde en ny uddannelse (Kilde: UNI•C Statistik & Analyse 2005) Note 1: Ikke-kompetencegivende uddannelse omfatter primært produktionsskoler.

12. Unge uden uddannelse og den sociale baggrund • Statistisk signifikante forhold af betydning for om den unge kommer i gang/gennemfører (PISA L): • Forældrenes uddannelsesniveau • Kommunikationen og adfærd i familien • Læsefærdigheder / skole tilfredshed

13. Andelen af 25-årige pr. 1.10.2006, der ikke har gennemført eller er i gang med ungdomsuddannelse, fordelt på køn og forældrenes højest fuldførte uddannelse(Kilde: Lars Olsen (2008): Uddannelse til alle kræver opgør med uligheden. http://mediacontent.sd.publicus.com/doc/SD387144918.DOC)

14. Hvem er de unge uden uddannelse?(Kilde: Lars Olsen (2008): Uddannelse til alle kræver opgør med uligheden. http://mediacontent.sd.publicus.com/doc/SD387144918.DOC) • Næsten 8 ud af 10 unge uden ungdomsuddannelse (25-årige) kommer fra faglærte og ufaglærte familier • Kun 3 pct af de unge uden uddannelse (25-årige) kommer fra akademikerhjem

15. Jonssons forsimplede social arv figureksempel konstrueret af Ulla Højmark

16. Problemer i brugen af social arv begrebet i Jonssons forstand (jf Ejrnæs www.forskningsprogrammet_social_arv.dk) • Gustav Jonssons social arv tankefigur beror på empirisk undersøgelse med mange metodiske mangler. Fx • Benyttet tilbageskuende beretninger om familiesituationen • Ikke anlagt et fremad skuende perspektiv: I de familier hvor der er x antal problemer – hvor mange drenge ender så på Skå (døgninstitution) • Ikke med taget brødre og fætre til belastede drenge

17. Tre kritiske blik på anvendelsen af begrebet social arv • Social arv begreb gør mere skade end gavn (Morten Ejernæs) • Den Gustav Jonsson’ske tankefigur er misvisende, men bruges i praksis som universal forklaringsmodel på alvorlige sociale problemer • Kendskabet til en belastningsfaktor giver ingen mulighed for brugbar forudsigelse på det individuelle niveau (for ni ud af ti) • Risikobørn kan ikke forudsiges (Per Schultz Jørgensen) • Halvdelen af de børn der havde mange risikofaktorer klare sig godt • Af de børn der klarer sig dårligt er det ca en tredje del der ikke har haft risikofaktorer • Sammenhængen er statistisk og derfor kun en tendens - ikke en deterministisk lovmæssighed – ikke brugbar til forudsigelser på individ niveau (under 25 pct forudsigelighed) • Chanceulighed er mere dækkende begreb (fx Erik Jørgen Hansens) • Handler om forældres forskellige samfundsmæssige placering og deraf børns forskellige chancer i livet • Arv af uddannelsesmønstre er meningsfuld og vel dokumenteret (mønsterbrud er en del af mønsteret)

18. Indkodningen af de unge uden uddannelse

19. Fire typer af unge Højere grad af kulturelkapital De vedholdende De flakkende Lavere grad af socialkapital Højere grad af socialkapital De opgivende De praktiske Lavere grad af kulturelkapital

20. Fire typer af unge der ikke har gennemført en ungdomsuddannelse Højere grad af kulturelkapital De vedholdende De flakkende Lavere grad af socialkapital Højere grad af socialkapital De opgivende De praktiske Oliver Billederne af de unge er illustrationer og har ingen forbindelse til de unge vi har interviewet Lavere grad af kulturelkapital

21. Hvad kan få Oliver til at gå i gang med en uddannelse? • Indgangen til uddannelsen: det praktiske • Teorien knyttet til det praktiske arbejde • Støttemulighed på det faglige og det sociale område (bl.a. hjælp til løsning af faglige og praktiske problemer) • Indgå i selvtillidsskabende/ netværksorienterede arbejdsrelationer

22. Fire typer af unge der ikke har gennemført en ungdomsuddannelse Billederne af de unge er illustrationer og har ingen forbindelse til de unge vi har interviewet Højere grad af kulturelkapital De vedholdende De flakkende Lavere grad af socialkapital Højere grad af socialkapital De opgivende De praktiske Peter Lavere grad af kulturelkapital

23. Hvad kan få Peter til at gå i gang med en uddannelse? • Indgangen til uddannelsen: det praktiske • Teorien knyttet til det praktiske arbejde (med faglig støtte) • Støtte/procesperson der sammen med familien kan fastholde og give tro på succes • Plads til udfoldelse af socialt liv på uddannelsesinstitutionen.

24. Fire typer af unge der ikke har gennemført en ungdomsuddannelse Højere grad af kulturelkapital Vibeke De vedholdende De flakkende Lavere grad af socialkapital Højere grad af socialkapital De opgivende De praktiske Billederne af de unge er illustrationer og har ingen forbindelse til de unge vi har interviewet Lavere grad af kulturelkapital

25. Hvad kan få Vibeke til at gå i gang med en uddannelse? • Indgangen til uddannelsen: skoleforløb med teoretiske blokke • Teori afstemmes efter den enkeltes tempo og formåen • Underviseren giver ofte faglige tilbagemeldinger til den enkelte • Støtte/procesperson - en personligrelation • Sociale arrangementer og tryghedsgrupper på uddannelsesinstitutionerne

26. Fire typer af unge der ikke har gennemført en ungdomsuddannelse Højere grad af kulturelkapital Fie De vedholdende De flakkende Lavere grad af socialkapital Højere grad af socialkapital De opgivende De praktiske Billederne af de unge er illustrationer og har ingen forbindelse til de unge vi har interviewet Lavere grad af kulturelkapital

27. Hvad kan få Fie til at gå i gang med en uddannelse • Individuelt tilrettelagte forløb, der er skræddersyede til den unges lyster og behov og sikre optimal udfordring. • Mulighed for kreative udfoldelser eller anden ikke boglig aktivitet i uddannelsesperioden. • Sociale aktiviteter, der kan være med til at fastholde engagement.

28. Hvordan tiltrækkes og fastholdes de fire grupper af unge Elementer der kan tiltrække Elementer til fastholdelse Overordnet mål i undervisningen Opgivende - ønsker praktisk indgang– gerne skolepraktik Højne faglige niveau og opbygge sociale netværk • faglig/boglig opmærksomhed (uden stigmatisering) • korte/overskuelige forløb (med succes muligheder) • afkodning af faglige/boglige og sociale kontekster • - arbejde med socialnetværksdannelse Praktiske - ønsker praktisk indgang – gerne mesterlære • faglig/boglig opmærksomhed • afkodning af faglige/boglige kontekster • praktik forløb/praktiske aktiviteter med kort tidshorisont • - mulighed for sociale aktiviteter Højne faglige niveau Vedholdende - ønsker social og boglig indgang Opbygge sociale netværk • individuel faglig opbakning og feedback • afkodning af faglige og sociale kontekster • - socialnetværksdannelse og tryghedsgrupper Støtte identitetsdannelse • projekt og procesorienteret arbejde • Individuelt fleksibelt med mange valg muligheder • - kreativ udfoldelse og sociale aktiviteter Flakkende - ønsker kreativ indgang Billederne af de unge er illustrationer og har ingen forbindelse til de unge vi har interviewet

29. Gruppearbejde (1) • Diskuter og nuancer profilen (meget gerne med konkrete personer eller cases) • Diskuter og vurder hvordan en vellykket undervisning/vejledningsindsats kunne se ud: • Hvordan får man den unge i tale (gerne konkrete erfaringer) • Hvilke forskellige resultater kunne tænkes opnået med forskellige vejlednings/undervisnings metoder

30. Mentor - den fleksible vejleder / Birte Kaiser, Anni Korsbæk & Bente Strager (red.) ; illustrationer: Allan Stockholm. - Esbjerg : CVU Vest, 2004. - 293 sider. Antologi.

31. Kort over mulige vejlederoller – og forholdet imellem dem. Fra: Coaching - læring og udvikling / Reinhard Stelter (red.) København : Psykologisk Forlag, 2002.

32. Fire grupper af særlige unge Konsulent Brobygger Katalysator Empatisk lytter Filosof Supervision Vejledning Coaching Rådgivning Undervisning Mentoring Instruktion Mester Sponsor Formynder Kritisk ven Udfordre

33. Hvilken retning har undervisningen/vejledningen?Dobbeltperspektivet: Hvordan gør vi alle unge uddannelsesparate og hvordan gør vi uddannelserne parate til at modtage alle unge?

34. Hvad er det vi gør, når vi underviser/vejleder de unge? En skala individtilpasning organisationsforandring

35. Vejlederen/læreren som individtilpasser • Uddannelsesinstitutionerne er som de er • De unge skal tilpasse sig De skal identificeres – De skal erkende deres fejl og mangler De skal tilbydes ekstra hjælp og støtte så de kan komme på ”niveau” Nogle utilpassede unge der kan være svage på sociale og faglige områder

36. Vejlederen/læreren som individtilpasser • Vejlederens og lærernes opgave: Identificere mangler og tilbyde ekstra hjælp/støtte. Fx at visitere videre til • Ekstraundervisning uden for almindelig skoletid/specialundervisningstilbud • Lektiecafeer efter skoletid • Sociale arrangementer udenfor skoletiden fx fester • Mentorordninger • Kontaktlærer ordninger

37. Vejlederen/læreren som organisationsudvikler • De unge er som de er • Uddannelsesinstitutionerne skal tilpasse sig de unge Vejlederen/læreren skal være de unges udvikler og advokat i forhold til uddannelsesinstitutioner og arbejdsmarkedet Kompetencer og ressourcer skal identificeres og erkendes og kommunikeres videre til lærerteam mv Nogle unge med særlige ressourcer og kompetencer (fx overlevelse/ to-spogethed )

38. Vejlederen/læreren som organisationsforandrer • Vejlederens og lærernes opgave: Identificere de unges kompetencer (medudvikler) og være de unges advokat overfor kolleger og skole/arbejdsmarked, så de fx • modtager differentieret faglig støtte i den almindelige undervisningstid • Er i et socialmiljø med mulighed for opbygning af tryghed/netværk • Har motiverede og efter/specialuddannede lærer, vejledere, kontaktlærer og mentorer (mestre) • Mulighed for fx skolepraktikordninger

39. Gruppearbejde 2: • Diskuter og vurder hvordan en vellykket undervisning/ vejledningsindsats kan se ud for jeres ungeprofiler i de to perspektiver? Egen udvikling af Tony Watts model

40. Eksempler på rummelig praksis der kan lægge op til inkluderende organisationsforandringer • Undervisning: • Drenge skolen - tidsdifferentiering • Pige skolen - støttedifferentiering • Den blandede skole – anerkendende pædagogik (åbnespørgsmål og inddragelse af erfaringer) • Eksamen/prøver: Procesorientering contra mål orientering • Vejledning • Vejledningssamtaler og teamsamarbejde • Studieteknik støtte ved projektarbejde • Træning i den flydende samtale • Trivselspædagog og krisehjælp

41. Thomas Ziehe (1983:40-41) ”… langsomt bliver sværere for forældrene at synliggøre, at deres aldersforspring på samme tid er et forspring i omgangen med virkeligheden, at en højere livsalder er ensbetydende med, at man er mere kompetent til at løse problemerne i livet (...) Grundlaget for anerkendelsen af forældrenes kompetence flyttes derfor fra fortiden, fra det vertikale i deres livshistorie til det horisontale i nutiden: Hvilke kompetencer i livet viser forældrene her-og-nu?”

42. Afkodning: Forkundskaber og forforståelse [Zombie/Union] Once per turn, during your main phase, if you control this card on the field, you can equip it to your ”Decayed Commander” as un Equip Spell Card, OR unequip the Union equipment and Special Summon this card in face-up Attack Position. While equipped to a monster by this card’s effect, increase the ATK/DEF of the equipped monster by 500 points, and each time it destroys 1 of your opponent’s monsters, your opponent discards 1 card randomly from his/ her hand.