1 / 17

Kræftpatienters hverdagsliv – med udgangspunkt i ernæring T orsdag d. 6 okt. 2011

Kræftpatienters hverdagsliv – med udgangspunkt i ernæring T orsdag d. 6 okt. 2011. Klinisk Diætist Maria Ligaard. Onkologiske patienters ernæringstilstand. Mange kræft patienter underernæres og er i risiko for at ende i en tilstand af kakeksi Hvorfor? sygdommen i sig selv, alt efter type

sivan
Download Presentation

Kræftpatienters hverdagsliv – med udgangspunkt i ernæring T orsdag d. 6 okt. 2011

An Image/Link below is provided (as is) to download presentation Download Policy: Content on the Website is provided to you AS IS for your information and personal use and may not be sold / licensed / shared on other websites without getting consent from its author. Content is provided to you AS IS for your information and personal use only. Download presentation by click this link. While downloading, if for some reason you are not able to download a presentation, the publisher may have deleted the file from their server. During download, if you can't get a presentation, the file might be deleted by the publisher.

E N D

Presentation Transcript

  1. Kræftpatienters hverdagsliv – med udgangspunkt i ernæringTorsdag d. 6 okt. 2011 Klinisk Diætist Maria Ligaard

  2. Onkologiske patienters ernæringstilstand Mange kræft patienter underernæres og er i risiko for at ende i en tilstand af kakeksi Hvorfor? • sygdommen i sig selv, alt efter type • Stressmetabolisme • Kirurgisk og/eller medicinsk behandling

  3. Hvorfor underernæres kræftpatienter? • Madlede, ingen appetit, kvalme, opkast. • Mundsvamp, smagsforandringer, tykke/synkeproblemer, forsnævringer af spiserør/tarm/mavesæk eller stråleskader. • Dårligere udnyttelse af energi og protein • nedsat proteinsyntese • Diarré, obstipation og opkast

  4. Metabolisk stress ACTH↑→ Kortisol ↑ Aktiverer immunrespons – feber, øget søvnbehov … ACTH= glukokortioider (Hypofysens styresshormon Cytokiner Tumor Glukokortioider påvirker omsætningen af kulhydrat, fedt og proteiner.

  5. Metabolisk stress • Katabole (nedbrydende) hormoner øges: • Kortisol (langtids-stesshormonet) • (Adrenalin) • (Noradrenalin) • Glukagon • Anabole (opbyggende) hormoner nedsættes: • Insulin → Blodsukkeret stiger

  6. Katabole hormoners virkning - nedbrydning • Kulhydrat: • Depot i leveren frigives (glykogen → glukose) • Nedbrydning af muskelglykogen • Glukoneogenese (Nydannelse af kulhydrat) • Fedt: • Fedtsyrer frigives fra fedtvæv • Protein: • Sikrer energi og protein til vitale funktioner • Dette betyder svind af proteinholdig væv • Immundepression • Øget krav til hjerte – og lungefunktionen

  7. Svind af proteinholdig væv – alt påvirkes! • Muskulatur • Bevægeapparatet • Respirationsmuskler • Hjertet • Indre organer • Lever • Pancreas (bugspytkirtlen) • Nyrer • Tarmkanalen

  8. nedsat lyst til oplevelser Den onde spiral Træthed nedsat madindtag obstipation madlede øget søvnbehov Fysisk inaktivitet Nedsat energi/ overskud påvirket bevidsthed påvirket humør social isolation/samvær med andre

  9. ”Spisning er en grundlæggende forudsætning for at opretholde livet, men udover det, har måltidet noget at gøre med fællesskaber. Nogle vil gå så langt som til at kalde det kernen i samværet med andre mennesker”. (Klinisk sygepleje. Årgang 24, nr. 1. 2010. Lena Ankersen, Kirsten Lomborg)

  10. Appetitløshed i hverdagslivet hos kræftpatienter • Hele familien påvirkes! • Appetitløshed medfører angst og bekymringer – særligt hos de pårørende • Det sociale liv påvirkes – samværet med andre

  11. Appetitløshed i hverdagslivet hos kræftpatienter • Kan medføre en daglig kamp i familien. • En trykket stemning.

  12. Tankeeksperiment • Luk øjnene og brug to minutter på, at tænke på hvornår du sidst har været sammen med nogle, hvor der ikke var mad involveret.

  13. Mad = liv – Ingen mad = død • Set fra de pårørendes side: • Maden som en aktiv indsats • Kan påvirke samspillet i familien • Den pårørendes følelse af ikke at slå til • Måltidet som en kampplads

  14. Hvad kan vi gøre? • Vi som mæglere • Skabe en dialog • Aktiv lytning

  15. Valg af diætetisk indsats Patient behandlingsniveau 1.Behandling med hensigt på sygdomsfrie år eller helbredelse Mål: 100% energi og proteinbehov dækkes 2. Palliativ behandling Mål: at forbedre pt.s livskvalitet og AT, men målet tilpasses pt.s her og nu billede. 3. Sidste fase palliation Mål: at ønsker opfyldes!

  16. Spørgsmål?

More Related