Fortællinger og genrer

1. Fortællinger og genrer Intro

2. De tikkende sms’ser, opringningerne og opdateringerne på Facebook og Twitter er som hjerteslag i en forbundet verden hvor mobiltelefonen og kontakten til ’andre’ er det sidste man slipper. (Bente Meyer, DPU-blog)

3. Det narratives betydning • FORTÆLLING: fortælling i en snæver forståelse.Bevidst – genrekonventionel – fiktion.F.eks. Nu skal i høre en god historie… • DET NARRATIVE: fortælling i en bred betydning.Ubevidst – struktur – virkelige hændelser. En fortællestruktur bag ved noget vi ikke umiddelbart forbinder med en fortælling. • Den narrative vending: Ny bevidsthed om fortællingens betydning indenfor de humanistiske fag fra 1980erne og frem.F.eks. Narrativ psykologi, narrativ organisationsteori, identitet som narrativ konstruktion, professionsfortælling osv.

4. medieproduktion medieoplevelse medieæstetik mediekontekst mediedramaturgi medieanalyse Mediefaglig og mediedidaktisk trekant= mediepædagogisk trekant

5. Mediepædagogik • Mediekultur og mediesocialisation; hvorledes medier indgår i børns og unges hverdagsliv, og hvilken betydning de har for deres identitetsdannelse og sociale fællesskaber. • Medieundervisning; hvorledes arbejdet om og med medier udvikles og tilrettelægges som læreproces. • Undervisningsmedier; hvorledes (digitale) læremidler og (digitale) læringsplatforme udvikles og håndteres i pædagogisk praksis.

6. Hvilke fortællinger og genrer beskæftiger du/I jer med i relation til børn/unge ?Hvad kendetegner professionen (lærer/skolebib/?) i relation til fortællinger og genrer? Hvordan ønsker du at dette modul skal kvalificere udøvelsen af din profession? Brainstorm på fortællinger • Fiktive fortællinger i alle udtryk • Erkendelsesintersesse: oplevelse (kunst), dannelse (kultur), bevidstgørelse • Ikke- fiktive fortællinger: journalistik, dokumentarfilm, reality shows, fortællinger om hverdagens begivenheder, selvfortællinger • Erkendelsesinteresse: viden, underholdning, oplevelse, identitetsarbejde • Medialiserede fortællinger: pc-spil, læringsspil, digitale læremidler, web 2.0-ressourcer • Erkendelsesinteresse: underholdning, læring, networking, kommunikation

7. Eksempler på refleksioner • Hvis der arbejdes bevidst og progressivt med genrer og intertekstualitet i filmarbejdet i skolen, får eleverne større analytisk forståelse for andre tekst-typer) De æstetiske læreprocesser i arbejdet med filmgenrer og -intertekstualitet vil bidrage til identitetsdannelsen • Den nyere komplekse børnelitteratur og udvikling af identiteten i det senmoderne. Dannelsesperspektiv • Når billedromanen anvendes i forløb med produktion og analyse af multi-modale tekster/fortællinger i litteraturundervisningen, opnår eleverne større forståelse for at afkode såvel tekst som billeders virkemidler. • Fuck reality shows, - show us realitylæreprocesser med dokumentarfilm, video som dokumentation af hverdagens betydning • På hvilken måde kan jeg som skolebibliotekar understøtte en inddragelse af de moderne billedbøger i undervisningen – i det omfang det ikke allerede finder sted? • Serious games, - hvordan kan computerspil hjælpe os til en bedre forståelse af vores historie og vores samfund? • Hvordan kan filmproduktion (animation) skabe bedre læseresultater?

8. Faglige muligheder/rammen • har viden om fortællingernes grundstrukturer, herunder viden om forskellige medier, genrer og udtryk • har viden om forskellige it- og mediegenrer og deres pædagogiske funktion • har indsigt i bestemte medieudtryk, såvel i et historisk som i et aktuelt perspektiv, såvel • professionel som elevers egenproduktion, herunder indsigt i mediepædagogiske og mediedidaktiske metoder • kan belyse indholds- og udtryksmæssige sammenhænge og forskelle mellem forskellige genrer • kan – i overensstemmelse med det enkelte medies æstetik og formsprog – udvikle, tilrettelægge og vurdere mediearbejde i en pædagogisk kontekst • kan udvikle vejledningskompetencer inden for dette felt. Jeres refleksioner skal rumme elementer af samtlige læringsmål.

9. Praksisrefleksion Relevant område og fokus Analyse eller undersøgelse Teoretisk perspektiv Design Analyse og fortolkning Perspektivering Max 5 siders skriftligt oplæg/12 siders skriftlig opgavemax 2400 tegn pr. side! Mundtlig/skriftlig eksamen – intern censur Aflevering senest 16/5 Eksamen 6.-7. juni (2012) • Kort indledning bestående af udgangspunkt (baggrund og kontekst) samt oplæggets opbygning • Antagelse/hypoteser (der kan belyses) • Undersøgelsens fokus evt. problemformulering (hvis der er tale om et problem). • Teoretiske overvejelser, hvilken viden man har kendskab til - i forhold til undersøgelsens fokus (med henvisninger) samt opstilling af nøglebegreber. • Kort beskrivelse af undersøgelsesdesign, herunder overvejelser om valg af metoder (metodologi) samt konkrete metodeovervejelser. • Undersøgelsen - hvad der rent faktisk har fundet sted. • Analyse og fortolkning - af undersøgelsen i relation til opstillede nøglebegreber. • Konklusion - på undersøgelsen/oplægget. Eventuelt i form af opstilling af nye spørgsmål. • Perspektivering – kun antydningsvis. Gem resten til den mundtlige fremstilling

10. En ny udfordring… • Stk. 4. Opgaverne til prøver med mundtlig besvarelse fordeles ved lodtrækning blandt eksaminanderne, medmindre andet fremgår af bekendtgørelsen for den enkelte uddannelse. Hver eksaminand skal kunne vælge mellem mindst 4 muligheder. Ved lodtrækningen skal eksaminator samt enten censor eller institutionens leder eller en person udpeget af lederen være til stede, dog ikke ved interne prøver i de videregående uddannelser, jf. § 30, stk 1. • Vi venter på den gode løsning/alternativt skriftlig eksamen

11. Forløbet • 10 undervisningsgange, herunder vejledning og arbejde i studiegrupper – se program på Wiki • Vejledning: primært 1/3 og 20/3, ellers virtuelt • Deltag aktivt både i det fysiske og det virtuelle rum – det giver bedre refleksion og læring • Vær klar med et lille oplæg omkring jeres opgave den 20/3 Stikord på wikien senest 15/3 • Holdets deltagere er forpligtet til at læse det I lægger ud i forbindelse med oplægget 