Hvad virker? ….og hvordan måles virkning?”
This presentation is the property of its rightful owner.
Sponsored Links
1 / 58

Beskæftigelsesnetværkets Workshop i Vejle 14. Marts 2013 Jacob Nielsen Arendt Forskningsleder PowerPoint PPT Presentation


  • 50 Views
  • Uploaded on
  • Presentation posted in: General

Hvad virker? ….og hvordan måles virkning?” – en forskningsvinkel på virkning af vejledning, opkvalificering, løntilskud og anden indsats til svagere ledige. Beskæftigelsesnetværkets Workshop i Vejle 14. Marts 2013 Jacob Nielsen Arendt Forskningsleder

Download Presentation

Beskæftigelsesnetværkets Workshop i Vejle 14. Marts 2013 Jacob Nielsen Arendt Forskningsleder

An Image/Link below is provided (as is) to download presentation

Download Policy: Content on the Website is provided to you AS IS for your information and personal use and may not be sold / licensed / shared on other websites without getting consent from its author.While downloading, if for some reason you are not able to download a presentation, the publisher may have deleted the file from their server.


- - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - E N D - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - -

Presentation Transcript


Besk ftigelsesnetv rkets workshop i vejle 14 marts 2013 jacob nielsen arendt forskningsleder

Hvad virker? ….og hvordan måles virkning?” – en forskningsvinkel på virkning af vejledning, opkvalificering, løntilskud og anden indsats til svagere ledige.

Beskæftigelsesnetværkets Workshop i Vejle

14. Marts 2013

Jacob Nielsen Arendt

Forskningsleder

KORA, Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners Analyse og Forskning


Disposition

Disposition

  • Hvem er svage ledige?

  • Den aktive indsats

  • Hvordan måles effekter?

  • Evidens

    • Lodtrækningsforsøg

    • Andre studier

  • Opsummering


Hvem er svage ledige

Hvem er svage ledige?

  • Svag?

    • Kært barn… Ikke-arbejdsmarkedsparat, udsat,…

    • Kompetence og helbredsbegrænsninger ifht. at få job

  • ”Jobcenter”-terminologi:

    • Ledige med problemer udover ledighed

    • Match-kategori 2, 3

  • ”Den brede tættekam”:

    • Ledige med helbredsproblemer

    • Langtidsledige (> 1 år)

    • Ledige med ikke-vestlig baggrund

    • Ledige med lavt kvalifikationsniveau

    • Unge ledige uden uddannelse


Eksempel

Eksempel


Aktiv indsats

Aktiv indsats

  • Vejledning og opkvalificering

  • Ordinær uddannelse

  • Virksomhedsrettet aktivering

  • Samtaler

Ikke altid god viden om

hvad disse ting indeholder


Omfanget af aktiv indsats

Omfanget af aktiv indsats

  • Skift i 1994: Ønske om mere aktiv politik

  • Balancerer generøst ydelsessystem?

Kilde: DØRS E2007

Pr. 1. januar 2013:


Fordeling af indsatser

Fordeling af indsatser

  • Tidligere meget vejledning og opkvalificering


Fordeling af indsatser1

Fordeling af indsatser

  • Nu fokus på virksomhedsrettet aktivering


Aktiveres de svage ledige

Aktiveres de svage ledige?


Fordeling af indsatser2

Fordeling af indsatser

Kilde: DØRS E2012


Overordnet om virkning af aktivering

Overordnet om virkning af aktivering

  • DØRS Forår 2007:

    • Der bruges 15.8 mia på aktivering (i dag ca. 24)

    • 2001: samlet nettotab på 3 mia.

    • 1995, 1998: lille overskud hhv underskud

    • Overskud primært pga motivationseffekt på 1,8 mia.

  • Men…

  • Motivationseffekter svære at estimere

  • Begrænset viden om andre effekter:

    • Fortrængning, lønpres for ordinært ansatte

    • Virksomhedsomkostninger ved øget antal ansøgninger


Hvordan m les effekter

Hvordan måles effekter?

  • Kommune foretager pilotprojekt, fx mentorordning for unge på kontanthjælp

  • 45% kommer efterfølgende i beskæftigelse?

  • Er det en stor effekt?


Hvilke effekter m les

Hvilke effekter måles?

  • Effekt forstås her som sammenligning mellem deltagere i intervention med kontrafaktiske situation uden deltagelse:

    ”Hvordan går det aktiverede såfremt de ikke var blevet aktiveret”

    ”Hvordan ville det gå ikke-aktiverede såfremt de var blevet aktiveret”

    ”Hvordan ville det gå aktiverede såfremt de var blevet aktiveret anderledes eller på andre tidspunkter”

  • Kontrafaktum kan aldrig observeres, så effekter kan aldrig observeres  Må estimeres


Hvordan m les effekter1

Hvordan måles effekter?

  • Skal danne estimat for kontrafaktum: kontrolgruppen

  • Gyldne standard: Lodtrækningsforsøg

A1, kompetencer motivation …

Beskæftigelse = B1

Deltager

I aktivering

Effekt:

B1 – B0

+ A1 – A0

Ikke-deltager

Beskæftigelse = B0

= B1 – B0

pga. lodtræk

A0, kompetencer motivation …


Hvordan m les effekter uden lodtr kning

Hvordan måles effekter uden lodtrækning?

  • Hvad er en god kontrolgruppe?

  • Aktiverede inden aktivering?

  • Alle ikke-aktiverede med samme karakteristika?


Problemer

Problemer

  • Kan aktiveredes arbejdshistorik bruges som kontrol?

Når vi bør sammenligne

disse?

Kan vi sammenligne

disse?

Kilde: DØRS E2007


Problemer1

Problemer

  • Varigheden af ledighed er afgørende:

Giver ikke mening af sammenligne afgang på forskellige tidspunkter

Kilde: DØRS E2012


Derfor standard

Derfor: Standard…

  • Sammenlign ledige deltagere med ikke-deltagere

  • På samme tidspunkt i ledighedsforløb

  • Med samme observerede karakteristika

  • Uobserverede karakteristika? (selektion)

  • (Metode: Matching eller varighedsmodeller)


Hvordan p virker aktivering de ledige

Hvordan påvirker aktivering de ledige?

  • Typiske effekter:

Kontrafaktisk forløb uden aktivering

Sorterings-

effekt


Danske lodtr kningsfors g p besk ftigelsesomr det

Danske lodtrækningsforsøg på beskæftigelsesområdet

  • Hurtig-i-gang I og II.

    • Hurtig, intensiv indsats, forsikrede ledige

  • Alle i gang

    • Hurtig, intensiv indsats, langvarigt ikke-forsikrede

  • Unge – godt i gang

    • Intensiv indsats, mentor, unge match 1-2

  • Aktive – hurtigere tilbage.

    • Hurtig, intensiv indsats, sygedagpenge


Litteratur

Litteratur

  • Vidensopsamlinger:

    • Rosholm & Svarer (2011)

      • Virksomhedsrettet aktivering

    • Graversen (2012)

      • Virksomhedsrettet aktivering for udsatte

    • Andersen & Pilegaard (2012)

      • Indsatser for svage unge

    • Arendt (kommende)

      • Vejledning og særligt tilrettelagt opkvalificering

    • Arendt & Pozzoli (kommende)

      • Ordinær uddannelse


Resultater fra danske lodtr kningsfors g

Resultater fra danske lodtrækningsforsøg


Hurtig i gang

Hurtig i gang

  • Lodtrækningsforsøg i 2005 for forsikrede

Brev om

forløb

Afklaring + Intensive samtaler

Fremrykket aktivering

Mer-andel der

overgår til selvforsørgelse

Ugers ledighed


Hurtig i gang1

Hurtig i gang

  • Positiv effekt for alle (forsikrede) ledige

  • Effekten af den tidlige indsats ser dog ud til at være særlig stor for højtuddannede ledige

  • Interviews indikerer at flere uddannede forsøger at få job for at undgå aktivering

  • Stadig ikke set langtidseffekter eller forstået effekter


Indsats overfor svage ledige

Indsats overfor svage ledige

  • ”Alle i gang”, 2008

  • Målgruppe:

    • Kontanthjælp- og starthjælpsmodtagere over 29 år med mindst 26 ugers ledighed

  • Indsats:

    • Ugentlige samtaler i 26 uger

  • Problem:

    • Mange fritages for indsats (20% ekskl. ferie)

    • Er med i deltagergruppen (”intenderet indsats”)

    • Dog stadig langt flere deltagere til samtale


Selvfors rgelse og aktivering i 43 uger

Selvforsørgelse- og aktivering i 43 uger

  • Rosholm & Svarer, 2008

Merandel: stort set kun særligt tilrettelagte forløb og uddanelse


Effekten

Effekten:

  • ”Økonomisk tab på 8.700 pr. ledig”

  • NB: Selvforsørgelse inkl. uddannelse


Alle i gang flere resultater

Alle i gang – flere resultater

  • Opdelt på jobcentre (9):

    • Én signifikant positiv effekt (gevinst: 10.000)

      • Mindre aktivering

    • Én signifikant negativ effekt (tab: 30.000)

      • Mere aktivering

    • Negative resultater kan skyldes fastholdelse under aktivering  kræver længere evalueringshorisont?


Alle i gang for specifikke grupper

Alle i gang – for specifikke grupper

  • Arbejdsmarkedsparate

    • Positivt, men ikke signifikant effekt

  • Ikke-arbejdsmarkedsparate

    • Negativ, men ikke signifikant effekt

  • Køn, alder, tidligere selvforsørgelsesgrad:

    • Ikke signifikant

  • Ingen effekt på overgang til fleks, førtid


Unge godt i gang

Unge-godt-i gang

  • Målgruppe: Under 30 år. Matchgruppe 1-2. Fire grupper:

    • Uden uddannelse, ikke-parat til uddannelse/job

    • Uden uddannelse, ikke-parat til uddannelse

    • Uden uddannelse, parat til uddannelse

    • Med uddannelse

  • Indsatser:

    • Tidlig samtale, afklaring af læsefærdigheder

    • Tidlige aktivering (senest efter 6 uger)

    • Mentor for unge uden uddannelse

    • Vejledning ifht. sundhed og velvære


Unge godt i gang implementering

Unge-godt-i gang - implementering

Som for alle-i-gang : Vanskeligt at implementere planlagt indsats for svagere ledige,

her unge uden uddannelse

Brug af mentor, FVU samt forebyggende, afklarende tilbud (fx psykolog, fysisk træning)

langt under planlagt.


Unge godt i gang resultater

Unge-godt-i gang - Resultater

Effekt på uddannelse

Effekt på selvforsørgelse

Substitution?

Påbegynder uddannelse 1 uge tidligere

Udgangspunkt atter lavt: 18% efter 49 uger

Effekt på selvforsørgelse atter mere negativ, når aktiveringsgrad større (fastholdelse)


Uddybende kvalitative resultater

Uddybende ”kvalitative” resultater

  • Jobcentre med gode resultater :

    • Tillægger intensiveret indsats mening

    • Helhedsorienteret tankegang

      • ej kun beskæftigelse og uddannelse

    • Tværfaglig indsats

    • Ifht. uddannelse: stærkt fokus, UU-vejleder tidligt inddraget


Aktive hurtigere tilbage

Aktive – hurtigere tilbage

  • Intensiv indsats, forebyggende og afklarende samtaler overfor sygedagpengemodtager og fleksjobbere.

  • Overordnede effekter

    • Ingen effekt på selvforsørgelse

    • Flere delvist rask-meldinger

    • Nettotab

  • Men kun evalueret over 50 uger


Andre analyser af samtaler for svage ledige

Andre analyser af samtaler for svage ledige

  • To danske studier:

    • Tidligere, flere samtaler har ingen betydning for ikke arbejdsmarkedsparate


Hj lper ordin r uddannelse

Hjælper ordinær uddannelse?


Ordin r uddannelse

Ordinær uddannelse

  • Overordnet:

  • Betydelig fastholdelse,

  • Ikke altid programeffekter.

  • Sum: Nettoeffekt

  • Selv positive nettoeffekter kan ikke altid opveje omkostninger  Negativt nettoafkast.

  • Hovedspørgsmål: Er langsigtseffekter fanget?

  • Flere evalueret i op til 5 år efter indsats.


Dansk evidens for ordin r uddannelse tendens for svage ledige ingen virkning

Dansk evidens for ordinær uddannelse:Tendens for svage ledige: ingen virkning

  • Ikke-forsikrede ledige:

    • ét studie uden effekt (for indvandrere), (Rosholm m.fl.)

    • ét med positiv effekt (DØRS E2012)

  • Lavt uddannelsesniveau:

    • Mindre negativ effekt for lavt-uddannede (DØRS 2007, Kjærsgaard)

    • Negativ, ens, for alle (Munch & Skipper, Staghøj m.fl.)

  • Helbredsproblemer:

    • Ingen effekt for sygemeldte (Høgelund & Holm; Henning m.fl.)


Internationalt mere blandet

Internationalt: Mere blandet

  • Modstridende viden for unge ledige:

    • Tre studier med positiv effekt (England, Sverige, USA)

    • Tre studier peger på et nul eller negativ effekt (to Finland, Østrig).

  • Ledige med helbredsproblemer:

    • To studier viser ingen effekt (Norge, Sverige)

    • Et studie finder positiv effekt(Norge)


Hj lper vejledning og opkvalificering

Hjælper vejledning og opkvalificering?


Vejledning og opkvalificering ekskl ord

Vejledning og opkvalificering (ekskl. ord)

  • To danske studier

    • Skipper 2010:

      • Kontanthjælpsmodtagere, match 4-5, følges 3 år

    • Clausen et al. 2009:

      • Indvandrere i introduktionsprogram, følges 3 år


Vejledning og opkvalificering

Vejledning og opkvalificering

  • INGEN af disse viser positive resultater!

  • Kortvarig vejledning og afklaring

    • Ikke-forsikrede indvandrere: Ingen effekt

    • Match 4: Negativ, Match 5: Ingen

  • Særligt tilrettelagte uddannelsesforløb

    • Ikke-forsikrede indvandrere: Ingen effekt

    • Match 4: Negativ, Match 5: Negativ

  • Særligt tilrettelagte projekter

    • Match 4: Negativ


Eksempel skipper 2010

Eksempel: Skipper 2010


Erfaringer fra udlandet

Erfaringer fra udlandet

  • Jobsøgningskurser:

    • Positiv for udsatte ledige med andre problemer end ledighed og for lavt uddannede.

  • Kort opkvalificering:

    • Korte tyske kurser (Traininsmassnahmen) med fokus på afklaring

    • Positive effekter for alle, også på lang sigt.


Hj lper virksomhedsrettet aktivering

Hjælper virksomhedsrettet aktivering?


Virksomhedsrettet aktivering sfi 2012

Virksomhedsrettet aktivering (SFI 2012)

  • Udsatte ledige:

    • Kontanthjælp, langtidsledige, problemer udover ledighed, ikke-arbejdsmarkedsparat

  • Overordnede resultater:

    • Stærk evidens for positive effekter på private virksomheder

    • Moderat evidens for positive, mindre, effekter i offentlige sektor


Specifikke indsatser

Specifikke indsatser

  • Løntilskud:

    • Clausen et al. 2009: Positiv effekt for indvandrere

    • Jensen & Graversen 2010: Lille positiv effekt, særligt for ressourcesvage, som sjældent deltager

  • Virksomhedspraktik:

    • Skipper 2010: Negativ effekt (0, efter 1½ år)

  • Beskæftigelsesprojekter:

    • Graversen (2004): Positive effekter


  • Samlet

    Samlet


    Hvilken rolle spille konjunkturerne

    Hvilken rolle spille konjunkturerne?

    • Hårdere ”sortering”: flere svage ledige

    Giver det mening, hvis der ”ikke er job derude”?

    Men… der er jo stadig mange job…

    + Mindre fastholdelse

    + Arbejdsstyrken skal bevare kvalifikationer

    Så argument for skift i indsats, snarere end mindre

    Kilde: DØRS E2012


    Afh nger effekten af konjunkturen

    Afhænger effekten af konjunkturen?

    • Matchgruppe 2-3 (DØRS E12):

    Overraskende positiv?

    Ændret tid i ledighed


    Afh nger effekten af konjunkturen1

    Afhænger effekten af konjunkturen?

    • Ufaglærte (DØRS E12):

    Ændret tid i ledighed


    Opsummering i

    Opsummering I

    • Begrænset evidens…

    • Men peger i samme retning:

    • Aktivering virker sjældent for svage ledige

    • Primære undtagelse: Private løntilskud

    • ét men: hvad med den balancerende motivationseffekt?


    Evidens for en motivationseffekt

    Evidens for en motivationseffekt?

    • Øget afgang til beskæftigelse inden indsats:

      • Ja, for forsikrede

        • Fremrykket aktivering (Geerdsen)

        • Øget risiko for aktivering (Rosholm & Svarer)

      • Men mindre for svage ledige

        • Fremrykket kontaktforløb/ Brev med annoncering af indsats/sanktion (Hurtig i gang, Unge i gang)

        • Øget sanktionering (Svarer, Ungeindsats)


    Motivationseffekt

    Motivationseffekt

    • Fremrykning af aktive periode

      (Geerdsen 2006):

    Men dette resultat er netop blevet

    ”udfordret” i ny SFI publikation

    (Graversen, 2012)


    Motivationseffekt1

    Motivationseffekt

    • Virker det for svage ledige?

    • Alle-i-gang/Unge-i-gang tyder ikke på det

      • Men alle over én kam

    • AKF 2011: ”Når kassen smækker i”

      • Kontanthjælpsmodtagere der sanktioneres finder ikke job, men forsørges i højere grad af venner/familie


    Sp rgsm l

    Spørgsmål

    • Modtager de ledige de rette tilbud?

      • Kan vi forbedre inddeling i behov?

      • Hvem skal skubbes, hvem skal hjælpes/hvordan?

    • Hvorfor er resultaterne for uddannelse ikke bedre?

      • Er kurserne ikke af tilstrækkelig kvalitet?

    • Virker motivationseffekten for svage ledige?

      • Måske for nogen

    • Er det bedst at drosle mere ned for aktivering af svage ledige?


    Ekstra

    Ekstra


    Unge godt i gang ekstra

    Unge godt i gang - ekstra

    • Med uddannelse:

    • Tidligere, hyppigere samtaler, tidligere virksomhedsrettet aktivering

    • Flere i job (1 uges mere beskæftigelse efter 49 uger)

    • Nettogevinst: 4.317


  • Login