1 / 58

Beskæftigelsesnetværkets Workshop i Vejle 14. Marts 2013 Jacob Nielsen Arendt Forskningsleder

Hvad virker? ….og hvordan måles virkning?” – en forskningsvinkel på virkning af vejledning, opkvalificering, løntilskud og anden indsats til svagere ledige. Beskæftigelsesnetværkets Workshop i Vejle 14. Marts 2013 Jacob Nielsen Arendt Forskningsleder

shilah
Download Presentation

Beskæftigelsesnetværkets Workshop i Vejle 14. Marts 2013 Jacob Nielsen Arendt Forskningsleder

An Image/Link below is provided (as is) to download presentation Download Policy: Content on the Website is provided to you AS IS for your information and personal use and may not be sold / licensed / shared on other websites without getting consent from its author. Content is provided to you AS IS for your information and personal use only. Download presentation by click this link. While downloading, if for some reason you are not able to download a presentation, the publisher may have deleted the file from their server. During download, if you can't get a presentation, the file might be deleted by the publisher.

E N D

Presentation Transcript


  1. Hvad virker? ….og hvordan måles virkning?” – en forskningsvinkel på virkning af vejledning, opkvalificering, løntilskud og anden indsats til svagere ledige. Beskæftigelsesnetværkets Workshop i Vejle 14. Marts 2013 Jacob Nielsen Arendt Forskningsleder KORA, Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners Analyse og Forskning

  2. Disposition • Hvem er svage ledige? • Den aktive indsats • Hvordan måles effekter? • Evidens • Lodtrækningsforsøg • Andre studier • Opsummering

  3. Hvem er svage ledige? • Svag? • Kært barn… Ikke-arbejdsmarkedsparat, udsat,… • Kompetence og helbredsbegrænsninger ifht. at få job • ”Jobcenter”-terminologi: • Ledige med problemer udover ledighed • Match-kategori 2, 3 • ”Den brede tættekam”: • Ledige med helbredsproblemer • Langtidsledige (> 1 år) • Ledige med ikke-vestlig baggrund • Ledige med lavt kvalifikationsniveau • Unge ledige uden uddannelse

  4. Eksempel

  5. Aktiv indsats • Vejledning og opkvalificering • Ordinær uddannelse • Virksomhedsrettet aktivering • Samtaler Ikke altid god viden om hvad disse ting indeholder

  6. Omfanget af aktiv indsats • Skift i 1994: Ønske om mere aktiv politik • Balancerer generøst ydelsessystem? Kilde: DØRS E2007 Pr. 1. januar 2013:

  7. Fordeling af indsatser • Tidligere meget vejledning og opkvalificering

  8. Fordeling af indsatser • Nu fokus på virksomhedsrettet aktivering

  9. Aktiveres de svage ledige?

  10. Fordeling af indsatser Kilde: DØRS E2012

  11. Overordnet om virkning af aktivering • DØRS Forår 2007: • Der bruges 15.8 mia på aktivering (i dag ca. 24) • 2001: samlet nettotab på 3 mia. • 1995, 1998: lille overskud hhv underskud • Overskud primært pga motivationseffekt på 1,8 mia. • Men… • Motivationseffekter svære at estimere • Begrænset viden om andre effekter: • Fortrængning, lønpres for ordinært ansatte • Virksomhedsomkostninger ved øget antal ansøgninger • …

  12. Hvordan måles effekter? • Kommune foretager pilotprojekt, fx mentorordning for unge på kontanthjælp • 45% kommer efterfølgende i beskæftigelse? • Er det en stor effekt?

  13. Hvilke effekter måles? • Effekt forstås her som sammenligning mellem deltagere i intervention med kontrafaktiske situation uden deltagelse: ”Hvordan går det aktiverede såfremt de ikke var blevet aktiveret” ”Hvordan ville det gå ikke-aktiverede såfremt de var blevet aktiveret” ”Hvordan ville det gå aktiverede såfremt de var blevet aktiveret anderledes eller på andre tidspunkter” • Kontrafaktum kan aldrig observeres, så effekter kan aldrig observeres  Må estimeres

  14. Hvordan måles effekter? • Skal danne estimat for kontrafaktum: kontrolgruppen • Gyldne standard: Lodtrækningsforsøg A1, kompetencer motivation … Beskæftigelse = B1 Deltager I aktivering Effekt: B1 – B0 + A1 – A0 Ikke-deltager Beskæftigelse = B0 = B1 – B0 pga. lodtræk A0, kompetencer motivation …

  15. Hvordan måles effekter uden lodtrækning? • Hvad er en god kontrolgruppe? • Aktiverede inden aktivering? • Alle ikke-aktiverede med samme karakteristika?

  16. Problemer • Kan aktiveredes arbejdshistorik bruges som kontrol? Når vi bør sammenligne disse? Kan vi sammenligne disse? Kilde: DØRS E2007

  17. Problemer • Varigheden af ledighed er afgørende: Giver ikke mening af sammenligne afgang på forskellige tidspunkter Kilde: DØRS E2012

  18. Derfor: Standard… • Sammenlign ledige deltagere med ikke-deltagere • På samme tidspunkt i ledighedsforløb • Med samme observerede karakteristika • Uobserverede karakteristika? (selektion) • (Metode: Matching eller varighedsmodeller)

  19. Hvordan påvirker aktivering de ledige? • Typiske effekter: Kontrafaktisk forløb uden aktivering Sorterings- effekt

  20. Danske lodtrækningsforsøg på beskæftigelsesområdet • Hurtig-i-gang I og II. • Hurtig, intensiv indsats, forsikrede ledige • Alle i gang • Hurtig, intensiv indsats, langvarigt ikke-forsikrede • Unge – godt i gang • Intensiv indsats, mentor, unge match 1-2 • Aktive – hurtigere tilbage. • Hurtig, intensiv indsats, sygedagpenge • …

  21. Litteratur • Vidensopsamlinger: • Rosholm & Svarer (2011) • Virksomhedsrettet aktivering • Graversen (2012) • Virksomhedsrettet aktivering for udsatte • Andersen & Pilegaard (2012) • Indsatser for svage unge • Arendt (kommende) • Vejledning og særligt tilrettelagt opkvalificering • Arendt & Pozzoli (kommende) • Ordinær uddannelse

  22. Resultater fra danske lodtrækningsforsøg

  23. Hurtig i gang • Lodtrækningsforsøg i 2005 for forsikrede Brev om forløb Afklaring + Intensive samtaler Fremrykket aktivering Mer-andel der overgår til selvforsørgelse Ugers ledighed

  24. Hurtig i gang • Positiv effekt for alle (forsikrede) ledige • Effekten af den tidlige indsats ser dog ud til at være særlig stor for højtuddannede ledige • Interviews indikerer at flere uddannede forsøger at få job for at undgå aktivering • Stadig ikke set langtidseffekter eller forstået effekter

  25. Indsats overfor svage ledige • ”Alle i gang”, 2008 • Målgruppe: • Kontanthjælp- og starthjælpsmodtagere over 29 år med mindst 26 ugers ledighed • Indsats: • Ugentlige samtaler i 26 uger • Problem: • Mange fritages for indsats (20% ekskl. ferie) • Er med i deltagergruppen (”intenderet indsats”) • Dog stadig langt flere deltagere til samtale

  26. Selvforsørgelse- og aktivering i 43 uger • Rosholm & Svarer, 2008 Merandel: stort set kun særligt tilrettelagte forløb og uddanelse

  27. Effekten: • ”Økonomisk tab på 8.700 pr. ledig” • NB: Selvforsørgelse inkl. uddannelse

  28. Alle i gang – flere resultater • Opdelt på jobcentre (9): • Én signifikant positiv effekt (gevinst: 10.000) • Mindre aktivering • Én signifikant negativ effekt (tab: 30.000) • Mere aktivering • Negative resultater kan skyldes fastholdelse under aktivering  kræver længere evalueringshorisont?

  29. Alle i gang – for specifikke grupper • Arbejdsmarkedsparate • Positivt, men ikke signifikant effekt • Ikke-arbejdsmarkedsparate • Negativ, men ikke signifikant effekt • Køn, alder, tidligere selvforsørgelsesgrad: • Ikke signifikant • Ingen effekt på overgang til fleks, førtid

  30. Unge-godt-i gang • Målgruppe: Under 30 år. Matchgruppe 1-2. Fire grupper: • Uden uddannelse, ikke-parat til uddannelse/job • Uden uddannelse, ikke-parat til uddannelse • Uden uddannelse, parat til uddannelse • Med uddannelse • Indsatser: • Tidlig samtale, afklaring af læsefærdigheder • Tidlige aktivering (senest efter 6 uger) • Mentor for unge uden uddannelse • Vejledning ifht. sundhed og velvære

  31. Unge-godt-i gang - implementering Som for alle-i-gang : Vanskeligt at implementere planlagt indsats for svagere ledige, her unge uden uddannelse Brug af mentor, FVU samt forebyggende, afklarende tilbud (fx psykolog, fysisk træning) langt under planlagt.

  32. Unge-godt-i gang - Resultater Effekt på uddannelse Effekt på selvforsørgelse Substitution? Påbegynder uddannelse 1 uge tidligere Udgangspunkt atter lavt: 18% efter 49 uger Effekt på selvforsørgelse atter mere negativ, når aktiveringsgrad større (fastholdelse)

  33. Uddybende ”kvalitative” resultater • Jobcentre med gode resultater : • Tillægger intensiveret indsats mening • Helhedsorienteret tankegang • ej kun beskæftigelse og uddannelse • Tværfaglig indsats • Ifht. uddannelse: stærkt fokus, UU-vejleder tidligt inddraget

  34. Aktive – hurtigere tilbage • Intensiv indsats, forebyggende og afklarende samtaler overfor sygedagpengemodtager og fleksjobbere. • Overordnede effekter • Ingen effekt på selvforsørgelse • Flere delvist rask-meldinger • Nettotab • Men kun evalueret over 50 uger

  35. Andre analyser af samtaler for svage ledige • To danske studier: • Tidligere, flere samtaler har ingen betydning for ikke arbejdsmarkedsparate

  36. Hjælper ordinær uddannelse?

  37. Ordinær uddannelse • Overordnet: • Betydelig fastholdelse, • Ikke altid programeffekter. • Sum: Nettoeffekt • Selv positive nettoeffekter kan ikke altid opveje omkostninger  Negativt nettoafkast. • Hovedspørgsmål: Er langsigtseffekter fanget? • Flere evalueret i op til 5 år efter indsats.

  38. Dansk evidens for ordinær uddannelse:Tendens for svage ledige: ingen virkning • Ikke-forsikrede ledige: • ét studie uden effekt (for indvandrere), (Rosholm m.fl.) • ét med positiv effekt (DØRS E2012) • Lavt uddannelsesniveau: • Mindre negativ effekt for lavt-uddannede (DØRS 2007, Kjærsgaard) • Negativ, ens, for alle (Munch & Skipper, Staghøj m.fl.) • Helbredsproblemer: • Ingen effekt for sygemeldte (Høgelund & Holm; Henning m.fl.)

  39. Internationalt: Mere blandet • Modstridende viden for unge ledige: • Tre studier med positiv effekt (England, Sverige, USA) • Tre studier peger på et nul eller negativ effekt (to Finland, Østrig). • Ledige med helbredsproblemer: • To studier viser ingen effekt (Norge, Sverige) • Et studie finder positiv effekt(Norge)

  40. Hjælper vejledning og opkvalificering?

  41. Vejledning og opkvalificering (ekskl. ord) • To danske studier • Skipper 2010: • Kontanthjælpsmodtagere, match 4-5, følges 3 år • Clausen et al. 2009: • Indvandrere i introduktionsprogram, følges 3 år

  42. Vejledning og opkvalificering • INGEN af disse viser positive resultater! • Kortvarig vejledning og afklaring • Ikke-forsikrede indvandrere: Ingen effekt • Match 4: Negativ, Match 5: Ingen • Særligt tilrettelagte uddannelsesforløb • Ikke-forsikrede indvandrere: Ingen effekt • Match 4: Negativ, Match 5: Negativ • Særligt tilrettelagte projekter • Match 4: Negativ

  43. Eksempel: Skipper 2010

  44. Erfaringer fra udlandet • Jobsøgningskurser: • Positiv for udsatte ledige med andre problemer end ledighed og for lavt uddannede. • Kort opkvalificering: • Korte tyske kurser (Traininsmassnahmen) med fokus på afklaring • Positive effekter for alle, også på lang sigt.

  45. Hjælper virksomhedsrettet aktivering?

  46. Virksomhedsrettet aktivering (SFI 2012) • Udsatte ledige: • Kontanthjælp, langtidsledige, problemer udover ledighed, ikke-arbejdsmarkedsparat • Overordnede resultater: • Stærk evidens for positive effekter på private virksomheder • Moderat evidens for positive, mindre, effekter i offentlige sektor

  47. Specifikke indsatser • Løntilskud: • Clausen et al. 2009: Positiv effekt for indvandrere • Jensen & Graversen 2010: Lille positiv effekt, særligt for ressourcesvage, som sjældent deltager • Virksomhedspraktik: • Skipper 2010: Negativ effekt (0, efter 1½ år) • Beskæftigelsesprojekter: • Graversen (2004): Positive effekter

  48. Samlet

  49. Hvilken rolle spille konjunkturerne? • Hårdere ”sortering”: flere svage ledige Giver det mening, hvis der ”ikke er job derude”? Men… der er jo stadig mange job… + Mindre fastholdelse + Arbejdsstyrken skal bevare kvalifikationer Så argument for skift i indsats, snarere end mindre Kilde: DØRS E2012

  50. Afhænger effekten af konjunkturen? • Matchgruppe 2-3 (DØRS E12): Overraskende positiv? Ændret tid i ledighed

More Related