slide1
Download
Skip this Video
Download Presentation
Beskæftigelsesnetværkets Workshop i Vejle 14. Marts 2013 Jacob Nielsen Arendt Forskningsleder

Loading in 2 Seconds...

play fullscreen
1 / 58

Beskæftigelsesnetværkets Workshop i Vejle 14. Marts 2013 Jacob Nielsen Arendt Forskningsleder - PowerPoint PPT Presentation


  • 88 Views
  • Uploaded on

Hvad virker? ….og hvordan måles virkning?” – en forskningsvinkel på virkning af vejledning, opkvalificering, løntilskud og anden indsats til svagere ledige. Beskæftigelsesnetværkets Workshop i Vejle 14. Marts 2013 Jacob Nielsen Arendt Forskningsleder

loader
I am the owner, or an agent authorized to act on behalf of the owner, of the copyrighted work described.
capcha
Download Presentation

PowerPoint Slideshow about ' Beskæftigelsesnetværkets Workshop i Vejle 14. Marts 2013 Jacob Nielsen Arendt Forskningsleder' - shilah


An Image/Link below is provided (as is) to download presentation

Download Policy: Content on the Website is provided to you AS IS for your information and personal use and may not be sold / licensed / shared on other websites without getting consent from its author.While downloading, if for some reason you are not able to download a presentation, the publisher may have deleted the file from their server.


- - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - E N D - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - -
Presentation Transcript
slide1

Hvad virker? ….og hvordan måles virkning?” – en forskningsvinkel på virkning af vejledning, opkvalificering, løntilskud og anden indsats til svagere ledige.

Beskæftigelsesnetværkets Workshop i Vejle

14. Marts 2013

Jacob Nielsen Arendt

Forskningsleder

KORA, Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners Analyse og Forskning

disposition
Disposition
  • Hvem er svage ledige?
  • Den aktive indsats
  • Hvordan måles effekter?
  • Evidens
    • Lodtrækningsforsøg
    • Andre studier
  • Opsummering
hvem er svage ledige
Hvem er svage ledige?
  • Svag?
    • Kært barn… Ikke-arbejdsmarkedsparat, udsat,…
    • Kompetence og helbredsbegrænsninger ifht. at få job
  • ”Jobcenter”-terminologi:
    • Ledige med problemer udover ledighed
    • Match-kategori 2, 3
  • ”Den brede tættekam”:
    • Ledige med helbredsproblemer
    • Langtidsledige (> 1 år)
    • Ledige med ikke-vestlig baggrund
    • Ledige med lavt kvalifikationsniveau
    • Unge ledige uden uddannelse
aktiv indsats
Aktiv indsats
  • Vejledning og opkvalificering
  • Ordinær uddannelse
  • Virksomhedsrettet aktivering
  • Samtaler

Ikke altid god viden om

hvad disse ting indeholder

omfanget af aktiv indsats
Omfanget af aktiv indsats
  • Skift i 1994: Ønske om mere aktiv politik
  • Balancerer generøst ydelsessystem?

Kilde: DØRS E2007

Pr. 1. januar 2013:

fordeling af indsatser
Fordeling af indsatser
  • Tidligere meget vejledning og opkvalificering
fordeling af indsatser1
Fordeling af indsatser
  • Nu fokus på virksomhedsrettet aktivering
fordeling af indsatser2
Fordeling af indsatser

Kilde: DØRS E2012

overordnet om virkning af aktivering
Overordnet om virkning af aktivering
  • DØRS Forår 2007:
    • Der bruges 15.8 mia på aktivering (i dag ca. 24)
    • 2001: samlet nettotab på 3 mia.
    • 1995, 1998: lille overskud hhv underskud
    • Overskud primært pga motivationseffekt på 1,8 mia.
  • Men…
  • Motivationseffekter svære at estimere
  • Begrænset viden om andre effekter:
    • Fortrængning, lønpres for ordinært ansatte
    • Virksomhedsomkostninger ved øget antal ansøgninger
hvordan m les effekter
Hvordan måles effekter?
  • Kommune foretager pilotprojekt, fx mentorordning for unge på kontanthjælp
  • 45% kommer efterfølgende i beskæftigelse?
  • Er det en stor effekt?
hvilke effekter m les
Hvilke effekter måles?
  • Effekt forstås her som sammenligning mellem deltagere i intervention med kontrafaktiske situation uden deltagelse:

”Hvordan går det aktiverede såfremt de ikke var blevet aktiveret”

”Hvordan ville det gå ikke-aktiverede såfremt de var blevet aktiveret”

”Hvordan ville det gå aktiverede såfremt de var blevet aktiveret anderledes eller på andre tidspunkter”

  • Kontrafaktum kan aldrig observeres, så effekter kan aldrig observeres  Må estimeres
hvordan m les effekter1
Hvordan måles effekter?
  • Skal danne estimat for kontrafaktum: kontrolgruppen
  • Gyldne standard: Lodtrækningsforsøg

A1, kompetencer motivation …

Beskæftigelse = B1

Deltager

I aktivering

Effekt:

B1 – B0

+ A1 – A0

Ikke-deltager

Beskæftigelse = B0

= B1 – B0

pga. lodtræk

A0, kompetencer motivation …

hvordan m les effekter uden lodtr kning
Hvordan måles effekter uden lodtrækning?
  • Hvad er en god kontrolgruppe?
  • Aktiverede inden aktivering?
  • Alle ikke-aktiverede med samme karakteristika?
problemer
Problemer
  • Kan aktiveredes arbejdshistorik bruges som kontrol?

Når vi bør sammenligne

disse?

Kan vi sammenligne

disse?

Kilde: DØRS E2007

problemer1
Problemer
  • Varigheden af ledighed er afgørende:

Giver ikke mening af sammenligne afgang på forskellige tidspunkter

Kilde: DØRS E2012

derfor standard
Derfor: Standard…
  • Sammenlign ledige deltagere med ikke-deltagere
  • På samme tidspunkt i ledighedsforløb
  • Med samme observerede karakteristika
  • Uobserverede karakteristika? (selektion)
  • (Metode: Matching eller varighedsmodeller)
hvordan p virker aktivering de ledige
Hvordan påvirker aktivering de ledige?
  • Typiske effekter:

Kontrafaktisk forløb uden aktivering

Sorterings-

effekt

danske lodtr kningsfors g p besk ftigelsesomr det
Danske lodtrækningsforsøg på beskæftigelsesområdet
  • Hurtig-i-gang I og II.
    • Hurtig, intensiv indsats, forsikrede ledige
  • Alle i gang
    • Hurtig, intensiv indsats, langvarigt ikke-forsikrede
  • Unge – godt i gang
    • Intensiv indsats, mentor, unge match 1-2
  • Aktive – hurtigere tilbage.
    • Hurtig, intensiv indsats, sygedagpenge
litteratur
Litteratur
  • Vidensopsamlinger:
    • Rosholm & Svarer (2011)
      • Virksomhedsrettet aktivering
    • Graversen (2012)
      • Virksomhedsrettet aktivering for udsatte
    • Andersen & Pilegaard (2012)
      • Indsatser for svage unge
    • Arendt (kommende)
      • Vejledning og særligt tilrettelagt opkvalificering
    • Arendt & Pozzoli (kommende)
      • Ordinær uddannelse
hurtig i gang
Hurtig i gang
  • Lodtrækningsforsøg i 2005 for forsikrede

Brev om

forløb

Afklaring + Intensive samtaler

Fremrykket aktivering

Mer-andel der

overgår til selvforsørgelse

Ugers ledighed

hurtig i gang1
Hurtig i gang
  • Positiv effekt for alle (forsikrede) ledige
  • Effekten af den tidlige indsats ser dog ud til at være særlig stor for højtuddannede ledige
  • Interviews indikerer at flere uddannede forsøger at få job for at undgå aktivering
  • Stadig ikke set langtidseffekter eller forstået effekter
indsats overfor svage ledige
Indsats overfor svage ledige
  • ”Alle i gang”, 2008
  • Målgruppe:
    • Kontanthjælp- og starthjælpsmodtagere over 29 år med mindst 26 ugers ledighed
  • Indsats:
    • Ugentlige samtaler i 26 uger
  • Problem:
    • Mange fritages for indsats (20% ekskl. ferie)
    • Er med i deltagergruppen (”intenderet indsats”)
    • Dog stadig langt flere deltagere til samtale
selvfors rgelse og aktivering i 43 uger
Selvforsørgelse- og aktivering i 43 uger
  • Rosholm & Svarer, 2008

Merandel: stort set kun særligt tilrettelagte forløb og uddanelse

effekten
Effekten:
  • ”Økonomisk tab på 8.700 pr. ledig”
  • NB: Selvforsørgelse inkl. uddannelse
alle i gang flere resultater
Alle i gang – flere resultater
  • Opdelt på jobcentre (9):
    • Én signifikant positiv effekt (gevinst: 10.000)
      • Mindre aktivering
    • Én signifikant negativ effekt (tab: 30.000)
      • Mere aktivering
    • Negative resultater kan skyldes fastholdelse under aktivering  kræver længere evalueringshorisont?
alle i gang for specifikke grupper
Alle i gang – for specifikke grupper
  • Arbejdsmarkedsparate
    • Positivt, men ikke signifikant effekt
  • Ikke-arbejdsmarkedsparate
    • Negativ, men ikke signifikant effekt
  • Køn, alder, tidligere selvforsørgelsesgrad:
    • Ikke signifikant
  • Ingen effekt på overgang til fleks, førtid
unge godt i gang
Unge-godt-i gang
  • Målgruppe: Under 30 år. Matchgruppe 1-2. Fire grupper:
    • Uden uddannelse, ikke-parat til uddannelse/job
    • Uden uddannelse, ikke-parat til uddannelse
    • Uden uddannelse, parat til uddannelse
    • Med uddannelse
  • Indsatser:
    • Tidlig samtale, afklaring af læsefærdigheder
    • Tidlige aktivering (senest efter 6 uger)
    • Mentor for unge uden uddannelse
    • Vejledning ifht. sundhed og velvære
unge godt i gang implementering
Unge-godt-i gang - implementering

Som for alle-i-gang : Vanskeligt at implementere planlagt indsats for svagere ledige,

her unge uden uddannelse

Brug af mentor, FVU samt forebyggende, afklarende tilbud (fx psykolog, fysisk træning)

langt under planlagt.

unge godt i gang resultater
Unge-godt-i gang - Resultater

Effekt på uddannelse

Effekt på selvforsørgelse

Substitution?

Påbegynder uddannelse 1 uge tidligere

Udgangspunkt atter lavt: 18% efter 49 uger

Effekt på selvforsørgelse atter mere negativ, når aktiveringsgrad større (fastholdelse)

uddybende kvalitative resultater
Uddybende ”kvalitative” resultater
  • Jobcentre med gode resultater :
    • Tillægger intensiveret indsats mening
    • Helhedsorienteret tankegang
      • ej kun beskæftigelse og uddannelse
    • Tværfaglig indsats
    • Ifht. uddannelse: stærkt fokus, UU-vejleder tidligt inddraget
aktive hurtigere tilbage
Aktive – hurtigere tilbage
  • Intensiv indsats, forebyggende og afklarende samtaler overfor sygedagpengemodtager og fleksjobbere.
  • Overordnede effekter
    • Ingen effekt på selvforsørgelse
    • Flere delvist rask-meldinger
    • Nettotab
  • Men kun evalueret over 50 uger
andre analyser af samtaler for svage ledige
Andre analyser af samtaler for svage ledige
  • To danske studier:
    • Tidligere, flere samtaler har ingen betydning for ikke arbejdsmarkedsparate
ordin r uddannelse
Ordinær uddannelse
  • Overordnet:
  • Betydelig fastholdelse,
  • Ikke altid programeffekter.
  • Sum: Nettoeffekt
  • Selv positive nettoeffekter kan ikke altid opveje omkostninger  Negativt nettoafkast.
  • Hovedspørgsmål: Er langsigtseffekter fanget?
  • Flere evalueret i op til 5 år efter indsats.
dansk evidens for ordin r uddannelse tendens for svage ledige ingen virkning
Dansk evidens for ordinær uddannelse:Tendens for svage ledige: ingen virkning
  • Ikke-forsikrede ledige:
    • ét studie uden effekt (for indvandrere), (Rosholm m.fl.)
    • ét med positiv effekt (DØRS E2012)
  • Lavt uddannelsesniveau:
    • Mindre negativ effekt for lavt-uddannede (DØRS 2007, Kjærsgaard)
    • Negativ, ens, for alle (Munch & Skipper, Staghøj m.fl.)
  • Helbredsproblemer:
    • Ingen effekt for sygemeldte (Høgelund & Holm; Henning m.fl.)
internationalt mere blandet
Internationalt: Mere blandet
  • Modstridende viden for unge ledige:
    • Tre studier med positiv effekt (England, Sverige, USA)
    • Tre studier peger på et nul eller negativ effekt (to Finland, Østrig).
  • Ledige med helbredsproblemer:
    • To studier viser ingen effekt (Norge, Sverige)
    • Et studie finder positiv effekt(Norge)
vejledning og opkvalificering ekskl ord
Vejledning og opkvalificering (ekskl. ord)
  • To danske studier
    • Skipper 2010:
      • Kontanthjælpsmodtagere, match 4-5, følges 3 år
    • Clausen et al. 2009:
      • Indvandrere i introduktionsprogram, følges 3 år
vejledning og opkvalificering
Vejledning og opkvalificering
  • INGEN af disse viser positive resultater!
  • Kortvarig vejledning og afklaring
    • Ikke-forsikrede indvandrere: Ingen effekt
    • Match 4: Negativ, Match 5: Ingen
  • Særligt tilrettelagte uddannelsesforløb
    • Ikke-forsikrede indvandrere: Ingen effekt
    • Match 4: Negativ, Match 5: Negativ
  • Særligt tilrettelagte projekter
    • Match 4: Negativ
erfaringer fra udlandet
Erfaringer fra udlandet
  • Jobsøgningskurser:
    • Positiv for udsatte ledige med andre problemer end ledighed og for lavt uddannede.
  • Kort opkvalificering:
    • Korte tyske kurser (Traininsmassnahmen) med fokus på afklaring
    • Positive effekter for alle, også på lang sigt.
virksomhedsrettet aktivering sfi 2012
Virksomhedsrettet aktivering (SFI 2012)
  • Udsatte ledige:
    • Kontanthjælp, langtidsledige, problemer udover ledighed, ikke-arbejdsmarkedsparat
  • Overordnede resultater:
    • Stærk evidens for positive effekter på private virksomheder
    • Moderat evidens for positive, mindre, effekter i offentlige sektor
specifikke indsatser
Specifikke indsatser
  • Løntilskud:
      • Clausen et al. 2009: Positiv effekt for indvandrere
      • Jensen & Graversen 2010: Lille positiv effekt, særligt for ressourcesvage, som sjældent deltager
  • Virksomhedspraktik:
      • Skipper 2010: Negativ effekt (0, efter 1½ år)
  • Beskæftigelsesprojekter:
      • Graversen (2004): Positive effekter
hvilken rolle spille konjunkturerne
Hvilken rolle spille konjunkturerne?
  • Hårdere ”sortering”: flere svage ledige

Giver det mening, hvis der ”ikke er job derude”?

Men… der er jo stadig mange job…

+ Mindre fastholdelse

+ Arbejdsstyrken skal bevare kvalifikationer

Så argument for skift i indsats, snarere end mindre

Kilde: DØRS E2012

afh nger effekten af konjunkturen
Afhænger effekten af konjunkturen?
  • Matchgruppe 2-3 (DØRS E12):

Overraskende positiv?

Ændret tid i ledighed

afh nger effekten af konjunkturen1
Afhænger effekten af konjunkturen?
  • Ufaglærte (DØRS E12):

Ændret tid i ledighed

opsummering i
Opsummering I
  • Begrænset evidens…
  • Men peger i samme retning:
  • Aktivering virker sjældent for svage ledige
  • Primære undtagelse: Private løntilskud
  • ét men: hvad med den balancerende motivationseffekt?
evidens for en motivationseffekt
Evidens for en motivationseffekt?
  • Øget afgang til beskæftigelse inden indsats:
    • Ja, for forsikrede
      • Fremrykket aktivering (Geerdsen)
      • Øget risiko for aktivering (Rosholm & Svarer)
    • Men mindre for svage ledige
      • Fremrykket kontaktforløb/ Brev med annoncering af indsats/sanktion (Hurtig i gang, Unge i gang)
      • Øget sanktionering (Svarer, Ungeindsats)
motivationseffekt
Motivationseffekt
  • Fremrykning af aktive periode

(Geerdsen 2006):

Men dette resultat er netop blevet

”udfordret” i ny SFI publikation

(Graversen, 2012)

motivationseffekt1
Motivationseffekt
  • Virker det for svage ledige?
  • Alle-i-gang/Unge-i-gang tyder ikke på det
    • Men alle over én kam
  • AKF 2011: ”Når kassen smækker i”
    • Kontanthjælpsmodtagere der sanktioneres finder ikke job, men forsørges i højere grad af venner/familie
sp rgsm l
Spørgsmål
  • Modtager de ledige de rette tilbud?
    • Kan vi forbedre inddeling i behov?
    • Hvem skal skubbes, hvem skal hjælpes/hvordan?
  • Hvorfor er resultaterne for uddannelse ikke bedre?
    • Er kurserne ikke af tilstrækkelig kvalitet?
  • Virker motivationseffekten for svage ledige?
    • Måske for nogen
  • Er det bedst at drosle mere ned for aktivering af svage ledige?
unge godt i gang ekstra
Unge godt i gang - ekstra
  • Med uddannelse:
  • Tidligere, hyppigere samtaler, tidligere virksomhedsrettet aktivering
  • Flere i job (1 uges mere beskæftigelse efter 49 uger)
  • Nettogevinst: 4.317
ad